Tag-arkiv: vikingetiden

Lindholm Høje

Nord for Limfjorden ved Nørresundby findes en flot gravplads fra yngre jernalder og vikingetiden: Lindholm Høje. Her findes flere hundrede skibssætninger og over 700 grave – mest brandgrave.

Lindholm Høje var aktiv begravelsesplads fra ca. 400 til 1.000. De ældste grave med ubrændte døde har med få undtagelser ingen stenmarkering.

Nogle af gravene har trekantede stensætninger – ofte med en bautasten i midten. Dateringen af disse grave er usikker, men arkæologerne antager, at de skal dateres til 500-årene.

Der er over 100 ovale stensætninger fra brandgrave. Ud fra gravgaver som lerkar, perler og dragtspænder er disse grave blevet dateret til 600- og 700-årene. I slutningen af 700-årene er de ovale grave afløst af skibssætninger. Der er over 130 skibssætninger fra 700- og 800-årene. I 900-årene gik man tilbage til jordfæstegrave.

Ved Lindholm Høje har der været mindst to landsbyer. Men området var plaget af sandflugt og omkring år 1100 blev Lindholm Høje forladt og sandede til.

“De første begravelser er anlagt på den højeste del af bakken, men efter næsten 600 års brug flyder stenkredsene ud over den bløde bakke til alle sider. Mellem 15 og 20 generationer fra nærtliggende landsbyer har begravet deres kære her. Da landsbyernes befolkning blev kristne og begyndte at begrave deres døde i indviet jord ved kirkerne, blev bakken i stedet en del af dagliglivet, men det skulle vise sig at blive skæbnesvangert. I slutningen af 900-tallet lå heren gård med marker omkring, og flere gårde blev anlagt i tiden op til begyndelsen af 1100-tallet.
(…)
I begyndelsen af middelalderen blev sandflugten for stor en plage for Lindholm Højes beboere, og de forlod stedet.
(…)
De tykke sandflugtslag skjulte Lindholms Højes historie godt lige indtil slutningen af 1800-tallet, hvor danselærerinden Ida Augusta Zangenberg fra Thisted skabte stor interesse for stedet. Hun var en ivrig amatørarkæolog, og hun gik i gang med arkæologiske udgravninger på stedet for at afdække sandlagenes hemmeligheder.”
(citat: Danmarks oldtid i landskabet. Lindhardt og Ringhof, 2019)

Nogle oldtidsminder

I den sidste weekend i april var jeg på Bornholm for at løbe et par løb. Der blev også tid til at spotte et par oldtidsminder fra stenalderen, bronzealderen og vikingetiden.

Fandens keglebane

Stor sten med en del skåltegn fra bronzealder. Stenen står i Nexø Lystskov syd for Nexø.

“Paa en Nexø Commune tilhørende Strandmark, sydlig for byen, ligger der helt ude ved en indhegnet Naaletræ-Skov en stor Sten, som kaldes Fandens Keglebane-Stenen. Det er en Helleristningssten med skaalformede Fordybninger, af hvilke de fleste ere anbragte tæt samlede paa Stenens øverste tildels skarpe Kant, medens kun faa Stykker ere anbragte paa Stenens ned mod Jorden skraanende flade og jævne Side.”
(citat: Nationalmuseet, Danske Afd., 1876)

Altastenen

Altastenen, aka Offastenen, er en 4,5 meter lang og 2,5 meter bred granitblok. På stenen er ifølge infotavlen på stedet 67 skåltegn. De er ikke særligt tydelige.

Bodilsker runesten

Runestene er i Bodils kirkes våbenhus og indmuret i kirkemuren.

Bodilsker-sten 1 er et lille brudstykke fra en runesten. Stenen blev først fundet i 1843 men forsvandt for at blive genfundet i 1881, kun for at forsvinde en gang til og igen blive genfundet i 1932. Runestenen hører til gruppen af bornholmske sten fra overgangsperioden mellem vikingetid og middelalder.

Bodilsker 3-stenen blev fundet i 1882. Dengang sad den højt oppe i kirketårnet i den udvendige mur. Stenen er dateret til år 1025 – 1075.
Tekst på Bodilsker 3: “… Thorkil og Alvkil rejste denne sten efter Økil/Øthkil, fader …”

Bodilsker 4 er indmuret i Bodils kirkes ydremur. Stenen blev fundet i 1883 og runerne er dateret til år 1025 – 1075.
Tekst på Bodilsker 4: “… lod hugge stenen efter Thorfast, deres broder, og Gudke.”

Runestenen Bodilsker 5 står i Bodils kirkes våbenhus. Stenen blev fundet i kirken i forbindelse med en ombygning i 1911. Indskriften er dateret til år 1075 – 1125.
Teksten på Bodilsker 5: “Esbern lod rejse stenen efter Botfrid sin kone. Gud lette (hendes) ånd for evigt.”

Og undre du dig over at runestene Bodilsker 2 ikke er med, så er det fordi den er gemt i Nationalmuseets magasin.

Stenebjerg

Stenebjerg er en langdysse fra bondestenalderen. Et lokalt folkesagn fortæller, at der under højen er begravet en kæmpe. Stenebjerg finder du i sydenden af Pedersker.

Runestenen i Bække

Bække-stenen 1 står i dag ved Søndergade foran Bække Kirke på en gravhøj. Granitstenen er 164 cm høj. Runerne er skrevet i tre lodrette bånd.

Runestenen dukkede op i 1807 da der skulle en ny port i kirkegårdsdiget. Stenen blev placeret på dens nuværende placering i 1923.

Tekst på stenen: “Ravnunge-Tue og Fundin og Gnyple, de tre gjorde Thyras høj.”

Det formodes at den omtalte Thyra er dronning Thyra i Jelling, i så fald er runerne hugget ind i stenen omkring år 925.

“Ravnunge-Tue har været en stormand i vikingetidens Danmark. Hans navn antyder, at han har haft en tilknytning til et sted ved navn Ravninge, og her er det nærliggende at tænke på Ravning Enge ca. 10 km syd for Jelling. Stedet må have haft en central betydning for samlingen af riget i anden halvdel af 900-tallet, idet der omkring 980 blev anlagt en 5 meter bred bro, som strakte sig over mere end 700 meter, et imponerende ingeniørarbejde. Der er ingen indicier, der knytter Ravnunge-Tue til dette brobyggeri, men han må have været en af vikingetidens bedste ingeniører, idet han på en eller to af sine runesten omtaler det at bygge høj. (…)
Når man betragter Ravnunge-Thues runesten i et samlet perspektiv, noterer sig, hvor i landet de er rejst, og sammenholder indskrifterne med de oplysninger, vi har fra skriftlige kilder og andre runesten, så er det nærliggende at tænke på Thyra, Gorms kone, og højene i Jelling.”
(citat: “Danmarks runesten : En fortælling” af Lisbeth M. Imer. Gyldendal, 2016.)

Klebæk Høje

Bronzealder møder vikingetiden og køres over af middelalderen.

Klebæk Høje (aka. Bækkemonumentet) ligger nord for Bække. Her er to rundhøje fra bronzealderen, en skibssætning og en runesten fra vikingetiden samt et vognspor fra middelalderen.

De to bronzealderhøje er omtrent 3.000 år gamle.

Nedenfor den største af højene er rejst en 45 meter lang skibssætning med en runesten fra 900-tallet i skibets stævn.

Et hjulspor dateret til middelalderen krydser skibssætningen. Det er Hærvejen der har haft sig forløb her.

Teksten på runestenen: “Ravnunge-Tue gjorde disse kumler efter sin moder Vibrog”.

Skibe var vigtig for folk i vikingetiden – i livet så vel som i døden. Skibssætninger opført på gravene fragtede de døde til dødsriget.

Års-stenen

Runesten fra slutningen af vikingetiden. Stenen står på kirkegården i Års i Himmerland.

Stenen er 160 meter høj og den står på en rundhøj ved Års Kirke.

“Omtalt 1654, placeret i våbenhuset i 1838. I dag rejst på en høj vest for kirkens tværskib. Runerne løber på begge sider af stenen.” (citat: Kulturstyrelsen/Kulturarv.dk, 2015)

Teksten på stenen: “Asser satte denne sten efter sin herre Valtoke. Stenen forkynder, at den længe vil stå her; den skal nævne Valtokes varde”.

Det menes, at runestenen er knyttet til Jellingdynastiet.

Suldrup-runesten

Suldrup-runesten står udenfor Suldrup Kirkes våbenhuset. Stenen blev fundet i kirkegårdens stendige i 1895.

Runesten er af granit og måler 127 cm i højden. Stenen står på hovedet! Teksten er dateret til år 970 – 1020. Runerne er i dag utydelige og fremsåt tydeligere på ældre fotos af stenen.

Teksten på stenen: “Rysk rejste [denne] [sten efter] sin broder Ufej”.

Runestenen i Læborg

På kirkegården ved Læborg Kirke, står en høj runesten.

Runestenen blev fundet i 1600-tallet på en mark omtrent 150 meter nord for kirken, tæt på Hærvejens rute gennem Jylland og omkring 40 kilometer sydvest for Jelling.

Stenen er 2,36 meter høj. Runeskriften er ristet i to lodrette bånd. Runerne er omsluttet af to Thors hamre.

Teksten på stenen: “Tue, Ravns ætling hugge disse runer efter Thyra sin dronning”.

Ravnunge-Tue der nævnes på runesten, er også nævnet på runestenen på Klebæk Høje og på runestenen ved Bække Kirke. Ravnunge-Tue menes at have været lokal stormand med tætte forbindelser til Gorm den Gamle, Thyra og Harald Blåtand.

“En andem mand rejset også en runesten over Thyra, nemlig Ravnunge Tue, som på Læborg-runestenen skriver: Ravnunge Tue huggede disse runer efter Thyra, sin dronning. Han har med andre ord været i hendes følge, og hun har været hans overordnede. Ravnunge Tue har nok været en stormand i Danmark, han rejste flere sten, og hans navn kan have tilknytning til Ravninge Enge ca. kilometer syd for Jelling, hvor Harald lod opføre en stor bro over et vådområde omkring 970. Ravnunge Tue er dermed en mand, der har været centralt placeret i midten af danernes og Gorms regering. På to runesten fortæller Ravnunge, at han hyggede høj, herunder måske Thyras, så han har kunnet mobilisere arbejdskraft til større byggerier. På runestenen Bække 1 står der Ravnunge Tue og Fundie og Gnyple, de tre gjorde Thyras høj.”
(citat: Viking af Jeanette Varberg. Gyldendal, 2019)

Ragnhilds sten på Nordfyn

Lidt nordøst for Søndersø ligger Glavendruplunden ved Stenager. Det er en lille lund, med store oplevelser. I lunden findes bl.a. Glavendrup-monumentet fra vikingetiden og to oldtidshøje (Flinthøj og Rævehøj) fra bronzealderen.

Glavendrup-monumentet er en skibssætning med en stor runesten i den ene ende. Runestene var sunket ned i jorden på en høj og blev fundet i 1806. Skibssætningen er omtrent 70 meter lang og 13 meter bred.

Runestenen blev rejst over stormanden Alle i første halvdel af 900-tallet. Af alle kendte runesten i Danmark, er det den med den længste runeinskription:
“Ragnhild satte denne sten efter Alle Sølve, viernes gode, hirdens hæderværdige thegn. Alles sønner gjorde disse kumler efter deres fader og hans kone efter sin mand, men Sote ristede disse runer efter sin drot. Thor vie disse runer. Til en ‘ræte’ vorde den, som [ailti] denne sten eller drager den efter en anden (fjerner den og sætter den som minde over en anden).”

Stenen er undersøgt flere gange, seneste af Erling Albrechtsen i 1958. Ud over de runer Sote ristede er der også skåltegn fra bronzealderen på stenen.

“Ragnhild og hendes mand Alle Sølve kendes ikke fra de skriftlige kilder, men det er tydeligt, at de har haft en fremtrædende plads i deres vikingesamfund. Alle Sølve var viernes gode, det vil sige, at han ledte de store offerhandlinger til gudernes ære, som både kunne foregå i naturen eller ved store offerfester i haller eller templer. Runerne er viet til Thor, så måske var det den gud, som Alle Sølve og Ragnhild foretrak. Alle Sølve var en magtfuld stormand. Han havde en fremtrædende rolle i kongens hird som thegn, og han var Sotes drot, som betyder hersker.”
(citat: Viking : ran, ild og sværd af Jeanette Varberg. Gyldendal, 2019.)

Glavendruplund blev anlagt i 1906 og rummer adskillige mindesten – ud over Ragnhilds runesten er der blandt andet en genforeningssten og en mindesten for befrielsen i 1945.

Danske Runeindskrifter: Glavendrup-sten
VisitNordfyn: Glavendruplunden

Kallerupstenen og Gammelsøhøj

I Hedehusene står en af landets ældste runesten; Kallerupstenen.

Kallerupstenen blev fundet i 1827 da en stenhugger var i gang med at kløve sten på en mark i Kallerup. Han opdagede runestenen ikke langt fra Roskilde Landevej. Runestenen var del af tre store stensætninger der lå tæt ved hinanden i en fortløbende række.

I 1850 blev stenen flyttet og opstille på hjørnet af Roskildevej og Kallerupvej. Senere igen, i 1921, blev runestenen flyttet til dens nuværende placering ved Ansgarkirken i Hedehusene.

Teksten på stenen: “Hornbores sten, Svides ætling”.

“Gennem store dele af vikingetiden forandrede runerne stort set ikke form, men der er alligevel nogle typografiske træk, som gør, at vi kan adskille de ældste runesten fra de yngste. De ældste runesten i Danmark bører runer, som var i brug før overgangen til den forenklede 16-tegns-futhkark, og dermed må de placeres i tiden før ca. 800, for eksempel Høje Tåstrup-stenen”
(citat: Danmarks Runesten af Lisbeth M. Imer).

Ud over runeteksten ses to skåltegn fra bronzealderen på stenen. Stenen er af granit.

Danske Runeindskrifter: Høje Taastrup-sten

En rundhøj

Ikke langt fra Kallerupstenen finders en gravhøj fra bronzealderen. Højen, Gammelsøhøj, ligger midt inde i byen tæt på togstationen.

Gammelsøhøj blev udgravet af Nationalmuseet i 1934. Under udgravningen fandt man to grave med brændte ben, en stengravskiste og en samling brændte ben og en lille stensat grav.