Bronzealder møder vikingetiden og køres over af middelalderen.
Klebæk Høje (aka. Bækkemonumentet) ligger nord for Bække. Her er to rundhøje fra bronzealderen, en skibssætning og en runesten fra vikingetiden samt et vognspor fra middelalderen.
De to bronzealderhøje er omtrent 3.000 år gamle.
Nedenfor den største af højene er rejst en 45 meter lang skibssætning med en runesten fra 900-tallet i skibets stævn.
Et hjulspor dateret til middelalderen krydser skibssætningen. Det er Hærvejen der har haft sig forløb her.
Teksten på runestenen: “Ravnunge-Tue gjorde disse kumler efter sin moder Vibrog”.
Skibe var vigtig for folk i vikingetiden – i livet så vel som i døden. Skibssætninger opført på gravene fragtede de døde til dødsriget.
Som Niels Henrik Andreasen gør opmærksom på i kommentaren til indlægget Rundkørselsrundhøj, så er der mere end én rundkørselsrundhøj i Danmark. Der er i hvert tilfælde også en i København.
Det er jo nærmest en klassisk fejl, ikke at dobbelttjekke sine kilder. På Egense – Rantzausminde Lokalarkivs hjemmeside læste jeg, at Korshøj “er Danmarks eneste gravhøj midt i en rundkørsel”. Det tog jeg det for gode vare og gentog det i mit indlæg om gravhøjen. Så tak til Niels for at korrigere og gøre opmærksom på rundkørselsrundhøjen på Østerbro.
Rundkørselsrundhøjen på Østerbro ligger i rundkørslen på Bolandsvej. I Kulturarv.dk‘s beskrivelse står der: “Formodet rundhøj. Ses på foto fra ca. 1900 og er afsat som gravhøj på de Høje Maalebordsblade. I dag bevaret som træbevokset høj i rundkørsel på Bolandsvej. Samme fremtoning på fotos fra 1940’erne.” Samme sted dateres den til bronzealderen.
Niels Henrik Andreasen skriver lidt om højen i “Før byen”, bind 1 i serien “København og historien“: “Enkelte høje overlevede omfattende ændringer i det omkringliggende landskab. Et interessant eksempel er den lille gravhøj i rundkørslen på Bolandsvej i Emdrup. Mange er ikke klar over, at den lille forhøjning rent faktisk er et forhistorisk gravmonument.”
Mon der er flere rundkørsesgravhøje i Danmark? Kender du én, så skrev gerne en kommentar. Tak.
Grevinge Skov er en langhøj med en dysse fra bondestenalderen. Kammeret har oprindeligt været dækket så kun toppen af dækstenen var synlig.
Anlægget har i nyere tid fået navnet Hamlets grav.
Langhøj med dysse, dateret 3950 – 2801 f.v.t.Langhøj med dysse, dateret 3950 – 2801 f.v.t.Langhøj med dysse, dateret 3950 – 2801 f.v.t.
I Grevinge Skov findes en god håndfuld gravhøje fra oldtiden. Hamlets grav er den største og det mest imponerende anlæg. Langhøjen er 39 meter lang og 9 meter bred. Nedenstående rundhøj ligger også i Grevinge Skov.
Rundhøj med dysse, dateret 3950 – 2801 f.v.t.Rundhøj med dysse, dateret 3950 – 2801 f.v.t.Rundhøj med dysse, dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Lidt nordøst for Søndersø ligger Glavendruplunden ved Stenager. Det er en lille lund, med store oplevelser. I lunden findes bl.a. Glavendrup-monumentet fra vikingetiden og to oldtidshøje (Flinthøj og Rævehøj) fra bronzealderen.
Glavendrup-monumentet er en skibssætning med en stor runesten i den ene ende. Runestene var sunket ned i jorden på en høj og blev fundet i 1806. Skibssætningen er omtrent 70 meter lang og 13 meter bred.
Runestenen blev rejst over stormanden Alle i første halvdel af 900-tallet. Af alle kendte runesten i Danmark, er det den med den længste runeinskription: “Ragnhild satte denne sten efter Alle Sølve, viernes gode, hirdens hæderværdige thegn. Alles sønner gjorde disse kumler efter deres fader og hans kone efter sin mand, men Sote ristede disse runer efter sin drot. Thor vie disse runer. Til en ‘ræte’ vorde den, som [ailti] denne sten eller drager den efter en anden (fjerner den og sætter den som minde over en anden).”
Stenen er undersøgt flere gange, seneste af Erling Albrechtsen i 1958. Ud over de runer Sote ristede er der også skåltegn fra bronzealderen på stenen.
Indgangsportal til lunden fra parkeringspladsen ved Stenager.Rundhøj, dateret 1700 f.v.t – 375 e.v.t.Runesten, dateret 750 – 1066 e.v.t.Runesten, dateret 750 – 1066 e.v.t.Runesten, dateret 750 – 1066 e.v.t.Runesten, dateret 750 – 1066 e.v.t.For at løse en geocache skal der ristes runer.For at løse en geocache i Glavendruplunden skal deres fotograferes en stykke træ med ristede runer.En detalje af skibssætningen.
“Ragnhild og hendes mand Alle Sølve kendes ikke fra de skriftlige kilder, men det er tydeligt, at de har haft en fremtrædende plads i deres vikingesamfund. Alle Sølve var viernes gode, det vil sige, at han ledte de store offerhandlinger til gudernes ære, som både kunne foregå i naturen eller ved store offerfester i haller eller templer. Runerne er viet til Thor, så måske var det den gud, som Alle Sølve og Ragnhild foretrak. Alle Sølve var en magtfuld stormand. Han havde en fremtrædende rolle i kongens hird som thegn, og han var Sotes drot, som betyder hersker.” (citat: Viking : ran, ild og sværd af Jeanette Varberg. Gyldendal, 2019.)
Glavendruplund blev anlagt i 1906 og rummer adskillige mindesten – ud over Ragnhilds runesten er der blandt andet en genforeningssten og en mindesten for befrielsen i 1945.
Rundhøj med stendysse i udkanten af Frejlev. Stendyssen er fra stenalderen. På dækstenen er der 13 skåltegn, men de er svære at se. Stendysse ligger på en åben mark og ses tydeligt fra Kettingevej.
Det fortælles på egnen, at der bor vætter i Skyttehøj. En af disse bad engang en bondekone om hjælp, for vættens kone var i barselsnød. For hjælpen blev bondekonen lovet guld.
Bondekonen gik med ned i Skyttehøj og hjalp vættekonen. Mens hun hjalp med fødslen, så bondekonen noget gyldent glimte i højen, men hun fik ikke noget guld med hjem.
I tiden efter forsøgte flere lokale bønder at grav Skyttehøjs guldskat frem. Ingen har fundet skatten, men alle der har forsøgt, har kort efter mødt en makaber død.
I Hedehusene står en af landets ældste runesten; Kallerupstenen.
Kallerupstenen blev fundet i 1827 da en stenhugger var i gang med at kløve sten på en mark i Kallerup. Han opdagede runestenen ikke langt fra Roskilde Landevej. Runestenen var del af tre store stensætninger der lå tæt ved hinanden i en fortløbende række.
I 1850 blev stenen flyttet og opstille på hjørnet af Roskildevej og Kallerupvej. Senere igen, i 1921, blev runestenen flyttet til dens nuværende placering ved Ansgarkirken i Hedehusene.
Teksten på stenen: “Hornbores sten, Svides ætling”.
“Gennem store dele af vikingetiden forandrede runerne stort set ikke form, men der er alligevel nogle typografiske træk, som gør, at vi kan adskille de ældste runesten fra de yngste. De ældste runesten i Danmark bører runer, som var i brug før overgangen til den forenklede 16-tegns-futhkark, og dermed må de placeres i tiden før ca. 800, for eksempel Høje Tåstrup-stenen” (citat: Danmarks Runesten af Lisbeth M. Imer).
Ud over runeteksten ses to skåltegn fra bronzealderen på stenen. Stenen er af granit.
Ikke langt fra Kallerupstenen finders en gravhøj fra bronzealderen. Højen, Gammelsøhøj, ligger midt inde i byen tæt på togstationen.
Gammelsøhøj blev udgravet af Nationalmuseet i 1934. Under udgravningen fandt man to grave med brændte ben, en stengravskiste og en samling brændte ben og en lille stensat grav.
Ved Hevring Å findes nogle fine monumenter fra Tragtbægerkulturen. Et seværdigt sted i smukke omgivelser.
Tragtbægerkulturen har navn efter periodens tragtformede keramik. Skulle du være i besiddelse af en 50 kr-seddel, kan du se et eksempel tragtbægerkulturens keramik. Motivet på 50 kr-seddel er en gengivelse af Skarpsallingkarret fra Himmerland.
Gravene og kulthuset ved Tustrup blev udgravet af Moesgaard Museum i 1954-1957 og efterfølgende restaureret. Ved Moesgaard Museum findes en rekonstruktion af kulhuset fra Tustrup.
Omkring kulthuset opførte stenalderfolket to runddysser og Østjyllands største jættestue.
Fritstående dyssekammer
Resterne af kammeret fra en rundhøj. Syv bæresten bevaret, hvoraf to i gang. En sten i kammer mangler.
Kulthus
Hustomt efter kulthus med hesteskoformet stensætning Det er det første kulthus der blev udgravet i Danmark. Siden er et lignende anlæg udgravet syd for Ålborg ved Ferslev. I dag kendes omtrent 10 kulthuse i Danmark fra Tragtbægerkulturen.
“Gennem tolkningen af Tustrup-fundet som en kultbygning har det givet arkæologien ny viden om jættestuetidens åndsliv, men det er ikke det eneste. Det store keramikmateriale, der var henstillet i bygningen og var dækket af dens mure, er nemlig det største samlede keramikfund fra stenalderen, så fundet vil ogsåaa kunne blive af væsentlig betydning for vurderingen af jættestuetidens vanskelige kronologiske spørgsmål.” (citat: Tempelhus fra Stenalderen af P. Kjærum, 1955)
Runddysse
Efter udgravningen i 1950’erne blev de væltede randsten genrejst. I 1994 restaurerede Naturstyrelsen tørmuren mellem randstenene.
Jættestue
Jættestuen, bondestenalderens store fællesgrav, med en knap 10 meter langt gravkammer. Kammeret er bygget af 16 bæresten og 5 dæksten, hvoraf en mangler.
Store Dyrehave ved Hillerød er mest kendt for sit parforcejagtlandskabet med de otte veje der mødes i midten i en stjerneform. Skoven gemmer også to rundhøje fra oldtiden.
Den ene rundhøj ligger ved Skovdam tæt på Isterødvej. Der går en sti tæt forbi højen, men det kræver at du forlader de brede skovveje at finde højen.
Den anden rundhøj ligger i modsatte side af skoven. Tæt ved det sted hvor Tovej rammer Københavnsvej. Den anden rundhøj er ikke så tydelig i landskabet. Jeg havde næppe spottet den i skoven kuperede terræn, hvis ikke jeg vidste højen var der. Google Maps: 55°54’32.6″N 12°20’50.3″Ø
