Tag-arkiv: Møn

Idræt

Møn fra havn til havn : den stenede vej

1 kommentar

Møn. 23. maj 2026.

Resultat

  • Startnr: 111
  • Distance: 61 km
  • Tid: 08:46:00
  • Tempo: 08:37 min/km
  • Hastighed: 7 km/t

Løbsoversigt : ultraløb

Med venstre fod i vandkanten: Møn fra havn til havn er et a til b løb. Der er fire forskellige distancer, som alle har mål i Hårbølle Havn. For at det skal gå op, har det fire distancer forskellige startsteder og start tider. Os, der skal løbe den længste distance på 61 kilometer, starter ved Nyordbroen.

Jeg er kørt til Hårbølle Havn i en lejet bil. At kommer hertil er håbløst med offentlig transport. Fra Hårbølle Havn er der arrangeret transport til startstedet ved Nyordbroen på Ulvshale.

Der er afgang fra havnen 08:30. Vi ankommer til startstedet i godt tid. Der er til at få mit startnummer og få det sat fast på trøjen. Og der er tid til at spekulere.

Vi løber i naturen, men de forhindringer som det nu giver.

Løbet i dag er af den slags, hvor jeg har lidt sommerfugle i maven. Jeg har ikke helt overblik over hvad det er jeg står foran. Jeg ved det er 61 kilometer langs kysten. Men jeg har ingen ide om hvor meget af underlaget der er sand, hvor meget der er rullesten eller noget helt tredje. Jeg ved vi skal op og ned af Møns Klint og gennem Klinteskoven, men ved ikke hvor mange højdemeter der omtrent er mellem start og mål. Jeg har ingen idé om hvor lang tid jeg kommer til at bruge på turen. Lad os bare kalde det lidt et eventyr.

Til stranden

Mens sommerfuglene hygger sig, bliver det tid til start. De første tre kilometer er meget civiliserede. Velfriserede stier og grusvej. Lad os bare kalde det en epilog inden det går rigtig går løs.

Så venter stranden, hvor vi løber med venstre fod i vandkanten. Det er konceptet for størstedelen af løbet. Undtagelsen er Møns Klint, det vender vi tilbage til senere.

De første kilometer på stranden er hyggelige. Der er masser af fast sand, som er forholdsvis let at løbe på. Feltet af ultraløbere er endnu ikke spredt ud og humøret er højt.

Rullesten så langt øjet rækker.

Sandet afløses af rullesten. Masser af rullesten hele vejen hen til Møns Klint. Det er hårdt for fødderne at løbe på rullestenene. Og helt usædvanligt får jeg vabler på den ene fod.

Der er masser at nyde. Solen skinner. Naturen er skøn og der er ikke meget vind. Ind i mellem står der nogle lystfiskere lidt ude i vandet og håber at få noget på krogen.

Klinten

Vi rammer Møns Klint og løbet skifter karakter. Vi skal op på klinten og løbe på stien lang klntekanten. Det er på denne passage, at løbets højdemeter er samlet. Jeg ved ikke, hvad det officielle antal højdemeter er, men Garmin påstår at der er 567 opadgående meter. Temperaturen er efterhånden blevet høj, så det er dejligt med skyggen mellem Klinteskovens træ. Og så er der ind imellem en fantastisk udsigt.

I klinteskoven.

Alting har en ende – og det har turen hen over Møns Klint også. Tilbage på stranden – og tilbage til rullestenene.

Skal jeg være helt ærlig, så er jeg faktisk blevet lidt træt af rullesten. Jeg beslutter at jeg herfra går på stenpassagerne og kun løber når underlaget er sand. Det betyder selvfølgelig at sluttiden bliver langsom. Til gengæld kan jeg nyde turen på sydkysten til Hårbølle Havn. Hele turen fra Klinten og til mål skifter underlaget mellem rullesten og sand.

Udsigt fra Møns Klint.

Indhentet

Marathonløberne startede ved indgangen til Møns Klint kort efter at jeg passerede deres startsted. I maratonfeltet der er et par gode løbevenner med.

Mindaugas overhalede mig, hujende af begejstring over løbet, i Klinteskoven. Nu på stranden er det Steens tur til at indhente mig. Vi får elastik i hinanden. Ind imellem er Steen lidt foran, så er jeg forrest – og flere gange følges vi ad. Det er hyggeligt med selskab på kilometerne ind mod Hårbølle Havn.

Fra Møns Klint, er det ret simpelt. Venstre fod i vandkanten hele vejen til mål.

Mere sten

Nu er det sådan, at hvis man bevæger sig fremad, så kommer man også i mål på et tidspunkt. Det sker også i dag. Efter at have fået noteret min tid, får jeg en sten. Det en fint malet med fødder i vandkanten.

Perben server grillpølser så jeg kan få lidt i maven inden turen går hjem til Vestegnen, med min nye sten.

…og når man så kommer i mål, får man en sten.

Hvad med dig. Du skal også en tur til Møn og løbe. Det er ikke nogen nem tur, til gengæld er den skøn. Og du behøver jo ikke kaste dig ud på de 61 kilometer. Mindre kan gøre det.

—
Møn fra havn til havn

  • Arrangører: Preben Knud Rasmussen
  • Land: Danmark
  • Start: Nyordbroen, Pomlerende, Klintholm Havn, Ørebæksvej
  • Distance: 61, maraton, 27, 13 km
  • Underlag: sand, sten, jord
  • Deltagerantal: 67
  • Sko: Salomon Speedcross 6

Møn fra havn til havn

Historie

Busemarke langdysse

Skriv en kommentar

Busemarke langhøj er omtrent 30 meter lang. På højen er et smalt gravkammer med tre af de oprindelige fire bæresten. Langhøjen er flot med de mange kantsten.

I østenden af højen ligger en væltet hjørnesten med 63 skåltegne – de blev tilføjet gravanlægget i bronzealderen, altså mere end 2000 år efter at langdyssen blev opført.

Langhøj på landbrugsmark med flotte randsten.
Vestenden af langhøj med flotte randsten.
3 randsten
Langhøj med randsten og et træ.
Skålteng på sten
Firkantet stengrav. I den ene ende mangler stenen.

Langhøjen er fra Tragtbægerkulturen – den tidligste bondestenalder og dermed kulturen som grundlagde landbruget i det er for tiden kaldes Danmark.

“Ifølge ejeren, Olga Hansen (76 år), sagde man, at der brændte lys på højen julenat, og så dansede troldene om dem. I hendes barndom havde en karl skræmt børnene ved at sætte en udhulet roe med lys i på højen julenat, næste jul turde børnene slet ikke gå ud.”
(citat: Skov- og Naturstyrelsen, 1981)

Langhøjen ligger vest for Nøddebjerggård – her er en gårdbutik som også er et besøg værd, hvis ikke for andet, så for en god øl til aftensmaden.

Rejser

Strandeng og skov

Skriv en kommentar

Vandring: Dagtur på Ulvshale og Nyord.

På Ulvshalesiden af Nyord Bro ligger en parkeringsplads. Det var der Mette og jeg startede vores vandre tur til Nyord og rundt på halvøen Ulvshale.

Båd i strandkant. Hav og strandeng i baggrunden

Nyord

Efter at vi havde krydset Nyord Bro vandrede vi gennem Nyord Strandenge. De flade strandengene dækker en stor del at øen Nyord. Kun omkring Nyord By rejser øen sig lidt op i landskabet – uden det på noget tidspunkt bliver højt.

Den flade strandeng er henlagt som vildtreservat, så vi måtte blive på asfaltvejen indtil vi nåede til en vandresti der førte os forbi Hyldevang lejrplads og ind til Nyord By via Søndergade.

Vildtreservat er et vigtigt knudepunkt for millioner af svaner, gæs, ænder og vadefugle. Her har fuglene fred til at raste og søge føde.

I Nyord By er en hyggelig lille landsby med små gader og en ottekantet kirke. Efter sigende er kirken hjemsøgt af et spøgelse.

Vi forlod Nyord By ad Nyordvej, passerede Børges Markhus på Ulvshalevej hvor det blæste for meget til at vi kunne spise vores medbragte mad. De opstillede borde var også godt overskidt af svalerne.

Efter en kort visit på den lokale kirkegård vandrede vi samme vej tilbage til Ulvshale som vi var kommet ad. Ved Ulvshalevej står et udsigtstårn. I toppen af tårnet fandt vi læ og kunne spise vores frokost inden vi krydsede Nyord Bro tilbage til Møn.

Ulvshale

Hvor Nyord præsentere den store horisont og et åbent landskab er biotoperne mere blandet på halvøen Ulvshale.

På Ulvshale er strandengen og der er skove og et mindre sommerhusområde. Ulvshale er dannet af materiale fra Møns Klint der er ført rundt om Møn af havstrømmene. Jorden er derfor meget stenet og op igennem 1900-tallet blev der udvundet kugleflint på halvøen.

Fra Nyord Bro gik vi ad Camønoen op til resterne af et skanseanlæg der ligger nord for Ulvshaleskoven. Herfra fortsatte vi til Ekkostenen. En sten hvori der er boret til hul som det er muligt at stikker hovedet ind i. Hvad meningen er med det hele, ved jeg ikke rigtig. Ekke er der ikke noget af.

Ved Ulvshale Naturcenter fandt jeg et rigtigt toilet – lige på det rette tidspunkt. Vi bevægede os videre til sydkysten og gik tilbage til Nyord Bro gennem det lokale sommerhusområde.

Fra det åbne landskab på nordsiden af Ulvshale, bevægede vi os ind i Ulvshaleskoven og fandt nogle af de gamle egetræer der står Festpladsen midt i skoven. Tilbage i 1700 stod der 2.500 store egetræer, men idag er der kune få tilbage.

Alt i alt vandrede vi knap 14 km. På Ulvshaleskoven er der flere korte vandreruter og der er til lidt mere end vi nåede. En oversigt over ruterne ses ved Ulvshale Naturcenter.

Vi gik ikke alle ruterne på Ulvshale og på Nyord kunne vi været gået ud til øens vestkyst. Det må vi have tilgode til en anden god gang.

Nyord og Ulvshale er et flot naturområde. På en forårsdag er der masser af fuglesang på strandengen og er du stille og opmærksom i skoven kan du være heldig at spotte lidt vildt.

Historie

3 oldtidsminder på Møn

Skriv en kommentar

På Møn er der mange flotte fortidsminder. Her er billeder og lidt ord om tre af dem: Klekkendehøj, Kong Askers Høj og Sprovedyssen.

Klekkendehøj

Klekkendehøj er en tvillingejættestue med to sammenbyggede gravkamre med hver sin lange stensatte indgang.

Terrassen, der ses hele vejen rundt langs højens kant er speciel for Klekkendehøj.

Stenalderens dødekult var kompleks. Dysser og jættestuer tjente af og til også som en slags tempel.

Rundhøj med indgang. Højen ligger på en mark, i baggrunden ses træer
Inde i jættesteun ses tre af de bærende sten, samt lidt af loftet.
Land gang der fører ind i jættestuen.

Det ene kammer er lukket af, men det er muligt at kigge ind i det lukkede kammer fra det åbne kammer. I det lukkede kammer er der genskab en grav med skelet og gravgaver.

Klekkendehøj blev udgravet i slutningen af 1700-tallet, hvor der bl.a. blev fundet to flintdolke og to lerkar.

Kong Askers Høj

Kong Askers Høj troner højt i det kuperede landskab nær Møns kyst. Min sin 10 meter lange kammer er det en af Danmarks største jættestuer.

Højen er ifølge sagntraditionen gravsted for en lokal konge. Men til fakta. Kong Askers Høj er en usædvanlig stor jættestue fra stenalderen.

Gravhøj på græsmark. I baggrunden ses havet og Sjællands kyst
Rundhøj med indgang til en jættestue.
Detalje af stensætning ved indgangeen.
Indgang med jerngitter.
Detaljer af stensætning inde i jættestuen.
Edderkop i jættestuen

“Jættestuens arkitekter havde på forhånd bestemt, hvordan bygningen skulle se ud. Ud over de store, synlige sten indeholder den mange andre elementer: Mellemrummet mellem de store sten er fyldt ud med flade, tilpassede stenfliser, og det store stenkammer er desuden omgivet af en pakning af ler og brændte flintsten, som er skjult i højens jordlag. Alt sammen for at sikre den rette tørre klima inde i gravkammeret, og det har sikret storstensgravens bevaring i årtusinder.
(citat: “Danmarks oldtid i landskabet af Marianne Rasmussen Lindegaard)

Sprovedyssen

Runddysse med jættestue i midten. Jættestuen med 7 bæresten, 2 dæksten. 35 randsten står smukt rund om jættestuen.

Sprovedyssen ligger kun 150 meter fra Kong Askers høj.

Randsten og dysse i et åbent landskab.
Randsten og indgang til dysse/jættestue
Randsten og dysse.

“Foran indgangen er der fundet rester af ofrede lerkar efter stenalderbøndernes ritualer. Storstensgravene indgik i hellige ritualer og ceremonier i forbindelse med begravelser, men måske også på andre tidspunkter. Dysserne var en slags hellige “benhuse”. Mange af de skeletfund, der er gjort i forbindelse med storstengravene viser, at menneskeknoglerne er anbragt i en orden – eller rettere uorden – som tyder på, at skeletterne ikke var hele, da de blev begravet. Ligene har tilsyneladende gennemgået forskellige ritualer og processer på andre særlige pladser, inden de blev anbragt i de stenbyggede kamre.”
(citat: “Danmarks oldtid i landskabet af Marianne Rasmussen Lindegaard)

Video