Kategoriarkiv: Historie

Historie

Rokkestenen

Skriv en kommentar

Flot langdysse i Kjeldsvangkilen ved Hillerød: Rokkestenen. Før i tiden kaldtes højen for Kong Kjelds Høj.

Velbevaret langdysse. Det store dæksten til gravkammeret kunne i 1800-tallet rokke – deraf navnet. Dækstenen vejer 12-14 tons. Hele vejen rundt om højen står store randsten. I 1938 blev Rokkestenen restaureret og fredet. Langdyssen er omtrent 35 meter lang og ikke særlig høj.

Syd for Rokkestenen ligger en tilgroet mergelgrav.

En trampesti fører fra Peder Oxes Allé til Rokkestenen. Stien følger et stendige. Det er et gammelt vangedige mellem Hillerødsholm og Favrholm.
Stien finder du nær busstoppestedet Jernaldervejen.

Historie

Kopi af Skardestenen

Skriv en kommentar

Mange kender Admiral Gjeddes Gaards hyggelige baggård med gule bindingsværk og den store trætavle med husets historie. I gården står der også en lille runesten.

Runestenen i Admiral Gjeddes Gaard er en kopi af Skardestenen – også kaldet Haddeby-sten 3. Originalen finde på Hedebymuseet.

Runesten foran gul væg

Den originale runesten blev fundet i 1857 ved foden af den ene af to gravhøj som blev kaldet Tvebjerge ved Hedeby i Schleswig. Stenen er fra yngre vikingetid og er dateret til 983-1014 e.v.t.

Indskriften på stene er “Kong Svend satte stenen efter sin hirdmand Skarde, som var draget vesterpå, men nu fandt døden ved Hedeby”.

Den var den tidligere ejer af Admiral Gjeddes Gaard og modstandsmand Steen Hansen (1902-1974) der i sin tid fik kopien af Skardestenen i gave. Under besættelsen var Steen Hansen leder af modstandsgruppen Dannevirke ind til han blev arresteret i december 1943.

Danske Runeindskrifter: Haddeby-sten 3
Modstandsdatabase: Hans Christian Steen Hansen

Admiral Gjeddes Gaard finder du på Store Kannikestræde 10.

Tak til Jeanne Grønbæk/Admiral Gjeddes Gaard for information om runestenen.

Historie

Skåltegn ved Gurre Sø

Skriv en kommentar

I skoven nord for Gurre Sø findes en sten med skåltegn.

Skåltegn er runde fordybninger indhugget i sten eller klippe. De fleste skåltegn stammer fra bronzealderen. Skåltegn er den almindeligst forekommende helleristning.

Der er flere bud på skåltagnenes betydning. Tegnene er blevet tolket som soltegn, som frugtbarhedssymboler, stjernebilleder med mere.

Stenen finder du på stien mellem parkeringspladsen ved Esrumvej og Gurre Sø.

Historie

Af gravhøjene ved Snoldelev

Skriv en kommentar

Hvad er mere oplagt end at gå på jagt efter oldtidsminder i forbindelse med en vandretur på Gudernes Stræde? På kortet over vandrerute bemærkede jeg en håndfuld kryds, at den slags der markere en rundhøj o.l., nær Snoldelev.

Den første fortidsminde lå en spytklat udenfor bygrænsen nord for Snoldelev. Det tog lidt tid inden det lykkedes at lokalisere fortidsmindet. Det var hegnet ind og der var plantet små juletræer rundt om. Man skulle næste tro, at lodsejeren ønsker at skjule fortidsmindet.

Derfra hvor jeg stod var det svært at se noget, men på kulturarv.dk står der at det er et “Dyssekammer med 5 bæresten og 1 tærskelsten, retning NV-SØ, omgivet af mindre lav høj, mål ca 4×7 m, ca 0,2 m høj. Stenene rager 0,5 m op derover. Ved indgangen ligger enkelte større marksten, rest af indgangssten? Der gror hyldebuske i kamret. Der er anbragt nogle granrafter op ad højsiden, bad ejer fjerne den inden vinter samt ikke pløje for tæt på anlægget. Placeret på ret flad moræne ca 40 m fra markvej og 200 m fra offentlig vej.” Og i 1987 kan det igen noters at der er pløjet “næsten helt ind til kammeret.” Den nationale kulturarv værdsættes øjensynlig ikke meget i Snoldelev.

Syd for Snoldelev, på den anden side af Køgevej ligger Blodhøj – eller rettere Blothøj. Det er en ca. 3.500 år gammel bronzealderhøj.
Blothøj er en af de få bevarede gravhøj i højdedraget ved Snoldelev. De fleste er pløjet ned af landmændene, eller forsvundet p.g.a. bebyggelse og veje.

For at følge Gudernes Stræde går vejen øst ud af Snoldelev af Hastrupvej. Syd for vejen ligger en rundhøj og nord for ligger fem gravhøje, hvoraf det lykkedes at lokalisere de fire. Den sidste gemte sig i lidt skov og krat.

Historie

Oldtidsminder ved Store Rørbæk

1 kommentar

Efter at have skrevet om de fire gravhøje ved Reerslev fik jeg en anbefaling fra min tidligere kollega Karen Sejerøe. Karen bor i Store Rørbæk og hun gjorde opmærksom på flere lokale oldtidsminder, heriblandt Dødningene.

Dødningene er to flotte langhøje syd for Store Rørbæk ved Store Rørbækvej. Det er de sidste to af 50 storstensgrave i området.

Langhøjen længst mod syd har stadig nogle randsten. I krattet bag høje ligger et par større sten. Højen er noget beskadiget, men den tager sig rigtig godt ud mod vejen med en fin række af randsten.

På toppen af den anden langhøj er to dysser. Den ene dysse mangler dækstenen. Langhøjen har enkelte randsten. Dødningene er to seværdige oldtidsminder.

3 oldtidshøje

På den anden side af Frederikssundsvej, ved Lille Rørbækvej ligger Møllehøj. Møllerhøj er en rundhøj med en stor jættestue. Højen blev udgravet i 1707.

Jættestuer er gravanlæg fra bondestenalderen. Håndværkerne har været dygtige og 5000 år efter at Møllehøj er konstrueret, er der stadig tørt inde i jættestuen. Kammeret bestående af 15 bæresten og 4 overliggere.
Møllerhøj blev tidligere kaldt Udleire Steenstue.

100 meter fra Møllehøj ligger en lille langhøj og lidt længer mod nord ses yderligere en rundhøj kaldet Stenshøj.

Jeg havde glemt at få lys med, så optagelsen inde fra Møllejhøj er ikke så god som jeg havde håbet.

Appendix: Karen og Store Rørbæk

Karen Sejerøe havde jeg fornøjelse af at arbejde sammen med gennem en årrække på Københavns Rådhusbibliotek. Hun bor i Store Rørbæk.

I april fortalte Karen om oldtidsfund og lokalområdets kulturhistorie og en fin sti der fører rundt i landskabet omkring Store Rørbæk.
Danmarks Naturfredningsforening Frederikssund: Frisk luft til børn og voksne i en Coronatid – ud på oldtidsstien, der måske forsvinder?

Historie

Af oldtidsminderne på Skjoldungestien

Skriv en kommentar

Skjoldungestien går gennem Nationalpark Skjoldungernes Land der byder på spændende natur, kultur, historie og smukke landskaber. Det er et landskab fyldt med historie, blandt andet den del oldtidsminder. Her nogle eksempler besøgt på en vandretur i maj 2020.

Syvhøje

Trods navnet er der otte tætliggende gravhøje. Højene vurderes at være fra den Yngre Bronzealder eller Ældre Jernalder. Højene ligger i Oren Skov og er fritlagt af skovs ejeren (Ledreborg) i 2011.
Google Maps: 55°35’08.0″N 11°55’31.8″Ø

To høje ved Ledreborg

Ved Ledreborg Slot og Ledreborg Palace Golf Club er der en del oldtidsminder. Disse to findes ved Skottehusvej, på hver sin side af Slangealleen.

Gravhøjen øst for Slangealleen er placeret på en indhegnet mark. Rundhøjen er omtrent 5x30x30 meter og ligger godt 50 meter fra offentlig vej.

Den anden høj i kanten af golfklubens baner og du kan være heldig at finde en golfkugle eller to ved højen.
Google Maps: 55°36’24.97″N 11°56’42.14Ø

Mysselhøj

På vej om Gl. Lejre passere Skjoldungestien Mysselhøj. Fra højen er der udsigt til landskabet omkring Gl. Lejre – Skjoldungernes landskab.
Højen har jævnt rundede sider og en forholdsvis flad top.

Gl. Lejre

Lejre emmer af sagn og myter. Der er en del oldtidsminder i landskabet. En tysk krønike fra 1016 fortælle er Lejre tidligere var hovedstedet i rige. Her mødtes daneren til store blót, hvor man ofrede dyr og mennesker. I nærheden af to store stendynger er der fundet knogler fra svin og okser. Det kan være rester efter de omtalte ofringer.

Oprindelig lå der syv skibssætninger Lejreområdet. Skibssætninger er gravmonumenter over døde, især fra yngre jernalder og vikingetiden – fra år 500 til 1000.

Resterne af en tidligere 100 meter lange skibssætning ses stadig. Der er bevaret 28 sten. Stenene er sat i form af et skib, som har ført de afdøde til dødsriget. I området er der fundet mange grave fra vikingetiden og deres ses også flere rundhøj fra oldtiden.

Dømmeshøj

Nord for Svogerslev ligger Dømmeshøj. Nord for Svogerslev ligger Dømmeshøj. Højens ældste kendte navn Dembningshøy (1600-tallet) bliver normalt tolket som dødningshøj.
Google Maps: 55°38’39.5″N 12°01’16.7″Ø

Historie

8 oldtidshøje ved Solrød

Skriv en kommentar

Nord for Solrød findes 8 rundhøje. Højene ved Solrød er sandsynligvis opført i den ældre bronzealder 1800 – 1000 f.v.t.

Højene ligger på en rækker og det antages at de har fulgt en af bronzealderens veje.

I højene blev både mænd, kvinder og børn begravet. Med sig havde de døde kam, smykker, våben og andre personlige ejendele. Ejendele der afspejlede den afdødes position i det liv der var slut.

Kort over Solrød med de otte gravhøje

Gravhøj 1
Kassemose Høj
Ligger en en offentlig park og er tilgroet.
Google Maps: 55°32’13.1″N 12°11’28.7″Ø

En museal berejsning for Nationalmuseet i 1876 meldte: “En rund Gravhøj beplantet med Træer. Gaardejer Niels Larsen har paa denne Mark for kort siden sløjfet ikke mindre end 4 andre Gravhøje, men kunde ikke give nogen Oplysning om muligen fundne Oldsager. Interesse for sligt syntes kun ringe i Solrød.”

Gravhøj 2
Rundhøj
Google Maps: 55°32’18.6″N 12°11’38.6″Ø

Gravhøj 3
En smuk rund gravhøj.

Gravhøj 4
Skjelhøj
Et stort kileformet område er gravet bort.
Google Maps: 55°32’22.08N 12°11’31.62Ø

Gravhøj 5
Rundhøj
Højen har kantet overflade fra ældre nedgravninger.

Gravhøj 6
Rundhøj

Gravhøj 7
Rundhøj

Gravhøj 8
Rundhøj
Google Maps: 55°32’33.16″N 12°11’42.61″Ø

Historie

Mutter Gribs Hule

Skriv en kommentar

Tæt ved krydset Helsingevej og Enghavevej lægger Mutter Gribs Hule – og herfra er der ikke langt til tre andre oldtidsminder.

Mutter Gribs Hule, en ca. 5.200 år gammel fællesgrav fra bondestenalderen.

Mutter Gribs Hule blev fredet tilbage i 1877. De store dæksten som oprindeligt dannede loft over gangen og gravkammeret var dog fjernet forinden.

Oldtidsmindet blev restaureret i 1990 og stedet står i dag som en velbevaret jættestue, bortset fra de manglende dæksten.
Google Maps: 55°58’48.6″N 12°17’21.4″Ø

Mutter Grib er en sagnfigur af nyere dato. Ifølge den lokale overtro boede der i jættestuen en heks med syv sønner. Heksen Mutter Grib lokkede vejfarende til sig ved at fløjte, hvorefter sønnerne dræbte og udplyndrede dem.

Rundhøj

På den modsatte side af Helsingevej, sådan godt hundrede meter fra Mutter Gribs Hule lægger rundhøj. Der er en sti fra parkeringspladsen.

Det er ikke mere end en halv meter høj og kan nemt misses i det kuperede terræn i Gribskov. Afgravet i top og med ujævne sider.

Ødelagt grav

Ikke langt fra gravhøjen findes et ødelagt gravkammer fra stenalderen
Google Maps: 55°58’44.4″N 12°17’22.9″Ø

Rundhøj

Fra Mutter Gribs Hule er der via Enghavevej cirka 300 meter til en rundhøj.

Velbevaret. 1 randsten ses.
Google Maps: 55°58’37.7″N 12°17’04.7″Ø

Historie

Gravhøje ved Reerslev

Skriv en kommentar

Nær landsbyerne Reerslev og Stærkende i Høje-Taastrup Kommune er der fire gravhøje som er et besøg værd og når du er der, er det nærliggende at vandre videre i Hedeland.

Engang var der 11 høje i området. Alle placeret på højtliggende steder i en forholdsvis lige linje. Men syv af højene er borte og kan ikke ses mere.

Maglehøj

Maglehøj ligger længst mod syd af de fire høje. Sydvest for landsbyen Stærkende.
Google Maps: 5536457°N 1210461°Ø

Maglehøj er en høj på 7 meter og den står flot i landskabet på Hedeland Golfklubs bane. Maglehøj betyder “Den store høj” og den er da også den største af de fire høje ved Reerslev.

Højen menes at være bygget som et gravmonument for en højtstående person fra ældre bronzealder, for omtrent 3500 år siden. Den er beskadiget ved en stor udhuling i østsiden, men er ifølge Skov- og Naturstyrelsen (1988): “Meget seværdig på grund af størrelsen og placeringen højt på bakkekam.”

Fra udgravninger af gravhøje ved arkæologerne, at det var dygtige håndværkere der byggede højene. Rundt om højens fod satte man en kæde af sten. Ved byggeriet af Maglehøj, blev der brugt mere end 700.000 græstørv.

Præstehøj

Ganske tæt på Reerslev og synlig fra Brandhøjgårdvej ligger Præstehøj. Højen er flad på toppen og ikke så høj og prægtig som Maglehøj.

Højen ligger “paa Præstegaardsjorden er en smuk Gravhøj i Form af en afstumpet Kegle. Platauet er fra Øst til Vest 16 Alen, fra Nord til Syd 18 1/2 Alen. Højen er velbevaret og fortjener at fredes.” (citat: Nationalmuseet 1876).

Bavnehøj

Bavnehøj er “Stærkt beskadiget Gravhøj, som nu kaldes Sneglehøj”, da der for faa Aar siden er bleven anlagt en saakaldt Sneglegang paa den. Den synes at være bleven udgravet, men har endnu en anselig Højde ca. 10 Alen.” (citat: Nationalmuseet, 1876)

Jeg synes højen er ganske smuk. Særligt når den ses i distancen fra Tranemosevej og stien ved Flintesø.

Brandhøj

Brandhøj er den af de fire højde der ligger længst mod nord, ganske tæt på stationsbyen Hedehusene.
I toppen ses en stor flad indgravning fra vest.
Google Maps: 55.63821°N 12.18867°Ø

Gammel bondeovertro knytter sig til gravhøjene. Her holdt trolde, elverpiger og nisser til. Og beskadigede man højene, kunne de underjordiske væsner finde på at tage hævn.
Det har desværre ikke forhindret landet bønder i at overpløje en del høje.