Tag-arkiv: runesten

Kallerupstenen og Gammelsøhøj

I Hedehusene står en af landets ældste runesten; Kallerupstenen.

Kallerupstenen blev fundet i 1827 da en stenhugger var i gang med at kløve sten på en mark i Kallerup. Han opdagede runestenen ikke langt fra Roskilde Landevej. Runestenen var del af tre store stensætninger der lå tæt ved hinanden i en fortløbende række.

I 1850 blev stenen flyttet og opstille på hjørnet af Roskildevej og Kallerupvej. Senere igen, i 1921, blev runestenen flyttet til dens nuværende placering ved Ansgarkirken i Hedehusene.

Teksten på stenen: “Hornbores sten, Svides ætling”.

“Gennem store dele af vikingetiden forandrede runerne stort set ikke form, men der er alligevel nogle typografiske træk, som gør, at vi kan adskille de ældste runesten fra de yngste. De ældste runesten i Danmark bører runer, som var i brug før overgangen til den forenklede 16-tegns-futhkark, og dermed må de placeres i tiden før ca. 800, for eksempel Høje Tåstrup-stenen”
(citat: Danmarks Runesten af Lisbeth M. Imer).

Ud over runeteksten ses to skåltegn fra bronzealderen på stenen. Stenen er af granit.

Danske Runeindskrifter: Høje Taastrup-sten

En rundhøj

Ikke langt fra Kallerupstenen finders en gravhøj fra bronzealderen. Højen, Gammelsøhøj, ligger midt inde i byen tæt på togstationen.

Gammelsøhøj blev udgravet af Nationalmuseet i 1934. Under udgravningen fandt man to grave med brændte ben, en stengravskiste og en samling brændte ben og en lille stensat grav.

Rimsø-sten

Rimsø-stenen er en runesten fra slutningen af vikingetiden. Stenen står på en rundhøj ved Rimsø Kirke. Rundhøjen er flad og ikke speciel høj, men vurderet ud fra omkredsen har den været høj engang for længe siden.

Runestenen blev opdaget i kirkens sydmur i 1832. Den blev udtaget af muren i 1875 og rejst på gravhøjen i 1889.

Rimsø-stenen er over 2 meter høj og flad. Runerne er placeret på en ene flade side og på stenens smalsider.

Tekst: “Thore, Enrådes broder, rejste denne sten efter sin moder og … [moderens] død er værst for sønnen.”

Tydningen af runerne tvivlsom. Dele af runerne på bredsiden er beskadiget og en del af teksten mangler pga. et brud på stenen.

Danske Runeindskrifter: Rimsø-sten

3 runesten i Jægerspris

I Jægerspris Slotspark står tre runesten. De er blandt de ældste i landet. Oprindeligt stod runestenene på Fyn, men nu er de at finde ved grevinde Danners gravhøj.

Flemløse-stenen 1

Stenen blev iflg. håndskriftet Fynske Antiquiteter 1606 flyttet til Flemløse kirkegård af sognepræst Thomas Nafnsen, der var sognepræst i Flemøse (Flemløse) 1553-1598 fra en høj “tvært over for Lammemose have”. Stenen blev siden kløvet og indsat i kirkegårdsmuren, men udtaget af Frederik VII i 1842 og ført til Frederiksgave senere i 1854 til Jægerspris. Stenen blev fredet i 1982.

Teksten på stenen: “Efter Roulv står denne sten. Han var {nuRa}-gode, sønnerne satte (den) efter. Åver malede (ristede).”

“Gode” i runeteksten er afledt af ordet gud (om hedenske guder). Det er uklart, om goden har været en religiøs eller verdslig titel.

Danske Runeindskrifter: Flemløse-sten 1

Flemløse-stenen 2

Runestenen er fundet i Flemløse på Fyn ca. 1840. Runestenen kaldes også Voldtofte-stenen fordi den i omtrent 1840 blev fundet foran porten til gården Voldtofte.

Teksten på stenen: Roulv sis.

Betydningen af “sis” kendes ikke.

Danske Runeindskrifter: Titel: Flemløse-sten 2

Sønderby-stenen

Runesten fundet i et gærde i 1809, derefter glemt og genrundet i 1841 og flyttet til Frederiksgave i 1842 og derfra til Jægerspris.

Betydningen af runerne, ᚦᚾᚢᚱᛁᛡᚦ, kendes ikke. Måske er det et personnavn.

Danske Runeindskrifter: Sønderby-sten

Bispegården-sten

Det er nok ikke mange der ved runesten er der – og endnu færre har set den. Men i porten til Bispegården på Nørregade findes en runesten.

Lund-sten 2, eller Bispegården-sten som runestenen også kaldes, blev fundet i det 18. århundrede i Lund. Runerne er fra yngre vikingetid og teksten på stenen lyder: “Toke lod gøre kirken og…”.
Ja, hvad Toke gjorde ud over en kirke finder vi nok aldrig ud af.

I slutningen af 18. århundrede fandt Sjöborg stenen i et gærde ved Södergatan i Lund. Stenen kom til København, da biskop Faxe i Lund forærede den biskop Münter der lod den indmure i porten til bispegården i Nørregade.

Runesten indmuret i gulkalket væg

Stenen er placeret i porten til Bispegården, Nørregade 11.

Danske Runeindskrifter: Lund-sten 2

Kopi af Skardestenen

Mange kender Admiral Gjeddes Gaards hyggelige baggård med gule bindingsværk og den store trætavle med husets historie. I gården står der også en lille runesten.

Runestenen i Admiral Gjeddes Gaard er en kopi af Skardestenen – også kaldet Haddeby-sten 3. Originalen finde på Hedebymuseet.

Runesten foran gul væg

Den originale runesten blev fundet i 1857 ved foden af den ene af to gravhøj som blev kaldet Tvebjerge ved Hedeby i Schleswig. Stenen er fra yngre vikingetid og er dateret til 983-1014 e.v.t.

Indskriften på stene er “Kong Svend satte stenen efter sin hirdmand Skarde, som var draget vesterpå, men nu fandt døden ved Hedeby”.

Den var den tidligere ejer af Admiral Gjeddes Gaard og modstandsmand Steen Hansen (1902-1974) der i sin tid fik kopien af Skardestenen i gave. Under besættelsen var Steen Hansen leder af modstandsgruppen Dannevirke ind til han blev arresteret i december 1943.

Danske Runeindskrifter: Haddeby-sten 3
Modstandsdatabase: Hans Christian Steen Hansen

Admiral Gjeddes Gaard finder du på Store Kannikestræde 10.

Tak til Jeanne Grønbæk/Admiral Gjeddes Gaard for information om runestenen.