Kategoriarkiv: Historie

Historie

Kallerupstenen og Gammelsøhøj

Skriv en kommentar

I Hedehusene står en af landets ældste runesten; Kallerupstenen.

Kallerupstenen blev fundet i 1827 da en stenhugger var i gang med at kløve sten på en mark i Kallerup. Han opdagede runestenen ikke langt fra Roskilde Landevej. Runestenen var del af tre store stensætninger der lå tæt ved hinanden i en fortløbende række.

I 1850 blev stenen flyttet og opstille på hjørnet af Roskildevej og Kallerupvej. Senere igen, i 1921, blev runestenen flyttet til dens nuværende placering ved Ansgarkirken i Hedehusene.

Teksten på stenen: “Hornbores sten, Svides ætling”.

“Gennem store dele af vikingetiden forandrede runerne stort set ikke form, men der er alligevel nogle typografiske træk, som gør, at vi kan adskille de ældste runesten fra de yngste. De ældste runesten i Danmark bører runer, som var i brug før overgangen til den forenklede 16-tegns-futhkark, og dermed må de placeres i tiden før ca. 800, for eksempel Høje Tåstrup-stenen”
(citat: Danmarks Runesten af Lisbeth M. Imer).

Ud over runeteksten ses to skåltegn fra bronzealderen på stenen. Stenen er af granit.

Danske Runeindskrifter: Høje Taastrup-sten

En rundhøj

Ikke langt fra Kallerupstenen finders en gravhøj fra bronzealderen. Højen, Gammelsøhøj, ligger midt inde i byen tæt på togstationen.

Gammelsøhøj blev udgravet af Nationalmuseet i 1934. Under udgravningen fandt man to grave med brændte ben, en stengravskiste og en samling brændte ben og en lille stensat grav.

Historie

Busemarke langdysse

Skriv en kommentar

Busemarke langhøj er omtrent 30 meter lang. På højen er et smalt gravkammer med tre af de oprindelige fire bæresten. Langhøjen er flot med de mange kantsten.

I østenden af højen ligger en væltet hjørnesten med 63 skåltegne – de blev tilføjet gravanlægget i bronzealderen, altså mere end 2000 år efter at langdyssen blev opført.

Langhøjen er fra Tragtbægerkulturen – den tidligste bondestenalder og dermed kulturen som grundlagde landbruget i det er for tiden kaldes Danmark.

“Ifølge ejeren, Olga Hansen (76 år), sagde man, at der brændte lys på højen julenat, og så dansede troldene om dem. I hendes barndom havde en karl skræmt børnene ved at sætte en udhulet roe med lys i på højen julenat, næste jul turde børnene slet ikke gå ud.”
(citat: Skov- og Naturstyrelsen, 1981)

Langhøjen ligger vest for Nøddebjerggård – her er en gårdbutik som også er et besøg værd, hvis ikke for andet, så for en god øl til aftensmaden.

Historie

Stendysserne ved Tustrup

Skriv en kommentar

Ved Hevring Å findes nogle fine monumenter fra Tragtbægerkulturen. Et seværdigt sted i smukke omgivelser.

Tragtbægerkulturen har navn efter periodens tragtformede keramik. Skulle du være i besiddelse af en 50 kr-seddel, kan du se et eksempel tragtbægerkulturens keramik. Motivet på 50 kr-seddel er en gengivelse af Skarpsallingkarret fra Himmerland.

Gravene og kulthuset ved Tustrup blev udgravet af Moesgaard Museum i 1954-1957 og efterfølgende restaureret. Ved Moesgaard Museum findes en rekonstruktion af kulhuset fra Tustrup.

Omkring kulthuset opførte stenalderfolket to runddysser og Østjyllands største jættestue.

Fritstående dyssekammer

Resterne af kammeret fra en rundhøj. Syv bæresten bevaret, hvoraf to i gang. En sten i kammer mangler.

Kulthus

Hustomt efter kulthus med hesteskoformet stensætning Det er det første kulthus der blev udgravet i Danmark. Siden er et lignende anlæg udgravet syd for Ålborg ved Ferslev. I dag kendes omtrent 10 kulthuse i Danmark fra Tragtbægerkulturen.

“Gennem tolkningen af Tustrup-fundet som en kultbygning har det givet arkæologien ny viden om jættestuetidens åndsliv, men det er ikke det eneste. Det store keramikmateriale, der var henstillet i bygningen og var dækket af dens mure, er nemlig det største samlede keramikfund fra stenalderen, så fundet vil ogsåaa kunne blive af væsentlig betydning for vurderingen af jættestuetidens vanskelige kronologiske spørgsmål.”
(citat: Tempelhus fra Stenalderen af P. Kjærum, 1955)

Runddysse

Efter udgravningen i 1950’erne blev de væltede randsten genrejst. I 1994 restaurerede Naturstyrelsen tørmuren mellem randstenene.

Jættestue

Jættestuen, bondestenalderens store fællesgrav, med en knap 10 meter langt gravkammer. Kammeret er bygget af 16 bæresten og 5 dæksten, hvoraf en mangler.

Artikler om Stendysserne ved Tustrup

Storstensgrave ved Tustrup (pdf) af P. Kjærum i Kuml, 1957
Tempelhus fra Stenalderen (pdf) af P. Kjærum i Kuml, 1955

Historie

Rimsø-sten

Skriv en kommentar

Rimsø-stenen er en runesten fra slutningen af vikingetiden. Stenen står på en rundhøj ved Rimsø Kirke. Rundhøjen er flad og ikke speciel høj, men vurderet ud fra omkredsen har den været høj engang for længe siden.

Runestenen blev opdaget i kirkens sydmur i 1832. Den blev udtaget af muren i 1875 og rejst på gravhøjen i 1889.

Rimsø-stenen er over 2 meter høj og flad. Runerne er placeret på en ene flade side og på stenens smalsider.

Tekst: “Thore, Enrådes broder, rejste denne sten efter sin moder og … [moderens] død er værst for sønnen.”

Tydningen af runerne tvivlsom. Dele af runerne på bredsiden er beskadiget og en del af teksten mangler pga. et brud på stenen.

Danske Runeindskrifter: Rimsø-sten

Historie

To rundhøj i Store Dyrehave

Skriv en kommentar

Store Dyrehave ved Hillerød er mest kendt for sit parforcejagtlandskabet med de otte veje der mødes i midten i en stjerneform. Skoven gemmer også to rundhøje fra oldtiden.

Den ene rundhøj ligger ved Skovdam tæt på Isterødvej. Der går en sti tæt forbi højen, men det kræver at du forlader de brede skovveje at finde højen.

Den anden rundhøj ligger i modsatte side af skoven. Tæt ved det sted hvor Tovej rammer Københavnsvej. Den anden rundhøj er ikke så tydelig i landskabet. Jeg havde næppe spottet den i skoven kuperede terræn, hvis ikke jeg vidste højen var der.
Google Maps: 55°54’32.6″N 12°20’50.3″Ø

Historie

Oldtidsminder i Ølstykke Stationsby

Skriv en kommentar

I Ølstykke Stationsby er der tre gravhøje, den ene med en flot jættestue. De ligger alle tre i gåafstand fra S-togstationen.

Hængehøj

Rundhøj ved biblioteket på Rådhus Allé. Rundhøjen er ikke udgravet og er derfor ikke nærmere dateret end oldtiden.

Ved højen er der opsat en genforeningssten med teksten “SØNDERJYLLAND 1864 1920”. Højen ligger på en bakke omgivet af træer og krat. En trappe fører fra vejen op til højen og genforeningsstenen. Stenen blev afsløret på Genforeningsdagen 1920 og er opsat på initiativ fra Ølstykke Sangforening.

Rundhøj på Ørnebjerg

Den næste gravhøj stå også på en bakken, kaldet Ørnebjerg. Du finder den ved Udlejre Kirke.

“Paa Fladen af en høi, beplantet Banke: “Ørnebjerg” med brat Affald til alle Sider ligger en smukt rundet Høi, omtrent 50 Fod i Tværmaal og 6-8 Fod høi. Paa Resten af Bankens Flade ligger en Del store Sten. Paa de runde Sandbanker østlig for Ørnebjerg mindedes man ikke, at der havde ligget Høie.”
(citat: Nationalmuseet, 1875)

Harpagers Høj

Den tredje rundhøj ligger ved Ahornvej. Rundhøjen rummer en imponerende jættestue med 13 bæresten og 3 dæksten samt en gang ind/ud. Højen er omtrent 22 meter i diameter. Rundhøjen blev udgravet i 1834.

Harpagers Høj / Stuehøj blev restaureret af Nationalmuseet i 2006. Under arbejdet fandt man en flintøkse og to flintdolke fra bondestenalderen. Der dukkede også en ragekniv fra bronzealderen frem.

Harpagers Høj er brugt til begravelse af områdets stormænd igennem en lang periode.

Historie

Af oldtidsminderne i Brødeskov

Skriv en kommentar

Brødeskov er en lille, hyggelig skov syd for Hillerød – øst for Nørre Herlev. I skoven er der flere gravhøje fra oldtiden, hvoraf nogle er seværdige.

Pughøj

Pughøj er en velbevaret og flot rundhøj. Højen har givet navn til den nærliggende Pughøjvej. Højen er ikke udgravet, men er formentlig fra bronzealderen.

“Puge” er et gammeldansk ord for overnaturlige væsner. Ifølge lokal overtro bor en nisse i højen.

Dysse i skoven

Lige udenfor indhegningen til Brødeskov Kaserne ved Lundsbjergvej ligger en rundhøj med en smuk dysse. Anlægget er dateret til stenalderen.

I den store dæksten er der en øst-vest-vendt rille.

Inde i skoven

Imellem Pughøj og dyssen ved kaserne findes tre fine rundhøje.

Nord for Holtevej ligger en halvanden meter høj rundhøj med en lavning i top.

Nær t-krydset hvor Mosevej rammer Holtevej findes en rundhøj med en stor sten på toppen.

Ved Mosevej står en to meter høj rundhøj. Højen har et større gravet hul i den ene side.

Ved Hestehavevej

Vest for Hestehavevej findes en rundhøj. Den er ikke stor, men rager omtrent et meter op over terrænet. Højen er synlig fra vejen.

Ved Brødeskovvej

Hvor Mosevej møder Brødeskovvej ligger en klejn rundhøj. Højen raver knap en meter op og synes ikke at så meget.
Google Maps: 55°53’36.6″N 12°18’12.5″Ø

Ikke langt derfra, men på modsatte side af Brødeskovvej ligger en sløjfet stengrav med spredte sten.

Historie

Oldtidshøje i Freerslev Hegn

Skriv en kommentar

I Freerslev Hegn vest for Hillerød er en en rund høj og to langhøje. Den ene er et besøg værd.

Tæt ved t-krydset hvor Mellemkysevej rammer Brændevej ligger en seværdige langhøj med flere store randsten.

Længere mod syd i Snævret findes en rundhøj og langhøj. Rundhøjen er knap synlig i landskabet mens langhøjen er nemmere at lokalisere, da der er nogle spredte randsten.
Google Maps (rundhøjen): 55°54’27.6″N 12°12’56.8″Ø

De to langhøje er fra stenalderen, mens rundhøjen blot er dateret til engang i oldtiden.

Historie

Kongedyssen

Skriv en kommentar

To flotte dysser i den nordligste udkant af Tokkekøb Hegn tæt på Kirkelte, i gåafstand fra parkeringspladsen ved Frederik 7. Vej. Kongedyssen kaldes også Dæmpegårdsdyssen.

Gravmonument fra tidlige bondestenalder. En 45 meter lang og 9 meter bred langhøj med 2 dysser og 51 randsten.

I 1859 foretog Frederiks 7.’s livskytte H. C. Jørgensen en udgravning af den mindste gravkammer – dog uden at finde andet end end enkelte mennesketand.

“På marken vest for gården [Dæmpegård] ligger Dæmpegårdsdyssen eller Kongedyssen som den også kaldes, et 4000 årigt gravsted, opført i den yngre stenalder. Det er en stenomsat langdysse med to gravkamre – for så vidt ligner den mange andre dysser her i landet, men ved sin beliggenhed i skovrydningen indtager den en særstilling. Men sine finbladede birketræer er den en yndefuld majestæt i kanten af den skovkransede ager, og den kønne gule bindingsværksgård er en hyggelig gammel nabo.”
(citat: “Dyssen ved Dæmpegården i Tokkekøb Hegn” af Elise Thorvildsen i: Kultur og folkeminder, årg. 17, 1965.)