Det traditionsrige vinterløb i Kalundborg. Der var en lidt vind og det var koldt at løbe i modvind.
Jeg har tidligere løbet Vintermaraton. Det var i 2013. Ruten var stort set den samme, men med et par småændringer, f.eks. var mål og start flyttet fra Munkesøen Stadion til 5 Tårns Motions klubhus.
Tillykke til Henrik Birkedal Hansen der løb sit maraton nummer 100.
Årets sidste dag. Årets sidste maraton. I dag fejrede jeg, at jeg har rundet de 100 maraton og nu officielt er med i løbetosseklubben – også kaldet Klub 100 maraton.
Dagen maraton var på Amager hvor Kastrup Rotary Klub traditionen tro arrangerede nytårsløbet Socialmaraton.
Socialmaraton løbes på en halvmaratonrute der gennemløbes to gange. På andet gennemløb ændres der retning.
Efter løbet fik jeg det officielle certifikat for at have gennemført 100 maraton. Certifikatet blev overrakt af Michael Nilsson fra Klub 100s bestyrelse. Han holdt også en kort tale, tak for den.
2 x PR i far og søn-dysten: Det var en søvnig søndag morgen og jeg kom ud af døren uden mit løbeur. Derfor var det svært at styre tempoet og jeg kom for hurtigt afsted. Det lykkedes alligevel at tage 33 sekunder af min bedste tid. Andreas tog flere minutter af hans bedste tid. Jeg har dog stadig et forspring 3 minutter og 3 sekunder.
En frisk vind og byger var dagens menu til Holger Danske maraton. Jeg fik løbet mit maraton nummer 99.
Holger Danske er et ud og hjem maraton. Der er start ved Helsingør Badminton Klub på Nordre Starndvej. Herfra løbes et halvt maraton til Øster Alle i Gilleleje hvor løberne vender om og løber tilbage igen.
Viden kom fra nordvest, så der var modvind ud og medvind hjem. Det er bedst sådan, men det er som om at modvinden tager mere end medvinden giver. Der kom nogle spredte byger undervej. Dem mærkede man mest på vejen ud. En enkelt gang blev regndråberne suppleret med hagl.
Depoterne var primitive med vand, cola og forskellige chips. Arrangøren havde ikke fået en sponsoraftale om energigel på plads, så sådan noget var der ikke på menuen. Jeg havde min egen med, så fint nok. Men der var ingen frugt. Det var straks værre. Jeg kunne godt have bruget lidt banan og måske appelsin undervejs.
Jeg havde lagt Solbrud Jærtegn på mp3afspilleren, så dem var jeg i selskab med på de sidste 10 km. Solbrud fungere fint som løbemusik, om end det er lidt for meget en lydmur de kommer med på min løbeplaylistse. Men de er fine som en afveksling.
Da jeg løb Holger Danske maraton var jeg overbevist om at det var mit maraton nummer 99. Men det blev til nummer 100. Forklaringen er her: I Klub 100 maraton uden at løbe
Til løbet i dag havde jeg lagt de to Slægt-album “Beautiful and Damned” og “Domus Mysterium” på mp3afspilleren, så de sidste 10 kilometer blev løbet i selskab med Slægt. Men jeg må konstatere, at Slægt i forbindelse med løb, ikke har samme kraft som Ensiferum og og særdeles Finntroll. Så det københavnske københavnske black heavy metal-band bliver ikke en del af min primære løbeplayliste.
Dagens løb var i mit maraton nummer 98. Jeg troede også at Sydkystløbet for tre uger siden var min maraton nummer 98, men så skete dette.
En tur til Taastrup løbet sammen med sønnen. Har har en plan om at blive hurtig til forår, faktisk så hurtig at han bliver hurtigere end mig. Hans idrætslærer har sat 100 kr på højkant for at motivere ham.
I dag satte Andreas PR. Det gjorde jeg også, men han kom tættere på. Jeg har dog stadig 6 minutter og 19 sekunder at give af.
Maraton PopUp er som navnet antyder et cannonball-løb der popper op her og der rundt om i landet – dog hovedsageligt på løberuter i nærheden af Albertslund.
I dag var det anden gang Henrik afholdt Maraton PopUp. Løbet afvikles på en af tre mulige ruter i og omkring Albertslund. I var blev løbet afviklet på Vestskovsruten. En rundstrækning på godt 7 km som vi gennemførte 6 gange.
Løbet havde i dag start, mål og depot nær Gamle Landevej 18. Herfra løb vi afsted mod nord, under Vestskovvej og videre forbi Herstedhøje. Ved Hejremosevej drejede vi venstre om og løber tilbage mod depotet. På tilbagevejen passerede vi igen Herstedhøje, denne gangs på den vestlige side af højene. Ærgerligt at ruten ikke gik hen over Herstedhøje når nu højene ligger dig der ved siden af og gerne ville bestiges.
Ruten var tilstrækkelig opmærket og rimelige let at finde rundt på. Underlaget var asfalt og grussti og -vej. Mest grus. Er tankeren et andet sted og tilstedeværelsen begrænset, er dog mulige at snuppe små 500 meter ekstra meter frem og tilbage ad Hasselvej.
Dagens PopUp-løb var at basisløb hvor deltagerne selv skulle have forsyninger med. Der var dog lidt vand og saft i depotet. Jeg har taget et par GU-energigel, vand og en Powerade med. Så var jeg så rigeligt velforsynet.
Fra morgenen var det lidt gråt og fugtigt, dog uden egentlig regn. Som timerne gik steg temperaturen og solen brød igennem skyerne. Omgivelserne skiftede mellem skov og det mere slette agtige landskab omkring Herstedhøje. Depotet ligger i en hundeskov, så deltagerne skal helst have det okay med løse hunde. De hundeejere der var der i dag med deres dyr, var alle af den slags der havde styr på hunden. Så det var en sand fornøjelse.
Gyldenløves Høj er 125,5 meter over havoverflader og er Sjællands højeste punkt. På maratonruten til Skovløberen passeres højen 2 gange.
På toppen af højen anlagde Ulrik Gyldenløve i 1600-tallet en kunstig høj. Uden den er den naturlige høj kun 121,3 meter over havoverfladen.
Under besættelsen nedkastede allierede fly våben til modstandsbevægelsen ved Gyldenløves Høj. På toppen af højen er der rejst en mindesten for fire modstandsfolk der døde under besættelsen.
Teksten på mindestenen:
“ERIK BRIAND CLAUSEN / F. 24.1.1901 SKUDT AF TYSKERNE 29.3.1945 / POUL KRISTIANSEN / F. 20.1.1897 DØD I TYSK KONCENTRATIONSLEJR 29.3.1945 / GEORG BROCKHOFF QUISTGAARD / F. 19.2.1915 SKUDT AF TYSKERNE 20.5.1944 / HOLGER SØNDERUP / F. 4.3.1901 DØD I TYSK KONCENTRATIONSLEJR 27.1.1945 / DE GAV DERES LIV I KAMPEN FOR DANMARKS FRIHED”
Tekst på stenens bagside:
“MODTOG VAABEN NEDKASTET AF ALLIEREDE FLYVERE / VED GYLDENLØVESHØJ /// KAMMERATER REJSTE DETTE MINDE”
61.000 meter i løb langs Sjællands Nordkyst var dagens hovedret. Ingredienserne var sand, grus, strandsten og kampesten.
Jeg måtte tidligt op for at nå bussen i Helsingør der klokken 6 kørte deltagerne til Ultraløbet Nordkysten til start i Hundested. De fleste i bussen, inklusiv undertegnede, forsøgte at lukke øjnene og hvile lidt på køreturen.
Jeg fik ikke sovet i bussen, men vi kom fint frem omtrent en time før start. På havnen var der uddeling af startnumre. Jeg fik mit nummer og brugte noget af ventetiden på at stå i kø til toilettet.
Ti minutter i start orienterede Moses Løvstad om ruten og regler. Der var debut på løbet som Moses Løvstad og Ravn Hamberg har bruge et par år på at skabe. Moses præsenterede løbet som Ultracuppens hårdest hvorfor der var hele 12 timer til at gennemføre de 61 kilometer.
Strækninger markeret med rødt på kortet er der hvor vi løb med venstre fod i vandkanten. Kort: Moses Løvstad.
Klokken blev otte og løbet blev ringet i gang. Vi startede i sand – og det var der meget af undervejs. Men i første omgang løbe vi ikke langt før vi kom lidt op fra stranden og forbi Knud Rasmussens Mindevarde.
Ruten var markeret med gul og sort stribede plastikstrimler, pinde sat i jorden malet gul og sort i enden og melpile på jorden. På ruten var der nogle lange strandstrækninger. Her var ingen markering. Når vi ramte stranden stod der en skilt med en kilometerangivelse af hvor lang vi skulle løbe med venstre fod i vandkanten.
Første gang vi kom på stranden for alvor, var det en strækning på godt syv kilometer. Her blev vi for alvor præsenteret for de to elementer der definerede løbet: kampesten og sand.
Der var relativt meget kystsikring på strækningen land Nordkysten. Kystsikring med kampesten. På stenene gik det ikke hurtige, især ikke for en teknisk amøbe som mig. I sandet kunne der løbes. Var sandet lidt fast kunne der endda løbes lidt hurtigere end i strandgrus og på passagerne med større strandsten.
Men når jeg løbe i sandet, var det som om sandet trængte ind i skoen og videre ind i foden og op i læggen. For hver kilometer i sandet svandt lægmusklerne ind og blev erstattet af tung, våd sand.
Asfalt var en sjælden ting på turen. Men ved passagen af Gilleleje der et par korte stræk på asfalt. Det var så også stort set det. Kort efter Gilleleje var løbet andet depot. Der var depot ved 20 kilometer og 40 kilometer. I depotet var der vand, cola, appelsin, banan og slik.
Jeg var lidt langsom til at komme ud af det andet depot. Men af sted kom jeg. Strækket mellem 40 og 50 kilometer var det med mindste strandløb. Efter 4 km på en rimelig stenet strand var der en længere passage på grussti. En meget kærkommen pause fra udfordringerne med sand, strandgrus og kampesten.
De sidste otte kilometer ind til mål i Helsingør Havn var med venstre fod i vandkanten. Først en lang og langsom tur på kampesten. Herefter en skiftende terræn mellem kampesten og strandgrus og -sten. Efterhånden som jeg fik kæmpet mig frem ad, ramte jeg sandstranden og kunne løbe med lidt mere flow.
Bum. Hallo. Der var den. Havnen og mål!
Træningen hen over sommer har ikke været optimal. Det vidste jeg godt fra start og tog den med ro fra begyndelsen af løbet. Jeg tror jeg ramte det tempo der var det bedst mulige på dagen. Jeg er i hvert tilfælde tilfreds med at have gennemført Ultraløbet Nordkysten.
Som nævnt overfor, blev løbet præsenteret som det hårderes af de tre løb i Ultracuppen. Jeg har aldrig løbet Ultraløbet Gendarmstien, så jeg kan ikke bekræfte om det var rigtigt. Men det var hårdt – næsten ligeså hårdt som det var smukt. Og det var helt sikker mere udfordrende end Molsruten som løbet afløser – og det var også meget mindre asfalt end der var på Molsruten. Fedt med et godt strandløb på Sjælland.
Dagens desserten var en pizza nr. 23 fra den lokale pizzaria med kebab, grøn peber, bacon og chili.
