Tag-arkiv: cannonball

Kanonkugle maraton

Ketteholm. 12. december 2015.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:49:28
  • Tempo: 05:26 min/km
  • Hastighed: 11 km/t

Løbsoversigt


Kanonkugle maraton logoKanonkugle maraton # 29

  • Arrangør: Rene Hjorth Olsen
  • Land: Danmark
  • Start: Ketteholm, Hvidovre
  • Distance: maraton
  • Underlag: asfalt
  • Sko: Adistar Boost
  • Deltagerantal: 32

Damhus Cannonball Marathons

Publiceret på sh.newsun.dk 13.12. 2015

Skinnermaraton : For tiende gang

Værløse, 20. september 2015.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:44:47
  • Tempo: 05:20 min/km
  • Hastighed: 11,3 km/t

Løbsoversigt

Værløse Lufthavn

Skinnermaraton kan godt betegnes som et sommermaraton. Der har godt nok været afholdt Skinnermaraton på alle tider af året. Men de fleste løb afholdes i sommermånederne. Løbet kan også betegnes som et Vestegnsløb. Det er godt nok blevet afholdt forskellige steder i landet f.eks. i Værløse og Kerteminde. Men det billede, løbere der kender løbet, får på det indre lærred når de tænker på Skinnermaraton, er et billede af Strandparken mellem Hundige Strand og Arken på en sommerdag.

Jeg har løbet med 10 gange. De 9 første gange i Strandparken, men på lidt forskellige ruter. De 8 af gangen har været i juli.
Start og mål er altid ved Klithuset nær Hundige Havn. Herfra løbes der ad den asfalterede sti, Hjelmstien, mod Arken.
De varierede ruter kommer gerne omkring villavejen Strandvangen i Ishøj, med returløb til Strandparken via Pilestien.

Løberne løber i smukke omgivelser bag klitterne ved stranden. Der er grønt græs med får. Små lunde med træer og masser af blik ud over søerne Lille Vejlesø og Jægersø.
Ruten består af flade stier, hvoraf de fleste er asfalteret. Men der er også lidt grus og i villakvarteret løbes på fortovet. Eneste bump på ruten er et par broer.
Selv om omgivelserne er smukke, bliver det i længden lide kendelige med de flade rute, der er kirurgisk renset for udfordringer.

10. gang jeg løb Skinnermaraton var ved Flyvestation Værløse nordvest for København. Flyvestation Værløse blev oprettet i 1909 som teltlejr for hærens rekrutter. Før i 1934 gik arbejdet i gang med at lave lejren til en flyveplads. Under besættelsen overtog det tyske Luftwaffe lejren.
I 2004 blev det besluttet at Flyvestation Værløse skulle nedlægges og i dag er området overtaget af Naturstyrelsen.
Ruten når der løbes i Værløse er landingsbanen 8 gange rundt. Solen tittede frem mellem skyerne et par gange på de første par gange. Mod slutningen af løbet kom solen frem igen, men det jeg vil huske løbet for, er lange asfaltstrækninger i regnvejr.

Skinnermaraton arrangeres af Leif Skinnerup der i 2008 kom i Klub 100 Marathon. Hans maraton nr. 100 var Sydkystmaraton der afholdes af Greve Trim. I den forbindelse udtalte han til Sydkysten:
“Løb og træning er blevet en livsstil for mig. Det er dejligt året rundt at vide at ens krop fungere optimalt. Psykisk bliver man også bedre til at kunne møde mange udfordringer i livet” og fortsætter “Løb får en til at blive frisk på alle områder. Ens fedtdepoter preller af, man får bedre kondition, man får rene lunger, man lugter frisk, ens hud bliver glat og sund, man kommer ikke til at se “ældet” ud i ene tidlig alder og man bevarer måske fem ekstra år, får alderdomstegnene sætter ind, man får naturlig solskin, man får en bedre og lang tålmodighed og tidsfornemmelse, “den der ranker sig, slanker sig”.”

★★★★★★☆☆☆☆

Datoer og tider for de 10 Skinnermaraton

  1. 21.07. 2012: 04:05:27
  2. 21.07. 2013: 04:12:23
  3. 27.07. 2013: 03:57:04
  4. 16.02. 2014: 03:56:09
  5. 06.07. 2014: 04.01.11
  6. 13.07. 2014: 03:49:23
  7. 20.07. 2014: 03:50:05
  8. 26.07. 2014: 03:54:46
  9. 12.07. 2015: 03:44:06
  10. 20.09. 2015: 03:44:47

Fra løbet på Værløse Lufthavn

Værløse Lufthavn
Værløse Lufthavn
Værløse Lufthavn
Værløse Lufthavn
Værløse Lufthavn
Skinnermaraton logo


Skinnermaraton # 75

  • Arrangør: Leif Skinnerup
  • Land: Danmark
  • Start: Værløse Lufthavn
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: asfalt
  • Sko: Adistar Boost
  • Deltagerantal: 34

Skinnermaraton

Publiceret på sh.newsun.dk 21.09. 2015

StreetCommander Trail Marathon : Grusgravsløb

Nørre Alslev. 22. august 2015.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:08:20
  • Tempo: 05:53 min/km
  • Hastighed: 10,2 km/t

Løbsoversigt

I denne weekend løb jeg min lange tur i Nr. Vedby Grusgrav. Ti gange rundt, så var der kilometer nok til et maraton.

Sommer og sol kræver masser af vand, så der blev drukket rigeligt på dagen løbetur der var henlagt til Falster. Her afholdte Jørgen Steen Nielsen og Jakob Bork Dirksen StreetCommander Trail Marathon for 7. gange.

Ruten er kort og skal gennemløbes 10 gange for at ramme maraton-distancen. Heldigvis var det en smuk tur rundt om grusgraven. Der var masser af variation og små hyggeligt op og nedløb der udfordrede løbernes udholdenhed.

I løbets depot var der cola, slik, banan, appelsin og andet godt. Efter at de fleste maratonløbere var kommer i mål, blev der serveret æblekage og kaffe. Nice 🙂

Dette var ikke et løb jeg skulle have løbet. Jeg har egentlig løbepause fra de lange løb efter NDURE Trail, men et par dage efter NDURE Trail blev det bestemt, at Rosas mor og jeg går fra hinanden. Jeg fik brug for at få noget i kalenderen der kunne få mig lidt væk fra det forliste parforhold og Brøndby Strand.

Det er med en knude i mave og stor sorg, at vi kaster kluden i ringen, men jeg må konstatere, at jeg ikke har kunne leve op til forventningerne.
Lige nu ved jeg ikke hvilken retning livet tager, men det bliver en helt anden end jeg havde forestillet mig. Det er svært at se den gode vej videre.

Løb har været et rum hvor jeg kunne hente styrke og inspiration til hverdagen. Det er en positiv kraft, der giver styrke.

Jeg havde en skøn løbetur ved Nr. Vedby Grusgrav, men i dag var løbet eskapisme – og det er ikke det, det skal være.

StreetCommander Trail Marathon
StreetCommander Trail Marathon
StreetCommander Trail Marathon
StreetCommander Trail Marathon
StreetCommander Trail Marathon
StreetCommander Trail Marathon
StreetCommander Trail Marathon
StreetCommander Trail Marathon
StreetCommander Trail Marathon

Løb på distancen duer i øvrigt ikke som eskapisme, det giver alt for meget tid til refleksion og til at mærke sig selv.


StreetCommander Trail Marathon # 7

  • Arrangør: Jørgen Steen Nielsen og Jakob Bork Dirksen
  • Land: Danmark
  • Start: Nr. Vedby Grusgrav
  • Distance: maraton, halvmaraton, runder á 4,3 km
  • Underlag: markvej, natursti
  • Sko: Brooks PureGrit 3
  • Deltagerantal: 23

StreetCommander Trail Marathon

Publiceret på sh.newsun.dk 22.08. 2015

Fitnessnation Cannonball Run : Våde omgange i Ringsted

Ringsted. 28. juli 2015.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:43:05
  • Tempo: 05:17 min/km
  • Hastighed: 11,4 km/t

Løbsoversigt

Fitnessnation cannonball run er et forholdsvist nyt løb. Første gang det blev afholdt var 18. februar 2015. I dage var 11. løb, men første gang for mig.

Start, mål og depot var på Zahlesvej. Depotet var velforsynet med vand, saft, cola, slik og andet godt. Inden de første løbere kom i mål, kom der også brunsviger og kaffe.

Fra Zahlesvej gik ruten nærmest i lige linje til udkanten af byen. Her løbes et par hundrede meter ad Kærupvej hvorefter der løbes retur til depotet. Hele ruten var ad vej og cykelsti, højdemeter var der ikke mange af. Ledte man efter en undskyldning for at komme ned at gå, var der en enkelt bro på ruten som man skulle op over.

Ruten skal gennemløbes 6 gange. Til dagen løb var det bygevejr. Allerede efter første omgang var jeg gennemblød. Det hjalp ikke rigtig noget at solen kiggede frem et par gange, for med jævne mellemrum kom der rigeligt med vand til at holde alt gennemblødt.

Ude på ruten var der gode kommentar fra de andre løbere og i depotet var der rigtig hyggeligt. Det hjælper selvfølgelig med brunsviger.

Zahlesvej er i øvrigt opkaldt efter Carl Theodor Zahle (1866-1946) der var konseilspræsident (statsminister) under 1. Verdenskrig – og medstifter af Det Radikale Venstre. Ved vejens ende står en mindesten for C. Th. Zahle.

Fitnessnation Cannonball Run

Fitnessnation Cannonball Run

Fitnessnation Cannonball Run

Fitnessnation Cannonball Run

Fitnessnation Cannonball Run

Fitnessnation Cannonball Run

Fitnessnation Cannonball Run

Fitnessnation Cannonball Run


Fitnessnation Cannonball Run logoFitnessnation Cannonball Run # 11

  • Arrangør: David Bredo
  • Land: Danmark
  • Start: Zahlesvej, Ringsted
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: asfalt
  • Sko: Adistar Boost
  • Deltagerantal: 19

Fitnessnation Cannonball Run

Publiceret på sh.newsun.dk 28.07. 2015

Toppen af Nokken

København. 17. juli 2015.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:58:50
  • Tempo: 05:40 min/km
  • Hastighed: 10,6 km/t

Løbsoversigt


Toppen af Nokken logoToppen af Nokken # 10 – Fyraftensløb

  • Arrangør: Henrik Hoplarik Franijeur
  • Land: Danmark
  • Start: Bakken ved HF Sønderbro
  • Distance: maraton, halvmaraton, runder á 5,3 km
  • Underlag: asfalt, grus, jord
  • Sko: Adistar Boost
  • Deltagerantal: 31

Toppen af Nokken

Publiceret på sh.newsun.dk 24.07. 2015

Skinnermaraton

Hundige Havn, 12. juli 2015.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:44:06
  • Tempo: 05:19 min/km
  • Hastighed: 11,3 km/t

Løbsoversigt


Skinnermaraton logoSkinnermaraton # 64

  • Arrangør: Leif Skinnerup
  • Land: Danmark
  • Start: Klithuset, Hundige Havn
  • Distance: maraton, halvmaraton, runder á 7,18 km
  • Underlag: asfalt, grussti
  • Sko: Adidas Ultra Boost
  • Deltagerantal: 23

Skinnermaraton

Publiceret på sh.newsun.dk 12.07. 2015

Toppen af Nokken : Maraton ved Nokken

København. 30. juni 2015.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:19:31
  • Tempo: 06:09 min/km
  • Hastighed: 9,8 km/t

Løbsoversigt

For enden af haveforeningen HF Sønderbro ligger en affaldsbakke. På toppen af den er der start og mål i cannonballløbet Toppen af Nokken.

Vi er 31 løbere der tirsdag efter arbejdstid har tænkt os at løbe maraton, halvmaraton eller bare et par omgange. Solen skinner. Det er sidste dag i juni, men årets første rigtige sommerdag. Løbsarrangør Henrik Hoplarik introducerer os til ruten og sender os af sted.

Nedløbet af bakken er lang og grøn. Vi løber gennem en tunnel af grene og blade indtil vi kommer ned. Videre ad grusstierne gennem Nokkens kolonihaverne og ud på Havnestien. Herfra fortsætter vi mod syd til slusen, hvor ruten har en afstikker til Sjælland. Vi skal hen over slusen, hen ad Oscar Petifords Vej, rundt af Metropolis-bygningen og tilbage til Amager ad samme vej. Så er det tilbage til affaldsbakken og op til depotet. Lidt at spise og drikke, og så afsted igen.
Ruten har kun den ene bakke, men for at løbet et helt maraton, skal vi 8 gange rundt og op af bakken.

Området omkring bakken er tidligere losseplads og jorden er kraftig forurenet. Der er dog stor variation i forureningen, da ingen ved hvad der ligger hvor, men der løbes bl.a. ovenpå havnesediment, skrald, bygningsaffald og forbrændingsslagger.

Fra start var jeg lidt tung i kroppen, men ikke mere end at det var til at arbejde med. Mentalt var jeg alle mulige andre steder end i løbeskoene. Tiden blev derefter.

Der var andre med noget med en del mere fart i benene. Landet sejeste maratonløber Brian Arreborg Hansen løb på 02:59:38, hvilket er banerekord for Toppen af Nokken på maratondistancen.

Toppen af Nokken er et godt cannonball. Ruten er dejlig afvekslende og grøn – og så er det kun 5 km fra Rådhuspladsen.

Toppen af Nokken

Toppen af Nokken

Toppen af Nokken

Toppen af Nokken

Toppen af Nokken

Toppen af Nokken

Toppen af Nokken

Toppen af Nokken

Toppen af Nokken

Toppen af Nokken

Toppen af Nokken

Toppen af Nokken

Toppen af Nokken

Toppen af Nokken

Toppen af Nokken

Toppen af Nokken

Toppen af Nokken

Toppen af Nokken

Toppen af Nokken


Toppen af Nokken logoToppen af Nokken # 9

  • Arrangør: Henrik Hoplarik Franijeur
  • Land: Danmark
  • Start: Bakken ved HF Sønderbro
  • Distance: maraton, halvmaraton, runder á 5,3 km
  • Underlag: asfalt, grus, jord
  • Sko: Brooks Glycerin 11
  • Deltagerantal: 31

Toppen af Nokken

Publiceret på sh.newsun.dk 01.07. 2015

DTU Cannonball : Rundt om DTU

Danmarks Tekniske Universitet. 21. juni 2015.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:51:34
  • Tempo: 05:29 min/km
  • Hastighed: 10,9 km/t

Løbsoversigt

Otte gange rundt om Danmarks Tekniske Universitet (DTU) i Lyngby, sådan næsten uden at blive rundtosset. Det var dagen løbepræstation. Det var et maraton. Og det var min 50. løb på maratondistancen.

DTU Cannonball er et maraton der løbes i Lyngby. Ruten, der er omtrent 5 km lang, følger ydersiden af DTU campus-området ved Helsingørmotorvejen.

Løbet afvikles 4 gange om året, en gang pr. årstid: sanglærkeløbet, midsommerløbet, løvfaldsløbet og vintersolvhvervsløbet.
I dag var det midsommerløb, selv om det med sommer nok kan diskuteres. Men det regnede dog ikke.

Ruten følge DTU løbestien der strækker sig 5 km rundt om DTU campusopådet i Lyngby. Der er grussti hele vejen rundt. Til den ene side er DTU gule bygninger og på den anden side det urbane Lyngby, men trafikanlæg, boliger og lidt erhverv. Men alligevel er det en grøn rute. Hele vejen løbes der blandt træer. I sommerklæder er det en ganske smuk rute.
Højdemeterne er få og ruten må kategoriseres som flad.

Jeg kom fint rundt og endte med en tid på under 4 timer. Det var 50. gang jeg løb maraton og hjemme i køleskabet ventede der en lille præmie fra kæresten.

DTU Cannonball
DTU Cannonball
DTU Cannonball
DTU Cannonball
DTU Cannonball
DTU Cannonball
DTU Cannonball
DTU Cannonball
DTU Cannonball
DTU Cannonball
DTU Cannonball logo


DTU Cannonball # 1 – Midsommerløbet

  • Arrangør: Kaspian Puukka Jensen
    Land: Danmark
  • Start: Danmarks Tekniske Universitet
  • Distance: maraton, halvmaraton, 10, 5 km
  • Underlag: grussti
  • Sko: Brooks Glycerin 11
  • Deltagerantal: 36

DTU cannonball

Publiceret på sh.newsun.dk 21.06. 2015

Skodsborg maraton : For tiende gang

Skodsborg. 16. juni 2015.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:48:14
  • Tempo: 05:25 min/km
  • Hastighed: 11,1 km/t

Løbsoversigt

Skodsborg maraton

I skoven ved Skodsborg har jeg møde Mathilde og en masse glade løbere.

Skodsborg maraton løbes som regel i Jægersborg hegn med start og mål nær Skodsborg station. Men nogle løb afholdes andre steder og jeg har løbet Skodsborg maraton i Ermelunden og på veje og gaderne omkring Bernstorff Slot. Jeg har stadig til gode at løbe på ruten ved Skovshoved Havn.

Skodsborg maraton er et cannonball arrangeret af Jerk W. Langer og Morten Walter. Deltagerantallet svinger fra ganske få til omkring 100.

Langt de fleste løb løbes på Skodsborg maratons klassiske rute i Jægersborg hegn. Mål og start er placeret der hvor Kongestien rammer Køromvej. Herfra løbes ad Køromvej mod syd. Ruten er på 6,2 km og gennemløbes syv gange.

For enden af Køromvej drejer ruten til højre af Svenskevej, hvorfra der løbes langs Mølleåen til Raadvad. Her fortsættes ad Krudtmøllesti, for enden af den rammer løberne igen rammer Svenskevej. Ad den rundes Stampen Mølle inden ruten drejer rundt og fortsætter af Mølleåstien tilbage til Raadvad.

Fra Raadvad løbes kort ad Chausseen inden løberne skal dreje til venstre ad Åsti. Herfra fortsætter ruten til Mathildesti hvor der igen drejes til venstre. Her venter Mathildebakken. Alle løbere der har gennemført Skodsborg maraton kender Mathilde, som de skal op ad syv gange i løbet af et helt maraton. For hver gang bliver hun lidt mere stejl.

Fra Mathildebakken fortsætter ruten frem mod Damvej hvor løberne skal højre om. De passers Skodsborg Dam, hvorfra der ikke er langt til Køromvej og depotet.
På den sidste runde skydes genvej ad Skodsborg Sti.

Ruten består af skovvej og skovsti. Den er lettere kuperet. Mest markant er Mathildebakken og Skodsborg maraton er da også løbet, hvor løberen tæller hvor mange gange de endnu skal bestige Mathilde.

Ved de store løb som Juleløbet, Rød front i whisky-bæltet og Grundlovsdag er der et velforsynet depot i målområdet. Men rigtig mange løb er basis-løb, hvor deltagerne selv medbringer mad og drikke.

Dagens løb var en fin tur gennem skoven. Helt efter planen løb jeg på en tid lige under fire timer og med et halv højt tempo på de sidste 5 km. Jeg fik hilst på Anette der lige om lidt snørre skoen og løber til Paris. Men de fleste kilometer var solokilometer hvor jeg kunne nyde skoven og de vilde dyr der ikke havde gemt sig.
For mig var dagen løb, træningsturen hvor fokus blev flyttet 100% på 100 km løbet NDURE Trail i august.

Skodsborg maraton er et af de cannonball som jeg sætter stor pris på. Omgivelserne er flotte. Der sker lidt på rute – det er ikke bare ud ad en flad asfaltsti. Stemningen er gerne fin, til tider ganske munter.
Til de større løb får deltagerne genren et par gode ord med fra arrangørerne inden løbsstart.

★★★★★★★★★☆

Datoer og tider for de 10 Skodsborg maraton

  1. 16.09. 2012: 04:33:26
  2. 12.12. 2012: 04:01:47
  3. 23.12. 2012: 04:37:59
  4. 27.01. 2013: 04:15:35
  5. 23.12. 2013: 04:01:30
  6. 01.04. 2014: 04:28:42
  7. 09.12. 2014: 04:05:36
  8. 23.12. 2014: 03:54:19
  9. 16.01. 2015: 03:55:30
  10. 16.06. 2015: 03:48:14

Grøn skov

Skodsborg maraton
Skodsborg maraton
Skodsborg maraton
Skodsborg maraton logo


Skodsborg Marathon # 171 – Basic

  • Arrangør: Jerk W. Langer og Morten Walter
  • Land: Danmark
  • Start: Kongestien/Køromvej, Skodsborg
  • Distance: maraton, halvmaraton, runder  6,2 km
  • Underlag: skovvej og -sti
  • Sko: Salomon S-lab Sense 3 Ultra SG
  • Deltagerantal: 8

Skodsborg maraton

Publiceret på sh.newsun.dk 16.06. 2015

Ø maraton

Amager. 28. marts 2015.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:48:39
  • Tempo: 05:25 min/km
  • Hastighed: 11,1 km/t

Løbsoversigt


Ø maraton # 65

  • Arrangør: Henriette Lisse
  • Land: Danmark
  • Start: Amager Strandvej, Amager Strandpark
  • Distance: 100 km, 80 km, 50 km, maraton, omgange á 5,3 km
  • Underlag: asfalt, beton
  • Sko: Brooks Glycerin 11
  • Deltagerantal: 71

Ø maraton

Publiceret på sh.newsun.dk 28.03. 2015