Tak til jer, der mødte op og løb med. Tak for opmuntringer på turen og for flasker til gode timer på et senere tidspunkt.
Maraton # 400
Jeg fik løbet mit maraton nummer 400 i dag. Det er samlet 16.878 kilometer. Der er masser af gode minder; løbekammeratskab og oplevelser fra mange forskellige løb. Indrømmet, der er også de dage og løb, som blot er et hak i bæltet. Indimellem har jeg haft lidt fart i benene, men de fleste kilometer er løbet i et stabilt og roligt tempo. Men hvordan ser det ud med mine 100 hurtigste maraton?
Det langsomste maraton, af mine 100 hurtigste, er løbet på 03:51:47. Det hurtigste er løbet på 03:05:34.
Gennemsnitstiden for de 100 hurtigste maraton er: 03:44:05 Gennemsnitstiden for de 50 hurtigste maraton er: 03:38:24 Gennemsnitstiden for de 10 hurtigste maraton er: 03:23:16
I alt har jeg løbe 262 maraton med en sluttid på under 4 timer. Gennemsnitstiden for alle maraton løbet på en tid under fire timer er: 03:51:23
— Ø maraton # 196 – Sunes nr. 400
Arrangører: Henriette Lisse
Land: Danmark
Start: Amager Strandvej, Kastrup
Distance: 50 km, maraton, halvmaraton, omgange á 5,3 km
Regionsløb 2026: Så er vi kommet til Sjælland – nærmere bestemt Vestsjælland og den lille landsby Tybjerg i Næstved kommune.
Ifølge Lex.dk betyder Tybjerg folkets bakke. Bynavnet er sammensat af det gammeldanske ord “thiūth”, der betyder folk og bjerg (bakke).
Og hvorfor er vi her? Nok primært for at få løbet et maraton i Næstved kommune, men at det så lige er i Tybjerg skyldes, at en af de tre arrangører er opvokset her sammen med 2.000 høns (eller 4.000 halve grillkyllinger som én sagde). Og vi starter ved skolen hvor David lærte sin abc.
Fra vejen mellem landsbyen og skoven.
Efter nogle alvorlige ord om hvordan man følger en rute, og om hvordan man kan løber lige ud i et kryds, som man senere krydser igen – denne gang dog med et sving til højre, bliver der taget fællesfoto. Så er der start.
Vi starter med at løbe bag om kirken og ned ad en bakke. Det får mine trætte ben til at rulle og da vejen falder ud, kommer jeg til at holde tempoet.
Vi løber ud mod Tybjerg Skov. I skoven løber vi en runder, hvorefter vi løber samme vej tilbage som vi kom fra efter starten i Tybjerg.
Ude i skoven.
Ud over bakke ved landsbyen Tybjerg, er der også et par knolde og stigninger ude i skoven.
Efter første omgang holder jeg stadig udgangstempoet. Det er et godt selskab der følger cirkus Maraton Danmark rundet i landet. Ud over at vi hilse på hinanden, når vi mødes på strækningen mellem skoven og landsbyen, får jeg også en del opmuntringer.
Jeg skal gennemføre turen seks gange for at samle kilometer sammen til et helt maraton. Minsandten om ikke det lykkes at holde tempoet hele vejen og dermed få en tid der er helt hæderlig ud af anstrengelserne.
Regionsløb 2026: Hvis ikke det allerede var bestemt, hvad overskriften skal være, vil den blive: Fantastisk rute.
Ole tjekker sko. Resten er til morgenmøde.
Først løb i sol i Aalborg, så løb vi i regn i Gludsted. I dag er vi Marbæk Plantage og det blæser.
Marbæk Plantage opstod ved en tilplantning af hede, som blev påbegyndt i 1904. Plantagen er i dag 363 ha stor. Skovområdet fortsætter mod syd som Sjelborg Plantage. De dominerende træarter er bjergfyr, rødgran og sitkagran. Området omkring plantagerne er en del af Naturpark Vadehavet.
Opad.
Vi løber en kvartmaratonrunde i plantagerne. Fra start, ved Marbækgaard, løb vi ned til havet og løber lidt langs Ho Bugt. Vi har vinden i ryggen. Efter stranden skal vi ind i skoven og så begynder fest for alvor. Masser af små stigninger og nedløb. Rødder. Snoede stier, Lige skov vejen. Skovsøer. Flere festlige spor. Et depot vi passere to gange (hold til højre blev der sagt). Flere rødder. Imod slutningen af runden kommer vi tilbage til Ho Bugt – igen med vinden i ryggen. Jeg tør godt kalde, at dette er årets fedeste rute på årets fem Regionsløb.
I depot.
Jeg løber de første tre runder stille og roligt. Nyder naturen og det gode selskab. På sidste runde sætter jeg tempoet lidt op. Jeg vil opleve og mærke ruten. Og med blot en smule intensitet i løbet bliver det en endnu federe oplevelse på turen rundt i skoven.
Esbjerg kommune
Esbjerg kommune, i sin nuværende udstrækning, er et resultat af strukturreformen fra 2007, hvor Bramming, Esbjerg og Ribe kommune blev sammenlagt.
To løbere i skoven.
Mens Ribe, der ligger i den sydlige ende af kommunen, er Nordens ældste, stadig eksisterende by, er kommunen hovedby Esbjerg ny. I midten af 1800-tallet havde Esbjerg sølle 23 indbyggere. Det ændrede sig markant, efter at Esbjerg Havn blev indviet i 1874. I dag er Esbjerg landets 5. største by med 71.371 indbyggere.
I Esbjerg kommune er der 114.947 indbyggere fordelt på 795,60 km².
På den smalle sti.
“Esbjerg Kommune er en del af det bakkeølandskab, der karakteriserer de dele af Jylland, som ligger vest for Hovedstilstandslinjen. Bakkeøerne udgør resterne af det landskab, som blev skabt under den næstsidste istid og i dag stikker op som øer omgivet af sidste istids vidtstrakte smeltevandssletter. Smeltevandet fulgte allerede eksisterende lavninger, som det formede til de brede dale, der i dag udgør bl.a. Varde Ådal, Kongeådalen og Ribe Ådal.” (citat: Trap Danmark : Bind 14 : Varde, Esbjerg, Fanø. Trap Danmark / Gad, 2020.)
Regionsløb 2026: Andendagen i årets regionsløbsserier er en regndag. Det regner imens vi kører fra vore overnatningssted, det regner når vi ankommer til Gludsted, hvor der er start og mål. Det regner imens der er morgenandagt og det regner imens løbet starter. Og det bliver ved med at regne.
Starten er ved det lokale stadion i Gludsted. Gludsted er en landsby med lidt over 300 indbyggere. De lokale har mulighed for at spille fodboldgolf, handle i Gludsted Købmandsgaard eller køre traktor.
Henrik demonstrere en markeringspæl som bruges til markering på en stor del af rute.
Vi løber en sløjf. Først skal vi mod syd og løbe en runde på 6,1 kilometer. Herefter kommer vi forbi depot og løber mod nord på den runder der er 15,2 kilometer lang.
Turen mod syd
Den første løkke i sløjfen er en landbrugsrunde, Vi er hurtigt ude af Gludsted og løber på lande-, grus, og markveje mellem markerne. Her og der står der et vandingsanlæg og spreder vand i regnen.
Landbrugsrunden er mest noget der skal overstås, så sløjfen i alt kommer til at passe med et halvmaraton. Turen mod syd slutter ved depotet, hvorfra vi fortsætter ud på turen mod nord.
Ude i skoven.
Turen mod nord
Den anden løkken i sløjfen er en skovrunde. Og det regner stadig. I skoven løber vi på skovvej af forskellige beskaffenhed, samt lidt på et par smalle stier. De fleste er lange, lige veje og stier, som vi dog aldrig løber til ende.
Isen Bjerg.
I skoven følger vi en markeret vandrerute. Vi følger de røde pile. Der er også en blå og en gul rute som begge er kortere end den 15 kilometer tur vi er ude på. Ruten er fint markeret med stolper med farvede trekanter.
Hele sløjfen er flad. Lige med undtagelse af Isen Bjerg der rager 102 meter op over havets overflade. Helt så mange meter skal vi ikke op og ned. Men Isen Bjerg er helt klart en HØP-bakke.
Nogle er færdige efter en omgang på sløjfen. Jeg tager en tur mere så det bliver til et maraton. Stadig i regn.
På en våd vej. Foto: Henrik Birkedal.
Ikast-Brande kommune
Vi er i det, der kaldes Produktionsdanmark, hvor der er mange industrivirksomheder. Vindmølleindustrien fylder godt i landskabt i Ikast-Brande kommune. Engang var området, sammen med Herning, kendt for sin tekstilproduktion, men den industri er flyttet til asien. Brande er dog stadig hjemsted for Bestseller, mens DK Company har domicil i Ikast.
1. januar 2026 var der 43.305 indbyggere i Ikast-Brande kommune. De af 733,50 km² at boltre sig på. Det giver en befolkningstæthed på 59 indbyggere på km². Til sammenligning er der henholdsvis 7.339 indbygger på km² i Københavns kommune, og 919 indbyggere på km² i Ishøj kommune.
Træskulptur i Gludsted.
Ifølge Idrættens Analyseinstituts Facilitetsdatabasen er der 134 idrætsanlæg i Ikast-Brande kommune. Der er de 323,2 indbyggere pr. idrætsanlæg. De har noget lettere adgang til idrætsfaciliteter end borgerne i København, hvor der er 1.195,2 indbyggere pr. anlæg.
Regionsløb 2026: Opgaven de næste dage er simpel. Løb et maraton i hver af landets regionerne. Da der, frem til 2027, er fem regioner, bliver det til fem maraton på fem dage. I dag starter vi – i Aalborg, Region Nordjylland.
Morgenforberedelser.
Vi mødes ved Vestre Fjordpark hvor der er start, depot og mål. Der er masser af vand og sodavand i depotet. Det er godt, for det bliver en af de lidt varme dage i løbeskoene. Desuden er der chips, slik, banan og ananas.
Henrik byder velkommen til os på den sene start klokken ni. Ole er ikke mødt frem, men støder til selskabet i morgen. Og David er løb med den tidlige start så de kan finde vej. Den tidlige start er for løbere der forventede at bruge mere end 5 timer på dagens maraton.
Langs Limfjorden.
Der optages et startfoto, så er der afgang. Hen ad en grussti. Retningen er vest. Enkelte steder ligger der industrigrunde i vejen, men ellers er de første 4.5 kilometer langs Limfjorden ad mindre stier. Første lystbådehavn, sener strandeng.
Efter de første 4,5 kilometer drejer ruten ind i landet. Det er måske nu jeg skal næven, at rundstrækningen er en kvartmaratonrunde. Underlaget skifter mellem grus og asfalt/fortov. Vi passere Kridtsøen og ender ved Aalborg Skudehavn, hvorfra der ikke er langt til depot.
Nordens Kridtgrav.
Rundturen gennemfører jeg fire gange, så er der til et maraton. Højdemeter er der nærmet ingen af. Derfor er der ingen undskyldning for at gå, og jeg må løbe hele vejen. Resultatet bliver at jeg kommer under fire timer på det første af ugens fem maraton.
Ved rundkørslen Karlslunde Strandvej, Karlslunde Mosevej står en sten. Stenen erindre et slag i 1153, hvor Svend Grate slog venderne.
Svend
Svend Grate (Grathe), søn af Erik Emune og konge af Danmark 1146-1157, eller Danmark er måske så meget sagt.
Gennem hele Svends regeringsperiode var der strid om tronen, hvor flere kongeslægter lå i strid om magten. Knud Magnussen, Svend Grathe og Valdemar 1 ville alle være konge af Danmark.
Gratestenen, juni 2026.
Et forlig, der skulle dele landet mellem de tre konger, skulle besegles i Roskilde i 1157. Men i stedet for fred og forsoning, søgte Svend Grate at dræbe de to rivaler. Knud blev dræbt, mens Valdemar flygtede til Jylland. I oktober samme år mødtes de to konger i kamp på Grathe Hede. Valdemar sejrede og Svend blev dræbt umiddelbart efter slaget.
Men inden da slog Svend venderne ved Karlslunde.
Slaget ved Karlslunde
Samtidig med stridighederne om kongetronen, var kongerne fælles om interessen for korstog og de var alle involverede i krige mod venderne.
I 1153 lagde en vendisk flåde til ved Mosede. Vendernes mål var magtcentre i Roskilde. Venderne troede at Svend Grate var borte for at forhandle med sine rivaler til den danske trone.
Gratestenen, juni 2026.
På vej mod Roskilde stødte vendernes fortrop på en af Svends mænd, rytteren Radulf. Radulf fik lokket den vendiske fortrop væk, så Svend Grate fik tid til at mobilisere og bevæbne sig.
Ved Karlslunde mødtes Svend Grate og Radulf og her brød kampen for alvor ud. Svend Grate og hans mænd sejrede. Venderne flygtede over stok og sten mod Mosede Klint, hvor dele af deres rytteri angiveligt styrtede ud over klinten.
Stenen
Det var Valdemar Mortensen , der tog initiativ til at opstille Grate-stenen i 1925.
Valdemar Mortensen (1870-1957) var lærer ved Karlslunde skole. Han blev uddannet fra Jonstrup Seminarium. Han blev ansat som førstelærer i Karlslunde i september 1902, hvor han kom fra en stilling som lærer på Hillerød Kommuneskole. Ved siden af lærergerningen var V. Mortensen kirkesanger og organist. I 5 år var han formand for Lærerkredsen 3B. V. Mortensen var desuden repræsentant i Historisk Samfund samt medstifter og bestyrelsesmedlem i Roskilde Museum.
Mænd i vandet med stenen. Foto: ukendt/Greve Kommunearkiv, 1925.
Stenen er placeret ved Aktiestykke, Karlslunde Strandvej 83.
“Den aarlige Fest paa Karlslunde Strand fik i Aar sit særlige Præg derved, at dem forleden omtalte store Mindesten for Vendernes Nederlag i 1156 skulde afsløres. Det skete under festlige Former i Aftes, og Programmet gennemførtes til Trods for de temmelig svære Regnbyger. Regnen længtes man jo efter, saa der var ingen, der klagede. Der var da ogsaa samlet flere Hundrede om den med Flag, Guirlander og Roser smykkede Sten da Festen begyndte. Lærer V. Mortensen holdt et tydeligt og interessant Foredrag om Prinsekrigen efter Erik Lams Død 1146. Derefter omtaltes Venderne og deres Tog hertil og Vethemann Forening i Roskilde, der med sine 22 Skibe tog 82 Skibe fra Venderne. Det var blandt andet som Modtræk mod dette Selskabs Arbejde, at Venderne i 1153 landede paa Sjællands Østkyst og gik mod Roskilde. Her mødte Kong Svends Mand, Radulf, dem om opholdt dem til Kongen og hans Mænd kom. Sejren vekslede nogle Gange, men Venderne maatte flygte, forfulgt af Danskerne. Det afgørende Slag stod ved Karlslunde, hvor Venderne blev fuldstændig slaaet, saa de knap var nok til at føre Skibene tilbage. Foredraget paahørtes med stor Opmærksomhed af den store Forsamling.” (…) Derefter fandt selve Afsløringen Sted. Medens alle Mænd blottede Hovederne udtalte Lærer Mortensen: Saa løfter vi paa denne Midsommerdag Dækket for Venderstenen på Karlslunde Strand. (…) Lærer Mortensen gav nogle Oplysninger om Arbejdet med Stenen. Beboernes Arbejde er gjort hel frivilligt, særlig har Fiskerne gjort et stort Arbejde. De fik dem derfor et Hurra, og Læreren fik et ogsaa. Under stenen er indmuret et Dokument, der fortæller om Arbejdet og dets Data. Stenhugger Hansen-Glem, Roskilde, har hugget den særdeles smukke Indskrift, der blev almindelig beundret. (citat: Venderstenens Afsløring i Karlslunde. i: Roskilde Avis. 25. juni 1925)
Venderstenen på en slæde. Foto: ukendt/Greve Kommunearkiv, 1925.
Fiskerne H. Rasmussen og N. Pedersen, smed J. Andersen og tømmer A. Rundqvist hjalp med at fragte den 3000 kg tunge granitsten fra Klintegaardens Strand, en strækning på ca. 1 kilometer.
På denne årets længste dag, er jeg taget i Vestskoven for at løbe Maraton PopUp. Solen skinner smukt fra morgenstunden.
Maraton PopUp har efterhånden en del ruter i Vestskoven. Jeg har mistet overblikket og kan godt spekulere over, om løbsarrangører Henrik selv har det. Et par af ruterne har start i området nær Kroppedals. De fleste har start nær Albertslund, men i dag er starten i den ende af Vestskoven, der er nær Ballerup, hvor Henrik har sammensat en ny rute.
Mikkel er glad, for han er i gang med sit andet maraton på to dage.
Runden er 8,4 kilometer lang, så i dag skal vi kun 5 gange rundt for at samle kilometer nok til et maraton. Som Henrik siger, så er vi over halvvejs allerede efter 3 omgang.
Starten går fra parkeringspladsen ved Reumerts Ege – og hvis du ikke lige ved hvad Reumerts Ege er, så er det 85 egetræer der blev plantet i 1968. Egetræerne var en gave fra skuespilleren Poul Reumerts familie, givet i anledning af hans 85 års fødselsdag.
Forbi Vikingelandsbyen.
Vi kommer hurtigt ind på Kringelstien, der snor sig, eller skal jeg sige kringler sig, gennem skoven. En fin sti, der giver fornemmelsen af at være helt inde i skoven.
Det er i det hele taget en kringlet rute og hvis ikke solen var der til at orientere sig efter, kunne man let miste orienteringen. Vi kommer helt ned til Risby og forbi Vikingelandsbyen, inden vi svinger omkring og løber tilbage til startstedet, hvor vi har vores medbragte depot.
Kvæget har fundet skygge under træet.
Efterhånden som Árvakr og Alsviðr trækker solen højt på himlen, tikker kilometerne ind på uret. Ved middagstid er der nok til at jeg skal stoppe. Ved målgang er der is.
K2 maraton har som regel haft hjemme i Ballerup, men arrangøren har selv hjemme i Stenløse, så det er vel naturligt, at der er begyndt at dukke K2 maraton-arrangementer op i Stenløse. I dag er det 2. gang der løbes K2 maraton i stationsbyen, der ligger mellem Ballerup og Frederikssund.
Det er en morgen med høj luftfugtighed og højtliggende skyer. Tordenvejret som yr.no har lovet fra morgenstunden er udeblevet med lidt regn er faldet i Stenløse tidligere om morgen.
Morgenfriske løbere på Bauneholmvej.
Kim, der arrangerer dagens løb, har i forvejen været rundt på dagens runde og male blå pile som vi skal følge. Det er noget af det vi får at vide til den korte briefing inden start. Noget der bliver gjort opmærksom på, at der er en trappe på rundstrækningen, men at man kan undgå den ved at løbe en lille omvej. Det skaber selvfølgelig en vis forventning.
Rundkørsel Krogholmvej/Agertoftegårdsvej med skulpturen De tre porte af skulptør Peter Hesk.
Af sted kommer vi. Vi starter på en villavej, hvorefter vi drejer til højre og fortsætter langs den lidt større vej, Krogholmvej. Hele rundstrækningen er lige godt 7 kilometer lang. Vi løber mest på cykelstier og de små stier mellem villa- og rækkehusene i Stenløse. Ind imellem er der korte passager på småveje og villaveje. Her og der må vi krydse en vej, langt de fleste steder hvor der er et fodgængerfelt. Og vi slipper helt for lyskryds, selv om vi aldrig rigtig forlader Stenløse/Gammel Ølstykke.
Trappen møder vi lidt efter de 3 kilometer. Men den er skuffen klejn og lige meget hvordan man gør, tænker jeg, at man altid kan gå hurtigere op ad trappen, end man kan løbe den lille omvej.
På 2. omgang kommer der nogle få regndråber, men det bliver ikke rigtig til noget. I stedet begynder det at klare op, og mens de resterende kilometer bliver færre, stiger temperaturen. Det ender som en hæderlig sommerdag i Stenløse.
