Tag-arkiv: ultraløb

Cph 6 hour run

Vallensbæk. 29. oktober 2016.

Resultat

  • Startnr.: 52
  • Distance: 6 timer
  • Placering samlet: 12
  • Placering mænd: 10
  • Km: 62,641
  • Tempo: 05:45 min/km
  • Hastighed: 10,4 km/t

Løbsoversigt

28 omgange i hamsterhjulet rundt om Tueholm Sø
28 omgange i hamsterhjulet rundt om Tueholm Sø.
Godt i gang med seks timers løb. Foto: Jens Thomasberg
Godt i gang med seks timers løb. Foto: Jens Thomasberg


Cph ultra logoCph 6 hour run # 8

  • Arrangører: ALOT
  • Land: Danmark
  • Start: Rendsagervej 5, Vallensbæk
  • Distance: 6 timer, maraton
  • Underlag: asfalt
  • Sko: Adidas Ultra Boost
  • Deltagerantal: 89

Cph 6 hour run

Løb i oldtidens Ægypten

Faraoen Den (Første dynasti, ca. 2970 fvt.) først siddende i hans Heb Sed trone og til højre løbende det symbolske løb som bevis på at han havde styrken til at reagere.
Faraoen Den (Første dynasti, ca. 2970 fvt.) først siddende i hans Heb Sed trone og til højre ses faraoen løbende det symbolske løb som bevis på at han havde styrken til at reagere.

Løb har gennem tiden haft mange formål. De åbenlyse er jagt, transport og kommunikation. I den lidt mere kuriøse ende findes de løb, som de ægyptiske faraoer løb for at vise værdige som hersker. Også de ægyptiske soldater løb – og de løb noget længere end faraoens symbolske løbetur i en tempelgård.

Heb Sed-festen blev afholdt i tempelgården ved Djosers tempelkompleks i Sakkara.
Faraoen skulle først gøre offer til en række guder. Han blev først kronet med den hvide krone for Øvre Ægypten og derefter den røde krone for Nedre Ægypten.
Efter kroningen løb faraoen, iklædt en kort kilt med dyrehale, fire gange rundt i tempelgården og blev derpå ført væk i en stor procession for at besøge et kapel med guderne for Øvre og Nedre Ægypten.

Ved at gennemføre løbet fornyede faraoen den styrke og livskraft han besad i egenskab af at være Ra’s søn.
Traditionelt (med undtagelser) blev det afholdt i faraoen tredivte regeringsår – og hvert tredje år derefter.

Hed Sed-festen er har rødder helt tilbage til de tidligste dynastier (thinitisk tid) og forbindes med den urgamle tradition om kongeofferet. Når faraoen blev for svag måtte han dø så en yngre og stærkere hersker kunne træde hans sted. Ved Heb Sed feste og ved at gennemføre løbet, skulle faraoen bevise, at han stadig havde den fulde styrke til at regere.

Soldater på løbetur

Oldtidens grækere er inspirationen for de moderne Olympiske Lege, men også i oldtidens Ægypten var idræt en del af dagliglivet.

I 1977 blev Taharkas løbe-stelen fundet. Inskriptionen er dateret til omkring 685 før vores tidsregning og beskriver et langdistanceløb som en del af den militære træning.

Som en del af den militære træning sendte faraoen Taharka hans soldater ud på et langdistanceløb. Løbet startede i Memphis hvorfra soldaterne løb til ørkenbyen Faiyum og tilbage igen. En distance på omtrent 100 km.

For at løberne skulle lide så lidt som muligt under varmen, blev første halvdel af løbet gennemført om natten. Taharka fulgte løberne i løbet på hesteryg.
Efter løbet var der banquet for alle dem der havde løbet godt og hæder til alle der havde gennemført.

Endure Dynafit Trail

Odsherred. 6. august 2016.

Resultat

  • Startnr.: 23
  • Distance: 50 km
  • Placering: 14 af 40
  • Tid: 05:47:23
  • Tempo: 06:57 min/km
  • Hastighed: 8,64 km/t

Løbsoversigt

2 gange over Vejrhøj

Lørdag blev der løbet Endure Dynafit Trail, løbet der sidste år hed NDURE Trail. Løbet har også fået nye arrangører.
Endeligt er ruten også ændret. men der er stadig start ved stranden i Ordrup. Der startes stadig med løb langs stranden ud omkring Ordrup Næs. Der er stadig masser af højdemeter og ruten går stadig en tur hen over Vejrhøj.


Endure Dynafit Trail - logoEndure Dynafit Trail

  • Arrangører: Jacob Juul Hastrup og Jesper Noer
  • Land: Danmark
  • Start: Højbjergvej, Ordrup
  • Distance: 25, 50, 100 km
  • Underlag: sand, sten (rullesten), jord, grusvej, markvej, natursti
  • Sko: Adidas Raven Boost
  • Deltagerantal: 134

Endure Dynafit Trail

DNF

Jeg havde et mål om at løbe 100 mil til årets Hammer Trail. Det gjorde jeg ikke.

Rammeren var eller fiine. Solskin, naturen der var i gang med at springe og arrangøren havde sat en udfordrende og smuk rute op.

Det gik galt fra starten. Ikke fordi benene var tunge, ømme eller fordi kroppen gjorde vrøvl i form at maveproblemer eller et eller andet andet. Jeg var der ikke mentalt.

Jeg kom aldrig i gang. Tankerne var andre steder og jeg kom ind i en negativ spiral. Da de første par var sluppet ud væltede mine dæmoner ud af boksen. Alene i sporet, på den 25 kilometers lang rundstrækning i det nordbornholmske landskab, er der så rigeligt med plads til dæmonerne. Jeg prøvede og prøvede at finde et fokus i løbet eller nyde de smukke omgivelser det hjalp lige lidt. Da først døren til boksen var åben formåede jeg ikke at lukke den igen.

Grundlæggende har jeg den holdning, at det skal være sjovt at løbe. Også når det er hårdt og eventuelt gør lidt ondt. På Nordbornholm var det ikke nogen fornøjelse – og så gjorde det endda ikke rigtig ondt (endnu). Efter 50 km var der ikke noget der tydede på at jeg kunne ændre fokus og komme mentalt ind i løbet. Jeg tog konsekvensen og trak stikket.

I stedet kunne jeg næste formiddag nyde foråret med min lille datter og ekskæresten.

Skal jeg lære noget af min alt for korte løbetur på Bornholm, så er det; at jeg ikke skal kaste mig ud i en af de helt store udfordringer, når der ikke er balance i mit liv. – Og gør jeg det, er det med en stor risiko for fiasko.

Undervejs på løbet jeg ikke gennemførte, fik jeg taget et nogle billeder.

Hammerknuden. I’ll be back!

Garmin Trailman 50/50

Hedeland. 18. oktober 2015.

Resultat

  • Startnr.: 2
  • Distance: 50 mil
  • Placering samlet: 9 af 33
  • Placering mænd: 9 af 30
  • Tid: 07:56:03
  • Tempo: 05:55 min/km
  • Hastighed: 10,1 km/t

Løbsoversigt

Hedeland ultra

Weekendens lange løbetur var flyttet til Hedeland og der var lagt et par ekstra mil på. Det blev en lang og naturskøn tur.

Det var med en god position usikkerhed jeg mødte op i Hedeland sydøst for Roskilde. Men det var nu, der skulle løbes Garmin Trailman 50/50.
Forberedelser til 50 miles løb var alt andet end optimale. De seneste uger var brugt på at flytte fra eks-kæresten og rækkehuset i Brøndby Strand til en almen lejlighed Ishøj med plads til mig og børnene. Mentalt var jeg ikke ovenpå og der var ikke løbet nok kilometer i benene.
Men det var åbenbart en god opskrift!

03:00 ringede vækkeuret. Jeg stod på, spise morgenmad og havde tid til en kop kaffe, mens gamle nyheder gentog sig selv på TV2 News.
En times tid senere forlod jeg lejligheden i Ishøj for at køre til Hedeland sydøst for Roskilde. Jeg havde pakke udstyr i en plastickasse og en sportstaske. næsten hele vejen til Vendingevej, hvor der var start og mål, var tilbagelagt, da jeg inden erindrede at pandelampen lå til opladning på skrivebordet. Jeg havde nok slappet for meget af til morgenkaffen og de gamle nyheder. Heldigt at der ikke var så langt hjem. Heldigt at jeg var taget afsted i god tid.

Jeg nåede frem i tide til at få mit startnummer og finde et godt sted i depotet til mit udstyr. Vejret var fugtigt og det var mørkt. Vi blev briefet om ruten og løbet. Der var seks runder. Først tre rundter om en sø ved depotet. Derefter tre runder á 25 km rundt i Hedeland.
Det var stadig mørkt og jeg småfrøs.

Det blev tid til at løbe. Løbsleder Thomas Dupont talte ned til til start og sendte os afsted. På første korte runde var der en forløber som viste vej, når vi rundede målområdet første gang blev løbet givet fri – og de hurtige kunne stikke af.
Jeg lå et sted i flokke og så ikke forløberen. På runde to og tre fortsatte jeg med at løbe et sted midt imellem de øvrige deltagere.

Det var ligesom om løbet først startede rigtigt da vi begav os ud på den første runde á 25 km. Det var stadig mørkt, men min pandelampe gav masser af lys. Jeg løb mellem to mindre grupper og nød mit eget selskab i nattens mørke. Nær mig hørte jeg heste der løb, men det var først da de kom ganske tæt på, at jeg kunne se dem. Det kan være en intens oplevelse at løbe i mørke.

Med morgenlyset åbnede landskabet sig op. Det var smukt. Vi passerede små vinmarker og bakker. Enkelte steder var bevoksningen tættere og mere indesluttet.
Der var masser af single track og højdemeter. På en runde passerede vi skibakken i Hedeland tre gange. Det er er Danmarks største alpine skianlæg. Hver gang vi besteg skibakken var fra en ny vinkel, særligt den tredje tur op var stejl og udfordrende.

I depotet fylde jeg væske og føde på. Et hurtigt pitstop og jeg var tilbage på ruten. Jeg havde fået selskab af Lars. Det vil sige meget af tiden løb i hvert for sig, men ikke lange for hinanden. Ind imellem løb vi sammen og snakkede lidt. Jeg kunne forstå, at Lars var en hurtigere løber end mig. Men på de første godt 50 km hold vi omtrent det samme tempo hele tiden. Lars var bedre op ad bakke, men jeg løb lidt mere frit når det gik nedad.

Det sidste depotstop blev lidt længere. Vandflaskerne i løberyksækken skulle skiftes. Jeg var lidt langsommere til at drikke og spise end efter den første 25 kilometers omgang. Endeligt havde jeg beslutte at teste mine trekkingstave på sidste omgang, så der gik også tid med at pakke dem ud.

Det var første gang jeg løb med stave. Eller rettere, gik med stave; for når jeg bruger dem er det på stigninger hvor jeg er nede og gå. Stavene havde deres virkning. Den lille forskydning i bevægeapparatet som stavene giver gør en forskel. Jeg kom næppe hurtigere op end på foregående omgang, men det føltes mindre hårdt.

Stave eller ej. Da jeg kom op ad skibakken for niende gang måtte jeg stoppe op og nyde øjeblikket. Det var ikke så meget den smukke udsigt jeg nød. Det var visheden om at nu var jeg snart i mål – og nu skulle jeg ikke op ad skibakken flere gange.

Allerede inden skibakken havde jeg fundet mp3-afspilleren frem. Efter sidste tur opad fyrede jeg den af med Ensiferum From afar og derefter Finntroll Solsagan. Alt hvad der var tilbage blev presse ud gennem benene. Jeg fløj.

Mål! Under otte timer! Og med en superfed løbe- og naturoplevelse i rygsækken.

Sjældent har en kop klar suppe smagt så godt. Ved sidste depotstop var Lars stukket. Han havde givet den gas på sidste omgang om kom i mål 21 minutter før mig. Tillykke til ham og tillykke til alle de andre der gennemførte Garmin Trailman 50/50 anno 2015. Det var fedt i var der.

Løvfaldsultra

Hedeland ultra

Hedeland ultra

Hedeland ultra

Hedeland ultra

Hedeland ultra

Hedeland ultra

Hedeland ultra

Hedeland ultra

Hedeland ultra

9. gang på toppen af Roskilde skibakke.
9. gang på toppen af Roskilde skibakke.


Garmin Trailman logoGarmin Trailman 50/50 # 2 – Hedeland Ultra

  • Arrangør: Thomas Dupont og Steen Aagaard Walter
  • Land: Danmark
  • Start: Vindingevej 201, Roskilde
  • Distance: 50 mil, 50, 25, 12, 6 km
  • Underlag: skovvej, natursti
  • Sko: Salomon S-lab Sense 3 Ultra SG
  • Deltagerantal: 33 (50 mil)

Garmin Trailman 50/50

Publiceret på sh.newsun.dk 22.10. 2015

NDURE Trail

Odsherred. 8. august 2015.

Resultat

  • Startnr.: 658
  • Distance: 100 km
  • Placering samlet: 10 af 32
  • Placering mænd: 9 af 28
  • Tid: 11:59:26
  • Tempo: 07:12 min/km
  • Hastighed: 8,3 km/t

Løbsoversigt

Sensommerudfordringen

Så blev det tid til årets længste løbetur: 100 km ultratrail omkring Ordrup i Odsherred, kaldet NDURE Trail. Løbet blev afviklet på en 25 km lang rundstrækning med et par gode bakker. På de 100 km var der 2.175 højdemeter. Det siges, at der ved foden af Vejrhøj ligger en drage og ruger over tre guldæg. Jeg så ikke noget til dragen og fandt intet guld.

Start, målområde og depot var ved parkeringspladsen P-pladsen ved den offentlige strand ved Højbjergvej lidt udenfor Ordrup by.

Herfra gik turen først en tur langs vandet omkring Ordrup Næs. Smukt. Ad småveje og stier løb vi herfra mod Vejrhøj, der med sine 121 meter er Sjællands tredjehøjeste punkt. De sidste meter kommer fra gravhøjen. Uden gravhøjen er Vejrhøj ca. 113 meter over havets overflade. Vi løb op til højren og en kvart omgang langs gravhøjen, herfra førte ruten os to ture op og ned af bakken. Først løb til ned til gravmonumentet for lensbaron Zytphen-Adler og hans hustru og op igen. Næste nedløb var til en pæl der markerede en vandrerute. Rundt om pælen og op igen. Det mest tekniske nedløb var på den anden tur frem og tilbage. Det var også en lidt mærkelig bakke, for den var meget længere op end ned.
Efter bakketurene ved Vejrhøj løb vi tilbage mod målområdet via Rævebjerg som vi også passerede på vej ud.

NDURE Trail højdemeter

Der var masser af smuk natur, som ikke er blevet ædt af den danske landbrugsørken. Fra Vejrhøj, og andre steder på ruten, var der en betagende udsigt.

Jeg kom fint fra start. Vejret var ikke optimalt. Det regnede. Men ellers var tingene som du skulle være.
De to første runder var præget af regnbyger, på tredjerunden holdt regnen op og på den sidste runde blev det sol og sommer.
Mit løb gik fint på de tre første runder. Tempoet dalede lidt, men ikke mere end forventet. På sidste omgang trak bakkerne alt ud af mig. Efter jeg havde vendt ned hos Zytphen-Adler-gravmonumentet var der udsolgt. De næste kilometer måtte jeg ned at går lidt for tit.

Målet var at kommer under 12 timer og kvalificere mig til Salomon Hammer Trail. Det lykkedes, men kun med en margen på få sekunder. Nu må jeg i tænkeboksen og vurdere om jeg har hvad den bornholmske udfordring kræver.

Har ud lydt til at prøve kræfter med et hundredekilomterløb, så er NDURE Trail et smuk og velorganiseret løb.

NDURE Trail

NDURE Trail

NDURE Trail

NDURE Trail

NDURE Trail

NDURE Trail

NDURE Trail

NDURE Trail

NDURE Trail

NDURE Trail

NDURE Trail


NDURE Trail logoNDURE Trail

  • Arrangør: Ultrarun
  • Land: Danmark
  • Start: Højbjergvej, Ordrup
  • Distance: 50, 100 km
  • Underlag: sand, sten, jord, grusvej, markvej, natursti
  • Sko: Brooks Pure Grit 3
  • Deltagerantal: 98

NDURE Trail

Publiceret på sh.newsun.dk 08.08. 2015

Ultraløbet Fyr til Fyr

Bornholm. 11. april 2015.

Resultat

  • Startnr.: 3
  • Distance: 59 km
  • Placering samlet: 39 af 328
  • Placering mænd: 36 af 269
  • Tid: 06:02:38
  • Tempo: 06:09 min/km
  • Hastighed: 9,8 km/t

Løbsoversigt

Fyr til Fyr fotos

Forårsultra på Bornholm: I weekenden blev der løbet Fyr til Fyr. 59 km langs kysten fra Dueodde Fyr til Hammeren Fyr. Jeg var med.

Den dag dejen til Bornholm var færdig glemte bagerne at rulle dejen ud med kagerullen. Derfor er Bornholm ikke en stor, flad pandekage, men en forholdsvis lille og kuperet ø. Det fik vi en smagsprøve på til trailløbet Fyr til Fyr.

Efter at startsknaldet læd ved Dueodde Fyr, Bornholms sydligste punkt. Vi løb fra fyret til stranden. Herfra var der nogle flade og sandede kilometer vi fik serveret. Efter godt 8 km var det slut med sand og strand. Vi fik mere fast grund under fødderne og de første højdemeter indfandt sig.

Ved Svaneke Fyr, en lille fyr på kun 18 meter, ligger løbets første depot. Jeg fyldet den ene af mine vandflasker med frisk vand. Drak vand, lidt cola. Spiste en halv banan – og så var det med at kommer videre.
Drikkevare udleveres kun til egen medbragt kop. Bæredygtigt.

Særligt på sidste halvdel af løbet fik vi at mærke, at det går op og ned på Bornholm. Og det hele endte med en opstigning af Hammerknuden fra havsiden. Hvis vi skulle have glemt det, fik arrangørerne mindet os om, at vi have 59 km i benene. Op kom jeg og klappede Hammeren Fyr: Mål!

Fyr til Fyr er et trailløb, men ind imellem er der nogle asfaltkilometer for at binde det hele sammen. Det er en meget smuk rute. Sine steder er det også en krævende rute hvor løberne må se sig for, for at undgå vrid eller spektakulære fald.
Jeg så nu hverken nogen kommer til skade eller falde. Det kan vel kun betyde, at jeg udelukkende var omgivet af agtpågivende og dygtige løbere.

For mit eget vedkommende, så kom jeg i mål under ølgrænsetiden. Alle der gennemfører Fyr til Fyr på under 6 timer og 12 minutter får en gratis øl fra bryggeriet Mikkeller. Jeg ville gerne have løbet en lille smule hurtigere på de sidste 20 km, men det overordnede mål med løbet var at få en gratis øl. Det fik jeg. Missionen er udført. Jeg er tilfreds.

Dueodde Fyr, er bygget i 1960-62 og blev taget i anvendelse onsdag den 15. august 1962. Det er 47 meter højt.
Dueodde Fyr, er bygget i 1960-62 og blev taget i anvendelse onsdag den 15. august 1962. Det er 47 meter højt.
På vej mod stranden.
På vej mod stranden.

Fyr til Fyr

Ruten følger de gamle redningsstier langs Bornholms kyst.
Ruten følger de gamle redningsstier langs Bornholms kyst.

Fyr til Fyr

Fyr til Fyr

Fyr til Fyr

Fyr til Fyr

Fyr til Fyr

Fyr til Fyr

Fyr til Fyr

Fyr til FyrFyr til Fyr

Fyr til Fyr

Fyr til Fyr byder på mange smukke views.
Fyr til Fyr byder på mange smukke views.

Fyr til Fyr

Fyr til Fyr

Hammerknuden er en stor rundklippe af granit på nordspidsen af Bornholm.
Hammerknuden er en stor rundklippe af granit på nordspidsen af Bornholm.
Slutspurt.
Slutspurt.
Sub 06:12 måløl.
Sub 06:12 måløl.


Ultracuppen: Fyr til Fyr

  • Arrangør: Moses Løvstad og Thure Kjær
  • Land: Danmark
  • Start: Dueodde Fyr
  • Distance: 59 km
  • Underlag: asfalt, grusvej, natursti, strand, klipper
  • Sko: Salomon S-lab Sense 3 Ultra SG
  • Deltagerantal: 325

Ultracuppen

Publiceret på sh.newsun.dk 11.04. 2015

Ultraløbet Molsruten

Djursland. 27. september 2014.

Resultat

  • Startnr.: 42
  • Distance: 58 km
  • Placering: 93 af 144
  • Tid: 06:28:19
  • Tempo: 06:42 min/km
  • Hastighed: 9,00 km/t

Løbsoversigt

Efterårsultra i Østjylland

I weekenden blev der løbet ultratrail fra Egå til Ebeltoft. 58 kilometer med omtrent 500 højdemeter.

Dagen i forvejen var jeg rejst til Odder, hvor den éne af mine storesøstre bor. Her overnattede jeg og hun var så venligt at køre mig til startområdet i Egå på løbsdagen.

Efterårssolen strålede smukt fra morgenen. Ved Åkrogen i Egå gjorde halvandenhundrede ultraløbere deres entre. Alle klar på en rask løbetur ud på Jyllands næse.

Ruten var nøje lagt, så vi kom gennem mange naturskønne områder og rundt om Kalø Slotsruin.

Der var højvande så nogle af passagerne langs kysten var ekstra udfordrende. Vi måtte løbe på de store sten der gør det som kystsikring i uvejr.
Et sted var stenene så tilgroede at det var svært at se hvad der var sten og hvad der var dybe huller mellem stenene. Jeg og de der var omkring mig kom sikkert igennem. Jeg måtte et enkelt sted gribe ud efter en gren for at holde balancen. Det svære var det en gren af den slags der har tårne.

På ruten var der to depoter. Et lige før Kalø Slotsruin og et i Mols Bjerge. Da jeg nåede det sidste depot var jeg godt og grundig træt. Tempoet var røget ned, men jeg holdt mig trods alt løbende. Jeg løb meget roligt de næste kilometer og fandt derefter energi til at sætte lidt mere fart i skoene på de sidste 8 km.

At løbe Molsruten er en meget smuk oplevelse. Masser af klassisk dansk natur med strand og skov. Prøv det, og husk: “Det er bare noget vi lejer” som løbsleder Moses Løvstad sagde lige inden start.

Molsruten

Molsruten

Molsruten

Molsruten

Molsruten

Molsruten

Molsruten

Molsruten

Molsruten

Molsruten

Molsruten

Molsruten

Molsruten

Molsruten

Molsruten

Molsruten

Molsruten

Molsruten

Molsruten

Molsruten

Molsruten


Ultracuppen: Molsruten

  • Arrangør: Moses Løvstad og Thure Kjær
  • Land: Danmark
  • Start: Åkrogen, Egå.
  • Distance: 58 km
  • Underlag: asfalt, skovvej, natursti, strand
  • Deltagerantal: 144

Ultracuppen

Publiceret på sh.newsun.dk 28.09. 2014

24 timers løbet i Viborg

Viborg, 9.-10. august 2014.

Resultat

  • Startnr.: 41
  • Distance: 24 timer
  • Placering mænd: 12 af 40
  • Nettotid: 19:22:59
  • Bruttotid: 24:00:00
  • Km: 131,333
  • Tempo: 08:51 min/km
  • Hastighed: 6,78 km/t

Løbsoversigt

23 gange rundt om Søndersø

SuneFørst løb jeg et seks timers løb, så fordoblede jeg til 12 timers løb for et år siden. Anden weekend i august var det tid til at fordoble timetallet igen og teste udholdenheden på 24 timers løbet i Viborg.

Klokken 12:00 lørdag blev løbet sat i gang. Herfra var der 86.400 sekunder til at løbe i.

Løbet blev afviklet på en rute rundt om Søndersø. Mål, start og depot var på vestbredden af søen.
Fra start løbes der mod syd, og ruten rundede sydspidsen af søen via Søndersøvej. På østsiden blev der løbet på en grussti langs søbredden op til Kloster Allé. Vandrestien langs søens østside blev anlagt af unge arbejdsløse i et kommunalt beskæftigelsesprojekt i 1932-1933. Aktivering er ikke noget nyt fænomen.

Fra Kloster Allé fortsatte ruten ad Randersvej-broen og derfra sydpå ad en asfalteret sti tilbage til målområdet. Hver runde var 5,71 km lang.

Søndersø er den største af de to bysøer i Viborg. Søen dækker 145 hektar, hvor den lidt mindre Nørresø dækker 123,4 hektar. I mange årtier blev spildevandet fra Viborg ledt urenset ud i Søndersø, hvilket gav en lav vandkvalitet og en mindre flatterende stank. Sådan er det heldigvis ikke mere, men søbunden er stadig dækket af et tykt lag fosforholdigt slam.

Nær målområdet var der et område reserveret til singleløbere. Her havde vi hvert vores telt med eget depot, ekstra tøj/udstyr og eventuelle supportere, der kunne hjælpe. Jeg havde god support fra kæresten og sønnen, der gjorde hvad de kunne for, at jeg kunne holde mig i gang.

De første 12 timer gik stort set efter planen. Det regnede og blæse fra start. Først på aftenen stilnede regnen af og senere aftog vinden også. Ved midnat nærmede jeg mig de 100 kilometer og var ved godt mod. Jeg havde dog været en tur forbi toilettet med lige lovlig tynd mave. Jeg fortsatte og håbede det var det.

Lidt over midnat var sønnen faldet i søvn i teltet, og kæresten var taget på hostel for at sove. Jeg var alene i mørket, men havde Eluveitie og Korpiklaani klar på mp3-afspilleren. Det blev dog ikke mørket, der blev udfordringen, men mit fordøjelsesapparat. Jeg havde tilsyneladende mistet evnen til at optage både flydende og fast føde. Hver gang jeg så et toilet, måtte jeg ind og tømme tarmene og ustandseligt måtte jeg stoppe og tisse. Det føltes som om, der kom mere ud, end jeg indtog. Samtidig kunne jeg konstatere at tempoet var dalet drastisk – og jeg måtte også til at gå ind i mellem. Jeg fortsatte dog frem til daggry.

Da solen stod op var tanken om at stoppe tænkt første gang. Jeg løb langsommere end en pensionist med rollator i modvind. Da kæresten kom ved syv-tiden søndag morgen var tanken blevet til beslutning. Det gav ikke længere mening at fortsætte, og jeg trak stikket. Hun kørte mig tilbage til hostlet, hvor jeg fuldstændig tømt – sådan rent fysisk – og med lidt feber kravlede i seng. Det blev derfor kun til godt 130 km på 19 timer og 23 minutter.

Efter løbet mener jeg stadig det var den rigtige beslutning at stoppe. Selvom jeg selvfølgelig havde drømt om flere kilometer, er jeg tilfreds med min egen indsats. Det første halve døgn gik godt. Derefter kæmpede jeg en brav kamp for at komme gennem natten – og da det nærmede sig det absurde, havde jeg overblikket til at stoppe, inden legen blev alt for absurd.

Træning uge for uge

 Uge Træning
 21 Løb: 50,52 km; gennemsnitstempo 05:38 min/km
 22 Løb: 70,59 km; gennemsnitstempo 06:36 min/km
BodyCombat: 1 x 60 min
CXWorx: 1 x 30 min
 23 Løb: 33,45 km; gennemsnitstempo 05:36 min/km
BodyCombat: 1 x 60 min
BodyPump: 1 x 60 min
 24 Løb: 108,69 km; gennemsnitstempo 05:27 min/km
BodyCombat: 1 x 60 min
 25 Løb: 89,89 km; gennemsnitstempo 05:30 min/km
BodyCombat: 1 x 60 min
CXWorx: 1 x 30 min
 26 Løb: 75,52 km; gennemsnitstempo 05:56 min/km
BodyCombat: 1 x 60 min
BodyPump: 1 x 60 min
 27 Løb: 81,53 km; gennemsnitstempo 05:27 min/km
BodyCombat: 1 x 60 min
BodyPump: 1 x 60 min
 28 Løb: 111,19 km; gennemsnitstempo 05:30 min/km
BodyCombat: 1 x 60 min
BodyPump: 1 x 60 min
 29 Løb: 91,17 km; gennemsnitstempo 05:16 min/km
BodyCombat: 1 x 60 min
CXWorx: 1 x 30 min
 30 Løb: 107,50 km; gennemsnitstempo 05:30 min/km
BodyCombat: 1 x 60 min
CXWorx: 1 x 30 min
 31 Løb: 60,45 km; gennemsnitstempo 05:27 min/km
 32 Løb: 146,51 km; gennemsnitstempo 08:35 min/km
heraf 24 timers løbet i Viborg: 131,33 km
BodyCombat: 1 x 60 min
CXWorx: 1 x 30 min

Jeg kan godt lige mit eget selskab når jeg løber. Men det er også rart at møde andre løbere og løbe andre ruter end mine vanlige træningsruter. Derfor har jeg som en del at træningen til 24 timers løbet i Viborg løbet en række mindre løb: North Sea Beach Marathon 29. juni, Skinnermaraton 6. juli, Bagsværd Sø løbet 7. juli, Rundt om solen 9. juli, Skinnermaraton 13. juli, Skinnermaraton 20. juli, Midt i maraton 22. juli, og Skinnermaraton 26. juli.

24 timers løbet i Viborg

Publiceret på sh.newsun.dk 17.08. 2014

Damhus Cannonball

Vanløse. 18. januar 2014.

Resultat

  • Distance: 50 km
  • Tid: 05:05:06
  • Tempo: 06:06 min/km
  • Hastighed: 9,8 km/t

Løbsoversigt

9 gange rundt om Damhussøen

Lørdag blev der løbet Damhus Cannonball. Jeg snuppede den lange tur på 50 km, men først lidt som Damhussøen.

Damhussøen er dannet ved opdæmning af Harrestrup Å, den tidligere Ovre Å, og Grøndalsåen engang omkring år 1300. Det var for at sikre vandforsyningen til København. Søen kom først til at hedde Damhussøen omkring 1800, tidligere var navnet Langevadsdam. Frem til 1891 leverede den drikkevand til København.

Engang var søen noget større og dække også det areal der i dag kendes som Damhusengen. Den nuværende anlæg omkring Damhussøen og Damhusengen blev anlagt som offentlig park i 1939-1941. I 1966 blev området fredet.

Nu bruges engen som rekreativt område og lokal spadsere eller løber rundt om søen. Lørdag var der ekstra mange ude og løbe.

Damhus Cannonball er et af mange små maratonløb der afholdes under primitive og hyggelig forhold. Ud over halvmaraton og maraton kan deltagerne stille op på 50 km distancen. Jeg havde valgt den længste distance, hvilket betød jeg måtte 9 gange rundt om søen og engen. Først skulle der dog løbes en kort prolog over dæmningen mellem søen og engen, så distancen kom til at passe.

Den positive udlægning af vejret var, at der ikke var frost. Det var dagen hvor der var to klimabælter ved Damhussøgen. På Rødovresiden var der en frisk vind, med lidt for mange, lidt for friske vindstød. Den vejrtype fortsatte rundt med Roskildevej og videre til Alekistevej. Herefter ændredes det sig og der kom et område med mild og rolige vejr. Kontrastfyldt.

Gennem hele løbet var der et insisterende nedbør. Ikke at der komme meget ned. Med lidt. Sne. Hele tiden. Som timerne gik tog vinden til og på den sidste time, steg nedbørens intensiteten også.

De første 25 km gik godt. Faktisk gik de lige som de skulle. Men så var det som om der ikke var mere benzin. Jeg måtte kæmpes mere end ventet for at komme videre. De sidste 15 km var rigtig hårde. Vinden havde slidt på kræfterne og jeg begyndte at fryse – særligt på Rødovresiden hvor der var noget mere vinter end på Vanløsebredden.

På næstsidste runde mødte jeg gruppe maratonløbere der var ude på deres sidste omgang. Her var opmuntrende ord og et enkelt klap i røven. Det hjalp på humøret og gav et lidt højere tempo på de næste par km.
Ude på sidste runde ramte selvynken og runden kom derfor til at føles unødig lang. Efter godt fem timer kom jeg i mål.
Ud af vinduet på en varm bil, stak løbsdirektør René mig en medalje og jeg kunne gå over på det offentlige toilet og skifte til tørt tøj. Træt og kold.

Mod slutningen testede jeg mine ultraæbleskiver. De smagte udmærket og de var ikke vanskeligere at spise end så meget andet. Efter tilstrækkelig mange km forsvinder min lyst til at spise mad der ikke er mere eller mindre flydende.
Jeg fik spist tre æbleskiver. Fik en smule mæthedsfornemmelse og der kom ingen skummel reaktion fra maven.

Damhussøen

Venter på at komme i gang.
Venter på at komme i gang.
Løbet er startet. Her løbes langs Damhusengen.
Løbet er startet. Her løbes langs Damhusengen.

Damhussøen

På Vanløsebredden. Her var vejret mildt.
På Vanløsebredden. Her var vejret mildt.

Damhussøen

Damhussøen

Damhus-selfie

Sidste runde. Næsten i mål, men langt igen.
Sidste runde. Næsten i mål, men langt igen.

* note to self: Drop BodyPump i ugen op til løb længere end maraton; det gør for ondt i røven.

Damhus Cannonball
Vintermaraton

Publiceret på sh.newsun.dk 19.01. 2014