Tag-arkiv: Sydsjælland

Ø maraton : rundt om Næstved

Næstved. 14. maj 2026.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:30:49
  • Tempo: 06:25 min/km
  • Hastighed: 9,3 km/t

Løbsoversigt : maraton

I dag inviterede Henriette til maraton i Næstved. Her har hun tegnet en rundstrækning, som er et maraton lang.

Vores norske venner fra yr.no lovede tidligere på ugen småregn i dag. De tog heldigvis fejl. Vejret er fint. Sol med pletvise skyer der ind i mellem skygger. En lidt kølig luft, men helt klart t-shirt-vejr.

Vi er en lille flok løbere, der er mødt op ved Gardehusarkaserne. Her er der start og mål. Henriette byder velkommen, fortæller lidt om ruten og optager dagens startfoto. Så er det dokumenteret, at vi var her. Nu er det af sted.

På en 42,195 km lang omgang kommer vi vidt omkring. Vi kommer igennem fire skove, løber langs kanalen ind til Næstved Havn og videre langs Suså til Herlufsholm Kostskole. Det er lykkedes Henriette at lave en meget seværdig og grøn rundstrækning rundt om Næstved.

Der er et transport-stræk på et par kilometer efter 5 km, hvor vi løber på landevejen. Ellers er det stort set kun skovveje, skovstier, grusstier og cykelstier hele vejen rundt – og dermed ikke ret mange trafiklys o.l.

Jeg har ingen ambitioner med i tasken i dag. Det er en stille og roligt tur med rigelig tid til at nyde den sydsjællandske natur.


Ø maraton # 191 – rundt om Næstved

  • Arrangører: Henriette Lisse
  • Land: Danmark
  • Start: Gardehusarkaserne, Næstved
  • Distance: maraton
  • Underlag: asfalt, grus, jord
  • Deltagerantal: 23
  • Sko: Adidas Solar Boost 5

Ø maraton

Ø maraton : rundtur i Kostræde Banker

Kostræde Banker. 3. juli 2016.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:56:38
  • Tempo: 05:36 min/km
  • Hastighed: 10,7 km/t

Løbsoversigt

Ø maraton er et Amagerløb knyttet til Amager Strand. Men her til sommer har løbsarrangør Henriette Lisse taget Ø maraton med over Knippelsbro til Sjælland og flyttet det knap 100 km i syd sydvestlig retning.

Godt et snes løbere mødte på til start ved Køng Gårdbutik. Har mellem drivhuse og planter var start, mål og depot på den ca. 7 km lange rundstrækning.

6 gange skulle løberne rundt på den ruten og så slutten af med en 7. runder på en afkorte rute.
De første 2 kilometer blev løbet på cykelstien langs Næstvedvej. Lige ud, asfalt, kedeligt. Men da de var overstået drejede ruten skarpt til venstre og så kom variationen. Stadig asfalt, men også grus og lidt sandet skovvej. Der var sving og stigninger med efterfølgende nedløb. En fornøjeligt tur gennem Kostræde Banker.

Jeg havde ikke min bedste dag. Benene var trætte og stive fra start. Ofte bliver det bedre efter de første 10 km, men i dage blev det ikke bedre.
Hjemmefra havde jeg regnet ud, at jeg kunne nå et tog hvis jeg holdt et tempo til en tid på 4 timer eller der under. Der var ikke andet at gøre end at bide tænderne sammen og holde tempoet hele vejen igennem.
Jeg nåede toget.

Efter løbet var der grill for de der havde tid og lyst til det. Jeg sprang over for at nå toget og komme hjem til Ishøj. Men det så ellers hyggeligt ud.

Ø maraton
Ø maraton
Ø maraton

Køng Kirke

Køng Kirke

Den karakteristik, gule Køng Kirke som jeg kunne se fra stationen i Lundby og cykle efter den.
I 1792 begyndte en omfattende ombygning af kirken betalt af Niels Ryberg. Tårnets to gavle og saddeltag blev fjernet og erstattet af en udsigtsplatform omgivet af et jernrækværk. På platformen opførtes en firkantet skur med kuppeltag.
Kirken ligger ikke på ruten. På rundstrækningen kan den vist kun ses fra toppen af Køng Møllevej. Men den fortjener et foto.


Ø maraton # 76 – Ø maraton på tur

  • Arrangører: Henriette Lisse
  • Land: Danmark
  • Start: Køng Gårdbutik, Køng
  • Distance: maraton, runder á 7 km
  • Underlag: asfalt, grus
  • Sko: Brooks Glycerin 13
  • Deltagerantal: 25

Ø maraton

Gem

Haslev maraton : 8 gange rundt i Haslev

Haslev. 25. januar 2015.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:45:15
  • Tempo: 05:20 min/km
  • Hastighed: 11,3 km/t

Løbsoversigt

Vintermaraton på Sjælland.

8 gange måtte jeg rundt på den forholdsvis korte rute til Haslev maraton inden jeg kunne sætte et nyt maraton på listen.

Haslev maraton er et hyggeligt cannonballmaraton der løbes på asfalt. Ruten der nem – uden nævneværdige højdemeter og uden tekniske udfordringer.

Haslev maraton
Haslev maraton
Haslev maraton
Haslev maraton
Haslev maraton
Haslev maraton
Haslev maraton
Haslev maraton
Haslev maraton

Løbet var et fornøjeligt afbræk i min træning til Sahara Marathon i uge 9. Der var vindstille fra start og lidt frost i luften. Undervejs kom temperaturen over 0, og der kom en svag vind.

Frem til afrejsen til Algeriet samler jeg ind til idrætsudstyr til skolerne i flygtningelejrende med flygtninge fra Vestsahara. Jeg bliver glad hvis du giver et bidrag.

Haslev maraton logo


Haslev Maraton # 9

  • Arrangør: Ole Hansen, Brian Lindholm-Larsen
  • Land: Danmark
  • Start: Vibeengskolen, Haslev
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: asfalt
  • Sko: Brooks Glycerin 11
  • Deltagerantal: 19

Haslev maraton

Publiceret på sh.newsun.dk 25.01. 2015