Strandparken. 11. juli 2019.
—
Skinnermaraton #138
Flot langdysse i Kjeldsvangkilen ved Hillerød: Rokkestenen. Før i tiden kaldtes højen for Kong Kjelds Høj.
Velbevaret langdysse. Det store dæksten til gravkammeret kunne i 1800-tallet rokke – deraf navnet. Dækstenen vejer 12-14 tons. Hele vejen rundt om højen står store randsten. I 1938 blev Rokkestenen restaureret og fredet. Langdyssen er omtrent 35 meter lang og ikke særlig høj.
Syd for Rokkestenen ligger en tilgroet mergelgrav.
En trampesti fører fra Peder Oxes Allé til Rokkestenen. Stien følger et stendige. Det er et gammelt vangedige mellem Hillerødsholm og Favrholm.
Stien finder du nær busstoppestedet Jernaldervejen.
Mange kender Admiral Gjeddes Gaards hyggelige baggård med gule bindingsværk og den store trætavle med husets historie. I gården står der også en lille runesten.
Runestenen i Admiral Gjeddes Gaard er en kopi af Skardestenen – også kaldet Haddeby-sten 3. Originalen finde på Hedebymuseet.
Den originale runesten blev fundet i 1857 ved foden af den ene af to gravhøj som blev kaldet Tvebjerge ved Hedeby i Schleswig. Stenen er fra yngre vikingetid og er dateret til 983-1014 e.v.t.
Indskriften på stene er “Kong Svend satte stenen efter sin hirdmand Skarde, som var draget vesterpå, men nu fandt døden ved Hedeby”.
Den var den tidligere ejer af Admiral Gjeddes Gaard og modstandsmand Steen Hansen (1902-1974) der i sin tid fik kopien af Skardestenen i gave. Under besættelsen var Steen Hansen leder af modstandsgruppen Dannevirke ind til han blev arresteret i december 1943.
Danske Runeindskrifter: Haddeby-sten 3
Modstandsdatabase: Hans Christian Steen Hansen
Admiral Gjeddes Gaard finder du på Store Kannikestræde 10.
Tak til Jeanne Grønbæk/Admiral Gjeddes Gaard for information om runestenen.
Liseleje. 5. juli 2020.
Resultat
—
sh løb # 7 – hedetur
Vanir: Vikingemetal fra Roskilde.
Lad os støtte den lokal metal-scene. Det opfordre vi tit hinanden til og det er en god ide. Det må være det der motiverede mig til at købe en cd med Vanir efter en koncert i Gimle, hvor det lokale band varmede på til Finntroll.
Musikken er ikke vokset på mig siden og det er vel nærmest som en kuriosum jeg har “Aldar rök” stående i samlingen.
Total viking power. Det er vel der vi er med Vanir. Der bliver dasket til trommeren og bandet forsøger at tilføje stemning til musikken med keyboards. Men resultatet er en kaloriefattig mixture af tegneserievikinger, trivielle riff og ligegyldig guitarlir.
Det havde ellers været en god historie med et vikingeband fra kong Roars stad.
Vanir
cd: Aldar rök. Mighty Music, 2016 (2016). PMZ172.
Daniel Kronskov, trommer. Lars Bundvad, bas. Mads Andersen, guitar. Martin Holmsgaard Håkan, vokal. Philip Kaaber, guitar. Stefan Dujardin, keyboards.
Video og lidt ord fra en søndagstur i juni.
“Ved Gurre-Sø holdt Kong Valdemar Jagt,
Smukt Hornet lød gjennem Skoven,
Den stod i sin rigeste Sommerpragt,
Og Stjerner funkled’ foroven;
Da raabte Kongen saa lystelig,
Hvor de vilde Skovduer kurre:
„Lad Gud beholde sit Himmerig,
Har jeg kun Gurre!”
(citat: H. C. Andersen fra digtet Gurre (1842))
Der er skønt ved Gurre Sø. Vi vandrede rundt om søen med start og mål ved parkeringspladsen ved Esrumvej. Mette jagtede geocaches, men ellers var fokus på at nyde (na)turen og bare bevæge sig gennem landskabet.
Der er et fint spor der følger søen hele vejen rundt. Vi forlod sporet for at komme forbi Gurre Slotsruin, der ligger tæt på Gurrevej i landskab syd for Gurre Sø. I middelalderen var Gurre Sø større end i dag og slottet lå på en halvø i søen.
Jeg forsøgte forgæves at finde en gravrøse. Jeg fik spottet en sten med skåltegn. Med diverse afveje fik vi de 10 km rundt om Gurre Sø op på 16,5 km.
I skoven nord for Gurre Sø findes en sten med skåltegn.
Skåltegn er runde fordybninger indhugget i sten eller klippe. De fleste skåltegn stammer fra bronzealderen. Skåltegn er den almindeligst forekommende helleristning.
Der er flere bud på skåltagnenes betydning. Tegnene er blevet tolket som soltegn, som frugtbarhedssymboler, stjernebilleder med mere.
Stenen finder du på stien mellem parkeringspladsen ved Esrumvej og Gurre Sø.
Fredensborg. 27. juni 2020.
Resultat
I dag poppede Maraton PopUp op i Fredensborg. Det giver ikke meget mening at begynde at beskrive ruten til dagens løb i detaljer. Det er tiende gang jeg løber Maraton PopUp, men første – og sikker også sidste – gang i Fredensborg.
Jeg har deltaget i Maraton PopUp 3 gange i Vestskoven – på to forskellige ruter. Ellers har det været et nyt sted hver gang. Det har været forskellige lokaliteter på Vestegnen, på Amager og en enkelt gang i Gladsaxe.
Henrik, der arrangere Maraton PopUp, er med i kredsen omkring Rigionsløbene og Kommunemaraton arrangeret af Maratondanmark. Efter at der er gået kommuner i Henriks løberliv, bliver Maraton PopUp nok ved med at poppe op helt nye steder.
Der er gerne god stemning til et Maraton PopUp og sådan er det også i dag. Deltagerne er i høj grad the usual suspects. Det er skønt, at vi igen kan mødes og dyrke vores løbepassion sammen.
Normalt er der fin depotbuffet til Maraton PopUp. I dag var den coronatilpasset og der blev uddelt små slikposer, chipspakker, dåsecola og vand inden løbet. Vi fik også medaljen med det samme – så var der styr på det.
Henrik har droppet markeringen på ruten og forsøger at forklare hvordan vi skal løbe rundt i Fredensborg Slotspark. Det er vist ikke alle der hører lige godt efter, men efter et gruppefoto med behørig afstand kommer vi afsted.
Op mod slottet og tilbage til stien ved slotshavens yderkant. Hele vejen rundt – og her går det galt for nogle. Jeg kommer rundt, videre tilbage til parkeringspladsen ved Dronningens Kovang hvor vi startede og en lille tur ad en sti op i Fredensborg Søpark. Omtrent 500 meter. Tilbage. Gentag!
Det er sommer i dag og temperaturen stiger stille og roligt. En af de dage hvor det er vigtigt med salt og vand. Det er få dage siden jeg er blevet tappet for blod, så tempoet er moderat.
Henrik har ikke sparet på højdemeterne. Det er en enkelt gåbakke. Nogle mener der er mere end én. Efter fire timer og en snas er jeg færdig. En fin tur og tak til Henrik for at finde en rute hvor der trods alt var lidt skygge på – det var dejligt på en dag som i dag.
—
Maraton PopUp # 40 – Fredensborg
En søndagstur fra Gadstrup til Mosede Fort.
For et års tid siden gik jeg det meste af Gudernes Stræde sammen med Mette. Men vi nåede ikke det hele. Stykket fra Mosede Fort til Gadstrup sprang vi over for at nå turen på to dage. Nu er det tid til det sidste stykke.
Toget fra Ølby ankommer planmæssigt og vi begiver os afsted mod Snoldelev. Det er lige ud af landevejen. Ved Snoldelev har jeg spottet nogle gravhøje som vi lige skal se om vi kan finde. Det giver ekstra kilometer og sender os ud på en vandring i et læhegn, omtrent en km i højt græs og ind imellem krydret med brændenælder. Det er en meget forstående kæreste jeg har.
Jeg bliver færdig med at spotte gravhøje og vi begiver os videre ad vandringsruter. Næste landsby på ruten er Hastrup. I Hastrup splitter Gudernes Stræde sig i to – en nordlig og en sydlig rute der begge ender i Karlstrup. I et håb om at kommer videre ad lidt andet end asfalt tager vi den nordlige rute. Efter at have gået et stykke tid og efter at vi har fortæret vores madpakke får vi lov at forlade landevejen til fordel for en grussti og senere en kort tur gennem Karlstrup Nyskov.
Fra Karlstrup går vi videre mod Karlslunde. Vi kommer ind i et terræn med infrastruktur – Ringstedbanen og Køge Bugt Motorvejen. Men det er også den del af turen hvor der er mindst asfalt og de fineste naturoplevelser.
Inden vi passere under togbanen og motorvejen er det tid til en is ved Korporalskroen. Videre til Karlslunde Mose og Brødmosen. Brødmosen er et lille naturfrimærke med kvækkende frøer, placeret midt inde i Karlslundes villakvarterer. Smukt.
Med vores ekstra vandren rundt efter gravhøje ved Snoldelev kommer turen op på 22,11 km. Vi kan sætte hak ved Gudernes Stræde – fra Køge Bugt til Vellerup Vig ved Isefjorden. Det er en fin tur, men der er for meget asfalt og lidt for langt mellem snapsene efter min smag.
Hvad er mere oplagt end at gå på jagt efter oldtidsminder i forbindelse med en vandretur på Gudernes Stræde? På kortet over vandrerute bemærkede jeg en håndfuld kryds, at den slags der markere en rundhøj o.l., nær Snoldelev.
Den første fortidsminde lå en spytklat udenfor bygrænsen nord for Snoldelev. Det tog lidt tid inden det lykkedes at lokalisere fortidsmindet. Det var hegnet ind og der var plantet små juletræer rundt om. Man skulle næste tro, at lodsejeren ønsker at skjule fortidsmindet.
Derfra hvor jeg stod var det svært at se noget, men på kulturarv.dk står der at det er et “Dyssekammer med 5 bæresten og 1 tærskelsten, retning NV-SØ, omgivet af mindre lav høj, mål ca 4×7 m, ca 0,2 m høj. Stenene rager 0,5 m op derover. Ved indgangen ligger enkelte større marksten, rest af indgangssten? Der gror hyldebuske i kamret. Der er anbragt nogle granrafter op ad højsiden, bad ejer fjerne den inden vinter samt ikke pløje for tæt på anlægget. Placeret på ret flad moræne ca 40 m fra markvej og 200 m fra offentlig vej.” Og i 1987 kan det igen noters at der er pløjet “næsten helt ind til kammeret.” Den nationale kulturarv værdsættes øjensynlig ikke meget i Snoldelev.
Syd for Snoldelev, på den anden side af Køgevej ligger Blodhøj – eller rettere Blothøj. Det er en ca. 3.500 år gammel bronzealderhøj.
Blothøj er en af de få bevarede gravhøj i højdedraget ved Snoldelev. De fleste er pløjet ned af landmændene, eller forsvundet p.g.a. bebyggelse og veje.
For at følge Gudernes Stræde går vejen øst ud af Snoldelev af Hastrupvej. Syd for vejen ligger en rundhøj og nord for ligger fem gravhøje, hvoraf det lykkedes at lokalisere de fire. Den sidste gemte sig i lidt skov og krat.
