Kokkedal. 31. oktober 2025.
Resultat
- Distance: maraton
- Tid: 04:21:03
- Tempo: 06:11 min/km
- Hastighed: 9,7 km/t
Gert, der arrangerer Kokkedal maraton, er typen der gør noget ud af det, når han laver temaløb. Derfor har jeg længe ønske at løbe med til Kokkedal maratons Halloween-løb – og i år kunne det lade sig gøre.
Jeg mødte op lettere udklædt. Der var der ikke andre løbere der var, men så var det godt, at de lokal børn var med på legen.
Løbet blev afviklet på en 7,1 km rundstrækning, og der er vist noget med, at Gert ikke er fan af lange, lige strækninger. Dem var der ingen af. Jeg tror det er den med snoede og kringlede rundstrækning jeg har løbet cannonball på.
Markeringen blev lavet live, alt imens vi løb første omgang. Der var flere, som har ruten på uret. Så vi kom rundt uden de store fejl.
Jeg havde en lidt træt dag, men kom stille og roligt rundt på de seks omgang – ind i mellem jagtet af zombier i skoven mellem Skovbrynet og Kokkedal Station. Men heldigvis var de langsommere end mig.
I see dead people
En minigyser: Allerede på første omgang trængte tusmørket sig på og pandelamperne blev fundet frem første gang løberne var i depot.
Luften var tyk af den fugtige duft af efterårsløv og en uforklarlig, svag lugt af råden kød. Gert var en erfaren maratonløber, men selv han mærkede et sug i maven, da han spændte sin pandelampe fast.
Alt forløb roligt. På stierne gik mostreudklædte børn og ansigtmalede zombier. Men var de alle menneskelige. Som omgange svandt, blev der færre folk på vejen og stier. Kim og Maia var løbet fra Gert, og Sune forsvandt i mørket på næstsidste omgang.
Sidste omgang. Gert var alene. Lyset fra hans pandelampe skar skarpt gennem mørket, men syntes at blive opslugt i skovens mørke. Han øgede tempoet, lyden af hans regelmæssige fodtrin, de eneste, der brød stilheden. Pludselig, da han drejede om et hjørne i den sortnede skov, bremsede han brat.
Langs stien stod de. En hel række løbere, alle iklædt falmede sportstøjer. De stod helt stille, stirrende ud i mørket med tomme, mælkehvide øjne. En kvalmende erkendelse ramte Gert, en sætning, han kun havde kendt film, men nu var hans virkelighed:
I see dead people!
De var de forsvundne sjæle. Løberen, der aldrig nåede i mål på de tidligere cannonball løb, Gert havde arrangeret i Kokkedal. Deres ansigter var blege, dækket af mørk jord og træk af evig udmattelse.
Gert ville vende om og flygte, men hans muskler nægtede at adlyde. Hans pandelampe faldt på den nærmeste løber. Hans krop var tynd, skrøbelig, og hans tøj var revet itu.
Pludselig løftede løberen en hånd – en knoklet, jordfarvet hånd – og pegede ned ad stien, som udstak han en rute.
“Du skal med,” hviskede den kolde luft, der strømmede fra hans læber. Lyden var som sand, der raslede. “Du skal fuldføre løbet… for os. Evigt venter målstregen.”
Skrækslagen indså Gert, at han ikke var ude på et almindeligt cannonball. Han var i gang med deres evige løb. Han følte et usynligt skub i ryggen og begyndte at løbe igen, nu jaget han ikke tiden, men blev selv jagtet af tavse, døde løbere. Han mærkede deres isnende åndedræt tæt bag sig i den sorte nat.
Gerts pandelampe flimrede, som om den var ved at give op, og for hvert skridt mærkede Gert, at kulden fra de døde løbere blev en del af ham selv. Målet var ikke en medalje; målet var at undgå at blive en del af spøgelserne på stien, der aldrig ville finde hvile.
—
Kokkedal maraton – Halloween, I see dead people
- Arrangør: Gert Jensen
- Land: Danmark
- Start: Skovbrynet, Kokkedal
- Distance: maraton, halvmaraton, runder af 7,1 km
- Underlag: asfalt, grus, jord
- Deltagerantal: 18
- Sko: Adidas Ultraboost Light
