I dag er det jubilæumsdag. Det er tohundrende gang Leif Skinnerup afvikler Skinnermaraton. Det er mange gange, han er stået tidligt op for at stille depot op og gøre klar til, at vi andre kan få et hak i maratonbæltet. Tak for indsatsen!
Der bliver ikke gjort noget ud af jubilæet til arrangementet. Det bliver end ikke nævnt til den ultrakorte løbsbriefing. “En. Start!”, og så er det af sted.
For mig er det et andendagsmaraton. Jeg starter roligt, så jeg kan mærke hvordan benene og kroppen har det.
På Hjelmestien
Jeg kommer fint rundt på den første omgang og sætter et tempo til en tid lige under de fire timer. Dog med det aber dabei, at hvis det bliver rigtigt varm, skifter jeg til en blanding af løb og gang og så må tiden blive som den bliver.
Temperaturen er stigende og op af formiddagen er det blevet varmt. Dog ikke varmere end at jeg kan holde tempoet hele vejen til mål.
På Skovstien.
Om startstedet
To løbere kan godt diskuterer om Skinnermaraton starter i Greve eller i Ishøj kommune – og begge have ret. Det kræver blot, at de har løbet løbet på forskellige tidspunkter. Første gang jeg løb Skinnermaraton, mødtes vi som i dag ved Klithuset. Men starten var omtrent 300 meter længere oppe ad Hjelmestien – og lige præcis på den anden side af kommunegrænsen. Altså start i Ishøj kommune.
Runden vi dengang løb, var lige godt seks kilometer lang og skulle løbes syv gange. Hvornår det var, at Leif ændrede ruten, erindre jeg ikke. Det er det godt stykke tid siden. Så i de senere år, er løbet startet ved Klithuset i Greve kommune. På en rundstrækning der er lige godt 7 km, så den skal gennemløbes seks gange. Faktisk er den så lige godt 7 km, at den sidste runde er afkortet for at få distancen til at passe. Selv om starten i dag er i Greve kommune, løbes størstedelen af løbet i Ishøj kommune. Men det er en anden snak.
Søndagsmaraton på Ø maratons “Havn og ø”-rute. To gange rundt på en halvmaraton-gps-runde. I modsætning til første gang jeg løb ruten, kom jeg i dag rigtigt rundt på begge omgange.
Onsdag tog jeg ikke hjem efter arbejde. I stedet drog jeg til Amager – og løb øen rundt.
Lønbæk cannonball arrangerede maraton på Amarminoen. Amarminoen er en 27 km lang vandrerute. Vandreruten starter ved DR Byen og slutter i Dragør – eller omvendt alt efter hvor du starter.
Amarminoen passerer undervejs Sydvestpynten, Pinseskove og Amager Fælled. Som de fleste ved, er 27 km ikke nok til et maraton. Derfor har Lønbæk cannonball tilføjet ruten et stræk fra DR Byen via Amager Strandpark til Dragør. Med den tur er der kilometer nok til at maraton. Forlængelsen ændrer ruten fra en A til B-rute til en runde med start og mål samme sted.
Amarminostenen.
Amarminoen blev indviet 9. oktober 2020, hvor borgmestrene fra både Tårnby og Dragør var mødt op. Onsdag var der ikke så prominente gæster. Vi var blot en lille flok løbere med lyst til nogle kilometer i benene.
Vejret var ikke det bedste. Det regnede da jeg ankom til DR Byen med metro. Der var lidt tid til start og jeg blev i læ på stationen. Heldigvis stilnede regnen af og jeg kunne gå ned til mødestedet uden at blive våd. Den medbragte regnjakke kom ikke op af løbevesten på noget tidspunkt. Til gengæld tittede solen frem undervejs.
Byløb i Sundby.
Thomas forklarede lidt om rundstrækningen. Kort inden start gik vi fra metrostationen over på Amager Fælled, hvor der var start en par hundrede meter fra Amaminostenen, som markerer Amarminoens start/mål-sted ved DR Byen.
Som skrevet skulle vi en tur omkring Amager Strandpark, inden vi løb Amarminoen fra Dragør til DR Byen. Derfor passerede vi kort efter start Amarminostenen. Vi fortsatte forbi DR Koncerthuset og løb op til Njalsgade, hvor vi drejede til højre – i retning om stranden. De første kilometer var byløb, med lyskryds, masser af fodgængere og cyklister. Det hørte op, da vi ramte Amager Strandpark.
Fyrtårnet i Dragør.
Vi løb hele vejen gennem Amager Strandpark fra nord mod syd ad den hårde betonsti. Nu skriver jeg “vi”, men vi var allerede her så spredte, at jeg løb alene, godt nok med løbsarrangøreren Thomas Lønbæk ikke langt efter.
Jeg fortsatte syd på forbi Den blå planet og over Øresundsmotorvejen. Herefter kom dagens kedeligste strækning. Kystvejen udenom lufthavnen. Nu er det jo nærmeste en sightseeing tur Amager rundt, og på sådan én er Københavns Lufthavn nærmest obligatorisk.
Alting har en ende og det havde turen ad Kystvejen også. Dragør. En idyllisk lille by i den fjerne ende af Amager. Her løb jeg lang kysten ad en grussti. Det var dejligt med et skifte fra beton og asfalt til et blødere underlag. Nær Dragør Badehotel passerede vi den Amaminosten, der markerer start/mål på vandreruten i Dragør. Herfra er ruten markeret, men jeg løb hele vejen efter den gpx-rute, som jeg havde uploadet til mit løbeur.
Strandtur med sand under skoene.
Vi havde fået at vide, at ved Dragør Fort var der mulighed for at få fyldt vandflasker op. Det var en lummer sommeraften, så ekstra vand havde jeg brug for. Jeg havde dog ikke hørt ordentlig efter til briefingen og løb helt ind på fortet for at finde en vandhane. Der fandt jeg ingen vandhane, men tilbage på ruten fandt jeg vandhanen. Knap 30 meter efter det sted, hvor jeg var drejet af, for at løbe ind på Dragør Fort. Ren bonus: Jeg fik set fortet og jeg fik ekstra meter.
Efter Dragør var der dømt strandløb med sand. Her valgte jeg at gå og med det sløve standtempo og turen ind på Dragør Fort, var jeg endt som en af de bagerste af deltagerne.
Det formodes, at frøene til birketræerne på Amager er blæst over fra Sverige.
Sand blev til grussti og satte jeg atter i løb. Jeg kom syd om Søvang og nærmede mig et landskab, hvor jeg har løbet før: Kongelunden Sydvestpynten og derefter Pinseskoven. Ved Kongelundsfortet benyttede jeg igen den offentlige adgang til en vandhane og fyldte mine vandflasker med frisk vand.
I Pinseskoven fik jeg hentet nogle af de andre deltagere. Hilste venligt og fortsatte mod Kalvebod Fælled. Det var først her, i det åbne landskab på Kalvebod Fælled, at jeg bemærkede vinden.
I Pinseskoven.
Efter Kalvebod Fælled kom asfalten tilbage i form af Dæmningsvej. Ruten havde dog en afstikke op gennem Byskoven, hvor underlaget var grus. Videre ad Dæmningsvej til Vejlands Allé som vi passerede under.
Jeg løb videre rundt om motorcrossbanen og op på bakken ved Sønderbro Haveforening. En bakke, som os der har løbet Toppen af Nokken, kender gangske godt. Fra bakken er der en flot udsigt.
Fra bakketoppen var der kun et nedløb og en tur over Amager Fælled tilbage. inden jeg var retur ved DR Byen – og i mål.
Udsigt til Ørestad.
En fed løbeoplevelse rigere. Gpx-løb kan noget, specielt på de lange rundstrækninger hvor deltagerne kan kommer langt omkring. En fed måde at kommer på sightseeing. Tak til Thomas for et fint low key-arrangement og en oplevelsesrig løbetur.
Da jeg løb et gpx-løb i Helsingør koksede det i kommunikationen mellem mig og mit løbeur. Fredag efter fyraften prøvede jeg igen. Det var da Ø maraton inviterede til løb på en halvmaraton-gpx-rundstrækningen med start/mål ved Hekla Park – med start 16:00.
Ruten var en rundtur, hvor vi først skulle en tur omkring Københavns Havn, hvor vi løb på Islands Brygge siden – helt ud til Inderhavnsbroen. Vi skulle passere over boren og løbe retur på Sjællands-siden, ned til Fisketorvet.
Fra Fisketorvet skulle vi over Bryggebroen, gennem Nokken og videre hen over fælleden til Ørestad. Vi skulle rundt om Ørestad ad Kalvebod Sti og løbe mod nord ad stien mellem Ørestad og haveforeningerne. Ved Vejlands Allé skulle vi krydse gennem Ørestad og løbe retur til start ved Hekla Park.
Jeg endte i en lille gruppe på tre løbere. Lad os bare sige, at vi ikke var helt skarpe på det der gpx-halløj. På første omgang koksede vi rundt kort efter start og endte med at løbe den gale vej rundt – altså ud om Ørestaden først og mod løbsretningen!
På anden omgang gik det betydelig bedre med navigationen. Vi fik et par kilometer ekstra, men jeg tænker, at næste gang jeg løber gpx-løb, så er den der.
Jeg kom rundt på dagens maraton i en tid lidt under fire timer. Der var tid til et toiletbesøg på Ringsted Bibliotek og til uforvarende at få provokeret den lokal pushertype ved Købmanden på Rønnedevej.
Det er anden gang jeg deltager i Lisbeth Olsens cannonball-arrangement “Runden maraton”. Første gang løb vi én omgang, så var der til et maraton. I dag skal vi to gange rundt for at få kilometer til et maraton.
Runden er et halvmaraton, der starter og slutter i Hellebo Park. Der er masser af kilometer i skov og ude på landet, men turen byder også på by og en smut omkring Kronborg og gennem Helsingør Ferieby. Første omgang løbes mod uret, anden omgang med uret.
Løbet er et gpx-løb. Det er ikke min favoritdisciplin, men det går fint de første fem til seks kilometer. Så kokser uret. Det holder op med at fortælle, hvornår jeg skal dreje og uret holder op med at vise ruten. Heldigvis løber jeg i en lille, hyggelig gruppe, hvor der er et par stykker, der har styr på gpx-vejvisningen. Og jeg kan følge med gruppen hele vejen rundt på begge omgange.
I dag holdt Maraton PopUp løb i Rødovre. Vi var flere, der mødte op for at få hakket kommunen af på kommunebingopladen – og Søren Kuhlmann kom for at fuldføre sit projekt med et maraton i hver af landet kommuner.
Vi var ikke mange, men det var gode folk, der var kommet til Vestegnen. Efter et kort morgenmøde blev løbet sat i gang på parkeringspladsen ved Tømmer Jim Jessens Park.
Friske ben på den første kilometer.
Vi løb ud til Voldstien og løb mod nord langs Vestvolden. Vi krydsede voldgraven via Ejby Bro og fortsatte over den buede bro over Motorring 3. Nu havde vi forladt Rødovre kommune og fortsatte i Glostrup kommune.
Vi rundede hestefolden ved Hvissingestenen og fortsatte mod syd ad stien på støjvolden langs Motorring 3. Få 100 meter inden Roskildevej krydsede vi igen Motorring 3. Vi entrerede igen Rødovre kommune og løb lidt på stien langs Vestvoldens voldgrav. Ved Roskildevej drejede vi omkring og løb tilbage mod startstedet.
Kort inden vi er retur på parkeringspladsen, runder vi trolden Sovende Louis, der nu sover på en bakke mellem små træer og krat. Mon trolden sover tømmermændene ud efter en fest?
For at få kilometer nok til et maraton måtte jeg 5 gange rundt.
Får på Vestvolden.
Efter løbet var der hygge på parkeringspladsen ved Tømmer Jim Jessens Park. Vi fejrede Søren Kuhlmanns flotte præstation og så kom Ulrik Pihl med en overraskelse: Med dagens maraton rundede Steen Christesen 500 maraton!
Således blev det ikke kun en fest for en fynbo, men også en fest for en jyde. Et stort tillykke til både Steen og Søren.
To seje maratonløbere.
Fortællingen om trolden Sovende Louis
I en tid for længe siden, da Rødovre var langt uden på landet udenfor København, boede en mægtig trold ved navn Sovende Louis her.
Sovende Louis var kendt for sin evne til at falde i dyb søvn i mange hundrede år, kun for at vågne op, når musikerne lavede for meget larm. Når han vågnede, var hans vrede frygtindgydende, og hans dybe brøl kunne høres over hele Østsjælland.
Sovende Louis. En af Thomas Dambos trolde.
I gammel tid boede Sovende Louis i en kæmpemæssig hule under det gamle egetræer ved Valdöigård. En dag vandrede Kandis på turné og lavede en vældig larm på Roskildevej.
Troldens øjne åbnede sig langsomt, og han rejste sig med et brøl, der fik jorden til at ryste. “Hvem har vækket mig?” brølede Sovende Louis. Han så de angstblege musikere, der var forenede i skræk. Og kort efter var Johnny, Jens Erik, Ole, Mads og Frank alle ædt med hud og ben.
Mæt og veltilfred faldt Sovende Louis igen i søvn.
Efter århundreder i ro var Louis hule groet til med slyngplanter og mos. Ingen turde nærme sig stedet. En forårsdag ville Cut’N’Move byde op til dans på Vestegnen. Knap var musikken startet, inden jorden skælvede og Sovende Louis brølede: “Hvem har vækket mig?”
Så var den musikkomsammen slut. Jørn, Per, Zipp og Zindy fylde godt i Sovende Louis behårede mave og trolden fandt igen ro i lang tid.
Hvissingestenen. Sjællands største sten, der vejer omkring 130 tons.
En tidlig søndag morgen lød et brød ud over Rødovre og omegn. Brølet fik kirkegængerne til at skælve og de flygtede om på den anden siden af Damhussøen til Vanløse.
Det var Mathias Lillmåns der råbte “Solsagan” i gang. Nu skulle der festes på Vestegnen. Kort efter lød et endnu højere brøl. Det var Sovende Louis der brølede: “Hvem har vækket mig?”
Knap var Sovende Louis vågnet før trolden kom i festhumør. Sovende Louis lyst til dans i moshpitten til finske Finntroll’s sortnede folkemetal var stor. En fest, der varede i 7 uger og 13 timer, startede.
Godtfolk fra hovedstaden kom for at feste med. De medbragte telte, så de kunne snuppe en lur ind i mellem. Derfor er der den dag i dag en campingplads i Rødovre.
