Hvalsø. 11. april 2026.
Resultat
- Distance: maraton
- Tid: 03:41:44
- Tempo: 05:15 min/km
- Hastighed: 11,4 km/t
Efter en tur i Køge, er Hvalsø cannonball kommet hjem – eller næsten hjem. Vanligt afvikles Hvalsø cannonball i Bidstrup Skovene og med start nær parkeringspladsen ved skovkanten på Skovvej. I anledning af at Morten Brogaard løber sit maraton nummer 100, er starten rykket op i byen til Hvalsø Kulturhus. Og så er der frikadeller, kartoffelsalat og kransekage efter løbet.
Der er en fin bus- og togforbindelse mellem Ishøj og Hvalsø. Altså hvis morgenbussen (400S) kommer til tiden. Det gør den ikke. Der er ingen morgentrafik af betydning, så det kan vel kun være fordi chaufføren har sovet over sig. Mere end 10 minutter efter køreplanen kommer vi af sted fra Ishøj Station. Jeg skriver vi, fordi Ole var Vallensbæk er kommet med Letbanen for at tage samme vej til Hvalsø.

Der er fem minutter mellem bussen ankomst og togets afgang mod Halvsø på Høje Taastrup Station, så vi er på røven. Vi tjekker deltagerlisten for folk vi ved der har adresses på Vestegnen og går i gang med at ringe rundt. Efter flere forsøg lykkedes det at finde én der har plads i bilen og som kan svinge forbi Høje Taastrup Station og samle os op.
Løbet
I følge den oprindelige rejseplan skulle vi ankommer i god tid inden start. Nu ankommer vi samtidig med at dagens hovedperson og løbsarrangør Morten Brogaard starter løbsbriefingen. Utrolig nok, når jeg at gøre mig klar og komme på toilettet inden der er afgang fra Kulturhuset i Hvalsø.
Vi skal løbe en rundstrækning på syv komma en sjat kilometer og for at nå maratondistancen, skal vi rundt seks gange. Andre “nøjes” med tre runder og et halvmaraton, men de starter en time efter os der løber den hele.
Starten af rundstrækningen er byløb, primært på veje og asfalterede cykelstier. Vi kommer ud af byen ad Roskildevej, som vi lidt efter forlader ad en sti mellem to marker – med retning mod Bidstrup Skovene.

Efter omtrent 2,5 kilometer rammer vi skoven. Vi er nu langt væk af asfalt og anden unødig hård vejbelægning. Det er en fin tur gennem skoven. Noget at tiden løber vi på skovveje, men Morten har også fundet nogle lækre etsporstier til os. Ren forkælelse.
Alt godt har som bekendt en slutning. Efter seks kilometer rammer er vi ude af skoven og rammer asfaltvejen igen. Denne gang i form at Ny Ringstedvej. Som du måske kan regne ud, er resten af rundstrækningen byløb. Ved Kulturhuset er der en velassorteret buffet.
For hver runde skifter vi retninger, så fra fra runde to til målgang er der masser af hilsen på.
100 af de hele
Jeg sætter lidt tempo på i dag, så jeg kan nå i bad inden Morten Brogaards målgang. Jeg når også at spise frikadeller og kartoffelsalat. Jeg når at spise kage med kaffe, og at drikke lidt mere kaffe, inden Morten når rundt seks gange, så han kan hakke maraton nummer 100 af.

I mål kommer han selvfølgelig. Til velfortjente klapsalver. Efter at Morten har sundet sig lidt, er det tid til taler. Først én lokal løber der fortæller lidt om deres særlige løbefællesskab, hvor man skal være med lem for at være med. Derefter den obligatoriske tale fra en repræsentant fra Klub 100 og endeligt taler en rørt Morten selv.
Ifølge den officielle statistik har Morten løbet ét ultraløb og 311 halvmaraton. Han har gennemført 11 maraton på en tid under fire timer og 163 af Mortens halvmaraton, er gennemført på en tid under to timer. Bedste maratontid er pt.: 03:46:18.
Morten Brogaard har desuden løbet alle veje og gader fra ende til anden i Lejre kommune. Dem er der 583,55 kilometer af i kommunen, fordelt på 773 veje og gader.

—
Hvalsø cannonball # 69 – Morten nr. 100
- Arrangører: Hvalsø løbeklub v. Morten Brogaard Jakobsen
- Land: Danmark
- Start: Hvalsø Kulturhus, Skolevej
- Distance: maraton, halvmaraton, runder á 7,1 km
- Underlag: asfalt, grus, jord
- Deltagerantal: 180
- Sko: Brooks Glycerin 21





