Tag-arkiv: mindesten

Grate-stenen og slaget ved Karlslunde

Ved rundkørslen Karlslunde Strandvej, Karlslunde Mosevej står en sten. Stenen erindre et slag i 1153, hvor Svend Grate slog venderne.

Svend

Svend Grate (Grathe), søn af Erik Emune og konge af Danmark 1146-1157, eller Danmark er måske så meget sagt.

Gennem hele Svends regeringsperiode var der strid om tronen, hvor flere kongeslægter lå i strid om magten. Knud Magnussen, Svend Grathe og Valdemar 1 ville alle være konge af Danmark.

Gratestenen, juni 2026.

Et forlig, der skulle dele landet mellem de tre konger, skulle besegles i Roskilde i 1157. Men i stedet for fred og forsoning, søgte Svend Grate at dræbe de to rivaler. Knud blev dræbt, mens Valdemar flygtede til Jylland. I oktober samme år mødtes de to konger i kamp på Grathe Hede. Valdemar sejrede og Svend blev dræbt umiddelbart efter slaget.

Men inden da slog Svend venderne ved Karlslunde.

Slaget ved Karlslunde

Samtidig med stridighederne om kongetronen, var kongerne fælles om interessen for korstog og de var alle involverede i krige mod venderne.

I 1153 lagde en vendisk flåde til ved Mosede. Vendernes mål var magtcentre i Roskilde. Venderne troede at Svend Grate var borte for at forhandle med sine rivaler til den danske trone.

Gratestenen, juni 2026.

På vej mod Roskilde stødte vendernes fortrop på en af Svends mænd, rytteren Radulf. Radulf fik lokket den vendiske fortrop væk, så Svend Grate fik tid til at mobilisere og bevæbne sig.

Ved Karlslunde mødtes Svend Grate og Radulf og her brød kampen for alvor ud. Svend Grate og hans mænd sejrede. Venderne flygtede over stok og sten mod Mosede Klint, hvor dele af deres rytteri angiveligt styrtede ud over klinten.

Stenen

Det var Valdemar Mortensen , der tog initiativ til at opstille Grate-stenen i 1925.

Valdemar Mortensen (1870-1957) var lærer ved Karlslunde skole. Han blev uddannet fra Jonstrup Seminarium. Han blev ansat som førstelærer i Karlslunde i september 1902, hvor han kom fra en stilling som lærer på Hillerød Kommuneskole. Ved siden af lærergerningen var V. Mortensen kirkesanger og organist. I 5 år var han formand for Lærerkredsen 3B. V. Mortensen var desuden repræsentant i Historisk Samfund samt medstifter og bestyrelsesmedlem i Roskilde Museum.

Mænd i vandet med stenen. Foto: ukendt/Greve Kommunearkiv, 1925.

Stenen er placeret ved Aktiestykke, Karlslunde Strandvej 83.

“Den aarlige Fest paa Karlslunde Strand fik i Aar sit særlige Præg derved, at dem forleden omtalte store Mindesten for Vendernes Nederlag i 1156 skulde afsløres. Det skete under festlige Former i Aftes, og Programmet gennemførtes til Trods for de temmelig svære Regnbyger. Regnen længtes man jo efter, saa der var ingen, der klagede. Der var da ogsaa samlet flere Hundrede om den med Flag, Guirlander og Roser smykkede Sten da Festen begyndte.
Lærer V. Mortensen holdt et tydeligt og interessant Foredrag om Prinsekrigen efter Erik Lams Død 1146. Derefter omtaltes Venderne og deres Tog hertil og Vethemann Forening i Roskilde, der med sine 22 Skibe tog 82 Skibe fra Venderne. Det var blandt andet som Modtræk mod dette Selskabs Arbejde, at Venderne i 1153 landede paa Sjællands Østkyst og gik mod Roskilde. Her mødte Kong Svends Mand, Radulf, dem om opholdt dem til Kongen og hans Mænd kom. Sejren vekslede nogle Gange, men Venderne maatte flygte, forfulgt af Danskerne. Det afgørende Slag stod ved Karlslunde, hvor Venderne blev fuldstændig slaaet, saa de knap var nok til at føre Skibene tilbage. Foredraget paahørtes med stor Opmærksomhed af den store Forsamling.”
(…)
Derefter fandt selve Afsløringen Sted. Medens alle Mænd blottede Hovederne udtalte Lærer Mortensen: Saa løfter vi paa denne Midsommerdag Dækket for Venderstenen på Karlslunde Strand.
(…)
Lærer Mortensen gav nogle Oplysninger om Arbejdet med Stenen. Beboernes Arbejde er gjort hel frivilligt, særlig har Fiskerne gjort et stort Arbejde. De fik dem derfor et Hurra, og Læreren fik et ogsaa.
Under stenen er indmuret et Dokument, der fortæller om Arbejdet og dets Data.
Stenhugger Hansen-Glem, Roskilde, har hugget den særdeles smukke Indskrift, der blev almindelig beundret.
(citat: Venderstenens Afsløring i Karlslunde. i: Roskilde Avis. 25. juni 1925)

Venderstenen på en slæde. Foto: ukendt/Greve Kommunearkiv, 1925.

Fiskerne H. Rasmussen og N. Pedersen, smed J. Andersen og tømmer A. Rundqvist hjalp med at fragte den 3000 kg tunge granitsten fra Klintegaardens Strand, en strækning på ca. 1 kilometer.

Mindesten for Ole Hansen

Ole Hansen (1855-1928), den første bonde ind i Kongens Råd, erindres på en mindesten i Ringsted.

Ole Hansen blev født lige inden jul, den 17. december 1855 i Høm, syd for Ringsted. Som 23-årig blev han gårdejer i Bringstrup vest for Ringsted. I 1883 blev Ole Hansen medlem af Bringstrup Sogneråd og var dets formand fra 1886-1891. Fra 1895 til 1910 var han medlem af amtsrådet i Sorå Amt og i 1890 blev han valgt ind i Folketinget.

Mindesten for landbrugsminister Ole Hansen.

Som den første bonde blev Ole Hansen minister (Den første bonde i kongens råd). Fra 1901 til 1908 var Ole Hansen landbrugsminister. I forbindelse med Alberti-skandalen trådte han tilbage som minister. i 1914 kom Ole Hansen i Landstinget og var dets formand fra 1922 til sin død i 1928.

“…da det en Dag stod i Avisen, at ikke alene skulde en Skolelærer og en Redaktør, men selv en Bonde være Minister, tog det næsten Vejret fra de gamle i Slægten. Det var en Dør, der sprang op til et lukket Land, lukket i Aarhundreder, og derfor blev „den første Bonde i Kongens Raad“ i samme Nu han var blevet en saadan, som en lyslevende sagnfigur iblandt os.”
(citat: “Den første Bonde i Kongens Raad” af J.V. Christensen, 1929.)

Detalje fra mindestenen for Ole Hansen.

Mindesten i Ringsted

Ved Sct. Bendtsgade i Ringsted, overfor byggefirmaet Rombyg, står et mindesmærke for Ole Hansen. Mindestenen er rejst i 1930. Teksten på stenen er:
“OLE HANSEN / BRINGSTRUP /// DEN FØRSTE BONDE I KONGENS RAAD /// I FREMSKRIDTETS TJENESTE / HAVES BRUG ALLE GODE KRÆFTER / 24 – JULI 1901 /// RE[J]ST AF DET SJÆLLANDSKE VENSTR[E]”

Ud over ovenstående tekst er der et silhuetportræt af Ole Hensen, en plov og en bonde afbildet på stenen. Mindestenen er billedhuggeren Johannes Bjergs værk.

J. C. Christensen taler til afsløringen af mindestenen for Ole Hansen. Foto: Morgenbladet, 25. juli 1930.

“En tæt Sommerregn silede ned over det grønne Midtsjælland, da denne Egns mest navnkundige Politiker, afdøde Landbrugsminister Ole Hansen, i Gaar blev hædret af sin Hjemstavns Befolkning og hele Sjællands Venstre ved Afsløringen af en smuk Mindesten i Udkanten af Ringsted.
(…)
Trods det uheldige Vejr havde Højtideligheden samlet en maget stor Forsamling, mellem 2000 og 3000 Mennesker, er i Regnens Dryp ventede taalmodigt paa, at Transmissionen af Begivenheden Kl. 3½ kunde tage sin Begyndelse.”
(citat: “Mindesmærke for “den første Bonde i Kongens Raad”” i: Morgenbladet, 25. juli 1930)

Mindesten for skovskole

Gribskov: Nær Kagerup Station ved Maglemosevej står en mindesten. Mindestenen erindre oprettelsen af en skovarbejderskolen i 1948 og katastrofen i 1953, hvor skolen nedbrændte.

Jeg opdagede stenen en dag jeg var ude at løbe i Gribskov. Langs Maglemosevej er der et smalt trail-spor – og der, ved siden af sporet stod stenen. Nysgerrig stoppede jeg op og læste teksten:

“PÅ DETTE STED STARTEDE / UDDANNELSEN AF SKOVARBEJDERE / I ÅRET 1948 / TIL GAVN FOR HELBRED, INDTJENING / SELVVÆR OG FAGSTOLTHED /// SKOVARBEJDERSKOLEN NEDBRÆNDTE EN FORSTKLAR / VINTERNAT I FEBRUAR 1953 /// REJST DEN 3. OKTOBER 1998”

Mindesten for Danmarks første skovarbejderskole.

Jeg erindrede ikke at have hørt om skolen – eller om branden i 1953, så jeg måtte hjem og grave lidt.

Oprettelsen af skolen

Efter krigsårene (1940-1945) var dansk skovbrug sakket bagud. I de store skovbrugslande som Canada og Sverige motorsave, udkørings- og udslæbningsmateriale blevet forbedret. Nye håndredskaber var taget i brug. Skoler var oprettet for at lette arbejdet for skovarbejderne – og for at opnå større effektivitet.

Skovbruget i Danmark trængte til et løft i efterkrigsårene og skovskolen var en del af strategien for at kommer videre. Forbilledet for den danske skovarbejderskole var skovskoler i Norge og Sverige.

28. marts 1948 kunne bragte Social-Demokraten artiklen “Skovarbejderskole i Grib Skov”. Artiklen fortale om de forberedelser som Dansk Skovforening var i gang med, for i samarbejde med Landbrugsministeriet og Dansk Arbejdsmands-Forbund, at etablere en uddannelse for skovarbejder.

“Skovrider J. Abell, Hvidkilde, ved Svendborg, har i Dansk Skovforenings nyligt udkomne Tidskrift skrevet en særdeles interessant Afhandling om den norske Skovarbejderskole, der er opført i Sönsterud i en af Quisling-Regeringens gamle Barakbygninger. Konklusionen af Skovrider Abells Betragtninger er kort og godt denne: Vi bør ogsaa herhjemme oprette en Fagskole for Skovarbejdere, hvor der kan læres alt om Skovning, Kulturarbejder, Vejbygning, Billæsning, Kørsel med Hest og Redskabskundskab. Endvidere bør Skovarbejderne kunne faa Kendskab til Træets Udnyttelse, Skovens Rentabilitet, Flora og Fauna, Beklædning og Arbejdsforhold og meget andet.”
(citat: “Skovarbejderskole i Grib Skov” i Social-Demokraten (28. marts 1948)

Senere på året, kom skolen et stort skridt nærmere en virkeliggørelse da Finansudvalget gav tilslutning til skoen. Udgiften til etableringen af skolen blev anslået til 105.000,- kr hvoraf 65.000,- udredes af statskassen. (Kilde: Vestjyden, 27. oktober 1948)

Klip fra “Roskilde Avis”, 1. december 1948.

Danmarks første skovarbejderskole blev indviet tirsdag den 30. november i Gribskov ved Kagerup Station. Barakkerne som skovarbejderskolen blev etableret i, var tidligere anvendt af Arbejdsministeriet til beskæftigelsesforanstaltninger for arbejdsløse. Det første hold elever var dog tyvstarter og var gået i gang med skolens første kursus den 22. november.

Skolens første leder blev skovfoged Ogstrup. I vinterhalvåret afholdt skolen kurser af 4 ugers varighed. Kursussæsonen strakte sig fra midten af september til midten af april.

I 1998 så Tage Ogstrup tilbage på “Skovarbejderskolens oprettelse og første år” i tidsskriftet “DST : dansk skovbrugs tidsskrift”. Ogstrup skrev: “Al opvarmning skete ved brændeovne. Det skulle senere vise sig at være katastrofalt, da skolen i 1953 nedbrændte på grund af en overophedet ovn.
Set med nytidens øjne var det primitive forhold, som hverken brandmyndigheder eller arbejdstilsyn ville godkende i dag, Det var dog acceptabelt dengang. Der var en hyggelig skovhuggeratmosfære og en pionerånd over lejren”.

I de tre første år blev der afholdt 16 kurser og 460 skovarbejder gik gennem skovarbejerderskolen ved Kagerup. Det var de færrestes kursister der havde mulighed for at tage hjem i weekenderne, i stedet blev der arrangeret udflugter i omegnen, f.eks. til Jagt- og Skovbrugsmuseet i Hørsholm.

Branden

Ved 1-tiden d. 9. februar brød en voldsom brand ud i skovarbejderskolen. To af skolens træbarakker blev ødelagt.
Den ene barak var mandskabsbarakken. De indkvarterede kursister reddede sig ud af føre og vinduer “i yderste øjeblik”, som avisen “Ny Dag” skrev.

“Zonen fra Helsinge blev tilkaldt, men da sprøjten naaede til Kagerup station, kurede den paa grund af det glatte føre gennem muren ind i stations ventesal, saa sprøjten blev knust, men dens tilstedeværelse var forøvrigt overflødig, idet der ikke fandtes vand i vid omkreds. I stedet dængede man sne over skolens øvrige bygninger og redede disse fra at blive antændt.”
(citat: “23 skovarbejdere i brændende træbarak i Grib skov i nat” i Ny Dag (9. februar 1953))

De elever der var på skolen da den brændte, blev indkvarteret på den nordiske Lejrskole hvor de færdiggjorde deres kursus.

Skovskolen ved Kagerup blev ikke genopført.

Mindestenen

I forbindelse med skovarbejderuddanelsen 50 års jubilæum i 1998 blev mindestenen sat af daværende miljøminister Svend Auken. Stenen står hvor den første skovarbejderskole stod.

Detaljer på mindestenen.

I 1998 var der tre uddannelsessteder i Danmark: Skovskolen i Nødebo – og skolerne i Løvenholm og Kompedal, begge i Jylland.

Grundlovsstenen i Slotshaven

Grundlovsdag 1915 gik et optog gennem Hillerød. Optoget entrerede Slotshaven via Møntporten. Der var musik og op mod 3.000 mennesker deltog – kvinderne var i flertal. Anledningen til optoget var den nye Grundlov og den ændring af loven, der gjorde at kvinder og tyende fik stemmeret.

Sten med tekst
Grundlovsstenen aka Kvindestenen.

I Slotshaven ved Fredspladsen er der et minde fra Grundlovsfesten. Nord for Badstuedammen er Grundlovssten placeret. Stenen bærer følgende tekst: “REJST AF KVINDER / 5. JUNI 1915 /// MAND OG KVINDE – BEGGE LIGE – / GIVER LOV I DANMARKS RIGE.”

Det siges, at vi fik demokrati med Grundloven fra 1849. Men det var kun omtrent 14% af befolkningen, der fik mulighed for at deltage i demokratiet med deres kryds. Blandt dem der ikke fik stemmeret i 1849 var kvinder, børn, forbrydere og tyende.

Efter årtiers pres fra arbejderbevægelsen og kvindebevægelsen blev Grundloven ændret, så valgret blev for de fleste – og ikke kun for velbjærgede mænd.

I Hillerød gik samtlige politiske partier og byens to kvindeforening (Dansk Kvindesamfund og Kvindevalgretsforeningen) sammen om at afholde Grundlovsfest i Slotspavillonen i 1915.

Det var kvindeforeningerne, der lod en sten opsætte i anledningen af den nye Grundlov.

Ved afsløringen af stenen talte fru overlærer Johanne Velschou (Dansk Kvindesamfund) og frk. Camilla Petersen. Fru redaktør Hansen fremsagde et digt, skrevet i dagens anledning.

På 100-årsdagen (2015) for kvindernes stemmeret, blev der plantet en kvindeeg ved stenen.