Kategoriarkiv: Historie

3 runesten i Jægerspris

I Jægerspris Slotspark står tre runesten. De er blandt de ældste i landet. Oprindeligt stod runestenene på Fyn, men nu er de at finde ved grevinde Danners gravhøj.

Flemløse-stenen 1

Stenen blev iflg. håndskriftet Fynske Antiquiteter 1606 flyttet til Flemløse kirkegård af sognepræst Thomas Nafnsen, der var sognepræst i Flemøse (Flemløse) 1553-1598 fra en høj “tvært over for Lammemose have”. Stenen blev siden kløvet og indsat i kirkegårdsmuren, men udtaget af Frederik VII i 1842 og ført til Frederiksgave senere i 1854 til Jægerspris. Stenen blev fredet i 1982.

Teksten på stenen: “Efter Roulv står denne sten. Han var {nuRa}-gode, sønnerne satte (den) efter. Åver malede (ristede).”

“Gode” i runeteksten er afledt af ordet gud (om hedenske guder). Det er uklart, om goden har været en religiøs eller verdslig titel.

Danske Runeindskrifter: Flemløse-sten 1

Flemløse-stenen 2

Runestenen er fundet i Flemløse på Fyn ca. 1840. Runestenen kaldes også Voldtofte-stenen fordi den i omtrent 1840 blev fundet foran porten til gården Voldtofte.

Teksten på stenen: Roulv sis.

Betydningen af “sis” kendes ikke.

Danske Runeindskrifter: Titel: Flemløse-sten 2

Sønderby-stenen

Runesten fundet i et gærde i 1809, derefter glemt og genrundet i 1841 og flyttet til Frederiksgave i 1842 og derfra til Jægerspris.

Betydningen af runerne, ᚦᚾᚢᚱᛁᛡᚦ, kendes ikke. Måske er det et personnavn.

Danske Runeindskrifter: Sønderby-sten

Rundkørselsrundhøj

Korshøj: I udkanten af Rantzausminde findes en rundhøj, hvorom der er anlagt en rundkørsel.

Det er Danmarks eneste gravhøj der står midt i en rundkørsel. Stentrappen på højen er anlagt sidst i 1940’erne.

Højen er ikke udgravet, men ud fra dens form og størrelse tyder det på, at den er fra ældre bronzealder.

I 1943 noterede Nationalmuseet at: “Gravhøjen beskadiget ved, at et ridehold fra Gymnastikhøjskolen i Ollerup har redet op over den. Klage fra privatperson modtaget via Danmarks Naturfredningsforening. Sagen påtalt over for højskolen.”

Danmarks oldtid

Det var den danske arkæolog Christian Jürgensen Thomsen (1788 – 1865), der opdelte oldtiden i sten-, bronze- og jernalder. Denne simple model med udgangspunkt i råmaterialet til de skærende redskaber, er siden udbygget og fininddelt. I dag ser den nogenlunde ud som nedenfor.

— Stenalderen: 13000 – 1700 f.v.t.
—- Jægerstenalderen: 13000 – 4000 f.v.t.
—— Kongemosekulturen: 6800 – 5400 f.v.t.
—— Ertebøllekulturen: 5400 – 4000 f.v.t.
—- Bondestenalderen: 4000 – 1700 f.v.t.
—— Tragtbægerkulturen: 4000 – 2800 f.v.t.
—— Enkeltgravskulturen: 2800 – 2400 f.v.t.
—— Dolktid: 2400 – 1700 f.v.t.
— Bronzealderen: 1700 – 500 f.v.t.
—- Ældre bronzealder: 1700 – 1100 f.v.t.
—- Yngre bronzealder: 1100 – 500 f.v.t.
— Jernalderen: 500 f.v.t. – 1050 e.v.t
—- Ældre jernalder: 500 f.v.t. – 400 e.v.t.
—— Førromersk jernalder 500 f.v.t. – 0
—— Romersk jernalder 0 – 400 e.v.t.
—- Yngre jernalder 400 – 1050 e.v.t.
—— Germansk jernalder 400 – 750 e.v.t.
—— Vikingetid (Stålalderen) 750 – 1050 e.v.t.

Oldtiden – fra mennesket komme til det der i dag kaldes Danmark og til slutningen af vikingetiden – strækker sig over Danmarkshistoriens længste periode – fra 13000 f.v.t til 1050 e.v.t.

Der er ingen skriftlige kilder fra størstedelen af oldtiden. Beskrivelser af de nordiske folk dukker op i skriftlige kilde i de sidste århundrede af oldtiden.

Vikingetiden er på grænsen til historiske tid hvor begivenheder kendes gennem troværdige skriftlige kilder.

Det meste vi ved om oldtiden ved vi på grund af arkæologerne arbejde.

Links:
Danmarkshistorien.dk: Oldtid, indtil ca. 800
Danmarkshistorien.dk: Vikingetiden, ca. 800-1050
Nationalmuseet: Oldtid (indtil år 1050)

Knoldsborgjættestuerne

Ved Knoldsborg på Horne Land står tre blotlagte jættestuer fra bondestenalderen. To af jættestuer er tilgængelig, men da alle tre ligger på privat grund er der ikke adgang til den tredje jættestue.

Jættestuen længst om vest er ca 7,5 x 7.5 meter og er sat af otte bæresten med tre dæksten.

Den nordligste jættestue består af to bæresten og en dæksten.

Tæt ved jættestuerne fra oldtiden, er der en moderne dysse. Den er sat på den højeste bakke af Knoldsborgs ejer og hans far i 1989. Dyssen kan ses på lang afstand.

Jættestuefuser

Skjerninghøj: Svanninge er kendt for sine bakker, men i landsbyen Svanninge skulle der også være en seværdig jættestue.

Jættestuen, der ligger inde i Skjerninghøj, beskrives på VisitFaaborg som en af “de bedst bevarede jættestuer på Fyn”.
Naturstyrelsen skriver “Jættestuen betegnes som et usædvanlig smukt og helstøbt eksempel på, hvordan en jættestue er bygget op. Slanke personer kan krybe ind i gravkammeret, så husk lommelygten.” Og der er flere rosende omtaler af denne sydfynske perle på Internettet.

Jeg havde husket både kamera og pandelampe. Skuffelsen var stor da jeg endelig stod der ved Skjerninghøj og indgangen var muret til. Et skilt fortalte: “Livsfare – Adgang forbudt”.

Skjerninghøj blev genopdaget i 1812 da lokale bønder pløjede hen over højens top og stødte på nogle store sten. Gravhøjen blev derefter udgravet. Inden i jættestuen fandt man stenalderredskaber, urner med aske og knoglerester.

Gravhøjen fra ca. 3000 f.v.t. Jættestue er ifølge en skilt ved rundhøjen være omtrent 3 x 2 meter.

Højen og jættestuen blev restaureret i 1943.

3 oldtidsminder på Møn

På Møn er der mange flotte fortidsminder. Her er billeder og lidt ord om tre af dem: Klekkendehøj, Kong Askers Høj og Sprovedyssen.

Klekkendehøj

Klekkendehøj er en tvillingejættestue med to sammenbyggede gravkamre med hver sin lange stensatte indgang.

Terrassen, der ses hele vejen rundt langs højens kant er speciel for Klekkendehøj.

Stenalderens dødekult var kompleks. Dysser og jættestuer tjente af og til også som en slags tempel.

Det ene kammer er lukket af, men det er muligt at kigge ind i det lukkede kammer fra det åbne kammer. I det lukkede kammer er der genskab en grav med skelet og gravgaver.

Klekkendehøj blev udgravet i slutningen af 1700-tallet, hvor der bl.a. blev fundet to flintdolke og to lerkar.

Kong Askers Høj

Kong Askers Høj troner højt i det kuperede landskab nær Møns kyst. Min sin 10 meter lange kammer er det en af Danmarks største jættestuer.

Højen er ifølge sagntraditionen gravsted for en lokal konge. Men til fakta. Kong Askers Høj er en usædvanlig stor jættestue fra stenalderen.

“Jættestuens arkitekter havde på forhånd bestemt, hvordan bygningen skulle se ud. Ud over de store, synlige sten indeholder den mange andre elementer: Mellemrummet mellem de store sten er fyldt ud med flade, tilpassede stenfliser, og det store stenkammer er desuden omgivet af en pakning af ler og brændte flintsten, som er skjult i højens jordlag. Alt sammen for at sikre den rette tørre klima inde i gravkammeret, og det har sikret storstensgravens bevaring i årtusinder.
(citat: “Danmarks oldtid i landskabet af Marianne Rasmussen Lindegaard)

Sprovedyssen

Runddysse med jættestue i midten. Jættestuen med 7 bæresten, 2 dæksten. 35 randsten står smukt rund om jættestuen.

Sprovedyssen ligger kun 150 meter fra Kong Askers høj.

“Foran indgangen er der fundet rester af ofrede lerkar efter stenalderbøndernes ritualer. Storstensgravene indgik i hellige ritualer og ceremonier i forbindelse med begravelser, men måske også på andre tidspunkter. Dysserne var en slags hellige “benhuse”. Mange af de skeletfund, der er gjort i forbindelse med storstengravene viser, at menneskeknoglerne er anbragt i en orden – eller rettere uorden – som tyder på, at skeletterne ikke var hele, da de blev begravet. Ligene har tilsyneladende gennemgået forskellige ritualer og processer på andre særlige pladser, inden de blev anbragt i de stenbyggede kamre.”
(citat: “Danmarks oldtid i landskabet af Marianne Rasmussen Lindegaard)

Video

Historien om Den spanske syge

Den spanske syge var en influenzapandemi, der brød du mens 1. Verdenskrig nærmede sig slutning. I årene 1918-1920 døde op mod 50 millioner mennesker. Hans Trier har skrevet en bog om pandemi i Danmark.

Bogen hedder Angst og engle med undertitlen Den spanske syge i Danmark. Den udkom i 2018.

Jeg læser Angst og engle mens jeg er sygemeldt. Jeg havde været syg i en uges tid og venter på svar på corona-test nummer to. Der, hvis den er negativ, er den min billet til en konsultation med min læge.

Forfatteren Hans Trier er tidligere embedslæge. Blandt kilderne inddrager han beretninger fra patienter, deres pårørende og personale. Læseren oplever Den spanske syges rædsler både fra folkets side og fra lægernes og presses synsvinkel.

De mange erindringsglimt fra land og by giver et levende billede at de strabadser almindelige mennesker gennemlevede. Angsten for døden var nærværende.

Det er omtrent 100 år siden Den spanske syge hærgede i Danmark – det med mange døde til følge. Det var en anden pandemi end den corona-pandemi vi er ramt af nu.

Diskussionen om hvordan man skulle undgår smittespredning kan godt kunne minde lidt om den vi har i dag. Men videnskaben et helt andet sted nu. Bare det var vi ved hvad der er årsagen og at vi indenfor en overskuelige fremtid vil finde i vaccine, er en grundlæggende forskel.

Dengang var Bispebjerg Hospital nyt og moderne. Fattigdommen var udbredt. Rindende vand og varme i boligen var ingen selvfølgelighed. Det er god grund til, at værdsætte den velfærd og særligt det velfungerende sundhedsystem mellemliggende generationer har kæmpet sig til.

Den spanske syge kræve omtrent 18.000 liv i Danmark.

Jeg har fået svar på min anden corona-test. Den er negativ. Jeg kan går ned til lægen og få noget virksom medicin. I morgen er jeg klar igen.

Trier, Hans
Angst og engle : Den spanske syge i Danmark. Gad, 2018. ISBN: 978-87-12-05682-9. DK5: 61.612

Vikingernes historie

Vikingerne dukker op og angriber klostret på øen Lindisfarne i 793 og så forsvinder de ud af historien igen med kristendom indtog i Skandinavien. Det er sådan det oftest ser ud i beskrivelserne af vikingetiden. Men der er en historie om tiden inden 793 som er vigtig for forståelsen af vikingerne agerende. Den fortæller Jeanette Varberg.

Vikingerne står på skuldrene af Nordens oldtidsmennesker og deres kultur og religion. Vikingetiden opstår i et uroligt Europa hvor den dominerende magt, Romerriget, er gået i opløsning og har efterladt et kontinent præget af folkevandringer og med et ideologisk pres fra den monoteistiske hvidekrist-religion. Jeanette Varberg formidler på fornemmeste vis historien før vikingerne og beskriver den virkelighed beboerne i Europa levede i.

Der er masser af eksempler på krigere fra Skandinavien der drager ud i Europa inden 793. Det være sig om lejesoldater eller på togter. I 400-tallet invaderede jyder, sakser og anglere f.eks. de britiske øer. Jeanette Varberg har gravet mange eksempler frem.

I slutningen af jernalderen er der flere stærke krigerkonger i Skandinavien. I Uppsala sad sveerne på magten og fra Sjælland dominerede danerne det sydligste Skandinavien. Arkæologiske udgravninger ved Lejre har givet en historiske bundklang til sagnkongerne Skjoldungerne, der alle var efterkommere fra kong Skjold – der var søn af alfaderen Odin.

Arabiske sølvmønter, handel og skibenes teknologiske udvikling var afgørende for skandinavernes succes under omkring overgangen fra jernalder til vikingetiden.

Vikingetidens plyndringer – at gå i viking – sættes ind i en geopolitisk rammer. Det giver meninger i kampen mellem hedningerne mod nord og Karl den Stores kristen imperium.

Vikingetiden

Der findes en del fremstillinger af vikingetiden fra angrebet fra Lindisfarne og frem til vikingetiden bliver til middelalder – hvor vikingetogter bliver til korstoget. Jeg har ikke før læst så grundig gennemgang af de få århundrede som vikingetiden dækker.

Det hele kommer med. Danernes hærgen i Frankerriget. Sveernes handel på floderne i øst, etableringen af Volga-riget og forskellige kontakter til Konstantinopal. Nordmændenes og danskernes togter og invasioner på de britiske øer og opdagelse af nyt land mod vest. Blot for at nævne lidt.

Indflettet i fortællingen om vikingernes agere i verden oplyses læseren om vikingernes religion og kultur, herunder kønsroller.

Vikingetiden er domineret af konflikterne mellem Hvidekrist og de asatro. De kristnes missionshunger var med til at definere konflikter og en kærkomment undskyldning for ekspansionsdrømme for herskerens syd for vikingernes verden.
Hvidekrist vandt, måske nok som en del af et magt strategisk spil, og vikingetogternes blev udskiftet med korstog.

Da først vikingekongernes havde sagt ja til krist var der ingen vej tilbage. Hvor de asatro kunne acceptere variationer i troen og andre guder, er der i kristendommen kun plads til en gud og en sandhed – alt andet skal bekriges.

Bogen

Jeanette Varberg forstå at fange læseren og fodre med hentydninger til hvad der kommer senere, så læseren om muligt ikke stopper op og snupper en serie på Netflix: “I vinteren 841-842 overvintrede vikingerne første gang i Irland. Stedet de valgte, lå strategisk godt på Irlands østkyst tæt på vikingernes lejre i Skotland. Her anlagde de en såkaldt long port. Det var en form for lang bådebro til deres skibe, som samtidig var beskyttet mod angreb som en fæstning. Det skulle senere blive til Dublin. Her kom til at sidde en række vikingekonger, som fik store betydning senere hen.”

Jeanette Varberg skriver læsevenligt og grundigt. Det er tydeligt for lærerne, hvornår teksten bygger på historiske kilde, hvornår den tager udgangspunkt i arkæologiske udgravninger og hvornår det tolkes og gættes – kvalificeret.
Værket er forsynet med litteraturliste, noter og et register.

Hvis du kun skal læse en bog og vikingetiden – så skal det være Jeanette Varbergs Viking.

Varberg, Jeanette
Viking : Ran, ild og sværd. Gyldendal, 2019 (2019). ISBN: 978-87-02-21668-4. DK5: 95.2

Underdyssen

Langhøj med dysse og to blottede dyssekamre ved Kalundborg.

Underdyssen (også kaldet Hundehoved-dyssen er en flot langhøj tæt på Raklev Kirke, men den har stået endnu flottere.
I 1881 noterede Nationalmuseet: “den var velbevaret, indtil Præstegaarden for nogle Aar siden blev ombygget, nu staar kun Randstenene tilbage i Langdyssens n.v. Endeparti. Langdyssens 3 Gravkamre ere bevarede; de ere alle af Kisteform men skævt beliggende for hinanden…”