På denne årets længste dag, er jeg taget i Vestskoven for at løbe Maraton PopUp. Solen skinner smukt fra morgenstunden.
Maraton PopUp har efterhånden en del ruter i Vestskoven. Jeg har mistet overblikket og kan godt spekulere over, om løbsarrangører Henrik selv har det. Et par af ruterne har start i området nær Kroppedals. De fleste har start nær Albertslund, men i dag er starten i den ende af Vestskoven, der er nær Ballerup, hvor Henrik har sammensat en ny rute.
Mikkel er glad, for han er i gang med sit andet maraton på to dage.
Runden er 8,4 kilometer lang, så i dag skal vi kun 5 gange rundt for at samle kilometer nok til et maraton. Som Henrik siger, så er vi over halvvejs allerede efter 3 omgang.
Starten går fra parkeringspladsen ved Reumerts Ege – og hvis du ikke lige ved hvad Reumerts Ege er, så er det 85 egetræer der blev plantet i 1968. Egetræerne var en gave fra skuespilleren Poul Reumerts familie, givet i anledning af hans 85 års fødselsdag.
Forbi Vikingelandsbyen.
Vi kommer hurtigt ind på Kringelstien, der snor sig, eller skal jeg sige kringler sig, gennem skoven. En fin sti, der giver fornemmelsen af at være helt inde i skoven.
Det er i det hele taget en kringlet rute og hvis ikke solen var der til at orientere sig efter, kunne man let miste orienteringen. Vi kommer helt ned til Risby og forbi Vikingelandsbyen, inden vi svinger omkring og løber tilbage til startstedet, hvor vi har vores medbragte depot.
Kvæget har fundet skygge under træet.
Efterhånden som Árvakr og Alsviðr trækker solen højt på himlen, tikker kilometerne ind på uret. Ved middagstid er der nok til at jeg skal stoppe. Ved målgang er der is.
I går løb jeg maraton på Amager hvor Philip arrangerede PE maraton. Et fint løb – med en del vind.
Det er et stykke tid siden, at jeg meldte mig PE maraton, men da Henrik forleden annoncerede et gratis løb tæt på hjem, var der ikke andet at gøre, end at tilmelde mig. Så nu er jeg klar til weekendens anden maraton. I dag løber vi i Solrød.
Engstrupsti.
Vi er en beskeden flok på otte personer, der er mødt op for at løbe et maraton. Ruten er ligner noget vi har prøvet før. Udgangspunktet er den rute Jesper Ølsgaard lavede til et Maraton Danmark, og som jeg efterfølgende lånet til et sh løb. Henrik har dog ændret den lidt, så den ikke længere er for lang.
Start, mål og depot er på parkeringspladsen ved Trylleskoven. Vi løber i det grønne område, der adskiller Solrød og Greve kommune. Når vi er længst væk fra depot, er vi på den anden side af Køge Bugt Motorvejen. Landskabet variere mellem småskov, vådområde og åbent land. En god del af den 7,1 km lange rundstrækning er flad, men på vestsiden af motorvejen er der nogle småbakker. For hver runde skiftede vi retninger, så vi fik se omgivelserne fra begge sider.
Mellem Ringstedbanen og Køge Bugt Motorvej.
Det er tilsyneladende de hurtige sko, der er kommet med i sportstaskerne i dag. Seks af de otte deltagere løber sub fire-tider. Det er sjældent at 75% af løberne til et cannonball-felt kommer under de fire timer.
Jeg bilder mig ind, at jeg ikke kan mærke maratonet jeg løb i går og kommer fornuftigt rundt. Tænker at forårssolen og den blå himmel hjælper.
Grusvej i Greve kommune, ikke langt fra Karlslunde Rasteplads.
Jeg har været her før, ved Ejby Shelter og sidst løb jeg også Maraton Popup. Men ud over startstedet, er det en ny rute, vi skal ud på.
Noget er dog som det oftest er. Vi skal løbe 6 runder på en 7,1 km lang rundstrækning. Det er også en flok af de sædvanlige løbetosser, der er mødt op for at løbe et maraton eller et halvt.
Til løbsbriefingen får vi at vide, at vi skal følge hvide pile på jorden for at finde rundet. Så stiller vi op til startfoto og derefter får vi lov at løbe.
Ruten starter med en 270° tur rundt om afkørsel 1 Ejby, der forbinder Frederikssundmotorvejen og Nordre Ringvej (O3). Underlaget skiftet fra undervejs fra asfalt til skovvej.
Vi fortsætter ad skovvejen langs Frederikssundmotorvejen, krydser Oxbjergvej og fortsætter forbi Hvissingestenen, der måske er Sjællands største sten. Stor er stenen i hvert tilfælde.
Jeg er i selskab med Kim Gjetting på første runde og vi konstatere, at vi løber på lidt af Maraton PopUps Rødovre-rundstrækning. Vi passere Parcelgårdens Rideskole og løber videre ad asfaltstien på bysiden af jordvolden langs Motorring 3.
Galanthus nivalis.
Vi drejer fra stien langs jordvolden og fortsætter på Bystien og konstaterer at vi nu løber lidt af Vestegnsruten.
Vi kommer tilbage til Oxbjergvej, der godt nok her hedder Birkeskoven. Vi løber lidt nordpå ad vejen, indtil vi drejer til venstre ad Lundshedevej. Igen et skifte fra asfalt til skovvej. Ikke længe efter rammer vi udløbsstrækningen ved Hestebroen og løber herfra samme vej til start/depot/mål som vi løb ud.
Det er en rigtig Vestegnsrundstrækning, hvor vi på store dele af turen løber langt motorveje – og samtidig løber i grønne områder med skov. Det eneste, der mangler for at sætte prikken over i, er en betonblok fra byggeboomet i 1960’erne og 1970’erne.
Skulle spise en skovsnegl for at blive en del af flokken, så jeg fortsatte alene.
Efter første runde kommer jeg til at løbe alene. Det er fint, for jeg har glemt at få festblæren med og må stoppe flere gange og lade vandet. Halvvejs gennem løbet kommer der ro på blæren og jeg kan løbe uforstyrret. På de sidste 15 km sætter jeg tempoet en μ op.
Søndagens lange løbetur var henlagt til Vestvolden og omegn. Maraton PopUp arrangerede cannonball-maraton og halvmaraton – basisstilen, hvor alle havde ejet væske og energi med. Vi var ikke mange, men der var forårssol og humøret var højt.
I dag holdt Maraton PopUp løb i Rødovre. Vi var flere, der mødte op for at få hakket kommunen af på kommunebingopladen – og Søren Kuhlmann kom for at fuldføre sit projekt med et maraton i hver af landet kommuner.
Vi var ikke mange, men det var gode folk, der var kommet til Vestegnen. Efter et kort morgenmøde blev løbet sat i gang på parkeringspladsen ved Tømmer Jim Jessens Park.
Friske ben på den første kilometer.
Vi løb ud til Voldstien og løb mod nord langs Vestvolden. Vi krydsede voldgraven via Ejby Bro og fortsatte over den buede bro over Motorring 3. Nu havde vi forladt Rødovre kommune og fortsatte i Glostrup kommune.
Vi rundede hestefolden ved Hvissingestenen og fortsatte mod syd ad stien på støjvolden langs Motorring 3. Få 100 meter inden Roskildevej krydsede vi igen Motorring 3. Vi entrerede igen Rødovre kommune og løb lidt på stien langs Vestvoldens voldgrav. Ved Roskildevej drejede vi omkring og løb tilbage mod startstedet.
Kort inden vi er retur på parkeringspladsen, runder vi trolden Sovende Louis, der nu sover på en bakke mellem små træer og krat. Mon trolden sover tømmermændene ud efter en fest?
For at få kilometer nok til et maraton måtte jeg 5 gange rundt.
Får på Vestvolden.
Efter løbet var der hygge på parkeringspladsen ved Tømmer Jim Jessens Park. Vi fejrede Søren Kuhlmanns flotte præstation og så kom Ulrik Pihl med en overraskelse: Med dagens maraton rundede Steen Christesen 500 maraton!
Således blev det ikke kun en fest for en fynbo, men også en fest for en jyde. Et stort tillykke til både Steen og Søren.
To seje maratonløbere.
Fortællingen om trolden Sovende Louis
I en tid for længe siden, da Rødovre var langt uden på landet udenfor København, boede en mægtig trold ved navn Sovende Louis her.
Sovende Louis var kendt for sin evne til at falde i dyb søvn i mange hundrede år, kun for at vågne op, når musikerne lavede for meget larm. Når han vågnede, var hans vrede frygtindgydende, og hans dybe brøl kunne høres over hele Østsjælland.
Sovende Louis. En af Thomas Dambos trolde.
I gammel tid boede Sovende Louis i en kæmpemæssig hule under det gamle egetræer ved Valdöigård. En dag vandrede Kandis på turné og lavede en vældig larm på Roskildevej.
Troldens øjne åbnede sig langsomt, og han rejste sig med et brøl, der fik jorden til at ryste. “Hvem har vækket mig?” brølede Sovende Louis. Han så de angstblege musikere, der var forenede i skræk. Og kort efter var Johnny, Jens Erik, Ole, Mads og Frank alle ædt med hud og ben.
Mæt og veltilfred faldt Sovende Louis igen i søvn.
Efter århundreder i ro var Louis hule groet til med slyngplanter og mos. Ingen turde nærme sig stedet. En forårsdag ville Cut’N’Move byde op til dans på Vestegnen. Knap var musikken startet, inden jorden skælvede og Sovende Louis brølede: “Hvem har vækket mig?”
Så var den musikkomsammen slut. Jørn, Per, Zipp og Zindy fylde godt i Sovende Louis behårede mave og trolden fandt igen ro i lang tid.
Hvissingestenen. Sjællands største sten, der vejer omkring 130 tons.
En tidlig søndag morgen lød et brød ud over Rødovre og omegn. Brølet fik kirkegængerne til at skælve og de flygtede om på den anden siden af Damhussøen til Vanløse.
Det var Mathias Lillmåns der råbte “Solsagan” i gang. Nu skulle der festes på Vestegnen. Kort efter lød et endnu højere brøl. Det var Sovende Louis der brølede: “Hvem har vækket mig?”
Knap var Sovende Louis vågnet før trolden kom i festhumør. Sovende Louis lyst til dans i moshpitten til finske Finntroll’s sortnede folkemetal var stor. En fest, der varede i 7 uger og 13 timer, startede.
Godtfolk fra hovedstaden kom for at feste med. De medbragte telte, så de kunne snuppe en lur ind i mellem. Derfor er der den dag i dag en campingplads i Rødovre.
Maraton PopUp har de sidste år afholdet et cannonball-løb mellem jul og nytår. Også i år hvor vi løber i Høje Taastrup. Det er Søren Kulhmann fra Fyn, der har ønsket et løb i Høje Taastrup. Sikkert for at få hakket kommunen af på kommunebingopladen.
Jeg har løbet i Maraton PopUp i Høje Taastrup før, men i dag byder alligevel på en ny rute.
På Hakkemosevej.
Der er start ved det tidligere rådhus på Øtoftegårdsvej. Herfra svinger vi lidt rundt i parkeringsområdet og ender på Præstegårdsvej. Vi krydser Roskildevej og fortsætter ad Hakkemosevej, der mest af alt er en natursti. Vi drejer af Hakkemosevej ad en velplejet grussti og kommer forbi kæmpen Teddy Venlig. Vi løber næsten hele vejen rundt om Hakkemosen og kommer tilbage til Roskildevej ad Lervangen.
På den anden side af Roskildevej venter en rundtur i Høje Taastrup Landsby. Her får vi både lidt af den gamle landsbystemning omkring Bygade, og lidt at det nyere villakvarter ved Lavendelvej. Vi løber omkring det tidligere rådhus og kommer tilbage til start-, depot- og målområdet. Med de to gange, hvor runden krydser Roskildevej, er det vist en rute, der kun kan bruges 2. juledag.
Teddy Venlig.
“En tur til” kan jeg sige til mig selv 5 gange. Efter 6 omgange er der til et maraton. Det sidste maraton for mig i år.
Surprise
Inden vi gik i gang med at løbe, holdt Henrik Birkedal, der arrangerer Maraton PopUp, den obligatoriske løbsbriefing. Han fik taget fusen på os alle, da han annoncerede, at han i dag løb sit maraton nummer 300. Den eneste der ikke blev overrasket, var smukke Ole, der havde lavet dagen specialmedalje.
Hr. Birkedal kort efter målgang.
Stor tillykke med de 300 Henrik!. Det er altid en fornøjelse at løbe med dig og at deltage i dine løbsarrangementer. Og tillykke med din adgangsbillet til Verdensranglisten. Du nåede det lige i år.
Maratonopgørelse
Dette var årets sidste maraton for mig. Det blev til 38 maraton, 2 ultraløb og nogle løb på kortere distancer (jeg slutter året med et halvmaraton den 31. december – om alt går vel).
Med 38 maraton, blev 2023 det år, hvor jeg har løbet flest maraton på et kalenderår. Jeg er oppe på 295 maraton i alt. Det varer ikke længe inden jeg runder de 300 og kommer på verdensranglisten. Det sker 2. marts ved Hvalsø cannonball.
Det år jeg løb færrest maraton var 2012, hvor det blev til 8 maratonløb. I gennemsnit har jeg gennemført 24,58 maraton om året siden 2012.
Mine maraton fordelt på år.
Jeg påstår gerne, at jeg løber mest om sommeren. Det ses også af maratonstatistikken, hvor den måned hvor jeg har løbet flest maraton, siden det første maraton i 2012, er juli med 51 maraton.
Lidt overraskende er det, at december er på en delt andenplads med juni og marts, hvor jeg gennem årene har løbet 28 maraton i hver måned.
Mine maraton fordelt på måneder.
De lave tal for maratonløb i april, august og september, hænger tildels sammen med, at jeg har løbet en del halvmaraton/ultraløb i de måneder.
Søndagen byder på en smuk vintermorgenhimmel mod øst, da vi kører ad motorvejen fra Ishøj til Ejby. Dagens løb er et Maraton PopUp-arrangement, denne gang i Glostrup kommune.
Løbet har start, mål og depot i den nordlige ende af Glostrup kommune på Statenevej ved Ejby. Ejby menes at være grundlagt i vikingetiden og navnet kommer formentlig af at der har været en nærliggende egeskov. Ejby er afskåret fra resten af kommune af Frederikssundmotorvejen og Nordre Ringvej.
Klokken lidt i otte informere løbsarrangør Henrik om dagens rute og får – med lidt besvær – samlet deltagerne til et fællesfoto. Og så er det afsted.
På vej over motorvejen.
Vi løber fra Ejby over Frederikssundmotorvejen til Vestskoven og sætter retningen mod Herstedhøje. Vi skal dog ikke over Vestegnens bedste træningsbakke, men drejer mod nord lige inden vi kommer hen til bakken. Efterhånden som vi nærmeres os depotet i Ejby, kommer vi ind på de samme veje som vi løbe ud ad fra start. Omtrent 1½ km til/fra depot er med modløb. Hyggeligt.
Højdemeterne er få og ruten må kategoriseres som flad. Ved start og på Herstedøstervej er underlaget asfalt, resten (og størstedelen) er skovvej – grus og jord. På broen over motorvejen og hen over sletten ved Herstedhøje mærkes vinden.
Ruten har start og mål i Glostrup kommune, men en del af ruten ligger i Albertslund kommune.
Dagens løb var mit maraton nummer 228 og det var 20. gang jeg løb Maraton PopUp. Nu er Maraton PopUp det løb jeg har løbet flest gange. Efterfulgt af Skinnermaraton, som jeg har løbet 19 gange.
Glostrup kommune
Glostrup hed antageligt “Globs torp” til en start. En torp, er en udflytterlandsby, så Hr. Glob er nok blevet træt af typerne i en af de andre landsbyer på Vestegnen og har anlagt en ny landsby, der så blev Glostrup. Byen omtales første gang i slutningen af 1100-tallet.
I Vestskoven er der enkelte væltede træer.
Glostrup kommune ligger på Vestegnen mellem Albertslund, Ballerup, Herlev, Rødovre og Brøndby kommuner. Kommunen dækker et areal på 13,30 km² og der bor 23.380 mennesker i kommunen.
Vestskoven strækker sig ind i kommunen syd for motorvejen og her finder du Oxbjerg og Hvissingestenen. Oxbjerg er kommunen højeste punkt med 39,8 meter over havets overflade
Som resten af Vestegnen, er Glostrup kommunes landskab præget af infrastruktur. Frederikssundmotorvejen skærer sig igennem kommunen fra vest og isolere Ejby mod nord. Motorring 3 ligger som grænsevold mod Rødovre kommune. Roskildevej (kaldet Hovedvejen i Glostrup) og Nordre Ringvej gør også sit til at splitte bylandskabet op.
Det er en kold og blæsende vinterdag. Maraton PopUp popper op i Stenløse – nordvest for Storkøbenhavn. Vi er en lille flok løbere der skal have hakket Egedal kommune af på kommunemaratonbingopladen.
Engang var Stenløse en lille landsby nær landevejen mellem Frederikssund og København. Men så fik byen en station. Det var dengang jernbanen mellem København og Frederikssund blev anlagt. Siden er Stenløse vokset. Det så meget, at Stenløse er vokset sammen med Ølstykke til et samlet byområde med over 22.000 indbyggere.
Løbet er i gang.
Dagens løb har start, depot og mål i udkanten af Stenløse ved Lærkeskolen. Ruten er af den slags, der skal gennemløbes seks gange for et maraton. Inden start introducere arrangøren ruten som “Vildt kedelig og bakket” – så er den da ikke oversolgt.
Vi starter med at løbe ned ad Degnebakken til cykelstien langs Frederikssundbanen og drejer mod sydøst. På cykelstien er der et par småbakker, men intet at regne i forhold til den bakke vi skal op ad for at komme op til Veksø.
Vi løber en lille runde blandt villaer og rækkehuse i udkanten af Veksø inden turen går retur til Stenløse ad cykelstien langs banen. Tilbage i Stenløse runder vi lidt af Præstegårdsvej inden vi er tilbage ved start. Eller det bør vi gøre! På første runde finder jeg en alternativ sti og får set lidt ekstra Stenløse – Præstegårdsvej venter pænt på anden runde.
Lidt at drikke – og så afsted igen. Jeg synes egentlig de første par omgange føles okay. Tempoet er ikke imponerende, bevares, men jeg kommer fremad. Efter omtrent 15 kilometer begynder benene at blive tunge. Efterhånden som kilometerne hober sig op bliver hele kroppen tung og til sidst er jeg som kold og våd bly.
Det hele tager fire timer, enogtyve minutter og nogle sekunder. Første maraton efter at jeg var nede med corona er gennemført. Ikke i elegant stil. Ikke i en godt tid. Men gennemført – og Egedal kommune er hakket af.
Egedal kommune
Ved Strukturreformen (2007) blev Egedal kommune skabt ved en sammenlægning af Ledøje-Smørum, Stenløse og Ølstykke Kommune.
I Egedal kommune er der 43.696 indbyggere (2021), de har 125,8 km² at boltre sig på.
12,3% af boligerne i kommunen er almennyttige boliger. Det er en lavere andel af boligmassen end både Ishøj (48,1%) og København kommune (18,6%).
“De bebyggede områder består typisk af villaer og rækkehuse og ligger tættest i Ølstykke-Stenløse, Ganløse, Veksø og Smørumnedre, mens de åbne marker og gartnerier dominerer omkring Jørlunde og Ølstykke-Stenløse. 14 % af kommunens areal er skov, hvoraf de største ligger langs kommunegrænsen mod nord.” (citat: Trap Danmark : Bind 28 : Egedal, Furesø, Ballerup, Herlev, Gladsaxe, side 12.)
Veksøhjelmene
På vej ud af Veksø passere vi en mindesten der erindre fundet af Veksøhjelmene. Veksøhjelmene blev fundet i 1942 i Brøns Mose.
Mindesten med teksten: “FUNDET I SEPT. 1942 / I BRØNS MOSE /// I KRIGENS MØRKE TID / SKAR MAN TØRV MED FLID / VI DANEFÆ OG VARME FIK / VED HJÆLP AF SKOVLENS BLIK /// VEKSØ FASTELAVNSKLUB / 15 SEPT 1992”.
De smukke hjelme med lange snoede horn, er fra bronzealderen (1000-800 f.v.t.). Det menes at hjelmene er forestillet til kultiske ceremonier.
“Hvor de fremmedartede Viksø-hjelme er produceret, er ikke fuldt afklaret, måske i Mellemeuropa, måske i Nordtyskland. Helt udelukkes kan det dog ikke, at de er fremstillet i Danmark. I alle tilfælde har håndværkerne været påvirket af bronzekunsten i det østalpine Donau-område. Hornede hjelme må have været velkendte i Norden. Talrige helleristninger, især fra Vestsverige, viser dem i brug.” (citat: Nationalmuseet: Viksø-hjelmene)
Som navnet mere end antyder, så har dette løbe skiftede lokaliteter og popper op både her og der. I dag er det tilbage på Vestegnen hvor Maraton PopUp har hjemme. Vi er i Vestskoven.
Betina Sørensen runder de 100 maraton. En af de store milepæle! Stort tillykke og velkommen i tosseklubben.
Start, depot og mål er i dagens anledning flyttet til Albertslund Ridecenter. Derfor er ruten ændre lidt.
Betina siger velkommen kort inden start klokke 08:21. Det er ikke alle der høre lige godt efter.Løbet er i gang. Stemningen er god.Ud i skoven.Jesper Ølsgaard på vej i depot inden han napper sidste omgang á 7,1 km.Betina er næste i mål på site maraton nummer 100!Kage til alle.David Bredo holder den officielle Klub 100-tale.