Tybjerg. 4. juli 2026.
Resultat
- Distance: maraton
- Placering: 3 af 43
- Tid: 03:38:09
- Tempo: 05:10 min/km
- Hastighed: 11,6 km/t
Regionsløb 2026: Så er vi kommet til Sjælland – nærmere bestemt Vestsjælland og den lille landsby Tybjerg i Næstved kommune.
Ifølge Lex.dk betyder Tybjerg folkets bakke. Bynavnet er sammensat af det gammeldanske ord “thiūth”, der betyder folk og bjerg (bakke).
Og hvorfor er vi her? Nok primært for at få løbet et maraton i Næstved kommune, men at det så lige er i Tybjerg skyldes, at en af de tre arrangører er opvokset her sammen med 2.000 høns (eller 4.000 halve grillkyllinger som én sagde). Og vi starter ved skolen hvor David lærte sin abc.

Efter nogle alvorlige ord om hvordan man følger en rute, og om hvordan man kan løber lige ud i et kryds, som man senere krydser igen – denne gang dog med et sving til højre, bliver der taget fællesfoto. Så er der start.
Vi starter med at løbe bag om kirken og ned ad en bakke. Det får mine trætte ben til at rulle og da vejen falder ud, kommer jeg til at holde tempoet.
Vi løber ud mod Tybjerg Skov. I skoven løber vi en runder, hvorefter vi løber samme vej tilbage som vi kom fra efter starten i Tybjerg.

Ud over bakke ved landsbyen Tybjerg, er der også et par knolde og stigninger ude i skoven.
Efter første omgang holder jeg stadig udgangstempoet. Det er et godt selskab der følger cirkus Maraton Danmark rundet i landet. Ud over at vi hilse på hinanden, når vi mødes på strækningen mellem skoven og landsbyen, får jeg også en del opmuntringer.
Jeg skal gennemføre turen seks gange for at samle kilometer sammen til et helt maraton. Minsandten om ikke det lykkes at holde tempoet hele vejen og dermed få en tid der er helt hæderlig ud af anstrengelserne.
—
Regionsløb – Sjælland
Arrangør: Maraton Danmark
Land: Danmark
Start: Tybjerg skole
Distance: maraton, halvmaraton
Underlag: asfalt, grus, jord
Deltagerantal: 64
Sko: Brooks Glycerin Flex