Tosseløbs cannonball afvikles normalt som et byløb i Ringsted. I dag var løbet flyttet på landet og ruten henlagt til skoven ved Vigersted.
Mål, start og depot var i udkanten af Vigersted. Der der efter megen nedbør var store mængder vand på ruten så den var ændret. Men det var stadig en skovtur ud i Humleore og Høed Skov.
— Tosseløbs cannonball # 9 – På tur til Vigersted
Arrangører: Benjamin Olsen, Stine Wissing, Kurt Olsen
Tosseløbs cannonball kan en kronologi vi andre aldrig før har set.
Kronologien starter med et, to og tre. Men så kommer syv inden fire, hvorefter fem, elve og ti følger inden seks og otte.
Logikken er ikke den rækkefølge hvorefter løbene afvikles, måske er det okkult numerologi, et tilfældighedsspil eller noget helt tredje.
Nu har Tosseløbs cannonball indført en særlig kronologi til deres basis-løb. I dag var det Basis # 1. Så får vi se hvornår basis-kronologi løber af sporet.
Tosseløbs cannonball # 1 – Basis
Arrangører: Benjamin Olsen, Stine Wissing, Kurt Olsen
“Næste stop Korsør” annoncere togføreren. Jeg tager tasken på ryggen, går ud og venter på at toget stopper. Om ikke så længe skal jeg løbe Trivsel 24syv maraton. Det er det store, lokale cannonballløb her på egnen.
Togen stopper. Dørene åbner og jeg spadsere hurtigt over til bus 908 der kører til Caspar Brands Plads, tæt på Havnearkaderne hvor der er start, mål og depot til løbet.
Trivsel 27syv maraton arrangeres af Kenneth Sommer. Et kvart inden start kalder han de fremmødte sammen. Tid til løbsbriefing med ruteforklaring og andre relevante informationer. Gruppefoto – og så af sted.
Inden start stiller løberne op til fællesfoto.
Løbes afvikles på en godt 14 kilometer lang rute. Den er del op i to halvdel, så vi kommer forbi depotet halvvejs og helvejs gennem ruten. Vi løber først den hvide runde som primært ligger nord for Halsskov Bro. Starten er syd for broen, så vi passere den som noget af det første.
Der er mange løbere til dagen arrangement. Efter broen drejer ruten til højre og vi fortsætter langs Korsør Nor. Efter Bådforeningen Lilleø rammer vi nogle smalle stier og det kniber lidt med pladsen. Snart efter kommer vi Korsør Golfklubs golfbane hvor vi løber en lille runde, inden vi igen skal retur langs Korsør Nor, over broen hvorefter der venter en lille ekstra omvej tilbage til depotet.
Jeg drikker lidt energi i depotet og løber ud på den lyserøde runde. Efter de første 7 kilometer er der kommet spredning på feltet. Provinsstilheden sænker sig og forstyrres kun af tågehornene på Storebælt.
En god del af den lyserøde runde strækker sig gennem Korsør by. På anden halvdel af den lyserøde runde løber vi lidt langs stranden og ender med et fint løb forbi Flådestationen, Korsør Fæstning og langs havneløbet.
Det er en afvekslende rute med masser at kigge på og skiftende underlag. Tågen er dog tæt og derfor er udsigten i dag begrænset til det helt nære.
Temperaturen er høj for en februarsøndag og på trods af at dagen er tågegrå er der forårsfornemmelse i Korsør.
Sidste halvdel af løbet gennemføres nærmeste i ensomhed. De mange deltager på de korte distancer er gået hjem og spredningen mellem maratonløberne er stor.
På langt de fleste løbedage med et roligt maraton som dette, vil jeg sætte tempoet lidt op på de sidste 10 kilometer. Men det er der ikke til i dag. Efter en uge med to sygedage med feber og et par arbejdsdage på Panodil og kamillete er kroppen ikke i top. Jeg må i stedet kæmpe for at holde tempoet oppe.
Selv om det er hårdt, nyder jeg de sidste kilometer. Jeg ved, at når jeg er færdig og har klædt om, kommer min søde kæreste og henter mig.
Tillykke til Søren Lerche Rasmussen der løb sit halvmaraton nummer 100.
I 1947 udgav forlaget Westermann bogen “Det rette erotiske compani” af Bertel Budtz-Müller. På Bibliotek.dk beskrives romanen som en “historisk roman fra Thy om en nøgen pige, en gæv ridder, brændevin, salte sild og en svigermor, der mistænkes for at være heks”.
Bertel Budtz Müller skrev på skæmteroman “Anne Søe” under 2. Verdenskrig. Han var under jorden den sidste tid inden befrielsen og manuskriptet forsvandt. En mindre del blev fundet og udgivet posthum under titlen “Det rette erotiske compani”. Bogen handler om den frodige og livsglade Anne Søes datter Ingeborg og hr. Diderich Braese til Kokkedal.
Forside til 1. og 2. udgaven af “Det rette erotiske compani”
Bag på omslaget til 1. udgaven, 1947, står der, at Bertel Budtz Müller “havde vundet Ry som Novellist og Dramatiker; men sin første egentlige Roman fik han først paabegyndt i sine sidste Aar, da Sygdommen allerede havde mærket man til en alt for tidlig Død. Manuskriptet blev fundet i hans efterladte Papir. Der mangler dog en Del Kapitler; men gennem Efterlysninger i Dagspressen lykkedes det at finde frem til disse, og her kommer nu efter hans Død hans første og sidste Roman “Det rette erotiske Compagni”.”
Annonce fra Berlingske Tidende. 5. april 1948.
Men det var ikke alt der var komme frem gennem efterlysningerne i dagspressen. Da andenudgaven kommer i 1959 efterlyses der igen – men nu er “Det rette erotiske Compagni”: “en del af en stor roman, ANNA SØE, som Bertel Budtz Müller begyndte at skrive, mens han var under jorden i besættelsestiden, og som han fuldendte efter befrielsen. Såvel forfatterens manuskript som en maskinskreven afskrift forsvandt sporløst. For oplysninger, der fører til at det oprindelige manuskript eller afskriften kommer til vejs, udlover Hans Reitzels Forlag, Frederiksberggade 28, København K., en dusør på kr. 500,-.”
Omtale af Det rette erotiske compani fra Thisted Amts Tidende. 22. marts 1948.
“Det rette erotiske Compagni” blev omtalt af Hans Kirk i avisen “Land & Folk”, 10. maj 1948, hvor læserne kunne læse at bogen “fortæller om den thylandske heks fru Anna Søe, der var en af hovedpersonerne i den sidste danske trolddomssag og iøvrigt en bjærgsom dame med så stort held i handel og købmandsskab, at hun blev ejer af rigt jordegods og fik sig selv og sine efterkommere ophøjet i adelsstanden. Sagnet har spundet en ring om hende af ondskab, svig og gerrighed, og til sidst blev hun hentet af djævelen i en sort hunds skikkelse og ført til helvede. Det er imidlertid ikke Anna Søe, som hun endnu lever i overleveringen, Budtz Müller beskæftiger sig med, – skønt det ellers nok kunne være en digters opgave at prøve at skildre en kvinde, der har kastet så mørke skygger. Hans Anna Søe er en hed og driftig renaissanceskikkelse af rubensk skønhed og med en katteagtig underfundighed i sit sind. Historisk holder dette billede nok ikke og måske er Anna Søe kun et påskud til en roman om det Thy, som Bertel Budtz Müller stammede fra og elskede til sin sidste time. Også kærlighedshistorien er temmelig konstrueret, men der er strålende kapitler i bogen. Man vil sent glemme den kongelige foged Didrik von Bras måltid ombord i den lille skude i Limfjorden. I den slags djærve scener og i de prægtige skildringer af nordjysk landskab og vestjysk vejr lægger Bertel Budtz Müllers evne sig for dagen.”
Efterlysning fra 2. udgaven af “Det rette erotiske compani”, 1959
“For oplysninger, der fører til paagribelsen af det oprindelige manuskript til den nordjyske forfatter Bertel Budtz Müllers “Det rette erotiske compani”, udlover Hans Reitzels forlag 500 kroner i dusør! Budtz Müller begyndte at skrive denne fyndige og frodige roman, mens han var under jorden i besættelsestiden og fuldendte den kort før sin død i 1946. Man ved, at der foruden forfatterens haandskrevne manuskript har eksisteret en maskinskrevet afskrift, men bægge dele er paa uforklarlig vis forsvundet. “Det rette erotiske compani” er kun en lille reddet del af et større romanværk Men selv om man ikke kan finde det forsvundne, kan man altid glæde sig over Reitzels genoptryk af denne undertiden helt tosset løsslupne bog. Der er mere charme og naivitet i Budtz Müller end i vore fleste andre erotiske humorister.” (citat: Aalborg Stiftstidende. 29. oktober 1959.
Så vidt vides er den resterende del at romanen “Anne Søe” aldrig dukket op. Så tjek lige loftet.
“Bertels talent var stort Skuespil, digtsamlinger, noveller han kunne det hele. En stout mand. I statur og sind. Jeg er bange for, at nutidens unge ikke kender meget til disse dejlige værker fra Bertels hånd. Men bøgerne kan stadig findes på biblioteket, og jeg vil ønske, at mange i dag ville genopdage disse fædrelandshistorier, disse kærlighedserklæringer til vort skønne Thy, og dets indbyggere fra dengang – thyboen. 1990’erens thybo er ikke langt fra den tids mennesker, som Bertel beskriver så varmt.” (citat: “Den store thybo” af Clauson-Kaas i Thisted Dagblad. 11. oktober 1991.)
Den virkelige Anne Søe
“I al Almindelighed kan det siges, at der er Grund til at tro, at Anne Søe har været en hel Del bedre end hendes rygte, ti der foreligger ikke nogen paa Kendsgerninger bygget Efterretning om, at hun nogen Sinde har gjort sig skyldig i noget slet. Hendes Samtid paastod om hende, at hun var “i Ledtog med den onde”, men selvfølgelig stammede denne Beskyldning fra Tidens Overtro, og den finder tillige sin naturlige Begrundelse deri, at Anne Søe ganske utvivlsomt har været en ualmindelig dygtig og klog Kvinde, der i saa Henseende stod langt over sin Samtid.” (citat: Fru Anne Søe af M. Aaberg i Historisk årbog for Thisted Amt 1910)
I artiklen “Anne Søe og hendes slægt” i Historisk årbog for Thisted Amt, 1962-64 – XVI. bind, skriver Torsten Balle om den historiske Anne Søe. Anne Søe var 90 da hun døde i 1736. Hun havde overlevet to mænd, først rådmand Søren Jacobsen Lugge, næst borgmester i Thisted Enevold Nielsen Berregaard er ejede Kølbygård og Vesløsgard. Ved Anne Søes død blev hendes formue opgjort 175.000 rigsdaler.
Fru Anne Søe gengivet i Historisk årbog for Thisted Amt 1910.
I 1670 blev Anne Søe viet til Søren Jacobsen Lugge, der var købmand og rådmand i Thisted. Søren drev en livlig handelsvirksomhed var bev ejer af et skib i 1678 – kort før hans død samme år.
Anne Søe sad da som enke med en lille datter, Ingeborg Cathrine Lugge, og kort efter mandens død fødte hun en lille søn. Sønnen fik navnet Søren Sørensen Lugge.
Anne Søe blev gift igen. Manden, Enevold Nielsen Berregaard, var rådmand og borgmester i Thisted. Han fik titel af justitsråd og blev i 1726 optaget i adelsstanden. De fik to børn, Christian Berregaard og Frederik Berregaard.
Sparts maraton-testløb er en institution i det københavnske maratonmiljø I dag var der 10 km test i Fællesparken.
Sparta Atletik og Motion er i sig selv en stor forening med over 1.500 medlemmer. Sparta står også bag to af Danmarks størst løb: Copenhagen Marathon og Copenhagen Half Marathon. Op til begge løb arrangere foreningen åben træninger hver søndag. Her kan alle deltage.
Den åbne træning til Copenhagen Marathon starter et halv års tid inden løbet. Det er gratis at deltage i træningerne, der alle starter ved Østerbro Stadion søndag 09:30. Herfra sendes løbehold afsted på ugen lange træningspas. Der er hold i følgende tempi (min/km): 4:15 · 4:40 · 4:50 · 5:00 · 5:10 · 5:20 · 5:30 · 5:45 · 6:00 · 6:15 · 6:30 · 7:00.
Løbeholdene ledes af de Sparta-medlemmer, der til Copenhagen Marathon er fartholdere og som løber med balloner for at være synlige. Det er altså erfarne løbere, som er blandt de bedste til at holde et stabilt og forudbestemt tempo.
Træningensæsonen sparkes i gang med Maraton start op-løbet i oktober – her koster det selvsagt noget at deltag. Herefter starter den gratis træning her søndag frem til Copenhagen Marathon.
Med det lange forløb lægges der op en en gode træning, hvor kroppen stille og roligt bygges op til maratonløbet. Det er en fornuftig tilgang, der mindsker risikoen for skader.
Tre søndage i løbet af sæsonen, er de gratis træninger afløst af testløb: Nike Maratontest. Her koster det noget at deltage. Første testløb er 10 km, det næste 15 km, og til sidst løbes der et halvmaraton. Grundlæggende er Spartas løb ikke i den billige ende, men de er velorganiserede med et professionelt setup.
Dagens løb
I dag skal vi løbe 10 km. Jeg stillede op sammen med kæresten og sønnen. Sidstnævnte, Andreas, kan tjene 500,- kr hvis han slår min PR på 10 km inden han afslutter gymnasiet. Så det var noget på spil i far/søn-dysten.
Vi finder alle hinanden i godt tid. Én har glemt sig startnummer, men får let et erstatningsnummer. Det er nok ikke først gang Sparta har oplevet, at en løber glemmer sit startnummer. Vi gør os klar i Idrætshuset, hvor der er en masse andre løbere. Taskerne med skiftetøj og jakker efterlader vi og håber det bedste.
Kæreste er ikke helt så hurtig på 10 km som mig og Andreas, så vi følger hende i bagende af feltet, hvor vi efterlader hendes sammen med nogle fartholdere med balloner. Selv om der kun er et par minutter til start og løbsspeakerne annoncere, at der er 1.700 tilmeldte, er det intet problem for Andreas og mig, at bevæge os op foran 04:30-ballonerne.
Efter ét minuts stilhed for maratonløberen Henrik Jørgensen der døde 26. januar, er der under et minut til start.
Henrik Jørgensen fik hjertestop på sin daglige løbetur nær hjemmet på Bornholm. Han er en ægte løbelegende. Henrik Jørgensen vandt London Marathon i 1988 og er stadig indehaver af den bedste danske maratontid, 02:09:43, løbet i 1985.
Tre to en – og så afsted. Ruten snor sig rundt om og i Fælledparken. Ikke mindre end fire gange løber vi på Edel Sauntes Allé – to gange får jeg her hilst på kæresten.
Vejret er fint. Lige over frysepunktet og kun en smule vind. Jeg har været forkølet i nogle dage og vejrtrækningen er lidt hæmmet. Men jeg holder mig fint under de 45 minutter, som var dagen mål. Hverken Andreas eller jeg sætter PR, så intet nyt i far/søn-dysten.
I Hvidovre afvikles der tit Kanonkugle maraton. Siden det første løb i februar 2014 er det blevet til mere end 150 løbsarrangementer. Det er ikke så tit jeg er med, men nu har jeg gennemført Kanonkugleløbet 10 gange.
Løbet arrangeres af Rene Hjorth Olsen, der også står bag Damhus Cannonball. Løbene annonceres på sitet Cannonball marathons, hvor der også ligger resultater fra tidligere løb. Som ved andre cannonball er der også diplomer til deltagerne. De kan dog være længe undervejs, nogle gange tager det flere uger inden diplomet ligger klart på sitet.
Der er start for enden af Ketteholm. Depot og mål er ved en villa, også på Ketteholm. Fra start løbes der ad Ketteholm hvor ruten fortsætter til venstre ad Kettevej. Her passeres Haveforeningen Kettehøj. Ud over en bilforhandler er der mest ældre murstensvillaer langs vejen.
Ved Byvej drejes der til venster og ruten følge cykelsiten hele vejen til Brostykkevej. Undervejs på Byvej passeres det gamle Avedøre, Poppelgård, et gartneri og et par marker. Det sidste åbne stykke inde Brostykkevej, var i dag rutens koldeste.
Ruten drejer venstre om ad Brostykkevej hvor vi løber på modsatte side af vejen af Avedøre Skole. Vi returnere til byzonen. Efter at være drejet til venstre ad Bredholtvej, hvor indgangen til Haveforeningen Dahlia passeres, er der villaer på begge sider af vejen der løbes på.
Ruten drejer venstre om ad Brostykkevej hvor vi løber på modsatte side af vejen af Avedøre Skole. Vi returnere til byzonen. Efter at være drejet til venstre ad Bredholtvej, hvor indgangen til Haveforeningen Dahlia passeres, er der villaer på begge sider af vejen der løbes på.
For enden af Bredholtvej drejes der til venstre ad Krogholtsvej og hurtigt herefter til højre ad Rosmosevej. Stadig villaer. Et stykke nede ad Rosmosevej drejer ruten til venstre ad Kastanienborgvej – der hurtigt bliver til en grussti. Grusstien er vel et par hundrede meter lang og er ifølge Plandata.dk en del af Byvej – men den lokale skiltning siger Nordlundsstien På alle andre stræk på ruten er underlaget asfalt/fortov.
Grusstien ender ud i Byvej, hvor der drejes til højre og ruten følger igen cykelstien langs Byvej. Vi drejer der til højre ad Kettevej og ved Ketteholm til højre ad denne. Ruten slutter ved depotet i en af rækkehus på Ketteholm. Herfra er det afsted igen. Ruten gennemføres seks gange, hvorefter der følger en syvender og kortere ruten.
På den sidste runde løbes der hen ad Ketteholm, hvor der drejes til venstre ad Kettevej. Straks efter drejer ruten til venstre ned at Grænsevej. Igen en villavej. Forenden af Grænsevej drejes der til højre ad Krogholtsvej. Villaer. For enden af Krogholtsvej drejes der til højre af Rosmosevej. Stadig villaer. Herfor følger runden samme rute som de foregående runder på de sidst par kilometer: Kastanienborgvej, grussti, Byvej, Kettevej og til slut Ketteholm.
Så distancen kommer til at passe med de 42.195 km plus en promille, som Klub 100 maratons cannonball-regler foreskriver.
Depotet indeholder det nødvendige, bl.a. cola/kondi og banan, uden at være prangende. Eller som der står på løbets site: “…man skal ikke forvente en kæmpe slikbuffet, som fjerner fokus fra løbet.” Ved depotet er en udestue, hvor deltagerne kan efterlade bagage og klæde om. Super lækkert, især i vinterhalvåret.
Det store plus ved løbet – og grunden til at jeg har løbet det 10 gange indtil videre – er at det er behagelig, tæt på hjem.
På Facebook-siden Tosseløb kan du møde et par “løbere der får nogle tossede ideer til forskellige ultraløb”. Det gennemgående formål ved alle løbene de løber er, at de skal være hyggelige, sjove og udfordrende. Tosseløberne arrangere også selv løb: Tosseløbs cannonball.
Tosseløbs cannonball afvikles i Ringsted. Løbsarrangørerne har mindst tre forskellige ruter de kan vælge imellem når de annoncere et løb, alle med start, depot og mål på Graversensvej.
Omtrent halv ni ankomme jeg til Graversensvej hvor Tosseløbs cannonball holder til. Vejen hertil er tilbagelagt med hjælp af bus 400S og DSB. Tilmeldingen er klart på forhånd ved at sende en mail til en af arrangørerne og overføre 100,- kr via MobilPay.
Som ved mange andre cannonballøb er der start, mål og depot ved et privat hjem. I husets kælder stiller jeg min taste men ekstra sko og tørt tøj. Her er en del tasker i forvejen og der står en god håndfuld løbere og gør sig klar.
Jeg er arriveret lidt sent, så der er snart start. Mobilen og dankortet i løbevesten. Jeg tager en lille taske med energidrik med ud i garagen, hvor der er depot. Det er et velforsynet depot med sodavand, kage, slik, nødder, banan og meget andet godt. Men lige nu er det svært at få overblik over, da garagen er proppet med løbere der ikke vil ud i kulden for tidligt.
Men ud kommer alle og efter en kort løbsbriefing samt gruppefoto er det afsted. Et minut eller to for sent i forhold til den annoncerede start klokken 9:00.
Temperaturen er lige under frysepunktet og enkelte steder mærker jeg lidt skred i afsættet. Der er sol over Ringsted og efterhånden som tiden går bliver underlaget fint og skridsikkert.
Ude på ruten, stadig i frost.
Ruten er en 7 komme noget rundtur i Ringsted by. Ringsted er ikke en kæmpe by, men vi holder os indenfor bygrænsen. Det betyder at der er en del sving på ruten og at vi ind imellem passere nogle trafikerede veje. Fint for mig, men de hurtige gazelle vil nok finde rute lige lovlig snørklet.
Det er arrangørens mål med løbet, at “motivere og inspirere så mange som muligt til at løbe marathon- og langdistanceløb på en afslappet og mindre konkurrencepræget måde.” Det er sympatisk. Om det lykkedes skal jeg lade være usagt. Men det er lykkedes at samle en pæn flok løbere på denne søndag i januar.
Til trods for at vi er en del deltagere, får jeg love at løbe alene næste hele vejen fra start til mål. Men fra 35 kilometer, eller deromkring, får jeg selskab at David Bredo. Det bliver til en fin snak om stort og småt – og i særdeleshed om Ringsteds historie, blandt andet lidt om toldboden ved Sankt Bendts Kirke og bymuren man aldrig rigtig har fundet ud af hvor stod.
I mål og efter at have skiftet til tørt tøj, fortærer jeg en kop kaffe og en cheeseburger fra McD i garagen. Der er ingen undskyldning for at komme hjem fra Tosseløbs cannonball med i minus i kalorieregnskabet.
— Tosseløbs cannonball # 5
Arrangører: Benjamin Olsen, Stine Wissing, Kurt Olsen
