Statistik 2012

Besøgsstatistik for sh site

I alt Pr. dag Visning pr. besøg
Besøg Sider Besøg Sider
 Januar 4.120 6.195 133 200 1,5
 Februar 3.506 6.219 120 214 2
 Marts 3.757 6.146 121 198 1,5
 April 3.616 5.955 121 198 1,5
 Maj 3.719 5.641 120 188 1,5
 Juni 3.587 6.177 120 206 1,5
 Juli 2.846 4.804 92 155 1,5
 August 3.462 6.096 112 197 2
 September 3.428 5.573 114 186 1,5
 Oktober 3.727 5.884 120 190 1,5
 November 4.135 7.217 138 241 1,5
 December 3.453 5.950 111 192 1,5

Mest besøgte sider: sh site
Top 50, 2012

 # side visninger
 1 Danske dagblade på nettet 32.065
 2 sh site [forside] 2.944
 3 Løbsoversigt 1.353
 4 Danske Mestre siden 1913 1.222
 5 Gravballemanden 1.206
 6 Historisk oversigt på Danske Nazister 827
 7 Assistens Kirkegård 763
 8 sh site – Billeder – Arkiv 745
 9 sh site – Billeder 702
 10 sh site – Historie 683
 11 Tidslinje 676
 12 En tur i skoven 667
 13 Københavnske lokalaviser på nettet 614
 14 sh site – Sport 534
 15 Nakskov 1931 413
 16 Brøndby-trænere siden 1964 376
 17 Agnete og Havmanden 359
 18 Fodbold – Fokus på Brøndby IF & FC St. Pauli 340
 19 Truppen 2004 338
 20 Ægypten 305
 21 sh site – eKomemntar 295
 22 Truppen 2005 271
 23 Pokalvindere siden 1955 255
 24 Gravene i Kongernes Dal 246
 25 Sjostakovitj & Sovjetstyre 240
 26 Skarabæ 237
 27 Dromedar-tur 231
 28 sh site – Kultur 221
 29 sh site – eKommentar – Arkiv 211
 30 sh site – Politik 209
 31 sh site – Fra Print 204
 32 Ægypten 2012 198
 33 sh site – Fra Print – Arkiv 197
 34 Ægyptentur 191
 35 Lørdag for lighed 187
 36 Store hvide mænd 186
 37 Arbejderhistorie 185
 38 HC Andersen 185
 39 Roskilde 2007 177
 40 Polsk øl på dåse 168
 41 Tyske mestre siden 1903 168
 42 Musik 160
 43 Copenhagen Marathon 157
 44 Det lille maraton 154
 45 City Art 152
 46 Bøger & Tidsskrifter 149
 47 Den ægyptiske mytologi 147
 48 Nakskovsagen : Redegørelse for de faktiske omstændigheder ved begivenhederne i Nakskov d. 2. Februar og d. 1. og 2. Maj og den paafølgende retsag og dom 147
 49 Publiste 2200 147
 50 Solidaritet 139

Publiceret på sh.newsun.dk 03.01. 2013

Skodsborg maraton : Julemaraton

Skodsborg. 23. december 2012.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:37:59
  • Tempo: 06:33 min/km
  • Hastighed: 9,2 km/t

Løbsoversigt

Skodsborg maraton

Så blev det den 23. december og det blev dagen for løb med fjollet hovedbeklædning.

Mit tredje Skodsborg maraton blev mit første løb på Skodsborgs hjemmebane og den klassiske Skodsborgs maratonrute. En rute der løbes i Jægerborg Hegn; fra Skodsborg Dam i nord til Mølleåen i syd, hvor der løbes lidt langs åen. Ruten er en rundstrækning på godt 6 km, der gennemløbes 7 gange. Med en lille genvej på sidste runde, for at få kilometerne til at stemme.

På løbets site oplystes det, at der er dresscode til Juleløbet: Nissehue og julehumør. En nissehue blev det dog ikke, men fjollet julerelateret hovedbeklædning blev det da. Og løbsarrangørerne brokkede sig ikke over alternativet.

Vejret var koldt og blæsende. Heldigvis gav skoven læ. Der var mødt en del løbere frem på trods af vejret.

Efter at der var taget gruppebillede og ruten var forklaret, gik starten. Og den gik som meget fint. Men allerede omkring 10 km fik jeg det sådan lidt: “Ahh, det er vist ikke lige min løbedag”.

Og lad mig få det sagt. Det blev dagen hvor jeg løb på min hidtil dårligste tid. Når ellers grundformen er der, er det at løbe et maraton meget en mental udfordring. Den klarede jeg ikke idag. Jeg forsøgte flere gange at fjerne fokus fra de negative ting. Med ringe succes!

Det var muligt at det ikke var min løbedag. Der er dage der er dårligere end andre. Men der er klart minuspoint til mig for det mentale arbejde gennem løbet. Havde det været på plads, var tiden blevet knap så ringe.

Selvfølgelig fuckede mp3-afspilleren op, så jeg kunne ikke bruge musik til at finde lidt ekstra til de sidste kilometer. Den er stadig i udu og reagerer ikke på noget som helst. Venter på batteriet bliver tomt, så må jeg se om jeg kan få liv i den igen.

Ruten var der ikke noget galt med. En flot skovtur med lidt rødder, ujævnheder og bakker.

Fremad

Nu kan jeg bonke mig selv lidt i hoved i juledagene med mit dårlige mentalarbejde, men ellers er det med at se fremad.

(H)jul er en gammel hedensk højtid. En markering af at lyset vender tilbage og et nyt år begynder. Det løbeår som næsten er slut har rummet mange gode løbeoplevelser. Og jeg er klar til en ny runde.

Første store begivenhed for mig var Copenhagen Marathon, der var mit første af slagsen. Med dette maraton er jeg oppe på 8 gennemførte maratonløb. Af dem vil jeg fremhæve Skodsborgs Maraton – Halvorsen trail, der både var en smuk naturoplevelse og en hård omgang.
For ikke så længe siden gennemførte jeg to maraton på en weekend. Det var ude på Amager hvor der løbes Ø maraton. Både Ø maraton og Skodsborg maraton er såkaldte cannonball-løb. Små løb der afvikles under forholdsvis primitive forhold. Jeg er begejstret for begge løb og kan varmt anbefale dem til andre.

På de knap så lange distancer var det en fin dag, da jeg løb Powerade København halvmaraton sammen med min storesøster Marianne. Nå ja. Vi løb ikke sammen, da der var forskel i tempo, men det var alligevel en god oplevelse 🙂
Det bedste mudderbad fik jeg i Holte til Salomon trail tour finaleløb. En sjov og beskidt oplevelse.

I det nye år glæder jeg mig til Sahara Marathon i februar. Det bliver noget helt specielt. Der ud over ser jeg frem til mit første 50 km løb som bliver Ø maraton i marts. De længere distancer end maraton er udfordringen efter Sahara-rejsen. Jeg er spændt på hvor langt jeg når.

Lige nu og lige her glæder jeg mig til i morgen, hvor den står på 120 minutters BodyCombat med Københavns sejeste instruktør og en der hedder Henrik.

Julemaraton
Gruppefoto set fra gruppen.
Gruppefoto set fra gruppen.
Julemaraton
Julemaraton
Skodsborg maratons klassiske rute er i naturskønne omgivelser.
Skodsborg maratons klassiske rute er i naturskønne omgivelser.
Julemaraton
Julemaraton
Julemaraton
En meget velkommen genvej på sidste runde.
En meget velkommen genvej på sidste runde.

Skodsborg maraton
Juleløb

Publiceret på sh.newsun.dk 23.12. 2012

Skodsborg maraton : 12 12 12 12 12 12

Gentofte. 12. december 2012.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:01:47
  • Tempo: 05:44 min/km
  • Hastighed: 10,5 km/t

Løbsoversigt

Talrækkemaraton. Starten gik 12 sekunder over 12 minutter over 12 til Skodsborg maraton den 12.12. ‘12.

Løbet var mit andet Skodsborg maraton. Det skulle have været dagen hvor jeg prøvede den Skodsborgmaratonske klassiske rute, men vejret ville det anderledes.

Når vejret ikke arter sig, løbes Skodsborg maraton på Sommervej-ruten med start og mål ved indkørslen til Bernstorff Slot. Sne og frost gjorde Sommervej-ruten til dagens rute. Ruten går ad Jægersborg Alle, Bernstorffsvej, Parkovsvej og Smakkegårdsvej. På den sidste runde er der indlagt et lille genvej så løberne ikke kom til at løbe alt for langt.

På den første runde var vi en pæn flok der fulgtes ad. Efter det første stop i depotet kom der større spredning – nu kendte vi alle ruten og kunne sætte et tempo der passede hver enkelt løber.

Hvis man undlod at løbe på fortorvet kunne det næste lade sig gøre at komme hele vejen rundt på nøgen asfalt. Hele turen byder på godt 300 højdemeter.

Jeg kom rundt de otte gange uden rigtig at fryse. Blev kølet lidt ned hver gang jeg drak vand, saft eller cola. Ud fra rutens beskaffenhed og stigninger er jeg tilfreds med min tid.
Kulden ramte for alvor, da jeg stoppede med at løbe. Så blev det også rigtig koldt.

Hjemme fik jeg varmen under bruseren og med en god kop kaffe. Herefter tog jeg en politisk ukorrekt tur på burger bar.

Efter aftensmaden var der mental genopladning på Amager Bio hvor Morbid Angel og Kreator spillede den onde tråd. Førstnævnte band spillede bl.a. Pain Divine: “Pain for pleasure / Pain for adoration / Pain is to godliness”.
Så kunne jeg jo stå og tænke lidt over det.

Morten Walter forklarer hvordan man løber rundt.
Morten Walter forklarer hvordan man løber rundt.
Så længe der løbes mærkes kulden ikke.
Så længe der løbes mærkes kulden ikke.
Der er ikke så langt til depotet og så er der kold cola.
Der er ikke så langt til depotet og så er der kold cola.
Efter løbet. Mental genopladning med Morbid Angel i Amager Bio.
Efter løbet. Mental genopladning med Morbid Angel i Amager Bio.

Skodsborg maraton
121212-121212

Publiceret på sh.newsun.dk 13.12. 2012

Ø maraton : En weekend – to maraton

Amager. 25. november 2012.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:32:31
  • Tempo: 06:28 min/km
  • Hastighed: 9,3 km/t

Se også: Ø maraton – 24.11. 2012

Løbsoversigt

Så blev det tid til en ny udfordring: 2 maratonløb på to af hinanden følgende dage – i løbekredse kaldet en maraton dublet. Samtidig stiftede jeg bekendtskab med et nyt løb.

Ude på Amager arrangerer Henriette Lisse med jævne mellemrum maraton under navnet Ø maraton. Løbet løbes i landskabet omkring Amager Strandpark og Kastrup Lystbådehavn. Der er i den grad tale om en flad rute der løbes på en rundstrækning på godt 5 km.

Løbet er et cannonball-løb. Det er billigt. Normalt koster det 50 kr at deltage og så skal løberne selv medbringe mad og drikke til depotet.

Til depotet havde jeg taget vand, energigel, bananer, æblejuice og müslibarer med. Til efter løbet havde jeg medbragt proteinbar, vitamindrik og kakaomælk.

Første løb – lørdag

Resultat 04:01:35 [05:44 min/km]

Startfoto. Ø maraton 24. november. Foto: Carsten Jensen
Startfoto. Ø maraton 24. november. Foto: Carsten Jensen

Starten gik klokken 9:00. Min plan var at løbe med en snitfart på – 05:36 min/km (10,7 km/t). Men det gjorde jeg ikke.

Som lovet på arrangørens site, var det en flad rute. En meget flad rute. Dagen bød på gråvejr. Men det var stort set vindstille og der var ingen regn. På denne årstid er det svært at forestille sig bedre løbevejr.

Da jeg havde løbet den halve distance, var det med et gennemsnitligt tempo på 05:44 min/km og da jeg kom i mål, havde jeg igen et snittempo på 05:44 min/km. Ud fra de to tal, kan man godt tro, at det var et nærmest perfekt løb, hvor jeg satte et tempo og holdt til hele vejen. Men sådan var det ikke.

Jeg lagde ud med et tempo på omkring de 05:36 som planlagt. Og det hold vel omkring 5 km. Stille og roligt dalede min fart frem til halvvejs gennem dagens løb. Her gjorde jeg status. Jeg var bagud på tid, men havde det fint i benene. Så jeg satte farten op. Det holdt et stykke tid, men efterhånden som jeg nærmede mig de 30 km faldt tempoet.

Ved de 35 km kunne jeg konstatere, at jeg igen var tidsmæssig langt efter hvad jeg havde planlagt og lå til en sluttid på den forkerte side af 4 timer. Jeg satsede. Satte Gojira på mp3-afspilleren og øgede tempoet.

Selv om jeg løb godt på de sidste 5 km var det ikke helt nok til at få tiden under 4 timer. Desværre.

Når alt det er sagt, var det et godt løb. Det var langsommere end jeg havde håbet, men jeg havde ingen kriser undervejs – og er særdeles tilfreds med at kunne finde kræfter til at øge tempoet til sidst – selvom det ikke helt var nok.

Andet løb – søndag

Resultat 04:32:31 [06:28 min/km]

Startfoto. Ø maraton 25. november. Foto: Carsten Jensen
Startfoto. Ø maraton 25. november. Foto: Carsten Jensen

Efter det første løb var det svært at vurdere hvad jeg kunne præstere på andendagen. Men jeg besluttede at starte med et tempo på 05:43 min/km (10,5 km/t).

Løbet blev helt anderledes end lørdagen løb. Det eneste der var det samme, var ruten og løbeskoene.

Det første stræk efter starten foregik i medvind. Jeg vidste godt at vind og regn villle have indflydelse på løbet, men ikke hvor meget. Og de første par hundrede meter gav ikke svaret.

Fra Amager Strandvej drejede jeg ned mod stranden ved Kilometerbroen. Bum, der var vinden og på under et nanosekund erkendte jeg at tempo og sluttid var ligegyldige størrelser. I dag skulle der bare løbes med et eneste fokus: At komme i mål.

Om vejret i følge DR: “Lavtrykket uddybes indtil omkring søndag middag og når ned omkring 985 hPa, og det betyder blæsevejr i Danmark.

På forsiden af lavtrykket blæser det op i løbet af søndag morgen og formiddag, vinden kommer op på hård vind til kuling fra sydøst.” Jo tak, det bemærkede vi.

I mål kom jeg. Tiden er ikke noget at tale om, men efter forholdene havde jeg et godt løb. Det var super at komme i mål – træt, kold og gennemblødt – og møde ekskonen og børnene med tørt tøj. Og kaffen i Motionsklubben Amagers klubhus var også værdsat.

De der løb dublet. Foto: Carsten Jensen
De der løb dublet. Foto: Carsten Jensen

Ø maraton
Weekenddobbelt

Publiceret på sh.newsun.dk 26.11. 2012

Løberen Skovmaraton : En tur i skoven

Store Dyrehave. 4. november 2012.

Resultat

  • Startnr.: 168
  • Distance: maraton
  • Placering samlet: 141 af 198
  • Placering mænd: 36 af 46
  • Nettotid: 04:13:27
  • Bruttotid: 04:13:43
  • Tempo: 06:00 min/km
  • Hastighed: 9,99 km/t
  • Nettotid som 21-29 årig: 04:05:19 (Baseret på alders faktor)

Løbsoversigt

Efterårsskoven er et smukt syn – også når man tilbagelægger en løbetur på 42,195 km.

Løberen Skovmaraton er et klassisk efterårsløb. Det afvikles i St. Dyrehave ved Hillerød, som på dette tidspunkt byder på smukke efterårsfarver.

Lidt om skoven historie. I 1628 blev der opført et jorddige om den firkant, som i dag udgør Store Dyrehave, for at holde hjortevildtet inde, så der altid var frisk kød til kongen på Frederiksborg Slot.
Mellem 1670-1680 blev skovvejene i St. Dyrehave anlagt som lange jagtveje. Formålet med vejen der mødes i en stjerneform, var at effektivisere Christian V parforcejagt. Stjerneformen ses stadig.

Optakten til løbet var alt andet end godt, da jeg i flere dage døjede med en efterårsforkølelse, der havde sat sig i luftvejene. Det er det eneste løb, hvor jeg aftenen inden har drukket, en drik bestående af brun farin, kogt vand, citronsaft og rom.

Morgen blev det og afsted kom jeg. Vejret var fint – hvilket på denne årstid betyder, at det ikke blæser og det ikke regner.

Løbets kulisser er efterårsskov hele vejen. Smukt. Ruten er grus- og skovvej fra start til slut, kun afbrudt af få hundrede meter med asfalt. Der er en del små stigninger med efterfølgende nedløb, så det er ikke en rute til PR. Men nu bliver løbet solgt som et skovløb – og som det, er den fuldstændig, som den skal være.

Jeg lavede en klassisk fejl. Burde være klogere end det. Men lagde for hurtigt ud. Og løb de første 15 til 18 km i et for højt tempo. Og selvfølgelig hævnede det sig. Måtte virkelige kæmpe for holde mig i gang på de sidste 7 km.
På de sidste 3 km fandt jeg og Gojira et nyt sted. Så dybt nede og hente fremdriften har jeg aldrig været før. Smertefuldt og interessant.

Bortset for mit personlige fuck up, var det et godt løb. Kan klart anbefale Løberen Skovmaraton til løbere, der kan lide at løbe i naturen.

Skovmaren
Skovmaren
Skovmaren
Skovmaren
Skovmaren
Skovmaren
Skovmaren

Løberen Skovmaraton
Skovmaren

Publiceret på sh.newsun.dk 04.11. 2012

Træningstest: BodyAttack

BodyAttack

Nu har jeg efterhånden fået godt fat i BodyCombat og synes det er tid til at prøve noget nyt.

Sidste fredag da jeg stod og ventede på at det blev tid til at træne BodyCombat, kiggede jeg ind gennem ruden til træningssalen. Det jeg så, så sjovt ud. Jeg kom til at snakke med et par andre der også ventede på at det blev BodyCombattid.

Det vi kiggede på var BodyAttack – for at være helt præcis track 9 fra release 78. En ung pige advarede mig om, at koreografien til BodyAttack var alt for kompliceret til mænd. Vist noget med koordinering mellem højre og vestre siden af kroppen og det åbenbart kun er kvinder der er istand til det. Hun kunne også fortælle, at der på Vestegnen ikke var nogle mænd der turde prøve BodyAttack. Ja, de gik lige frem i en lang bue udenom.

BodyAttack er cardio-træning som opbygger styrke og udholdenhed. Det er intervaltræning der kombinere atletiske bevægelse med styre- og stabilisering-øvelser. BodyAttack er et af “Les Mills”-konceptprogrammer.

På trods af advarslen troppede jeg i dag op til BodyAttack i det lokale FitnessDK-center. Jeg synes det gik fint med at følge med. Det var ikke alt der sad i skabt, men det var jo også første gang. Den fuldstændig umulige koordineringsøvelse udeblev.

Pulsen kom op et par gange, mine vatarme blev udfordret, men de skal ikke så meget til før det sker. Der er lidt for meget old school aerobic over BodyAttack. Selv om jeg fik sved på panden og gjorde hvad jeg kunde for at yde max, blev jeg ikke rigtig fange og instruktørerne formåede ikke at motivere til at yde det lidt mere.
Det bliver ikke en del af mit træningsprogram.

Les Mills

Publiceret på sh.newsun.dk 20.10. 2012

Langløber, metalhoved & bibliotekar