Maraton PopUp : ny Glostrup-rute

Glostrup. 21. marts 2026.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:44:17
  • Tempo: 05:19 min/km
  • Hastighed: 11,3 km/t

Løbsoversigt : maraton

Jeg har været her før, ved Ejby Shelter og sidst løb jeg også Maraton Popup. Men ud over startstedet, er det en ny rute, vi skal ud på.

Noget er dog som det oftest er. Vi skal løbe 6 runder på en 7,1 km lang rundstrækning. Det er også en flok af de sædvanlige løbetosser, der er mødt op for at løbe et maraton eller et halvt.

Til løbsbriefingen får vi at vide, at vi skal følge hvide pile på jorden for at finde rundet. Så stiller vi op til startfoto og derefter får vi lov at løbe.

Ruten starter med en 270° tur rundt om afkørsel 1 Ejby, der forbinder Frederikssundmotorvejen og Nordre Ringvej (O3). Underlaget skiftet fra undervejs fra asfalt til skovvej.

Vi fortsætter ad skovvejen langs Frederikssundmotorvejen, krydser Oxbjergvej og fortsætter forbi Hvissingestenen, der måske er Sjællands største sten. Stor er stenen i hvert tilfælde.

Jeg er i selskab med Kim Gjetting på første runde og vi konstatere, at vi løber på lidt af Maraton PopUps Rødovre-rundstrækning. Vi passere Parcelgårdens Rideskole og løber videre ad asfaltstien på bysiden af jordvolden langs Motorring 3.

Galanthus nivalis.

Vi drejer fra stien langs jordvolden og fortsætter på Bystien og konstaterer at vi nu løber lidt af Vestegnsruten.

Vi kommer tilbage til Oxbjergvej, der godt nok her hedder Birkeskoven. Vi løber lidt nordpå ad vejen, indtil vi drejer til venstre ad Lundshedevej. Igen et skifte fra asfalt til skovvej. Ikke længe efter rammer vi udløbsstrækningen ved Hestebroen og løber herfra samme vej til start/depot/mål som vi løb ud.

Det er en rigtig Vestegnsrundstrækning, hvor vi på store dele af turen løber langt motorveje – og samtidig løber i grønne områder med skov. Det eneste, der mangler for at sætte prikken over i, er en betonblok fra byggeboomet i 1960’erne og 1970’erne.

Skulle spise en skovsnegl for at blive en del af flokken, så jeg fortsatte alene.

Efter første runde kommer jeg til at løbe alene. Det er fint, for jeg har glemt at få festblæren med og må stoppe flere gange og lade vandet. Halvvejs gennem løbet kommer der ro på blæren og jeg kan løbe uforstyrret. På de sidste 15 km sætter jeg tempoet en μ op.


Maraton PopUp # 85 – Glostrup

  • Arrangør: Henrik Birkedal Hansen
  • Land: Danmark
  • Start: Ejby Shelter
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: asfalt, grus, jord
  • Deltagerantal: 34
  • Sko: Brooks Glycerin 21

Maraton PopUp

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Dette site anvender Akismet til at reducere spam. Læs om hvordan din kommentar bliver behandlet.