I denne weekend er det lørdag, der er løbedag. På menuen er et maraton på en rundstrækning rundt om Buresø i Nordsjælland.
Vi mødes ved Buresøbadet, hvor der er sat et bord om med dagens depot. Her er vand, slik, chip, banan og vandmelon. Det er altid godt med vandmelon i depotet i sommermånederne.
Ad stien ned mod Buresø.
Normalt er der også start og mål her. Men i anledning at at der er besøg af et par jyske kommunejægere, er starte (og dermed også mål) flyttet ca. 300 meter op ad Kong Valdemars Vej, så startkommunen er Allerød i stedet for Egedal. Det er flinkt gjort af arrangøren.
Efter morgenmødet og fællesfoto går vi i samlet flok fra depotet til startstedet. Og så er det af sted. Først på skovvejene i Kragelund. Lidt bakkede og meget jævne. Vi kommer ud af skoven og rammer Mørdrupvej som vi følger mod vest. Det første stykke af Mørdrupvej er asfalteret, men underlaget skifter til grus inden vi drejer ned mod Buresø ad en smal etsporsti.
Langs Buresø.
De sidste meter ned til søen er ad en stejl trappe. Herfra følger vi søens bred, hvor vi løber på en jordsti mellem træerne. Vi fortsætter ned at vestsiden af Buresø og krydser Skovvej.
Efter at have krydset Skovvej er vi entreret Slagslunde Skov og vi passerer uden om Slagslunde Overdrev som ligger ned til søen.
Når vi igen kommer ud af skoven, er der et par hundrede meters asfalt ned til Buresøbadet og depotet.
Grønt er sundt.
Det er en dejlig rundstrækning. Det meste er trail – i den lette ende, uden tekniske krævende passager. Derudover er der lidt skovvej og en smule asfalt. Højdemeter er der, men i begrænsede mængder.
Nær søbadet er der et kaffehus med is. Jeg havde egentlig besluttet mig for at købe en isvaffel efter løbet, men det blev ikke til noget. Nok fordi der var gratis is til alle efter målgang.
Nok et cannonball har sluttet dig til rækken af løb, der er eller har været i Ringsted: Bjergbakke maraton. Et løb med start på Bregnebjergvej i den nordvestlige ende af byen.
Bjergbakke maraton arrangeres af Jon og Cecilie Jepsen. De har forskellige ruter, som de anvender. I dag skal vi løbe Mount Wycheproof #1. Vi skal dog ikke løbe helt til Australien. Vi skal løbe ud til Rema 1000 og tilbage igen.
Der er to starter. En klokken otte med distancerne maraton, halvmaraton og runder. Det er den start jeg står og venter på. Der en start igen klokken ni, men kun med distancerne halvmaraton og runder.
Temperaturen er faldet lidt efter nogle dejlige varme dage og inden vi bliver færdige, kommer regnen også.
Vi bliver ikke overdænget med ord til løbsbriefingen. Men vi bliver dog informeret om, at ruten er markeret med hvide pile, og så er det jo bare at følge dem.
Fra Bregnebjergvej starter vi med at løbe på en cykelsti. Fra stien fortsætter vi ad Dalsvinget til vi rammer den lange sti, der ligger langs Ringsted, med byen på højre hånd og den grønne stribe der er mellem byen og motorvejsvolden på venstre hånd. Her passere vi RingStedet, som er det lokale shoppingcenter. Stien følger vi mod øst til vi kommer til Nordre Ringvej, som vi løber under og rammer Nørregade.
Vi skal ikke løbe langt ad Nørregade, inden vi drejer til venstre og fortsætter mod øst ad Kaserne Parkvej. Kaserne Parkvej følger vi ud til Rema 1000 på hjørne af Kaserne Allé og Kaserne Parkvej. Vi drejer ned ad Kaserne Allé og vi følger den kort stykke inden turen går retur mod vest ad stien på nordsiden af Ringsted Sportscenter.
Mellem by og motorvej.
Vi fortsætter mod vest ad Teglovnsvej, hvor vi passerer Ringsted Kaserne. Efter kasserne drejer vi til højre og følger Garnisonen. Vi rammer atter Kaserne Parkvej, og herfra er der en lille kilometer, hvor vi løber ad samme stier og veje som i starten – nu blot mod vest.
Ved RingStedet drejer vi til venstre ad Klosterparks Allé som vi følger rundt om Klokkehøjen indtil vi skal mod venstre ad Præstelunden – og så er vi lige ved at være retur ved start/depot/mål.
Runden er 7,1 km, så det er seks gange rundt for et maraton. Ud over kasernen er ruten blottet for seværdigheder, med mindre man regne Ringstedet og Rema som seværdigheder.
Ud til Rema og hjem igen.
Jeg bemærker, at der er relativt meget vild med vilje i Ringsted, og det klæder både byen og ruten.
Mange af de stier og veje, vi løber på, er gengangere fra de ruter som K. O. cannonball, Humør maraton og Center of Zealand anvender eller har anvendt. Det til trods, fik jeg én ny vej på Citystrides: Dalsvinget.
Det koster 110,- kr at deltage. Der er intet depot, ud over det du selv tager med. Til gengæld er der kaffe og øl/sodavand efter løbet.
Regionsløb 2026: Så er vi kommet til Sjælland – nærmere bestemt Vestsjælland og den lille landsby Tybjerg i Næstved kommune.
Ifølge Lex.dk betyder Tybjerg folkets bakke. Bynavnet er sammensat af det gammeldanske ord “thiūth”, der betyder folk og bjerg (bakke).
Og hvorfor er vi her? Nok primært for at få løbet et maraton i Næstved kommune, men at det så lige er i Tybjerg skyldes, at en af de tre arrangører er opvokset her sammen med 2.000 høns (eller 4.000 halve grillkyllinger som én sagde). Og vi starter ved skolen hvor David lærte sin abc.
Fra vejen mellem landsbyen og skoven.
Efter nogle alvorlige ord om hvordan man følger en rute, og om hvordan man kan løber lige ud i et kryds, som man senere krydser igen – denne gang dog med et sving til højre, bliver der taget fællesfoto. Så er der start.
Vi starter med at løbe bag om kirken og ned ad en bakke. Det får mine trætte ben til at rulle og da vejen falder ud, kommer jeg til at holde tempoet.
Vi løber ud mod Tybjerg Skov. I skoven løber vi en runder, hvorefter vi løber samme vej tilbage som vi kom fra efter starten i Tybjerg.
Ude i skoven.
Ud over bakke ved landsbyen Tybjerg, er der også et par knolde og stigninger ude i skoven.
Efter første omgang holder jeg stadig udgangstempoet. Det er et godt selskab der følger cirkus Maraton Danmark rundet i landet. Ud over at vi hilse på hinanden, når vi mødes på strækningen mellem skoven og landsbyen, får jeg også en del opmuntringer.
Jeg skal gennemføre turen seks gange for at samle kilometer sammen til et helt maraton. Minsandten om ikke det lykkes at holde tempoet hele vejen og dermed få en tid der er helt hæderlig ud af anstrengelserne.
Regionsløb 2026: Hvis ikke det allerede var bestemt, hvad overskriften skal være, vil den blive: Fantastisk rute.
Ole tjekker sko. Resten er til morgenmøde.
Først løb i sol i Aalborg, så løb vi i regn i Gludsted. I dag er vi Marbæk Plantage og det blæser.
Marbæk Plantage opstod ved en tilplantning af hede, som blev påbegyndt i 1904. Plantagen er i dag 363 ha stor. Skovområdet fortsætter mod syd som Sjelborg Plantage. De dominerende træarter er bjergfyr, rødgran og sitkagran. Området omkring plantagerne er en del af Naturpark Vadehavet.
Opad.
Vi løber en kvartmaratonrunde i plantagerne. Fra start, ved Marbækgaard, løb vi ned til havet og løber lidt langs Ho Bugt. Vi har vinden i ryggen. Efter stranden skal vi ind i skoven og så begynder fest for alvor. Masser af små stigninger og nedløb. Rødder. Snoede stier, Lige skov vejen. Skovsøer. Flere festlige spor. Et depot vi passere to gange (hold til højre blev der sagt). Flere rødder. Imod slutningen af runden kommer vi tilbage til Ho Bugt – igen med vinden i ryggen. Jeg tør godt kalde, at dette er årets fedeste rute på årets fem Regionsløb.
I depot.
Jeg løber de første tre runder stille og roligt. Nyder naturen og det gode selskab. På sidste runde sætter jeg tempoet lidt op. Jeg vil opleve og mærke ruten. Og med blot en smule intensitet i løbet bliver det en endnu federe oplevelse på turen rundt i skoven.
Esbjerg kommune
Esbjerg kommune, i sin nuværende udstrækning, er et resultat af strukturreformen fra 2007, hvor Bramming, Esbjerg og Ribe kommune blev sammenlagt.
To løbere i skoven.
Mens Ribe, der ligger i den sydlige ende af kommunen, er Nordens ældste, stadig eksisterende by, er kommunen hovedby Esbjerg ny. I midten af 1800-tallet havde Esbjerg sølle 23 indbyggere. Det ændrede sig markant, efter at Esbjerg Havn blev indviet i 1874. I dag er Esbjerg landets 5. største by med 71.371 indbyggere.
I Esbjerg kommune er der 114.947 indbyggere fordelt på 795,60 km².
På den smalle sti.
“Esbjerg Kommune er en del af det bakkeølandskab, der karakteriserer de dele af Jylland, som ligger vest for Hovedstilstandslinjen. Bakkeøerne udgør resterne af det landskab, som blev skabt under den næstsidste istid og i dag stikker op som øer omgivet af sidste istids vidtstrakte smeltevandssletter. Smeltevandet fulgte allerede eksisterende lavninger, som det formede til de brede dale, der i dag udgør bl.a. Varde Ådal, Kongeådalen og Ribe Ådal.” (citat: Trap Danmark : Bind 14 : Varde, Esbjerg, Fanø. Trap Danmark / Gad, 2020.)
Regionsløb 2026: Andendagen i årets regionsløbsserier er en regndag. Det regner imens vi kører fra vore overnatningssted, det regner når vi ankommer til Gludsted, hvor der er start og mål. Det regner imens der er morgenandagt og det regner imens løbet starter. Og det bliver ved med at regne.
Starten er ved det lokale stadion i Gludsted. Gludsted er en landsby med lidt over 300 indbyggere. De lokale har mulighed for at spille fodboldgolf, handle i Gludsted Købmandsgaard eller køre traktor.
Henrik demonstrere en markeringspæl som bruges til markering på en stor del af rute.
Vi løber en sløjf. Først skal vi mod syd og løbe en runde på 6,1 kilometer. Herefter kommer vi forbi depot og løber mod nord på den runder der er 15,2 kilometer lang.
Turen mod syd
Den første løkke i sløjfen er en landbrugsrunde, Vi er hurtigt ude af Gludsted og løber på lande-, grus, og markveje mellem markerne. Her og der står der et vandingsanlæg og spreder vand i regnen.
Landbrugsrunden er mest noget der skal overstås, så sløjfen i alt kommer til at passe med et halvmaraton. Turen mod syd slutter ved depotet, hvorfra vi fortsætter ud på turen mod nord.
Ude i skoven.
Turen mod nord
Den anden løkken i sløjfen er en skovrunde. Og det regner stadig. I skoven løber vi på skovvej af forskellige beskaffenhed, samt lidt på et par smalle stier. De fleste er lange, lige veje og stier, som vi dog aldrig løber til ende.
Isen Bjerg.
I skoven følger vi en markeret vandrerute. Vi følger de røde pile. Der er også en blå og en gul rute som begge er kortere end den 15 kilometer tur vi er ude på. Ruten er fint markeret med stolper med farvede trekanter.
Hele sløjfen er flad. Lige med undtagelse af Isen Bjerg der rager 102 meter op over havets overflade. Helt så mange meter skal vi ikke op og ned. Men Isen Bjerg er helt klart en HØP-bakke.
Nogle er færdige efter en omgang på sløjfen. Jeg tager en tur mere så det bliver til et maraton. Stadig i regn.
På en våd vej. Foto: Henrik Birkedal.
Ikast-Brande kommune
Vi er i det, der kaldes Produktionsdanmark, hvor der er mange industrivirksomheder. Vindmølleindustrien fylder godt i landskabt i Ikast-Brande kommune. Engang var området, sammen med Herning, kendt for sin tekstilproduktion, men den industri er flyttet til asien. Brande er dog stadig hjemsted for Bestseller, mens DK Company har domicil i Ikast.
1. januar 2026 var der 43.305 indbyggere i Ikast-Brande kommune. De af 733,50 km² at boltre sig på. Det giver en befolkningstæthed på 59 indbyggere på km². Til sammenligning er der henholdsvis 7.339 indbygger på km² i Københavns kommune, og 919 indbyggere på km² i Ishøj kommune.
Træskulptur i Gludsted.
Ifølge Idrættens Analyseinstituts Facilitetsdatabasen er der 134 idrætsanlæg i Ikast-Brande kommune. Der er de 323,2 indbyggere pr. idrætsanlæg. De har noget lettere adgang til idrætsfaciliteter end borgerne i København, hvor der er 1.195,2 indbyggere pr. anlæg.
Regionsløb 2026: Opgaven de næste dage er simpel. Løb et maraton i hver af landets regionerne. Da der, frem til 2027, er fem regioner, bliver det til fem maraton på fem dage. I dag starter vi – i Aalborg, Region Nordjylland.
Morgenforberedelser.
Vi mødes ved Vestre Fjordpark hvor der er start, depot og mål. Der er masser af vand og sodavand i depotet. Det er godt, for det bliver en af de lidt varme dage i løbeskoene. Desuden er der chips, slik, banan og ananas.
Henrik byder velkommen til os på den sene start klokken ni. Ole er ikke mødt frem, men støder til selskabet i morgen. Og David er løb med den tidlige start så de kan finde vej. Den tidlige start er for løbere der forventede at bruge mere end 5 timer på dagens maraton.
Langs Limfjorden.
Der optages et startfoto, så er der afgang. Hen ad en grussti. Retningen er vest. Enkelte steder ligger der industrigrunde i vejen, men ellers er de første 4.5 kilometer langs Limfjorden ad mindre stier. Første lystbådehavn, sener strandeng.
Efter de første 4,5 kilometer drejer ruten ind i landet. Det er måske nu jeg skal næven, at rundstrækningen er en kvartmaratonrunde. Underlaget skifter mellem grus og asfalt/fortov. Vi passere Kridtsøen og ender ved Aalborg Skudehavn, hvorfra der ikke er langt til depot.
Nordens Kridtgrav.
Rundturen gennemfører jeg fire gange, så er der til et maraton. Højdemeter er der nærmet ingen af. Derfor er der ingen undskyldning for at gå, og jeg må løbe hele vejen. Resultatet bliver at jeg kommer under fire timer på det første af ugens fem maraton.
På denne årets længste dag, er jeg taget i Vestskoven for at løbe Maraton PopUp. Solen skinner smukt fra morgenstunden.
Maraton PopUp har efterhånden en del ruter i Vestskoven. Jeg har mistet overblikket og kan godt spekulere over, om løbsarrangører Henrik selv har det. Et par af ruterne har start i området nær Kroppedals. De fleste har start nær Albertslund, men i dag er starten i den ende af Vestskoven, der er nær Ballerup, hvor Henrik har sammensat en ny rute.
Mikkel er glad, for han er i gang med sit andet maraton på to dage.
Runden er 8,4 kilometer lang, så i dag skal vi kun 5 gange rundt for at samle kilometer nok til et maraton. Som Henrik siger, så er vi over halvvejs allerede efter 3 omgang.
Starten går fra parkeringspladsen ved Reumerts Ege – og hvis du ikke lige ved hvad Reumerts Ege er, så er det 85 egetræer der blev plantet i 1968. Egetræerne var en gave fra skuespilleren Poul Reumerts familie, givet i anledning af hans 85 års fødselsdag.
Forbi Vikingelandsbyen.
Vi kommer hurtigt ind på Kringelstien, der snor sig, eller skal jeg sige kringler sig, gennem skoven. En fin sti, der giver fornemmelsen af at være helt inde i skoven.
Det er i det hele taget en kringlet rute og hvis ikke solen var der til at orientere sig efter, kunne man let miste orienteringen. Vi kommer helt ned til Risby og forbi Vikingelandsbyen, inden vi svinger omkring og løber tilbage til startstedet, hvor vi har vores medbragte depot.
Kvæget har fundet skygge under træet.
Efterhånden som Árvakr og Alsviðr trækker solen højt på himlen, tikker kilometerne ind på uret. Ved middagstid er der nok til at jeg skal stoppe. Ved målgang er der is.
K2 maraton har som regel haft hjemme i Ballerup, men arrangøren har selv hjemme i Stenløse, så det er vel naturligt, at der er begyndt at dukke K2 maraton-arrangementer op i Stenløse. I dag er det 2. gang der løbes K2 maraton i stationsbyen, der ligger mellem Ballerup og Frederikssund.
Det er en morgen med høj luftfugtighed og højtliggende skyer. Tordenvejret som yr.no har lovet fra morgenstunden er udeblevet med lidt regn er faldet i Stenløse tidligere om morgen.
Morgenfriske løbere på Bauneholmvej.
Kim, der arrangerer dagens løb, har i forvejen været rundt på dagens runde og male blå pile som vi skal følge. Det er noget af det vi får at vide til den korte briefing inden start. Noget der bliver gjort opmærksom på, at der er en trappe på rundstrækningen, men at man kan undgå den ved at løbe en lille omvej. Det skaber selvfølgelig en vis forventning.
Rundkørsel Krogholmvej/Agertoftegårdsvej med skulpturen De tre porte af skulptør Peter Hesk.
Af sted kommer vi. Vi starter på en villavej, hvorefter vi drejer til højre og fortsætter langs den lidt større vej, Krogholmvej. Hele rundstrækningen er lige godt 7 kilometer lang. Vi løber mest på cykelstier og de små stier mellem villa- og rækkehusene i Stenløse. Ind imellem er der korte passager på småveje og villaveje. Her og der må vi krydse en vej, langt de fleste steder hvor der er et fodgængerfelt. Og vi slipper helt for lyskryds, selv om vi aldrig rigtig forlader Stenløse/Gammel Ølstykke.
Trappen møder vi lidt efter de 3 kilometer. Men den er skuffen klejn og lige meget hvordan man gør, tænker jeg, at man altid kan gå hurtigere op ad trappen, end man kan løbe den lille omvej.
På 2. omgang kommer der nogle få regndråber, men det bliver ikke rigtig til noget. I stedet begynder det at klare op, og mens de resterende kilometer bliver færre, stiger temperaturen. Det ender som en hæderlig sommerdag i Stenløse.
Da jeg i sin tid hørte, at Hillerøds ambitiøse løbeklub startede et lokalt halvmaraton-arrangement op, var jeg ikke i tvivl om at det skulle jeg have hakket af. Præmierløbet i 2025 passede ikke inde i kalenderen, så det missede jeg.
I mellemtiden er jeg flyttet fra Hillerød og retur til Ishøj, men i år var der hul i kalenderen på den søndag hvor HVRunners arrangerede årets udgave af Hillerød halvmaraton. Så jeg stod klar i startgaden ved Hillerød Vest Skolen.
I Tirsdagsskoven på en søndag.
Alle startende løbere var inddelt i blokke efter forventet sluttid. Forrest var de hurtige kvinder og mænd, som stod og ventede på start, med en intention om at slutte på en tid under 1:40. Jeg stod i den næste gruppe med en forventet sluttid et sted mellem 1:40 og 1:50. Det var det ambitionsniveau jeg kom med på dagen. I næste blok stod løberne der forventede en sluttid mellem 1:50 og 2 timer – og så fremdeles.
Starten gik og den forreste blok blev sendt af sted. Da røven af den sidste løber i den blok var ved at være ud af syne, blev vi sendt af sted.
Det er med god grund, at arrangørerne lavede godt med luft i løbefeltet fra start. De veje vi løb på var ikke afspærret – og selv på en søndag, er der pænt med trafik i Hillerød.
Vi startede i Ullerød, der engang var en landsby, men som i dag er fuldstændig smeltet sammen med Hillerød. Vi passerede Ullerød Brugs, der blev stiftet i 1906 og som er en af de brugsforeninger der stadig holder en høj standard.
Frederiksborg Slot.
Underlaget var asfalt/fortov og sådan er det hele vejen fra start til slut. Vi løb på veje og cykelstier. Undervejs passerede vi gennem Tirsdagsskoven. Vi så det lokale rådhus og Frederiksborg Slot. Det var i det hele taget en fin sightseeingtur. Vi fik set byen og kom gennem lidt af skovene, der er så rigeligt af omkring Hillerød.
Mit løb
Når nu distancen var så kort, der var asfalt hele vejen rundt og jeg havde fået et løbenummer på trøjen, ville det være useriøst, hvis ikke jeg holdet et hæderligt tempo, som minimum var under 04:50 min/km.
Da jeg havde passeret rutens længste stigning i Slotshaven lettede jeg foden fra bremsen og satte Finntroll i ørerne. Det resulterede i en fin tempoforkskel mellem første og anden halvdel af løbet. Da jeg løb langs Strødam Engsø på vej retur til Ullerød, passerede jeg 1:40 fartholdere og deres lille flok. Jeg kunne allerede da give mig selv en thumbs up for en godkendt præstation på dagen.
Mellemtid
kvartmaraton: 49:46
kvartmaraton: 48:02
Farvel til en favorit
Dagens halvmaraton blev sidste tur i mine Adidas Solar Boost sko. Jeg har været glad for Solar Boots-serien og måske særligt 5’eren som jeg har haft to par af. Den har jeg blandt andet løbet Mors 100 miles i.
Jeg kan ikke finde ud af hvilke sko, jeg skal erstatte mine Solar Boost sko med. Har du et godt forslag, så skriv venligst en kommentar nedenfor – og gerne med en begrundelse.
Et par slidte sko og en ny medalje.
Dagens løb, var i øvrigt mit halvmaraton nummer 50.
Med venstre fod i vandkanten: Møn fra havn til havn er et a til b løb. Der er fire forskellige distancer, som alle har mål i Hårbølle Havn. For at det skal gå op, har det fire distancer forskellige startsteder og start tider. Os, der skal løbe den længste distance på 61 kilometer, starter ved Nyordbroen.
Jeg er kørt til Hårbølle Havn i en lejet bil. At kommer hertil er håbløst med offentlig transport. Fra Hårbølle Havn er der arrangeret transport til startstedet ved Nyordbroen på Ulvshale.
Der er afgang fra havnen 08:30. Vi ankommer til startstedet i godt tid. Der er til at få mit startnummer og få det sat fast på trøjen. Og der er tid til at spekulere.
Vi løber i naturen, men de forhindringer som det nu giver.
Løbet i dag er af den slags, hvor jeg har lidt sommerfugle i maven. Jeg har ikke helt overblik over hvad det er jeg står foran. Jeg ved det er 61 kilometer langs kysten. Men jeg har ingen ide om hvor meget af underlaget der er sand, hvor meget der er rullesten eller noget helt tredje. Jeg ved vi skal op og ned af Møns Klint og gennem Klinteskoven, men ved ikke hvor mange højdemeter der omtrent er mellem start og mål. Jeg har ingen idé om hvor lang tid jeg kommer til at bruge på turen. Lad os bare kalde det lidt et eventyr.
Til stranden
Mens sommerfuglene hygger sig, bliver det tid til start. De første tre kilometer er meget civiliserede. Velfriserede stier og grusvej. Lad os bare kalde det en epilog inden det går rigtig går løs.
Så venter stranden, hvor vi løber med venstre fod i vandkanten. Det er konceptet for størstedelen af løbet. Undtagelsen er Møns Klint, det vender vi tilbage til senere.
De første kilometer på stranden er hyggelige. Der er masser af fast sand, som er forholdsvis let at løbe på. Feltet af ultraløbere er endnu ikke spredt ud og humøret er højt.
Rullesten så langt øjet rækker.
Sandet afløses af rullesten. Masser af rullesten hele vejen hen til Møns Klint. Det er hårdt for fødderne at løbe på rullestenene. Og helt usædvanligt får jeg vabler på den ene fod.
Der er masser at nyde. Solen skinner. Naturen er skøn og der er ikke meget vind. Ind i mellem står der nogle lystfiskere lidt ude i vandet og håber at få noget på krogen.
Klinten
Vi rammer Møns Klint og løbet skifter karakter. Vi skal op på klinten og løbe på stien lang klntekanten. Det er på denne passage, at løbets højdemeter er samlet. Jeg ved ikke, hvad det officielle antal højdemeter er, men Garmin påstår at der er 567 opadgående meter. Temperaturen er efterhånden blevet høj, så det er dejligt med skyggen mellem Klinteskovens træ. Og så er der ind imellem en fantastisk udsigt.
I klinteskoven.
Alting har en ende – og det har turen hen over Møns Klint også. Tilbage på stranden – og tilbage til rullestenene.
Skal jeg være helt ærlig, så er jeg faktisk blevet lidt træt af rullesten. Jeg beslutter at jeg herfra går på stenpassagerne og kun løber når underlaget er sand. Det betyder selvfølgelig at sluttiden bliver langsom. Til gengæld kan jeg nyde turen på sydkysten til Hårbølle Havn. Hele turen fra Klinten og til mål skifter underlaget mellem rullesten og sand.
Udsigt fra Møns Klint.
Indhentet
Marathonløberne startede ved indgangen til Møns Klint kort efter at jeg passerede deres startsted. I maratonfeltet der er et par gode løbevenner med.
Mindaugas overhalede mig, hujende af begejstring over løbet, i Klinteskoven. Nu på stranden er det Steens tur til at indhente mig. Vi får elastik i hinanden. Ind imellem er Steen lidt foran, så er jeg forrest – og flere gange følges vi ad. Det er hyggeligt med selskab på kilometerne ind mod Hårbølle Havn.
Fra Møns Klint, er det ret simpelt. Venstre fod i vandkanten hele vejen til mål.
Mere sten
Nu er det sådan, at hvis man bevæger sig fremad, så kommer man også i mål på et tidspunkt. Det sker også i dag. Efter at have fået noteret min tid, får jeg en sten. Det en fint malet med fødder i vandkanten.
Perben server grillpølser så jeg kan få lidt i maven inden turen går hjem til Vestegnen, med min nye sten.
…og når man så kommer i mål, får man en sten.
Hvad med dig. Du skal også en tur til Møn og løbe. Det er ikke nogen nem tur, til gengæld er den skøn. Og du behøver jo ikke kaste dig ud på de 61 kilometer. Mindre kan gøre det.
