Kategoriarkiv: Historie

København 1908 – Forsikringskort

Kort er en spændende kilde til at anskueliggøre Københavns udvikling. Kortene viser hvordan kystlinjerne har flyttets sig efterhånden som mere og mere af havneløbet er fyldt op og gjort til land. Det bliver tydeligt hvordan land til bliver til by efterhånd efter at København fra midten af 1800-tallet begynder at vokse ud over byens volde.

Fra 1908 findes en interessant og detaljeret kort over København. Kortet er skabt af civilingeniør Goad, Chas. E., London.

Koret, Insurance plan of Kjøbenhavn, er et forsikringskort har derfor detaljer om beskriver anvendelsen af husene, beboelse, erhverv, antal etager, gadenumre, samt byggematerialer m.m.

Rådhuset på kortet Insurance plan of Kjøbenhavn : Kort 7.

Kortet er skannet af Det kongelige Bibliotek er en del af bibliotekets Digitale samling.

Insurance plan of Kjøbenhavn

1: Index to Insurance plan of Kjøbenhavn: Indeks med gader, erhverv og frihavn.

2: Keyplan – Insurance plan of Kjøbenhavn: Oversigtskort over kort 3-38, samt oplysninger om vandforsyning, brandvæsen og havnefaciliteter.

3: Kvarterer i det indre København – Nørre / Vestervold kvarter: Nørre Voldgade, Teglgaardstræde, Larsbjørnstræde, Vestergade, Raadhuspladsen, Vester Boulevard, Vester Voldgade, Sankt Peder Stræde, Studiestræde.

4: Kvarterer i det indre København – Nørre / Klædebo kvarter: Nørre Voldgade, Nørregade, Frue Plads, Dyrkjøb, Fiolstræde, Skindergade, Gammel Torv, Vestergade, Larsbjørnstræde, Teglgaardstræde, Larslejstræde, Sankt Peder Stræde, Studiestræde.

5: Kvarterer i det indre København – Nørre / Klædebo kvarter: Nørre Voldgade, Frederiksborggade, Kultorvet, Kjøbmagergade, Krystalgade, Fiolstræde, Frue Plads, Nørregade, Fiolstræde, Rosengaarden, Pederhvidtfeldtsstræde.

6: Kvarterer i det indre København – Klædebo / Rosenborg kvarter: Nørre Voldgade, Gothersgade, Landemærket, Kjøbmagergade, Kultorvet, Frederiksborggade, Rosenborggade, Tornebuskegade, Sankt Gjertruds Stræde, Aabenraa, Hausergade, Hauser Plads, Pustervig, Suhmsgade.

7: Kvarterer i det indre København – Vester / Vestervold kvarter: Raadhuspladsen, Vestergade, Gammel Torv, Nytorv, Slutterigade, Hestemøllestræde, Gaasegade, Løngangstræde, Vester Voldgade, Bag Raadhuset, Frederiksberggade, Mikkelbryggersgade, Kattesundet, Lavendelstræde, Farvergade.

8: Kvarterer i det indre København – Klædebo / Frimands kvarter: Fiolstræde, Krystalgade, Kjøbmagergade, Løvstræde, Graabrødertorv, Klosterstræde, Skindergade, Store Kannikestræde, Lille Kannikestræde.

9: Kvarterer i det indre København – Rosenborg / Kjøbmager kvarter: Landemærket, Kjøbmagergade, Gothersgade, Gammelmønt, Kronprinsensgade, Sværtegade, Klareboderne, Pilestræde, Vognmagergade, Store Brøndstræde, Lille Brøndstræde.

10: Kvarterer i det indre København – Vestervold / Vester kvarter: Løngangstræde, Gaasegade, Vandkunsten, Frederiksholms Kanal, Ny Kongensgade, Vestre Boulevard, Bag Raadhuset, Stormgade, Ny Vestergade, Vester Voldgade.

11: Kvarterer i det indre København – Vestervold / Vester kvarter: Ny Kongensgade, Frederiksholm Kanal, Kristiansgade, Kalvebod Brygge, Vestre Boulevard, Vester Voldgade, Rysensteensgade, Christiansborggade, Bryghusgade.

12: Kvarterer i det indre København – Snarens / Frimands / Vester kvarter: Gammel Torv, Skindergade, Klosterstræde, Hyskenstræde, Naboløs, Gammel Strand, Nybrogade, Vandkunsten, Gaasegade, Hestemøllestræde, Slutterigade, Nygade, Vimmelskaftet, Knabrostræde, Brolæggerstræde, Badstuestræde, Raadhusstræde, Kompagnistræde, Magstræde, Snaregade.

13: Kvarterer i det indre København – Frimands Strand kvarter: Graabrødre Torv, Løvstræde, Kjøbmagergade, Højbroplads, Gammel Strand, Naboløs, Hyskenstræde, Klosterstræde, Valkendorfsgade, Niels Hemmingsensgade, Amagertorv, Læderstræde.

14: Kvarterer i det indre København – Kjøbmager / Øster kvarter: Gammel mønt, Store Regnegade, Kristen Bernikows Gade, Østergade, Integade, Lille Kongensgade, Nikolajgade, Vingaardsstræde, Fortunstræde, Ved Stranden, Højbroplads, Kjøbmagergade, Kronprinsensgade, Sværtegade, Antonigade, Citygade, Østergade, Pilestræde, Silkegade, Store Kirkestrøde, Lille Kirkestræde, Admiralgade.

15: Kvarterer i det indre København – Kjøbmager kvarter: Møntergade, Kronprinsessegade, Gothersgade, Borgergade, Store Kongensgade, Kongens Nytorv, Hovedvagtsgade, Østergade, Integade, Kristen Bernikows Gade, Gammel Mønt, Christian IX Gade, Ny Østergade (Lille Regnegade), Store Regnegade, Grønnegade, Ny Adelgade, Citygade, Pistolstræde.

16: Kvarterer i det indre København – Øster kvarter: Lille Kongensgade, Kongens Nytorv, Holmens Kanal, Ved Stranden, Fortunstræde, Vingaardstræde, Boldhusgade, Admiralgade, Nikolajgade, Dybensgade, Holmensgade, Asylgade, Laxegade, Hummergade.

17: Kvarterer i det indre København – Kjøbmager / Øster kvarter: Integade, Kristen Bernikowsgade, Østergade, Ny Østergade, Hovedvagtsgade, Ny Adelgade, Gothersgade, Store Kongensgade, Nyhavn, Heibergsgade, Tordenskjoldsgade, Holmens Kanal, Kongens Nytorv.

18: Kvarterer i det indre København – Sankt Annæ Vester kvarter: Kronprinsessegade, Dronningens Tværgade, Store Kongensgade, Gothersgade, Adelgade, Helsingørsgade, Borgergade.

19: Kvarterer i det indre København – Sankt Annæ Vester kvarter: Rigensgade, Klerkegade, Borgergade, Dronningens Tvergade, Kronprinsessegade, Sølvgade, Prinsensgade, Adelgade.

20: Kvarterer i det indre København – Sankt Annæ Vester / Sankt Annæ Øster kvarter: Borgergade, Fredericiagade, Bredgade, Dronningens Tvergade, Hindegade, Store Kongensgade, Frederiksgade.

21: Kvarterer i det indre København – Sankt Annæ Vester / Sankt Annæ Øster kvarter: Borgergade, Elsdyrsgade, Jens Koefoedsgade, Suensonsgade, Hammershusgade, Grønningen, Bredgade, Fredericiagade, Olfert Fischers Gade, Sankt Pauls Gade, Gernersgade, Tigergade, Store Kongensgade, Bornholmsgade, Toldbodvej.

22: Kvarterer i det indre København – Øster / Strand kvarter: Kristiansborg Slotsplads, Holmens Kanal, Niels Juels Gade, Kristiansgade, Havnegade, Børsgade, Slotsholmsgade.

23: Kvarterer i det indre København – Øster kvarter: Holmens Kanal, Heibergsgade, Peder Skrams gade, Havnegade, Tordenskjoldsgade, Holbergsgade.

24: Kvarterer i det indre København – Øster kvarter: Heibergsgade, Nyhavn, Havnegade, Peder Skrams Gade, Herluf Trolles Gade, Holbergsgade, Cort Adelers Gade.

25: Kvarterer i det indre København – Sankt Annæ Øster kvarter: Store Kongensgade, Dronningens Tværgade, Sankt Annæ Plads, Lille Strandstræde, Nyhavn, Kongens Nytorv, Palaisgade, Bredgade, Store Strandstræde, Sankt Annæ Plads.

26: Kvarterer i det indre København – Sankt Annæ Øster kvarter: Nyhavn, Lille Strandstræde, Sankt Annæ Plads, Kvæsthusgade, Toldbodgade.

27: Kvarterer i det indre København – Sankt Annæ Øster kvarter: Bredgade, Frederiksgade, Sankt Annæ Plads, Ny Toldbodgade, Amaliegade, Larsens Plads.

28: Kvarterer i det indre København – Sankt Annæ Øster kvarter: Bredgade, Larsens Plads, Amalienborg, Frederiksgade, Fredericiagade, Amaliegade, Ny Toldbodgade.

29: Kvarterer i det indre København – Sankt Annæ Øster kvarter: Toldbodvej, Bredgade, Ny Tolbodgade, Amaliegade, Toldbodplads.

30: Christianshavns Kvarter: Overgaden Neden Vandet, Torvegade, Holmsplads, Strandgade, Wildersgade.

31: Christianshavns Kvarter: Brogade, Torvegade, Asiatisk Kompagnis Plads, Krøyers Plads, Baadsmandsstræde, Overgaden Neden Vandet, Strandgade, Wildersgade, Sankt Annæ Gade.

32: Christianshavns Kvarter: Baadsmandsstræde, Strandgade, Wilders Plads, Brobergsgade, Overgaden Neden Vandet, Christianshavns Kanal, Overgaden Oven Vandet, Burmeistersgade.

33: Christianshavns Kvarter: Brobergsgade, Ovengaden Oven Vandet, Bodenhoffs Plads, Prinsessegade, Andreas Bjørns Gade, Burmeistersgade, Islandspladsen.

34: Christianshavns Kvarter: Overgaden Over Vandet, Christianshavns Torv, Torvegade, Christianshavns Voldgade, Lille Søndervoldstræde, Store Søndervoldstræde, Dronningensgade, Sofiegade, Prinsessegade, Amagergade, Engelskmandens Plads, Langebrogade.

35: Christianshavns Kvarter: Overgaden Oven Vandet, Baadsmandsstræde, Christianshavns Voldgade, Torvegade, Christianshavns Torv, Dronningensgade, Sankt Annæ Gade, Prinsessegade, Amagergade.

36: Frihavn: Marmorvej, Gittervej, Køvevej, AArhusgade, Fabriksvej, Østbanegade.

37: Frihavn: Langelinievej, Østbanegade, Gittervej, Vinkelvej, Dampfærgevej.

38: Frihavn: Langelinievej, Langelinie, Gittervej, Søndre Frihavnsvej, Dampfærgevej, Hovedvej.

Det kongelige Bibliotek: Insurance plan of Kjøbenhavn

Nogle oldtidsminder

I den sidste weekend i april var jeg på Bornholm for at løbe et par løb. Der blev også tid til at spotte et par oldtidsminder fra stenalderen, bronzealderen og vikingetiden.

Fandens keglebane

Stor sten med en del skåltegn fra bronzealder. Stenen står i Nexø Lystskov syd for Nexø.

“Paa en Nexø Commune tilhørende Strandmark, sydlig for byen, ligger der helt ude ved en indhegnet Naaletræ-Skov en stor Sten, som kaldes Fandens Keglebane-Stenen. Det er en Helleristningssten med skaalformede Fordybninger, af hvilke de fleste ere anbragte tæt samlede paa Stenens øverste tildels skarpe Kant, medens kun faa Stykker ere anbragte paa Stenens ned mod Jorden skraanende flade og jævne Side.”
(citat: Nationalmuseet, Danske Afd., 1876)

Altastenen

Altastenen, aka Offastenen, er en 4,5 meter lang og 2,5 meter bred granitblok. På stenen er ifølge infotavlen på stedet 67 skåltegn. De er ikke særligt tydelige.

Bodilsker runesten

Runestene er i Bodils kirkes våbenhus og indmuret i kirkemuren.

Bodilsker-sten 1 er et lille brudstykke fra en runesten. Stenen blev først fundet i 1843 men forsvandt for at blive genfundet i 1881, kun for at forsvinde en gang til og igen blive genfundet i 1932. Runestenen hører til gruppen af bornholmske sten fra overgangsperioden mellem vikingetid og middelalder.

Bodilsker 3-stenen blev fundet i 1882. Dengang sad den højt oppe i kirketårnet i den udvendige mur. Stenen er dateret til år 1025 – 1075.
Tekst på Bodilsker 3: “… Thorkil og Alvkil rejste denne sten efter Økil/Øthkil, fader …”

Bodilsker 4 er indmuret i Bodils kirkes ydremur. Stenen blev fundet i 1883 og runerne er dateret til år 1025 – 1075.
Tekst på Bodilsker 4: “… lod hugge stenen efter Thorfast, deres broder, og Gudke.”

Runestenen Bodilsker 5 står i Bodils kirkes våbenhus. Stenen blev fundet i kirken i forbindelse med en ombygning i 1911. Indskriften er dateret til år 1075 – 1125.
Teksten på Bodilsker 5: “Esbern lod rejse stenen efter Botfrid sin kone. Gud lette (hendes) ånd for evigt.”

Og undre du dig over at runestene Bodilsker 2 ikke er med, så er det fordi den er gemt i Nationalmuseets magasin.

Stenebjerg

Stenebjerg er en langdysse fra bondestenalderen. Et lokalt folkesagn fortæller, at der under højen er begravet en kæmpe. Stenebjerg finder du i sydenden af Pedersker.

Runestenen i Bække

Bække-stenen 1 står i dag ved Søndergade foran Bække Kirke på en gravhøj. Granitstenen er 164 cm høj. Runerne er skrevet i tre lodrette bånd.

Runestenen dukkede op i 1807 da der skulle en ny port i kirkegårdsdiget. Stenen blev placeret på dens nuværende placering i 1923.

Tekst på stenen: “Ravnunge-Tue og Fundin og Gnyple, de tre gjorde Thyras høj.”

Det formodes at den omtalte Thyra er dronning Thyra i Jelling, i så fald er runerne hugget ind i stenen omkring år 925.

“Ravnunge-Tue har været en stormand i vikingetidens Danmark. Hans navn antyder, at han har haft en tilknytning til et sted ved navn Ravninge, og her er det nærliggende at tænke på Ravning Enge ca. 10 km syd for Jelling. Stedet må have haft en central betydning for samlingen af riget i anden halvdel af 900-tallet, idet der omkring 980 blev anlagt en 5 meter bred bro, som strakte sig over mere end 700 meter, et imponerende ingeniørarbejde. Der er ingen indicier, der knytter Ravnunge-Tue til dette brobyggeri, men han må have været en af vikingetidens bedste ingeniører, idet han på en eller to af sine runesten omtaler det at bygge høj. (…)
Når man betragter Ravnunge-Thues runesten i et samlet perspektiv, noterer sig, hvor i landet de er rejst, og sammenholder indskrifterne med de oplysninger, vi har fra skriftlige kilder og andre runesten, så er det nærliggende at tænke på Thyra, Gorms kone, og højene i Jelling.”
(citat: “Danmarks runesten : En fortælling” af Lisbeth M. Imer. Gyldendal, 2016.)

Klebæk Høje

Bronzealder møder vikingetiden og køres over af middelalderen.

Klebæk Høje (aka. Bækkemonumentet) ligger nord for Bække. Her er to rundhøje fra bronzealderen, en skibssætning og en runesten fra vikingetiden samt et vognspor fra middelalderen.

De to bronzealderhøje er omtrent 3.000 år gamle.

Nedenfor den største af højene er rejst en 45 meter lang skibssætning med en runesten fra 900-tallet i skibets stævn.

Et hjulspor dateret til middelalderen krydser skibssætningen. Det er Hærvejen der har haft sig forløb her.

Teksten på runestenen: “Ravnunge-Tue gjorde disse kumler efter sin moder Vibrog”.

Skibe var vigtig for folk i vikingetiden – i livet så vel som i døden. Skibssætninger opført på gravene fragtede de døde til dødsriget.

Års-stenen

Runesten fra slutningen af vikingetiden. Stenen står på kirkegården i Års i Himmerland.

Stenen er 160 meter høj og den står på en rundhøj ved Års Kirke.

“Omtalt 1654, placeret i våbenhuset i 1838. I dag rejst på en høj vest for kirkens tværskib. Runerne løber på begge sider af stenen.” (citat: Kulturstyrelsen/Kulturarv.dk, 2015)

Teksten på stenen: “Asser satte denne sten efter sin herre Valtoke. Stenen forkynder, at den længe vil stå her; den skal nævne Valtokes varde”.

Det menes, at runestenen er knyttet til Jellingdynastiet.

Suldrup-runesten

Suldrup-runesten står udenfor Suldrup Kirkes våbenhuset. Stenen blev fundet i kirkegårdens stendige i 1895.

Runesten er af granit og måler 127 cm i højden. Stenen står på hovedet! Teksten er dateret til år 970 – 1020. Runerne er i dag utydelige og fremsåt tydeligere på ældre fotos af stenen.

Teksten på stenen: “Rysk rejste [denne] [sten efter] sin broder Ufej”.

Runestenen i Læborg

På kirkegården ved Læborg Kirke, står en høj runesten.

Runestenen blev fundet i 1600-tallet på en mark omtrent 150 meter nord for kirken, tæt på Hærvejens rute gennem Jylland og omkring 40 kilometer sydvest for Jelling.

Stenen er 2,36 meter høj. Runeskriften er ristet i to lodrette bånd. Runerne er omsluttet af to Thors hamre.

Teksten på stenen: “Tue, Ravns ætling hugge disse runer efter Thyra sin dronning”.

Ravnunge-Tue der nævnes på runesten, er også nævnet på runestenen på Klebæk Høje og på runestenen ved Bække Kirke. Ravnunge-Tue menes at have været lokal stormand med tætte forbindelser til Gorm den Gamle, Thyra og Harald Blåtand.

“En andem mand rejset også en runesten over Thyra, nemlig Ravnunge Tue, som på Læborg-runestenen skriver: Ravnunge Tue huggede disse runer efter Thyra, sin dronning. Han har med andre ord været i hendes følge, og hun har været hans overordnede. Ravnunge Tue har nok været en stormand i Danmark, han rejste flere sten, og hans navn kan have tilknytning til Ravninge Enge ca. kilometer syd for Jelling, hvor Harald lod opføre en stor bro over et vådområde omkring 970. Ravnunge Tue er dermed en mand, der har været centralt placeret i midten af danernes og Gorms regering. På to runesten fortæller Ravnunge, at han hyggede høj, herunder måske Thyras, så han har kunnet mobilisere arbejdskraft til større byggerier. På runestenen Bække 1 står der Ravnunge Tue og Fundie og Gnyple, de tre gjorde Thyras høj.”
(citat: Viking af Jeanette Varberg. Gyldendal, 2019)

Rundkørselsgavhøj i København

Som Niels Henrik Andreasen gør opmærksom på i kommentaren til indlægget Rundkørselsrundhøj, så er der mere end én rundkørselsrundhøj i Danmark. Der er i hvert tilfælde også en i København.

Det er jo nærmest en klassisk fejl, ikke at dobbelttjekke sine kilder. På Egense – Rantzausminde Lokalarkivs hjemmeside læste jeg, at Korshøj “er Danmarks eneste gravhøj midt i en rundkørsel”. Det tog jeg det for gode vare og gentog det i mit indlæg om gravhøjen. Så tak til Niels for at korrigere og gøre opmærksom på rundkørselsrundhøjen på Østerbro.

Rundkørselsrundhøjen på Østerbro ligger i rundkørslen på Bolandsvej. I Kulturarv.dk‘s beskrivelse står der: “Formodet rundhøj. Ses på foto fra ca. 1900 og er afsat som gravhøj på de Høje Maalebordsblade. I dag bevaret som træbevokset høj i rundkørsel på Bolandsvej. Samme fremtoning på fotos fra 1940’erne.”
Samme sted dateres den til bronzealderen.

Niels Henrik Andreasen skriver lidt om højen i “Før byen”, bind 1 i serien “København og historien“: “Enkelte høje overlevede omfattende ændringer i det omkringliggende landskab. Et interessant eksempel er den lille gravhøj i rundkørslen på Bolandsvej i Emdrup. Mange er ikke klar over, at den lille forhøjning rent faktisk er et forhistorisk gravmonument.”

Mon der er flere rundkørsesgravhøje i Danmark? Kender du én, så skrev gerne en kommentar. Tak.

Hamlets grav

Grevinge Skov er en langhøj med en dysse fra bondestenalderen. Kammeret har oprindeligt været dækket så kun toppen af dækstenen var synlig.

Anlægget har i nyere tid fået navnet Hamlets grav.

I Grevinge Skov findes en god håndfuld gravhøje fra oldtiden. Hamlets grav er den største og det mest imponerende anlæg. Langhøjen er 39 meter lang og 9 meter bred.
Nedenstående rundhøj ligger også i Grevinge Skov.