Sidste sommer lancerede Ø maraton et gpx-løb med start ved Hekla Park, herfra gik turen til Københavns Havn og Ørestad. I dag er der premiere på en ny gpx-tur med Ø maraton. Denne gang skal vi til Operaen.
Oftest løbes Ø maraton i Amager Strandpark på en 5,3 km rundstrækning med start og mål ved Motionsklubben Amagers klubhus. Til dagens løb er startstedet samme sted. Vi løber de første kilometer i Amager Strandpark, men så hører lighederne op.
I nordenden af Amager Strandpark fortsætter vi ad Amager Strandvej i retning mod København. Det er starten på rutens mindst inspirerende stræk, der fortsætter ad Prags Boulevard, Raffinaderivej, Kløvermarken og Forlandet.
Amager Strandpark.
Sightseeing
Via Refshalevej forlader vi Amager, her starter en turistrundtur på Holmen og Christianshavn. Jeg vil ikke liste alt det, vi passerer. Rundstrækningen, der i øvrigt er et halvmaraton langt, hedder Operarunden, så Operaen og den nyanlagte have, Operaparken, ved Operaen er blandt seværdighederne vi ser på turen. Christianshavnsdelen slutter med en længere passage på stien langs Christianshavns Vold.
Operaen.
Den første del af tilbageturen på Amager er den samme som turen ind. Strækningen er ikke blevet mere interessant, men der er kommet gang i et par fodboldkampe på Kløvermarken, så der er lidt mere liv på returløbet.
Christianshavns Vold.
Fra Raffinaderivej løber vi over Prags Boulevard og fortsætter ad Ved Amagerbanen. Ikke mere af det vi allerede løb på vej mod Christianshavn. Vi passerer en masse nybyggeri, der er skudt op i kvarteret bag Amager Strandvej. Du tænker måske, at det er en spændende rejse i ny arkitektur, men det er det ikke. Det er inspirerende som en halvgammel rugbrødsmad med Stryhns leverpostej – uden agurk.
Længe løber vi lige ud langs metroen, der på det sidste stykke på Amager kører over jorden. Inden rundturen er slut, skal vi en tur gennem Kastrup Fort, lidt rundt på Tiøren og Kastrup Lystbådehavn.
Midtdyssen.
Det var en omgang. Et halvmaraton. Efter at have fyldt vandflaskerne i løbevesten, må jeg afsted igen. Når den tur er slut, er der til et helt maraton.
I Nordjylland bruges årets længste fredag til motionsløb for løbere og cyklister. I år løber jeg med.
Arrangementet hedder Coast2Coast, ganske simpelt fordi deltagerne (uanset disciplin og distance) starter på vestkysten af Vendsyssel og slutter på østkysten. Fra Skagerrak til Kattegat.
Strandløb i modvind.
Bag Coast2Coast står de to løbere Kent Jørgensen og Rico Eiersted. I årets road book til Coast2Coast skriver de om sig selv, at der er “ingen af os, der er særlige hurtige, når det gælder løb”. Og fordi arrangørerne er langsomme løbere, er der ikke tidstagning til Coast2Coast. Til Coast2Coast skal det handle “om at have en hyggelig nat sammen”.
Jeg har aldrig oplevet, at tidtagning hindrede folk fra at hygge til diverse løbearrangementer. Men sådan er rammen, og derfor er tidsangivelsen ovenfor, helt for min egen regning, da registrering er taget fra mit løbeur.
Aftensol over Skagerrak.
På løb er der to distancer – 50 og 61 km. Desuden er der en 25 km gå-distance. Distancerne 50 og 61 km kan også gennemføres som løb og cykling for hold, forstået sådan, at to løbere starter med løbe, lidt inde i løbet får de udleveret én cykel og så må de på den resterende del af løbet selv fordele, hvem der cykler og hvem der løber. Der ud over er der en lang række cykelløb på distancer fra 70 til 130 km.
Os, der skal løbe 61 km, starter i Hirtshals. Vi ankommer med bus fra Frederikshavn, hvor der er mål, lidt over en time inden start. I Hirtshals blæser en kølig vind fra sydvest. Vi bliver hurtigt kolde. For ikke at blive alt for kolde inden start, må vi købe kaffe i en af de lokale caféer, så vi legitimt kan være indenfor i varmen.
Det var en passende antal depoter, men køen i depotet var nogle steder lang. Her et depot, hvor det var jul.
21:21 er der start. Solen er endnu ikke gået ned. Ifølge Soltider.dk går den først ned 22:23 i Hirtshals. Inden start må vi ud fra caféen. Det er selvfølgelig stadig koldt i vinden. Og vi skal løbe de første 12 km på stranden – i sydvestlig retning. Modvind.
Heldigvis har jeg en tynd windbreaker med. I løb er det lige præcis nok til. at jeg får varmen, mens jeg kæmper mig til Skallerup, hvor vi drejer ind i landet. Asfalt og noget der ligner medvind. Det er noget helt andet.
Solen er i mellemtiden gået ned, men det er en lys sommernat, så jeg tænder ikke min pandelampe. Først på den anden side af midnat, hvor jeg løber gennem lidt skov, tænder jeg lyset.
Morgenstemning på Palmestranden.
Ruten er i udgangspunktet ikke markeret. Der er dog enkelte skilte, men det er undtagelsen, der bekræfter reglen. Derfor løber jeg efter gpx på mit løbeur. Coast2Coast tilbyder download er ruten fra Ride with GPS, Garmin Connect og Strava. Ruten er desuden tilgængelig på Google Maps.
Inden start talte jeg lidt med at par andre løbere, der var bekymret for at finde vej. Det blev på intet tidspunkt et problem. Hele vejen løb jeg i en lysende slange af løbere og cyklister. Desuden var der mange, lange stræk på landevej, f.eks. da jeg drejede ind på Vellingshøjvej og mit løbur meddelte, at om 15 km skulle jeg dreje til højre.
Der kom en stadig strøm at deltagere i mål, der alle efter målgang kunne gå op i et stort telt og spise æg og bacon og drikke en kop kaffe.
Målet er i Frederikshavn på Palmestranden, hvor der er solopgang klokken 4:19. På snakken uden på ruten, kan jeg forstå, at en del deltagere deler mit mål om målgang inden solopgang. Jeg vinder kapløbet med solen og rammer målporten på stranden omtrent kvart i fire.
For 25 år siden åbnede Øresundsbron. Det fejres, blandt andet med et halvmaraton fra Danmark til Sverige.
“Med blå blink førte politibiler og ditto motorcykler an, da de første danske biler lørdag aften klokken 23 kørte over Øresundsbroen. Ved betalingsanlægget på den svenske side stod TV-hold klar til at tage imod, imens der allerede var opstået kødannelser af svenskere, som skulle den modsatte vej. Cirka 23.15 kørte de første dyttende biler hen til bommene i de ti betalingsbaner, som var åbne”, skrev Jesper Eising i “Det var alle pengene værd” i: Berlingske Tidende, 30 juli 2000.
Selv om trængslen over broen ikke blev så tæt, som forudsagt, i de første dage efter Øresundsbrons åbning 1. juli 2000, var det en stor begivenhed, da broen åbnede. Nu er det 25 år siden, og det fejres med et halvmaraton over broen, med løbsregning fra Danmark til Sverige. En unik chance for at passere Øresundsbron i løbesko.
Prolog
Det gjaldt om at være hurtig tilbage i februar 2024, da tilmeldingen til Broloppet | Broløbet åbnede. På to timer var der udsolgt. Og på Facebook var der flere, der berettede om, at de var blevet smidt af mens de ventede i køen til tilmelding, eller at de fik en fejl-side i stedet for tilmeldingssiden, når de endelig nåede igennem køen.
Jeg fik et startnummer og derfor er jeg på vej med mod Øresundsparken, hvor der er start.
Høj himmel og god plads på motorvejen.
Med 40.000 deltagere er der et bestemt tidsrum, hvor deltageren skal aflevere dropbag og gå til start. De enkelte deltageres tidsplan er bestemt af deres forventede sluttid. Jeg er i gul gruppe med en forventet målgang i en tid mellem 1:30 og 1:40. Med sidste weekends ultraløb i benene, er jeg stærkt i tvivl, om jeg når under de 1:40 på dagens halvmaraton. Men det er for sent at ændre nu.
Løbet
Det er en dejlig, lun sommerdag. Mens vi venter på start, opfordrer de to konferencier (en svensk og en dansk) til at drikke vand.
Ballondyr i tunnelen.
Startboksen, hvor vi sorteres efter forventet sluttid, fyldes op og omtrent ti i ti, bliver vi lukket ind i startgaden. Vi vandrer rundt om opmarcheringsområdet med vand, toiletter og bagageaflevering og ender på Saltværksvej, hvor der er start. Vi må stå lidt længere end forventet i Saltværksvej, inden starten går. Men af sted kommer vi.
Selv om jeg tissede af inden løbet, må jeg finde en busk i Tårnby, inden vi kommer ud på broen. Lidt lettere løber jeg ned ad motorvejsafkørsel 15 – vi løber i mod kørselsretningen.
På Saltholm med udsigt til Øresundsbron.
Opdelingen i startgrupper virker; der er fin plads på motorvejen, der hurtigt fører os ned under Øresund i motorvejstunnelen.
Med op- og nedkørsel er tunnelen 4 km lang, heraf er der omtrent 3,5 kilometer i den lukkede tunnel under vandet. På det dybeste sted løber vi 21 meter under havoverfladen.
Fra dybet kommer vi op på den kunstige ø Peberholm og videre ud på Øresundsbron, der på det højeste punkt er 57 meter over havoverfladen. Dagens udfordring er ikke helt uden højdemeter.
Øresundsbron.
Fra toppen af Øresundsbron går det nedad mod Sverige. Der er køligere over havet end i land. Til gengæld er der også mere vind – og det er ikke medvind.
Jeg forlader motorvejen. Den sidste kilometer går mest ned ad og der er et par skarpe sving, inden jeg kan se målet i Sibbarp. Jeg kommer i mål i en tid inden for min startsgruppens tidsspænd. Det er jeg fint tilfreds med.
Medaljer til alle.
Efter målgang får jeg en vand og en medalje. Mens vi løb bragte 45 lastbiler vores dropbags over Øresundsbron i det spor, der var frit til trafik. Nu er det bare lige med at finde lastbilerne inden turen går retur til Danmark – i et tog.
I dag står den på ultraløb i Vestskoven. Her arrangerer ALOT cannonball med distancerne 100 km, maraton, halvmaraton og runder á 5,34 km.
Ud over 100 km, bød dagen program på rundeløb, halvmaraton og maraton. De første timer var der livlig trafik på runden.
Vi skal løbe på en flad rute på godt 5 kilometer, som vi skal 19 gange rundt på for at nå de 100 km. Ja, i dag er vi ude i en af de mere fjollede lege, men mon ikke rundstrækningen er lang nok, til at jeg undgår at blive rundtosset.
Underlaget er mest grus, men der er også lidt etsporssti, hvor underlaget er jord.
Det meste af dagen var der drivende skyer og pletvis sol. Der kom lidt regn, men ikke så meget som forudsagt.
Ifølge Soltider.dk går solen ned 22:14 i Albertslund i dag. Så det gælder om, at være færdig inden, hvis ikke de sidste kilometer skal blive lidt besværlige, når nu jeg ikke har en pandelampe med.
Klokken 9 starter løbet. Vi er 13 deltagere på de 100 km, så i dag er der en god chance for en top 10 placering.
På hovedparten af runden var underlaget grusvej, men det var to korte etsportsstier med højt græs og lidt brændenælder.
Løbesko på grus nitten repetitioner. Grøn skov giver ro
Udsigt til Hersted Høje.
I mål erfarer jeg, at jeg er blevet nummer 2, hvilket godt kan hænge sammen med, at kun 4 af de 13 tilmeldte på distancen, gennemførte. Jeg blev slået af Jesper Persson, der løb på 10:22:36. Jesper blev dermed vinderne af løbet – og af min aldersgruppe. Hurtigste kvinde blev Pernille Thomsen i tiden 10:43:55 Rundstrækningen var varieret. Så jeg blev ikke helt tosset af de nitten gentagelser.
En stor tak til Stig Mosegaard Madsen for et godt arrangement og ikke mindst for godt humør i depotet.
Årets Copenhagen Marathon har længe været udsolgt. Det på trods af at der blev sat omtrent 21.000 startnummer til salg. Det er 11. gang jeg deltager i Copenhagen Marathon. Første gang var i 2012. I det år var der 12.140 deltagere hvoraf 9.500 gennemførte, det vil sige at der var 78% som kom hele vejen gennem de 42,195 kilometer.
I år er deltagerantallet 19.072, ud af 20.974 tilmeldte. 18.515 kvinder og mænd kommer hele vejen rundt.
Udstyr og dagens plan skrevet på et post-it. Post-it’en har hængt ved mit skrivebord i et par måneder.
Aldrig før har der været så mange deltagere. Bagageområdet er derfor flyttet fra Kosterfællede og over i Blegdamsfælleden på modsatte side af Øster Allé. Det er også her det store 1. maj-arrangement finder sted og her er god plads. Til gengæld er adgangen til Øster Allé og startgaden ikke god og der er ren kaos op til start. En del, deriblandt undertegnede, ender alt for lang bagude i forhold til den startgruppe (ud fra forventet sluttid) vi har tilmeldt os.
Godt i gang med årets Copenhagen Marathon. Foto: Sportograf.
Jeg får mast mig et stykke frem inden startskuddet og så er det af sted ud i københavns gader.
Dagen plan er simpel: PR eller krampe. Jeg rippede min Terrorizer-cd “Hordes Of Zombie” for nogle dage siden og lagde musikken på min mp3-afspiller. Der efterlod mig de to mulige udfald. Heldigvis blev det PR.
Ding dong. PR – og dermed retten til at larme med klokken.
Rudersdal maraton har eksisteret længere tid end jeg har løbet maraton, og det er efterhånden nogle år siden jeg løb det første. Selv om det afvikles i min hjemregion, er det første gang jeg deltager.
Engang gik Rudersdal maraton under navnet Løbemagasinet Rudersdal maraton, så blev det Z Adventures Rudersdal maraton. I dag er der en ny sponsor, så nu går det som Edora Rudersdal maraton – hvis man skal have det hele med.
Løbet arrangeres af Tor Rønnow, der er kendt for at rejse Jorden rundt og gennemføre maraton alt mens han tager en masse foto. Efterfølgende publicere han de mange fotografier på Tor on Marathon.
Løbeturen
Jeg er kommet i god tid og går ned i det lokale fitnesscenter, hvor jeg låse mit bagage ind i et skab. Det er planen, at vende tilbage efter løbet og få et bad. Ren luksus.
Vi passere gennem flere skove på Rudersdalruten.
Dagens udgave af Rudersdal maraton er navngivet “Steve Fuller Marathon”. Det er til ære for amerikanerne Steve Fuller som var den første til at gennemføre et maraton hver af de 50 stater i USA.Hen er noteret for over 280 gennemførte maraton og i over 40 lande. Til morgenbriefingen synes jeg Tor siger, at han har været i alle verdens lande. Steve Fuller er i hvert tilfælde god til at rejse.
Rudersdal maraton afvikles på Rudersdalruten, der er en vandre- og cykelrute opmålte til den officielle maratondistance: 42,195 km. Ruten snor sig gennem Rudersdal kommune.
Primitivt depot ved Vedbæk med vand og lidt frugt.
Løbet er et socialløb, hvor vi løber i grupper med forudbestemte sluttider. Jeg har tilmeldt mig gruppen der skal løbet på 4½ time. Vi er kun to i gruppen, så jeg opgradere til gruppen der løber på 4 timer (vi kommer lidt for hurtig rundt).
Vi starter i Birkerød, løber lidt langs Sjølsø, gennem Rude Skov og kanter lige Gammel Holte. Herefter løber vi lidt nordpå i retning mod Vedbæk, drejer om mod syd og kommer gennem Enrum Skov og senere Jægersborg Hegn. Vi passerer under Helsingørmotorvejen, nord om Søllerød, gennem Holte og retur til Birkerød via Bistrup Hegn og Store Kalv.
Langs Store Kalv (Furesø).
De, der engang har sat ruten, har været gode til at finde de grønne områder i kommunen. Vi kommer gennem lidt af byerne, men der er ingen bysightseeing. På den måde er det lykkedes, at lave en attraktiv maratonrundstrækning i Rudersdal kommune. Skiltningen kunne godt forbedres lidt.
I badet, i fitnesscenteret, er jeg helt klart den eneste der har været ude og løbe et maraton i dag. Nok også den eneste, der har løbet over 5 km.
Dagens arrangement er en fælles produktion af Letting run og K2 maraton. Ruten må vel tilskrives Vejdirektoratet eller hvem det nu er, der er ansvarlige for vores fælles cykelstier.
Vi skal løbe fra Kongens Nytorv til Frederikssund St., sådan cirka. Vi skal løbe C97, som er en af landets supercykelstier. Ruten kaldes også Frederikssundruten og er 42,7 kilometer lang. Ruten “løber hovedsageligt i eget tracé som dobbeltrettet cykelsti i grønne omgivelser langs S-togsnettet”, står på Supercykelstier.dk.
Vi prøver at få varmen ved at bevæge os. Senere kom solen med varmen.
Det første lange stykke ud af København er langs (når Indre By og Nørrebro er overstået) Frederikssundsvej, der bliver til Herlev Hovedgade, som fortsætter som Skovlunde Byvej, Ballerup Byvej og endeligt Måløv Skovvej.
Kort inden Kildedal St. drejer vi af den lange vej, der startede med Dronning Louises Bro og blev til Nørrebrogade, inden den gik over i Frederikssundsvej – og nu må jeg hellere stoppe mig selv. Helt kort: Fra Dronning Louises Bro og de næste 20 kilometer, skal vi ikke dreje. Lige ud af landevejen.
Højbanen, grænsen mellem Nørrebro og Nordvest.
Fra Kildedal St. følger vi S-togslinjen mod Frederikssund, med nogle omveje, hvor den største tur væk fra togbanen er ved Stenløse og Egedal hvor vi må se langt efter skinnerne.
Pizza, ingen bliver fristet.
Dagens overraskelse kommer kort inden Stenløse, hvor Per Foss pludselig kommer løbende i modsatte retning, sammen med tre andre løbere. Det var vist Blå stue der er lukket ud i den friske luft. De præsterede et noget højere tempo end det jeg formår, og det er endda mig, der har vinden i ryggen.
Vi forlader Storkøbenhavn.
Ruten er delt i to, næsten lige lange dele. Storbydelen gennem Storkøbenhavn, hvor landskabet hæver sig lidt efterhånden som vi kommer væk fra havet. På anden halvdel er det landbrugsdanmark og småbyernes landskabet, der er bagtæppet for løbet. Her bugter ruten sig mere op og ned.
Hvilken vej vælger du?
Der er et pænt stykke på cykelsti langs banen på ruten anden halvdel – men “hovedsageligt i eget tracé som dobbeltrettet cykelsti i grønne omgivelser langs S-togsnettet”, er vist en lille overdrivelse, når man kigger på hele ruten.
Den nye by ude på landet; Vingeskudt.
Tillykke til Klaus Grønhøj, der i dag løb sit maraton nummer 200.
Jeg er ikke meget til cannonball med runder på 5,3 km, hvor man skal 8 gange rundt for at samle meter nok til at maraton. Men Morten Brogaard har knækket kode til hvordan man laver et godt byløb! på en 5,3 km rundstrækning.
I dag er arrangementet flyttet ud af Bidstrup Skoven, som plejer at være scenerummet, når vi mødes til Hvalsø cannonball. Vi er i sted i Hvalsø, for vi skal fejre Sabine Korns halvmaraton nummer 100, og hun har adgang til et beboerhus i Hvalsø.
Morgentrafik.
Der er to starter. En klokken 08:00 for maratonløbere og de halvmaratonløbere der har en speciel selvsadistisk trang til at stå tidlig op på en fridag (os på maraton har ikke noget valg). Sovetrynehalvmaratonløberne har muligheden ikke til den anden start klokken 10:00.
Jeg har heldigvis fået et lift med Kent Filsøe fra Høje Taastrup, så jeg kan stå klar til start klokken 08:00. Det er gråvejr, småkoldt, men ingen regn og ikke meget vind. Så det er helt fint til en løbetur.
Morten siger en masse ord til morgensamlingen. Jeg hører ikke ordentlig efter, men fange at der er nogle lyserøde flag og nogle kridtpile. Så går det nok. Fællesfoto og så kan vi komme afsted.
Af en byrute at være, er der bemærkelsesværdig meget andet underlag end asfalt.
Vi starter på asfalt mellem rækkehusene på Brunebanke. Stikvejen bliver til cykelsti og videre på mere asfalt. Det starter ikke specielt opløftende, men Morten har lovet 70 højdemeter på pr runde, så et eller andet må der jo ske på et tidspunkt.
Vi følger cykelstien gennem Den grønne kile – sådan en er der også i Hvalsø – indtil vi kommer til Hyllegårdsvej. Underlaget bliver grov grus, mens vi løber nedenom villaerne på Hyllegårdsvej. Ruden drejer omkring og turen fortsætter retur ad Hyllegårdsvej, nu på asfalt igen. Vi kommer tilbage til cykelstiren og fortsætter mod vest.
Lunden ved Elverdamså.
Via Hyllingård Høje og Elverbakken kommer vi til Frikøbing. Et meget charmerende bylandskab med rundet huse og … . Underlaget er i øvrigt skiftet til grus og bliver snart jord à la markvej. Vi er kommet ud af byen og bum – så kommer der et fedt nedløb. Derefter græssti frem til en lille lund ved Elverdamså. 100 meter trail på rutens smukkeste passage.
Efter at være kommet ned, skal vi op igen. Det at grusvejen langs den lokale skydeklub. Vi rammer atter byen og asfaltunderlaget og ikke længe efter, er vi atter på Brunebanke.
Der er et velassorteret depot, men jeg holder mig til mit eget medbragte energi og fortsætter – i den modsatte retning.
Hanne Riffel og kammerjukker sov længe, så det blev ikke så spændende som man kunne frygte.
For hver omgang skal vi ændre retninger. Ud over at vi ser noget andet, når vores blik er rette i modsatte retninger, betyder det også noget for løbeoplevelse på en varieret og kuperet runde som denne. F.eks. viser det fedt nedløb, sig som rundens høp-bakke, når jeg løber den anden vej. Bakken kommer i to etaper med hældningsgrader der indbyder til gang. (På sidste runde, hvor jeg ikke skal gemme noget til senere, bliver bakken dog taget i løb. Den skal jo opleves).
Selv om der kun er 70 højdemeter på en omgange, bliver det til lidt med 8 omgange for et maraton.
Færdig bliver jeg, som mester Joda ville sige. I beboerhuset er der hjemmebagte boller, kage og kaffe. Det nyder jeg, alt imens dagens løbeoplevelse evalueres i godt selskab.
Jeg når lige at klappe Sabine Korn i mål, inden jeg spadsere op til toget med retning mod Østerbro.
Sabine Korn løb i dag sit halvmaraton nummer hundrede. Tillykke til hende.
10. gang
Hvalsø cannonball arrangeres af Hvalsø Løbeklub. Men det har været enkeltmedlemmer, der har været drivkraften bag arrangementet. Da jeg løb min første Hvalsø cannonball, var det Morten Harboe-Jepsen og Allan Hallin, der trak det tunge læs. Da de slap tøjlerne tog Morten Brogaard Jakobsen over, og det er stadig ham, der er løbschef og altmuligmand, når der afvikles Hvalsø cannonball.
Oftest afvikles Hvalsø cannonball i Bidstrup Skovene, hvor flere forskellige rute er blevet benyttet. Ind imellem tager Hvalsø cannonball på tur og jeg har løbet Hvalsø cannonball i Sagnlandet Lejre og på Orø.
De mange ruter i Bidstrup Skovene gør Hvalsø cannonball til et af de sjællandske cannonball, som jeg holder ekstra af. Bidstrup Skovene er skønne. Der er skøn natur og ikke meget asfalt.
I dag var Hvalsø cannonball rykket ind i byen. Selv om det var lykkedes at lave en god byrunde er det mit håb, at det er i skoven vi mødes næste gang der skal løbes Hvalsø cannonball.
HØP.
Uanset rute og startsted er Hvalsø cannonball altid en god oplevelse. Har du ikke været med, så mød om. Det løb skal du ikke snyde dig selv for. Min begejstring for løbet og ikke mindst Bidstrup Skovene var grunden til, at det var her, jeg sidste år løb mit maraton nummer 300.
Første maraton i april. Ifølge klimanormalen kan vi forvente 188 soltimer i løbet af måneden og en gennemsnitstemperatur på 7,2°. Fra morgenstunden er vi noget under de 7,2°, men det er da blevet til plusgrader, imens vi indfinder os ved biblioteket i Smørum. Og der tigger soltimer ind på kontoen.
Her er velkendte ansigter fra hele landet. Det er de sædvanlige typer der er mødt op, som observeres når Maraton Danmark arrangerer deres serieløb i forskellige kommuner i Danmark.
Løbet er i gang. Her på siten langs Boesagerskolen.
I denne weekend er der Kommuneserie Øst. Der har været løb i Ballerup og Herlev kommune – som jeg desværre ikke har kunnet deltage i, men i dag får jeg lov at være med, når der skal løbe i Egedal kommune – nærmere bestemt i Smørum.
Vi er udenfor forstæderne, der i denne retning fra København, slutter med Ballerup. Smørum/Smørumnedre må betegnes som satellitbyer til Storkøbenhavn. Området er kendetegnet ved mange villabebyggelser, men der er også lidt rækkehuse og enkelte etagebebyggelser.
Over Kong Svends Høj.
Dagens rute er en 7 komma noget kilometer lang rundstrækning skabt af Per Foss. En habil løber der på Klub 100’s rangliste står noteret for 230 maraton og en pr på 03:18:49.
Som skrevet, starter vi ved biblioteket på Flodvej. Her er også depot for hver omgang og mål, når vi kommer så langt. Vi løber meget på cykel- og fodgængerstierne der ligger i de grønne striber mellem villakvartererne.
Udsigt fra Panoptikon.
Dagens højdepunkter er Panopticon og Kong Svends Høj. Kong Svends Høj, der er det højeste punkt Smørum Sogn. Højen er formentlig fra bronzealderen. Vi skal ikke bare forbi højen, men sågar over den.
Et par hundrede meter inden vi kommer til højen passerer vi Panoptikon, hvor der er en fantastisk udsigt over Værebro Ådal. Her er opsat en halvcirkel i jern med støbte cementkopier af nogle af de markante fund fra oldtiden, som er fundet i Værebro Ådal.
Der er meget asfalt på dagens rundstrækning, men der er også andet.
Garmin påstår at der er lige knap 400 højdemeter på de seks omgange i Smørum. Det i betragtning, er jeg fint tilfreds med en sluttid på 03:41:57, selvom føromtalte Per Foss lige præcis formåede at holde mig nogle meter bag sig ved målgang. Men det er også kun når det er varmt, at jeg kan forvente at være hurtigere end ham.
Fin rute. Masser af gode mennesker. En perfekt måde at spendere en søndag formiddag på.
I dag inviterede K2 maraton til cannonball i Rødovre kommune. Dem er der ikke mange af, altså maratonløb, der reelt er i Rødovre kommune.
Der var start, depot og mål i industriområder omkring Islevdalvej. Jeg havde på forhånd frygtet et maraton bestående af 8 omgang á godt og vel 5 kilometer, på veje i industriområdet. Sådan blev det ikke.
Starten var ved arrangørens arbejdsplads, så der var cannonball-luksus som toilet og tag over hovedet.
Start- og målområde.
Fællesfoto var der ikke noget af og morgenprædiken var ganske kort. Ruten var aftenen forinden markeret med grønne kridtpile, forhåbentlig var de der stadig!
Vi skulle 6 gange rundt på en rundstrækning, der var over 7+ kilometer lang. Først ned ad Islevdalvej. Asfalt. Så under Motorring 3 ad Jyllingevej. Asfalt. Krydsede Jyllingevej ved lyskrydset, hvor vi spildte en del tid i løbet af dagen. Asfalt. Drejede til venstre og løb langs Vestvoldens voldgrav. Jord.
Efter omtrent én kilometer på asfalt skiftede underlaget og rutens karakter, til noget jeg ikke havde forventet, da jeg stod op om morgenen.
På volden
Vi drejede ned ad “Den dækkede vej”, der så at sige ligger på fjendesiden af voldgraven, og hvorfra der, da Vestvolden var et fæstningsanlæg, gøres udfald mod en fjende (læs: tysken).
På “Den dækkede vej”.
Heldigvis havde arrangøren sørget for, at vi fik alle de ture, der var muligt, fra “Den dækkede vej” og ned til vandspejlet i voldgraven og op til siten igen. Fem ture ned blev det til, inden vi passede voldgraven af broen syd for Voldpunkt 12.
Herfra var det retur ad jordstierne på volden indtil vi endte ved Ejbybunkeren hvor en lille del af stien var asfalteret. Vi løb over voldgraven ad broen nord for Voldpunkt 15 og kort derefter ramte vi igen Jyllingevej med lyskryds og trafik. Herfra var det samme vej tilbage til depotet som vi startede med at løbe ud.
Broen nord for Voldpunkt 15.
En rigtig fin rute på Vestvolden. Næsten som jeg selv ville have lagt den. Der kunne nok findes lidt flere højdemeter på Voldesiden, men 300 positive højdemeter er ganske fint på Vestegnen.
