Tag-arkiv: runesten

Historie

Runestenen i Bække

Skriv en kommentar

Bække-stenen 1 står i dag ved Søndergade foran Bække Kirke på en gravhøj. Granitstenen er 164 cm høj. Runerne er skrevet i tre lodrette bånd.

Runestenen dukkede op i 1807 da der skulle en ny port i kirkegårdsdiget. Stenen blev placeret på dens nuværende placering i 1923.

Tekst på stenen: “Ravnunge-Tue og Fundin og Gnyple, de tre gjorde Thyras høj.”

Det formodes at den omtalte Thyra er dronning Thyra i Jelling, i så fald er runerne hugget ind i stenen omkring år 925.

“Ravnunge-Tue har været en stormand i vikingetidens Danmark. Hans navn antyder, at han har haft en tilknytning til et sted ved navn Ravninge, og her er det nærliggende at tænke på Ravning Enge ca. 10 km syd for Jelling. Stedet må have haft en central betydning for samlingen af riget i anden halvdel af 900-tallet, idet der omkring 980 blev anlagt en 5 meter bred bro, som strakte sig over mere end 700 meter, et imponerende ingeniørarbejde. Der er ingen indicier, der knytter Ravnunge-Tue til dette brobyggeri, men han må have været en af vikingetidens bedste ingeniører, idet han på en eller to af sine runesten omtaler det at bygge høj. (…)
Når man betragter Ravnunge-Thues runesten i et samlet perspektiv, noterer sig, hvor i landet de er rejst, og sammenholder indskrifterne med de oplysninger, vi har fra skriftlige kilder og andre runesten, så er det nærliggende at tænke på Thyra, Gorms kone, og højene i Jelling.”
(citat: “Danmarks runesten : En fortælling” af Lisbeth M. Imer. Gyldendal, 2016.)

Historie

Klebæk Høje

Skriv en kommentar

Bronzealder møder vikingetiden og køres over af middelalderen.

Klebæk Høje (aka. Bækkemonumentet) ligger nord for Bække. Her er to rundhøje fra bronzealderen, en skibssætning og en runesten fra vikingetiden samt et vognspor fra middelalderen.

De to bronzealderhøje er omtrent 3.000 år gamle.

Nedenfor den største af højene er rejst en 45 meter lang skibssætning med en runesten fra 900-tallet i skibets stævn.

Et hjulspor dateret til middelalderen krydser skibssætningen. Det er Hærvejen der har haft sig forløb her.

Teksten på runestenen: “Ravnunge-Tue gjorde disse kumler efter sin moder Vibrog”.

Skibe var vigtig for folk i vikingetiden – i livet så vel som i døden. Skibssætninger opført på gravene fragtede de døde til dødsriget.

Historie

Års-stenen

Skriv en kommentar

Runesten fra slutningen af vikingetiden. Stenen står på kirkegården i Års i Himmerland.

Stenen er 160 meter høj og den står på en rundhøj ved Års Kirke.

“Omtalt 1654, placeret i våbenhuset i 1838. I dag rejst på en høj vest for kirkens tværskib. Runerne løber på begge sider af stenen.” (citat: Kulturstyrelsen/Kulturarv.dk, 2015)

Teksten på stenen: “Asser satte denne sten efter sin herre Valtoke. Stenen forkynder, at den længe vil stå her; den skal nævne Valtokes varde”.

Det menes, at runestenen er knyttet til Jellingdynastiet.

Historie

Suldrup-runesten

Skriv en kommentar

Suldrup-runesten står udenfor Suldrup Kirkes våbenhuset. Stenen blev fundet i kirkegårdens stendige i 1895.

Runesten er af granit og måler 127 cm i højden. Stenen står på hovedet! Teksten er dateret til år 970 – 1020. Runerne er i dag utydelige og fremsåt tydeligere på ældre fotos af stenen.

Teksten på stenen: “Rysk rejste [denne] [sten efter] sin broder Ufej”.

Historie

Runestenen i Læborg

Skriv en kommentar

På kirkegården ved Læborg Kirke, står en høj runesten.

Runestenen blev fundet i 1600-tallet på en mark omtrent 150 meter nord for kirken, tæt på Hærvejens rute gennem Jylland og omkring 40 kilometer sydvest for Jelling.

Stenen er 2,36 meter høj. Runeskriften er ristet i to lodrette bånd. Runerne er omsluttet af to Thors hamre.

Teksten på stenen: “Tue, Ravns ætling hugge disse runer efter Thyra sin dronning”.

Ravnunge-Tue der nævnes på runesten, er også nævnet på runestenen på Klebæk Høje og på runestenen ved Bække Kirke. Ravnunge-Tue menes at have været lokal stormand med tætte forbindelser til Gorm den Gamle, Thyra og Harald Blåtand.

“En andem mand rejset også en runesten over Thyra, nemlig Ravnunge Tue, som på Læborg-runestenen skriver: Ravnunge Tue huggede disse runer efter Thyra, sin dronning. Han har med andre ord været i hendes følge, og hun har været hans overordnede. Ravnunge Tue har nok været en stormand i Danmark, han rejste flere sten, og hans navn kan have tilknytning til Ravninge Enge ca. kilometer syd for Jelling, hvor Harald lod opføre en stor bro over et vådområde omkring 970. Ravnunge Tue er dermed en mand, der har været centralt placeret i midten af danernes og Gorms regering. På to runesten fortæller Ravnunge, at han hyggede høj, herunder måske Thyras, så han har kunnet mobilisere arbejdskraft til større byggerier. På runestenen Bække 1 står der Ravnunge Tue og Fundie og Gnyple, de tre gjorde Thyras høj.”
(citat: Viking af Jeanette Varberg. Gyldendal, 2019)

Historie

Ragnhilds sten på Nordfyn

Skriv en kommentar

Lidt nordøst for Søndersø ligger Glavendruplunden ved Stenager. Det er en lille lund, med store oplevelser. I lunden findes bl.a. Glavendrup-monumentet fra vikingetiden og to oldtidshøje (Flinthøj og Rævehøj) fra bronzealderen.

Glavendrup-monumentet er en skibssætning med en stor runesten i den ene ende. Runestene var sunket ned i jorden på en høj og blev fundet i 1806. Skibssætningen er omtrent 70 meter lang og 13 meter bred.

Runestenen blev rejst over stormanden Alle i første halvdel af 900-tallet. Af alle kendte runesten i Danmark, er det den med den længste runeinskription:
“Ragnhild satte denne sten efter Alle Sølve, viernes gode, hirdens hæderværdige thegn. Alles sønner gjorde disse kumler efter deres fader og hans kone efter sin mand, men Sote ristede disse runer efter sin drot. Thor vie disse runer. Til en ‘ræte’ vorde den, som [ailti] denne sten eller drager den efter en anden (fjerner den og sætter den som minde over en anden).”

Stenen er undersøgt flere gange, seneste af Erling Albrechtsen i 1958. Ud over de runer Sote ristede er der også skåltegn fra bronzealderen på stenen.

Port af træ.
Indgangsportal til lunden fra parkeringspladsen ved Stenager.
Rundhøj mellem træer.
Rundhøj, dateret 1700 f.v.t – 375 e.v.t.
Sten med runer
Runesten, dateret 750 – 1066 e.v.t.
Sten med runer.
Runesten, dateret 750 – 1066 e.v.t.
Sten med runer.
Runesten, dateret 750 – 1066 e.v.t.
Rundhøj mellem træer.
Runesten, dateret 750 – 1066 e.v.t.
Mobiltelefon med runealfabet og en hånd der rister runer i et stykke træ.
For at løse en geocache skal der ristes runer.
Person fotografere træstykke med runer ved runstenen.
For at løse en geocache i Glavendruplunden skal deres fotograferes en stykke træ med ristede runer.
Fire sten.
En detalje af skibssætningen.

“Ragnhild og hendes mand Alle Sølve kendes ikke fra de skriftlige kilder, men det er tydeligt, at de har haft en fremtrædende plads i deres vikingesamfund. Alle Sølve var viernes gode, det vil sige, at han ledte de store offerhandlinger til gudernes ære, som både kunne foregå i naturen eller ved store offerfester i haller eller templer. Runerne er viet til Thor, så måske var det den gud, som Alle Sølve og Ragnhild foretrak. Alle Sølve var en magtfuld stormand. Han havde en fremtrædende rolle i kongens hird som thegn, og han var Sotes drot, som betyder hersker.”
(citat: Viking : ran, ild og sværd af Jeanette Varberg. Gyldendal, 2019.)

Glavendruplund blev anlagt i 1906 og rummer adskillige mindesten – ud over Ragnhilds runesten er der blandt andet en genforeningssten og en mindesten for befrielsen i 1945.

Danske Runeindskrifter: Glavendrup-sten
VisitNordfyn: Glavendruplunden

Historie

Kallerupstenen og Gammelsøhøj

Skriv en kommentar

I Hedehusene står en af landets ældste runesten; Kallerupstenen.

Kallerupstenen blev fundet i 1827 da en stenhugger var i gang med at kløve sten på en mark i Kallerup. Han opdagede runestenen ikke langt fra Roskilde Landevej. Runestenen var del af tre store stensætninger der lå tæt ved hinanden i en fortløbende række.

I 1850 blev stenen flyttet og opstille på hjørnet af Roskildevej og Kallerupvej. Senere igen, i 1921, blev runestenen flyttet til dens nuværende placering ved Ansgarkirken i Hedehusene.

Teksten på stenen: “Hornbores sten, Svides ætling”.

“Gennem store dele af vikingetiden forandrede runerne stort set ikke form, men der er alligevel nogle typografiske træk, som gør, at vi kan adskille de ældste runesten fra de yngste. De ældste runesten i Danmark bører runer, som var i brug før overgangen til den forenklede 16-tegns-futhkark, og dermed må de placeres i tiden før ca. 800, for eksempel Høje Tåstrup-stenen”
(citat: Danmarks Runesten af Lisbeth M. Imer).

Ud over runeteksten ses to skåltegn fra bronzealderen på stenen. Stenen er af granit.

Danske Runeindskrifter: Høje Taastrup-sten

Runesten på grænplæne foran mur
Runesten, dateret 700-800 e.v.t.
Runesten på grænplæne foran mur
Runesten, dateret 700-800 e.v.t.
Skåltegn og enkelte runer
Runesten, dateret 700-800 e.v.t.
Græsbeklædt rundhøj, bagved ses taget fra en bygning
Rundhøj, dateret 1700 – 1101 f.v.t.
Træ. Rundhøj ved vej.
Rundhøj, dateret 1700 – 1101 f.v.t.
Rundhøj, bagved ses en rødstensvilla
Rundhøj, dateret 1700 – 1101 f.v.t.

En rundhøj

Ikke langt fra Kallerupstenen finders en gravhøj fra bronzealderen. Højen, Gammelsøhøj, ligger midt inde i byen tæt på togstationen.

Gammelsøhøj blev udgravet af Nationalmuseet i 1934. Under udgravningen fandt man to grave med brændte ben, en stengravskiste og en samling brændte ben og en lille stensat grav.

Historie

Rimsø-sten

Skriv en kommentar

Rimsø-stenen er en runesten fra slutningen af vikingetiden. Stenen står på en rundhøj ved Rimsø Kirke. Rundhøjen er flad og ikke speciel høj, men vurderet ud fra omkredsen har den været høj engang for længe siden.

Runestenen blev opdaget i kirkens sydmur i 1832. Den blev udtaget af muren i 1875 og rejst på gravhøjen i 1889.

Runesten foran stråtægt gård
Runesten, dateret 900 – 1020 evt.
Runesten, dateret 900 – 1020 evt.
Runesten, dateret 900 – 1020 evt.

Rimsø-stenen er over 2 meter høj og flad. Runerne er placeret på en ene flade side og på stenens smalsider.

Tekst: “Thore, Enrådes broder, rejste denne sten efter sin moder og … [moderens] død er værst for sønnen.”

Tydningen af runerne tvivlsom. Dele af runerne på bredsiden er beskadiget og en del af teksten mangler pga. et brud på stenen.

Danske Runeindskrifter: Rimsø-sten

Historie

3 runesten i Jægerspris

Skriv en kommentar

I Jægerspris Slotspark står tre runesten. De er blandt de ældste i landet. Oprindeligt stod runestenene på Fyn, men nu er de at finde ved grevinde Danners gravhøj.

Flemløse-stenen 1

Stenen blev iflg. håndskriftet Fynske Antiquiteter 1606 flyttet til Flemløse kirkegård af sognepræst Thomas Nafnsen, der var sognepræst i Flemøse (Flemløse) 1553-1598 fra en høj “tvært over for Lammemose have”. Stenen blev siden kløvet og indsat i kirkegårdsmuren, men udtaget af Frederik VII i 1842 og ført til Frederiksgave senere i 1854 til Jægerspris. Stenen blev fredet i 1982.

Teksten på stenen: “Efter Roulv står denne sten. Han var {nuRa}-gode, sønnerne satte (den) efter. Åver malede (ristede).”

“Gode” i runeteksten er afledt af ordet gud (om hedenske guder). Det er uklart, om goden har været en religiøs eller verdslig titel.

Danske Runeindskrifter: Flemløse-sten 1

Runesten på græsplæne i park.
Runesten, dateret 700 – 800.
Nærbillede af runesten med enkelte runer.
Runesten, dateret 700 – 800.
Runesten foran gravhøj.
Runesten, dateret 700 – 800.
Runesten med teksten Roulv sis
Runesten, dateret 700 – 800.
Runesten på græsplæne i park.
Runesten, dateret 700 – 1100.
Nærbillede af runesten.
Runesten, dateret 700 – 1100.

Flemløse-stenen 2

Runestenen er fundet i Flemløse på Fyn ca. 1840. Runestenen kaldes også Voldtofte-stenen fordi den i omtrent 1840 blev fundet foran porten til gården Voldtofte.

Teksten på stenen: Roulv sis.

Betydningen af “sis” kendes ikke.

Danske Runeindskrifter: Titel: Flemløse-sten 2

Sønderby-stenen

Runesten fundet i et gærde i 1809, derefter glemt og genrundet i 1841 og flyttet til Frederiksgave i 1842 og derfra til Jægerspris.

Betydningen af runerne, ᚦᚾᚢᚱᛁᛡᚦ, kendes ikke. Måske er det et personnavn.

Danske Runeindskrifter: Sønderby-sten