Tag-arkiv: maraton

Hvalsø cannonball : maraton og frikadeller

Hvalsø. 11. april 2026.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:41:44
  • Tempo: 05:15 min/km
  • Hastighed: 11,4 km/t

Løbsoversigt : maraton

Efter en tur i Køge, er Hvalsø cannonball kommet hjem – eller næsten hjem. Vanligt afvikles Hvalsø cannonball i Bidstrup Skovene og med start nær parkeringspladsen ved skovkanten på Skovvej. I anledning af at Morten Brogaard løber sit maraton nummer 100, er starten rykket op i byen til Hvalsø Kulturhus. Og så er der frikadeller, kartoffelsalat og kransekage efter løbet.

Der er en fin bus- og togforbindelse mellem Ishøj og Hvalsø. Altså hvis morgenbussen (400S) kommer til tiden. Det gør den ikke. Der er ingen morgentrafik af betydning, så det kan vel kun være fordi chaufføren har sovet over sig. Mere end 10 minutter efter køreplanen kommer vi af sted fra Ishøj Station. Jeg skriver vi, fordi Ole var Vallensbæk er kommet med Letbanen for at tage samme vej til Hvalsø.

Dagen starter med tåge og lave temperaturer. Men solen brænder tågen af og så bliver det hæderligt løbevejr.

Der er fem minutter mellem bussen ankomst og togets afgang mod Halvsø på Høje Taastrup Station, så vi er på røven. Vi tjekker deltagerlisten for folk vi ved der har adresses på Vestegnen og går i gang med at ringe rundt. Efter flere forsøg lykkedes det at finde én der har plads i bilen og som kan svinge forbi Høje Taastrup Station og samle os op.

Løbet

I følge den oprindelige rejseplan skulle vi ankommer i god tid inden start. Nu ankommer vi samtidig med at dagens hovedperson og løbsarrangør Morten Brogaard starter løbsbriefingen. Utrolig nok, når jeg at gøre mig klar og komme på toilettet inden der er afgang fra Kulturhuset i Hvalsø.

Vi skal løbe en rundstrækning på syv komma en sjat kilometer og for at nå maratondistancen, skal vi rundt seks gange. Andre “nøjes” med tre runder og et halvmaraton, men de starter en time efter os der løber den hele.

Starten af rundstrækningen er byløb, primært på veje og asfalterede cykelstier. Vi kommer ud af byen ad Roskildevej, som vi lidt efter forlader ad en sti mellem to marker – med retning mod Bidstrup Skovene.

Hygge i skoven.

Efter omtrent 2,5 kilometer rammer vi skoven. Vi er nu langt væk af asfalt og anden unødig hård vejbelægning. Det er en fin tur gennem skoven. Noget at tiden løber vi på skovveje, men Morten har også fundet nogle lækre etsporstier til os. Ren forkælelse.

Alt godt har som bekendt en slutning. Efter seks kilometer rammer er vi ude af skoven og rammer asfaltvejen igen. Denne gang i form at Ny Ringstedvej. Som du måske kan regne ud, er resten af rundstrækningen byløb. Ved Kulturhuset er der en velassorteret buffet.

For hver runde skifter vi retninger, så fra fra runde to til målgang er der masser af hilsen på.

100 af de hele

Jeg sætter lidt tempo på i dag, så jeg kan nå i bad inden Morten Brogaards målgang. Jeg når også at spise frikadeller og kartoffelsalat. Jeg når at spise kage med kaffe, og at drikke lidt mere kaffe, inden Morten når rundt seks gange, så han kan hakke maraton nummer 100 af.

Mortens målgang.

I mål kommer han selvfølgelig. Til velfortjente klapsalver. Efter at Morten har sundet sig lidt, er det tid til taler. Først én lokal løber der fortæller lidt om deres særlige løbefællesskab, hvor man skal være med lem for at være med. Derefter den obligatoriske tale fra en repræsentant fra Klub 100 og endeligt taler en rørt Morten selv.

Ifølge den officielle statistik har Morten løbet ét ultraløb og 311 halvmaraton. Han har gennemført 11 maraton på en tid under fire timer og 163 af Mortens halvmaraton, er gennemført på en tid under to timer. Bedste maratontid er pt.: 03:46:18.

Morten Brogaard har desuden løbet alle veje og gader fra ende til anden i Lejre kommune. Dem er der 583,55 kilometer af i kommunen, fordelt på 773 veje og gader.

Dagens medalje.


Hvalsø cannonball # 69 – Morten nr. 100

  • Arrangører: Hvalsø løbeklub v. Morten Brogaard Jakobsen
  • Land: Danmark
  • Start: Hvalsø Kulturhus, Skolevej
  • Distance: maraton, halvmaraton, runder á 7,1 km
  • Underlag: asfalt, grus, jord
  • Deltagerantal: 180
  • Sko: Brooks Glycerin 21

Hvalsø Cannonball

Ø maraton

Klampenborg. 28. marts 2026.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:40:31
  • Tempo: 05:14 min/km
  • Hastighed: 11,5 km/t

Løbsoversigt : maraton

Vildthusvej.


Ø maraton # 189 – tur til Korsbæk

  • Arrangører: Henriette Lisse
  • Land: Danmark
  • Start: Sauntesvej Parking, Klampenborg
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: asfalt, grus
  • Deltagerantal: 48
  • Sko: Brooks Glycerin 21

Ø maraton

Maraton PopUp : ny Glostrup-rute

Glostrup. 21. marts 2026.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:44:17
  • Tempo: 05:19 min/km
  • Hastighed: 11,3 km/t

Løbsoversigt : maraton

Jeg har været her før, ved Ejby Shelter og sidst løb jeg også Maraton Popup. Men ud over startstedet, er det en ny rute, vi skal ud på.

Noget er dog som det oftest er. Vi skal løbe 6 runder på en 7,1 km lang rundstrækning. Det er også en flok af de sædvanlige løbetosser, der er mødt op for at løbe et maraton eller et halvt.

Til løbsbriefingen får vi at vide, at vi skal følge hvide pile på jorden for at finde rundet. Så stiller vi op til startfoto og derefter får vi lov at løbe.

Ruten starter med en 270° tur rundt om afkørsel 1 Ejby, der forbinder Frederikssundmotorvejen og Nordre Ringvej (O3). Underlaget skiftet fra undervejs fra asfalt til skovvej.

Vi fortsætter ad skovvejen langs Frederikssundmotorvejen, krydser Oxbjergvej og fortsætter forbi Hvissingestenen, der måske er Sjællands største sten. Stor er stenen i hvert tilfælde.

Jeg er i selskab med Kim Gjetting på første runde og vi konstatere, at vi løber på lidt af Maraton PopUps Rødovre-rundstrækning. Vi passere Parcelgårdens Rideskole og løber videre ad asfaltstien på bysiden af jordvolden langs Motorring 3.

Galanthus nivalis.

Vi drejer fra stien langs jordvolden og fortsætter på Bystien og konstaterer at vi nu løber lidt af Vestegnsruten.

Vi kommer tilbage til Oxbjergvej, der godt nok her hedder Birkeskoven. Vi løber lidt nordpå ad vejen, indtil vi drejer til venstre ad Lundshedevej. Igen et skifte fra asfalt til skovvej. Ikke længe efter rammer vi udløbsstrækningen ved Hestebroen og løber herfra samme vej til start/depot/mål som vi løb ud.

Det er en rigtig Vestegnsrundstrækning, hvor vi på store dele af turen løber langt motorveje – og samtidig løber i grønne områder med skov. Det eneste, der mangler for at sætte prikken over i, er en betonblok fra byggeboomet i 1960’erne og 1970’erne.

Skulle spise en skovsnegl for at blive en del af flokken, så jeg fortsatte alene.

Efter første runde kommer jeg til at løbe alene. Det er fint, for jeg har glemt at få festblæren med og må stoppe flere gange og lade vandet. Halvvejs gennem løbet kommer der ro på blæren og jeg kan løbe uforstyrret. På de sidste 15 km sætter jeg tempoet en μ op.


Maraton PopUp # 85 – Glostrup

  • Arrangør: Henrik Birkedal Hansen
  • Land: Danmark
  • Start: Ejby Shelter
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: asfalt, grus, jord
  • Deltagerantal: 34
  • Sko: Brooks Glycerin 21

Maraton PopUp

Lønbæk cannonball : for tiende gang

Bagsværd. 7. marts 2026.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:49:59
  • Tempo: 05:27 min/km
  • Hastighed: 11 km/t

Løbsoversigt : maraton

Så er jeg tilbage ved Bagsværd Sø. Her har jeg været nogle gange før for at løb – én enkelt gang med Lønbæk cannonball. Den dag løb vi søen rundt. Det gør vi ikke i dag.

Lønbæk har ændret rute, så vi løber langs søens sydlige bred. Fra startstedet løber vi ud til Radiomarken, der består af en ellesump og en tør del med overdrevsnatur. Vi løber rundt om Radiomarken og retur samme vej som vi kom ud.

Morgenmøde ved Bagsværd Sø.

Det er en af de dage, hvor jeg skal seks gange rundt på rundstrækningen for at have kilometer nok til et maraton. Vi starter i frostvejr og stien vi løber på er hård. Temperaturen stiger og stierne bliver smattede og bløde.

Efter tre timer, niogfyrre minutter og nioghalvtreds sekunder er jeg færdig. Det er blevet så varmt, at vi kan blive i målområdet og hygge lidt, inden turen går hjemad.

10. gang

I dag er det 10. gang jeg deltager i et Lønbæk cannonball-løb.

Lønbæk cannonball (LNBK) er et af de cannonball-løb, der benytter flere forskellige ruter. Engang var arrangementet så langt væk som Herning, men de fleste løbsarrangementer er i Øst- og Nordsjælland. Jeg har ikke været med alle de steder, hvor Lønbæk cannonbal har været. I dag er det anden gang jeg er med i Gladsaxe – dog på en lidt ændret rute. Jeg har desuden løbet LNBK-løb i Hundested, Borup, Gentofte, Kystagerparken og ved Lynghøjsøerne og på Amarminoen.

Nok er det forår, men der er stadig frost i jorden og is på søen.

Antallet af deltagere har svinget fra et par håndfulde til omkring 100. Løbet på Amarminoen er et gpx-løb og adskiller sig fra de øvrige arrangementer. Ud over at være et gpx-løb, er det også en lang runde på 42,195 km, hvor de sidste 26 km er på Amarminoen. De øvrige løb er rundeløb, typisk med runder på 7,1 km, og fint markeret med små flag.

Der er som regel fine depoter ved arrangementerne – igen så adskiller Amarmino-løbet sig, da deltagerne her er selvforsynende. Det er en god ide, at læse på løbsbeskrivelsen inden du møder op, så de forventninger er afstemte med de faktiske forhold.

Sumpen. Der skal vi ikke ud.

Datoer og tider for de 10 Lønbæk cannonball

  • 13.04. 2024: 03:54:43 – Bagsværd Sø
  • 20.05. 2024: 04:13:39 – Lynghøjsøerne
  • 10.07. 2024: 04:33:01 – Amarmino
  • 07.08. 2024: 04:22:19 – Amarmino
  • 17.11. 2024: 03:46:04 – Kystagerparken
  • 09.06. 2025: 04:25:39 – Lynghøjsøerne
  • 02.08. 2025: 03:56:26 – Gentofte
  • 30.08. 2025: 04:11:06 – Borup
  • 27.12. 2025: 05:03:00 – Halsnæs [50 km]
  • 07.03. 2026: 03:49:59 – Bagsværd Sø

Appendix: WMMR

Den årlige Verdensranglisten (World MegaMarathon Ranking – WMMR) er offentligjort.

Jeg er rykket fra en 816.-plads til 683.-plads. Det med 413 maraton/ultraløb registret pr. 31. december 2025. 683.-pladsen deles i øvrigt med Sergio Tampieri fra Italien og Gerhard Reinhard-Miltz fra Schweiz.

Der er 1.391 registrere løbere fra 36 lande på listen. Af dem er 239 kvinder og 1.153 mænd. I toppen af listen er der ikke de store ændringer. Det er stadig tyske Christian Hottas der ligger nummer ét, nu med 3.386 maraton/ultraløb og bedst placerede kvinde er Sigrid Eichner med 2.425 maraton/ultraløb.

Bedst placerede dansker er fortsat Ulrik Pihl med 1.373 maraton/ultraløb, efterfulgt af Aneste Fredskov med 1.155 maraton/ultraløb. Der er 76 løbere som har rundet de 1.000 maraton/ultraløb.

Højt humør ude på rundstrækningen.

Danmark er i øvrigt det landet med femte flest registrerede løbere på listen.

Top fem over lande

  • Tyskland, 193
  • USA, 183
  • Taiwan, 169
  • England, 164
  • Danmark, 117


Lønbæk cannonball – LNBK Gladsaxe forårsløb

  • Arrangører: Thomas Lønbæk
  • Land: Danmark
  • Start: Skovalleen, Gladsaxe
  • Distance: maraton, halvmaraton, runder á 7,1 km
  • Underlag: jord, grus, asfalt
  • Deltagerantal: 59
  • Sko: Salomon DRX Defy Grvl

Lønbæk Cannonball

Hvalsø cannonball : i Køge

Køge. 1. marts 2026.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:29:56
  • Tempo: 04:59 min/km
  • Hastighed: 12,1 km/t

Løbsoversigt : maraton

Så er det ifølge kalenderen blevet forår og Thors måned, som marts tidligere hed. Det er også tid for Jeanne Høyer til at løbe sit maraton nummer 100. Derfor er Hvalsø cannonball taget til Køge for at afvikle løb.

Løbet er udsolgt, så vi er 120 personer der har mod en løbetur på den første forårsdag. Godt nok er sneen og frosten væk. Men det er ikke mere forår, end at jeg har beholdt de varme vintertights og vinterløbejakken på.

Tid til at hilse på.

Vi har fået lov at bruge Simple Agency Group lokaler, så løbsbriefing holdes indenfor. Ud over at Jeanne løber sit maraton nummer 100, er der et par debutanter på distancen. Nemlig Jeannes datter og veninde, der tester sig selv på de 42,195 kilometer.

Tid til fællesfoto – og det skal tages udenfor. Kort efter er det afgang. Startstedet er på østsiden af Københavnsvej, men vi løber ikke mange 100 meter inden vi passerer hovedvejen.

Dagens rundstrækning, der er lavet af Thomas (jeg fik ikke fat i efternavnet), er 7,1 km lang. Det betyder at jeg skal rundt seks gange for et maraton.

Godt pakket ind. Foto: Morten Brogaard.

Vi løber på villaveje og cykelstier. Der er få, korte stræk med grus, resten er asfalt. Markeringen er sat med hvide pile på jorden. Ruten er fint opmærket, men det lykkes alligevel nogen at løbe forkert ved Syrenvej, som vi krydser over. Når vi nærmer os start/mål/depot skal vi igen krydses Københavnsvej. Denne gang ved et lyskryds – med lang ventetid.

For hver omgang skifter vi retning, så vi får modløb og masser af muligheder for at hilse på hinanden ude på ruten.

Kagedamer til alle.

Om det er forårsfornemmelser eller almindelige søndagskådhed ved jeg ikke, men jeg kommer afsted i et optimistisk tempo omkring de 05:00 min/km. Da det stadig føles fint efter 10 km, beslutter jeg at holde på hele vejen til mål.

Det går fint. Efter 33 kilometer tænder jeg mp3-afspilleren og løber resten af vejen selskab med Finntroll. Det kræver en slutspurt på de sidste 200 meter for at kommer i mål under 3½ timer.

Jeanne # 100

Efter målgang er der sandwich, kaffe og kage. Og ventetid enden dagens hovedperson kommer i mål. Ventetiden fordrives med røverhistorie og mere kaffe.

Som man nu har det, ved målgang på maraton nummer 100.

Alt godt kommer til dem der venter. Fire timer og tre kvarter efter at vi startede, løber Jeanne over den røde løber.

Vi klapper Jeanne i mål. Så er det igen tid til en kop kaffe inden Morten fra Hvalsø cannonball holder jubilæumstalen. Han fortæller, at Jeanne løb det første maraton i 2019, at hun for længst har rundet de 100 halvmaraton og at Jeanne er en habil ultraløber der f.eks. har to Mors 100 miles på løbecv’et.


Hvalsø cannonball # 68 – On tour Køge : Jeanne nr. 100

  • Arrangører: Hvalsø løbeklub v. Morten Brogaard Jakobsen
  • Land: Danmark
  • Start: Simple Agency Group, Køge
  • Distance: maraton, halvmaraton, runder á 7,1 km
  • Underlag: asfalt
  • Deltagerantal: 120
  • Sko: Adidas Ultraboost Light

Hvalsø Cannonball

Vallensbæk maraton

Vallensbæk . 20. februar 2026.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:45:05
  • Tempo: 05:20 min/km
  • Hastighed: 11,2 km/t

Løbsoversigt : maraton

Vejleåstien langs Store Vejleå.


Vallensbæk maraton

  • Arrangører: Ole Caffell
  • Land: Danmark
  • Start: Tueholm Sø
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: asfalt, grus
  • Deltagerantal: 13
  • Sko: Brooks Glycerin 21

Vallensbæk maraton

Moffes maraton : vinter ved Vestvolden

Rødovre. 15. februar 2026.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:22:15
  • Tempo: 06:13 min/km
  • Hastighed: 9,7 km/h

Løbsoversigt : maraton

I dag inviterer Moffes maraton til vinterløb i Rødovre. Luften er frostklar og ekstremiteterne bliver hurtigt kolde imens vi venter på at klokken bliver ni – og løbet sættes i gang.

Der bliver sagt velkommen og lidt om ruten. Gruppefotoet går jeg glip af fordi jeg ikke har fået vinterjakken af. Jeg når at få pakke jakken væk inden starten går. Trods alt!

På Voldgaden.

Vi løber sydpå ad et snespor i retning mod Roskildevej. Vi er i det grønne, rekreative område ved siden af Vestvolden. Snesporet bliver til en snesti. Vi passerer Tømrermester Jim Jensens Park – hjemmebane for vestegnsklubben Avarta. Videre forbi buskene der skjuler Sovende Louis. Snestien bliver atter til snespor og vi løber langs Absalon Camping.

Vi drejer til venstre inden vi rammer Roskildevej og løber over til Vestvolden og Voldgaden.

Snespor.

Ad Voldgaden løber vi nordpå med Vestvolden på vores venstre side. Vi kommer forbi Artillerimagasinet, Ejderbunkeren og fortsætter hen over Jyllingevej. Hvor stien fra Tinderhøj Vænge/Fortvej rammer Voldgaden, vender vi rundt og løber i modsatte retning.

Vi skal dog ikke hele vejen tilbage til Roskildevej. Vi drejer fra Voldgaden ved Batteritogsmagasinet, hvorfra der er godt hundrede meter til depot.

Skiløber.
Et sjældent syn på Vestvolden.

Det gentager jeg seks gange, så er der til et maraton. Tempoet er roligt fra start til slut. Det er et par trætte ben jeg har fået med hjemmefra. Det er effekten efter gårsdagens snemaraton i Bidstrup Skovene.

Nu tror jeg, at jeg holder mig fra Voldgaden de næste par uger.

Maraton i Rødovre kommune

Fra at være en af de kommuner, hvor det var vanskeligt at finde et gældende maraton, er der efterhånden flere, der arrangerer cannonball i Rødovre. Der er Maraton popup, K2 maraton og Moffe maraton. Nok har de tre løb forskellige ruter, men alle tre indfatter Vestvolden som en del af ruten.

Rutemarkering.


Moffes maraton – Rødovreløbet

  • Arrangører: Henrik Madsen
  • Land: Danmark
  • Start: Vestenden af Rødovre Parkvej
  • Distance: maraton, halvmaraton, runder á 7,1 km
  • Underlag: asfalt, sne
  • Deltagerantal: 55
  • Sko: Adidas Solar Boost 5

Moffes maraton

Hvalsø cannonball

Hvalsø. 14. februar 2026.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:13:37
  • Tempo: 06:01 min/km
  • Hastighed: 10 km/t

Løbsoversigt : maraton

Alfer skubber sne
af grene. Løb i frostskov
Snespor og vintersol


Hvalsø cannonball # 67

  • Arrangører: Hvalsø løbeklub v. Morten Brogaard Jakobsen
  • Land: Danmark
  • Start: Skovvej, Hvalsø
  • Distance: maraton, halvmaraton, runder á 7,1 km
  • Underlag: sne
  • Deltagerantal: 63
  • Sko: Salomon Speedcross 6

Hvalsø Cannonball