Tag-arkiv: vikingetiden

3 runesten i Jægerspris

I Jægerspris Slotspark står tre runesten. De er blandt de ældste i landet. Oprindeligt stod runestenene på Fyn, men nu er de at finde ved grevinde Danners gravhøj.

Flemløse-stenen 1

Stenen blev iflg. håndskriftet Fynske Antiquiteter 1606 flyttet til Flemløse kirkegård af sognepræst Thomas Nafnsen, der var sognepræst i Flemøse (Flemløse) 1553-1598 fra en høj “tvært over for Lammemose have”. Stenen blev siden kløvet og indsat i kirkegårdsmuren, men udtaget af Frederik VII i 1842 og ført til Frederiksgave senere i 1854 til Jægerspris. Stenen blev fredet i 1982.

Teksten på stenen: “Efter Roulv står denne sten. Han var {nuRa}-gode, sønnerne satte (den) efter. Åver malede (ristede).”

“Gode” i runeteksten er afledt af ordet gud (om hedenske guder). Det er uklart, om goden har været en religiøs eller verdslig titel.

Danske Runeindskrifter: Flemløse-sten 1

Flemløse-stenen 2

Runestenen er fundet i Flemløse på Fyn ca. 1840. Runestenen kaldes også Voldtofte-stenen fordi den i omtrent 1840 blev fundet foran porten til gården Voldtofte.

Teksten på stenen: Roulv sis.

Betydningen af “sis” kendes ikke.

Danske Runeindskrifter: Titel: Flemløse-sten 2

Sønderby-stenen

Runesten fundet i et gærde i 1809, derefter glemt og genrundet i 1841 og flyttet til Frederiksgave i 1842 og derfra til Jægerspris.

Betydningen af runerne, ᚦᚾᚢᚱᛁᛡᚦ, kendes ikke. Måske er det et personnavn.

Danske Runeindskrifter: Sønderby-sten

Vikingernes historie

Vikingerne dukker op og angriber klostret på øen Lindisfarne i 793 og så forsvinder de ud af historien igen med kristendom indtog i Skandinavien. Det er sådan det oftest ser ud i beskrivelserne af vikingetiden. Men der er en historie om tiden inden 793 som er vigtig for forståelsen af vikingerne agerende. Den fortæller Jeanette Varberg.

Vikingerne står på skuldrene af Nordens oldtidsmennesker og deres kultur og religion. Vikingetiden opstår i et uroligt Europa hvor den dominerende magt, Romerriget, er gået i opløsning og har efterladt et kontinent præget af folkevandringer og med et ideologisk pres fra den monoteistiske hvidekrist-religion. Jeanette Varberg formidler på fornemmeste vis historien før vikingerne og beskriver den virkelighed beboerne i Europa levede i.

Der er masser af eksempler på krigere fra Skandinavien der drager ud i Europa inden 793. Det være sig om lejesoldater eller på togter. I 400-tallet invaderede jyder, sakser og anglere f.eks. de britiske øer. Jeanette Varberg har gravet mange eksempler frem.

I slutningen af jernalderen er der flere stærke krigerkonger i Skandinavien. I Uppsala sad sveerne på magten og fra Sjælland dominerede danerne det sydligste Skandinavien. Arkæologiske udgravninger ved Lejre har givet en historiske bundklang til sagnkongerne Skjoldungerne, der alle var efterkommere fra kong Skjold – der var søn af alfaderen Odin.

Arabiske sølvmønter, handel og skibenes teknologiske udvikling var afgørende for skandinavernes succes under omkring overgangen fra jernalder til vikingetiden.

Vikingetidens plyndringer – at gå i viking – sættes ind i en geopolitisk rammer. Det giver meninger i kampen mellem hedningerne mod nord og Karl den Stores kristen imperium.

Vikingetiden

Der findes en del fremstillinger af vikingetiden fra angrebet fra Lindisfarne og frem til vikingetiden bliver til middelalder – hvor vikingetogter bliver til korstoget. Jeg har ikke før læst så grundig gennemgang af de få århundrede som vikingetiden dækker.

Det hele kommer med. Danernes hærgen i Frankerriget. Sveernes handel på floderne i øst, etableringen af Volga-riget og forskellige kontakter til Konstantinopal. Nordmændenes og danskernes togter og invasioner på de britiske øer og opdagelse af nyt land mod vest. Blot for at nævne lidt.

Indflettet i fortællingen om vikingernes agere i verden oplyses læseren om vikingernes religion og kultur, herunder kønsroller.

Vikingetiden er domineret af konflikterne mellem Hvidekrist og de asatro. De kristnes missionshunger var med til at definere konflikter og en kærkomment undskyldning for ekspansionsdrømme for herskerens syd for vikingernes verden.
Hvidekrist vandt, måske nok som en del af et magt strategisk spil, og vikingetogternes blev udskiftet med korstog.

Da først vikingekongernes havde sagt ja til krist var der ingen vej tilbage. Hvor de asatro kunne acceptere variationer i troen og andre guder, er der i kristendommen kun plads til en gud og en sandhed – alt andet skal bekriges.

Bogen

Jeanette Varberg forstå at fange læseren og fodre med hentydninger til hvad der kommer senere, så læseren om muligt ikke stopper op og snupper en serie på Netflix: “I vinteren 841-842 overvintrede vikingerne første gang i Irland. Stedet de valgte, lå strategisk godt på Irlands østkyst tæt på vikingernes lejre i Skotland. Her anlagde de en såkaldt long port. Det var en form for lang bådebro til deres skibe, som samtidig var beskyttet mod angreb som en fæstning. Det skulle senere blive til Dublin. Her kom til at sidde en række vikingekonger, som fik store betydning senere hen.”

Jeanette Varberg skriver læsevenligt og grundigt. Det er tydeligt for lærerne, hvornår teksten bygger på historiske kilde, hvornår den tager udgangspunkt i arkæologiske udgravninger og hvornår det tolkes og gættes – kvalificeret.
Værket er forsynet med litteraturliste, noter og et register.

Hvis du kun skal læse en bog og vikingetiden – så skal det være Jeanette Varbergs Viking.

Varberg, Jeanette
Viking : Ran, ild og sværd. Gyldendal, 2019 (2019). ISBN: 978-87-02-21668-4. DK5: 95.2

Bispegården-sten

Det er nok ikke mange der ved runesten er der – og endnu færre har set den. Men i porten til Bispegården på Nørregade findes en runesten.

Lund-sten 2, eller Bispegården-sten som runestenen også kaldes, blev fundet i det 18. århundrede i Lund. Runerne er fra yngre vikingetid og teksten på stenen lyder: “Toke lod gøre kirken og…”.
Ja, hvad Toke gjorde ud over en kirke finder vi nok aldrig ud af.

I slutningen af 18. århundrede fandt Sjöborg stenen i et gærde ved Södergatan i Lund. Stenen kom til København, da biskop Faxe i Lund forærede den biskop Münter der lod den indmure i porten til bispegården i Nørregade.

Runesten indmuret i gulkalket væg

Stenen er placeret i porten til Bispegården, Nørregade 11.

Danske Runeindskrifter: Lund-sten 2