Træning til Hammer Trail 50 mil

Når jeg tidligere har trænet frem mod et langt løb, har jeg lavet en detaljeret træningsplan med træningsmål uge for uge. Hver gang er der sket det, at virkeligheden – arbejde, en hverdag med børn og alt muligt andet – har saboteret planen.

Denne gang gjorde jeg det slå lidt anderledes. Jeg lagde en plan for antal af kilometer jeg skulle løber hver måned fra januar og frem til maj. Jeg havde desuden en intention om at træne i treugerspas, hvor jeg øvede intensiteten/afstanden for hver uge.

Når tre ugen var gået og jeg skulle starte på en ny treugerspas gik jeg ned i intensitet/afstand i forhold til netop afsluttede uge tre, men ikke helt så langt ned, så jeg var i sidste uge en.
I marts hvor jeg løb længst afveg jeg fra treugernspasplanen…

Planen

  • Januar: 300 km
  • Februar: 350 km
  • Marts: 400 km
  • April: 250 km

En del af min løbetræning bestod i løbture hjem fra arbejde. Jeg bor på den københavnske vestegn, hvor der ikke ligefrem er ruttet med højdemeter – og jeg arbejde i København.
I forhold til hvad der ville være optimalt, løb jeg relativt mange kilometer på asfalt og med få højdemeter. Jeg løb dog en del ture på Vestvolden små sti hvor der er kan findes mindre stigning og nedløb. Jeg trænede lidt “bakkeløb” på affaldsjordbakkerne ved Brøndby Havn og deltog desuden i et kortere trailløb.

Fra start havde jeg et mål om at styrketræne mindst en gang om ugen. Jeg synes ikke styrketræning er sjovt og min motivation til styrketræning er at vide at det er med til at holde mig skadesfri og at en stærk core er en hjælp på de lange, krævende ture.
Jeg har for lang tid siden erfaret, at jeg ikke får styrketræningen, hvis jeg satser på solotræning i maskinerne i fitnesscentret.
Det hjælper hvis der er noget musik og andre at træne sammen med. Derfor består min styrketræning primært af BodyPump og TRX i FitnessDK.

Det tre første uger løb jeg efter planen. Fik godt nok løbet lidt for lidt i uge 1, men ikke mere end at det kunne indhentes i løbet af måneden. I uge 4 fangede jeg en virus og den var så vild med mig at vi hang ud i flere dage. I den uge blev det kun til BodyPump og BodyCombat i FitnessDK mandag og til en løbetur søndag.

I februar ramte jeg de 350 km som var målet. Måneden bød på en god blanding af asfaltløb i form at transportløb fra arbejde og hjem suppleret med min datters middagslure som giver et par timer med løbevogn og nogle kortere ture på stierne omkring Ishøj. Der ud over løb jeg nogle fornøjelige trail-træningsture på Vestvolden.

Marts måned bød på mange kilometer. Jeg nåede de 400 og lidt til. Det blev kun til 96 km km trailløb. I forhold til kvaliteten i træningen ville jeg gerne have løbet flere trailkilometer.
I en travl hverdag bliver det den træning der ligger lige for døren som bliver tilvalgt – og det er ikke trail.

Målet i april var 250 km. Det blev til godt 300 km. Det ser jo fint ud, men hvad tallene ikke viser, er at jeg i den sidste uge af april var ramt af en virus og ikke fik trænet ret meget.
Det var men en vis spænding at jeg pakkede tasken og rejse til Bornholm. Hvor meget betød sygdom og begrænset træning så tæt på løbet?

  • Januar
    Løb: 272,66 km, heraf trail 48,3 km
    Fitness: 1 x BodyAttack á 60 min. 5 x BodyCombat á 60 min. 5 x BodyPump á 60 min
  • Februar
    Løb: 353,47 km, heraf trail 93,38 km
    Fitness: 4 x BodyCombat á 60 min. 4 x BodyPump á 60 min. 1 x TRX á 60 min.
  • Marts
    Løb: 421,45 km km, heraf trail 96,28 km
    Fitness: 3 x BodyCombat á 60 min. 4 x BodyPump á 60 min.
  • April
    Løb: 302,80 km, heraf trail 80,83 km
    Fitness: 4 x BodyCombat á 60 min. 5 x BodyPump á 60 min. 1 x CXWorx á 30 min.

Løb gennemført som en del af træningen til Hammer Trail:
Taastrup løbet · Kanonkugle maraton · 3600 maraton · Vestvoldsmaraton · Sædder maraton · Midt i maraton · Sjælsø maraton · Gåsetårn maraton · Sydkystløbet · Succes maraton · Vikingesporet

Kaponier, Voldpunkt II på Vestvolden. En træningstur i januar.

Se også:
Hammer Trail : Hammerknudeudfordringen
Hammer Trail 2017 i fotos

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *