Det blev fredag og retnings sat mod Roskilde, hvor finske trolde havde annonceret deres indtog i byen. Før Finntroll kunne gå på scenen skulle der varmes op. Hele tre gang med tre forskellige danske bands.
Finntroll. Før de finske trolde kunne indtage Gimle, var der opvarmning af hele tre danske bands.
Det var en lang rejse for at nå frem til aftenens hovednavn. Hjemmefra havde jeg luret, at Ethereal Kingdoms og deres teatralske metal ikke var super fede. De overraskede ikke. Den tid jeg brugte med Ethereal Kingdoms var som at hælde livet direkte ned i Lynetten.
Det blev bedre med Sylvatica på scenen. Men det var en noget ujævn oplevelse. Ind imellem var der nogle kedelige passager, ind imellem svingede det på et højt plan og så en masse et sted midt imellem. En godkendt indsats.
Det lokale Roskilde-band Vanir har hele fire album på samvittigheden. Det til trods, var de helt ukendte for mig. Det var en mere jævn oplevelser end Sylvatica. Ikke så lavet et bundniveau, men heller ikke helt så fede peaks.
Jeg kom hjem med en Vanir og en Sylvatica-cd, men det er ikke to bande jeg forventer at bruge meget tid på fremover. Som opvarmning gjorde de det fint.
Hovedmenuen
Jeg har længe ventet på lejligheden til at se Finntroll live, så jeg blev glad da Gimle annonceret at bandet kom en smut forbi Roskilde.
Playliste til Finntroll set på GImle.
Deres mørke troldemetal med melodiske elementer inspireret af folkemusik er noget helt særligt. Forsanger Mathias Lillmåns synger på svensk. Sådan er det fordi bandets første forsanger var fra den svensktalende minoritet i Finland og ikke mindst fordi svensk lyder mere troldeagtigt end noget andet sprog.
Finntroll har de sidste år fyldt meget på min løbeplayliste på min mp3afspiller. Det er kraftfulde musik der virker, når de sidste kilometer skal ædes på et langt løb. Det er troldkraft.
Finntroll var ventetiden værd. Her var der ingen kedelige passager der skulle overståede og niveauet var langt over det jævne. Publikum blev ført fra den ene mosh pit til den næste af et veloplagt orkester.
Finntroll på scenen. En fryd for øret.
Sveden drev og øllets skvulpede i plastikkrusene hos de der ikke havde medbragt deres drikkehorn. Højdepunkt afløste højdepunkt i en sådan fart, at det kunne være svært at få vejret. Tak.
Copenhagen Half Marathon (Cph Half) promoveres som verdens hurtigste halvmaratonrute. Løbet arrangørerne Sparta og Dansk Atletik Forbund. I formiddags blev der løbet – og der blev løbet hurtigt.
Det københavnske halvmaraton er arrangørerens bud på et dansk løb af international klasse. Og siden første udgave af løbet i 2015 er det kun gået fremad. Løbet har fået Det Internationale Atletik Forbunds Road Race Gold Label, som kun 14 halvmaratonløb har. Copenhagen Half Marathon tiltrækker hvert år et stærkt internationalt felt.
Inden løbet i år udtalte Jakob Larsen, direktør i Dansk Atletik Forbund: “I den internationale løbeverden rygtes det, at CPH Half 2018 bliver det mest interessante halvmaraton i årtier. Med intet mindre end 17 mænd, som har tider under 60.00 minutter, tre af de fire hurtigste løbere på distancen de sidste 6 år, og fire af de fem bedst placerede på IAAF’s rangliste i landevejsløb, så er niveauet uset højt.”
Ved de 15 km. Foto: Copenhagen Half Marathon.
Blandt kvinderne havde Joan Chelimo Melly annonceret, at hun gik efter verdensrekorden til Copenhagen Half Marathon. Så der var lagt op til seriøst ræs i Københavns gader.
Copenhagen Half Marathon har start og mål på Øster Allé ved siden af byens grimmeste betonklods. Herfra går ruten gennem Østerbro, Nørrebro via Frederiksberg til Vesterbro.
10 kilometermærket er nærmeste på grænsen mellem Frederiksberg og Vesterbro. Fra Vesterbro løbes der via Indre By tilbage til Østerbro.
En verdensrekord blev det ikke til i Københavns gader. Men Sifan Hassan, hollænder født i Etiopien, satte nu europarekord for kvinder i tiden 01:05:15. Joan Chelimo Melly måtte nøjes med en tredjepladsen med tiden 01:06:15.
I år var der ingen mænd der kommer under de 59 minutter, verdensrekorden for mænd er 58:23. Otte mænd løb på tider på under 60 minutter. Daniel Kipchumba vandt løb i tiden 59:06.
Efter en sommer hvor jeg har fokuseret på udholdenhed på de lange distancer og en periode op mod Copenhagen Half Marathon hvor jeg nærmest ikke har trænet, var jeg spændt på hvad der var i benene.
Det gik overraskende godt og jeg kom i mål i en tid kun 17 sekunder fra min PR.
Sønnen løb sit første reelle halvmaraton med det mål at kommer under to timer. Den mission blev fuldført med en margen på over fem minutter. Sønnen løb sit første reelle halvmaraton med det mål at kommer under to timer. Den mission blev fuldført med en margen på over fem minutter.
Det er sjældent min kalender siger jeg skal være på Amager en onsdag aften. Men efter at have været til tango-træning med kæresten, gik turen til spillestedet BETA, hvor der stod svensk død på programmet.
I 2014 brød Alex Hellid med de øvrige musikere i Entombede. De tilbageværende medlemmer kom dog hurtigt videre og fortsatte som Entombed A.D.
Entombed A.D. har siden udgivet to studiealbum: Back to the Front og Dead Dawn.
Dødsmetallen er ved at blive gammel. Det ses både på bandet og størstedelen af publikum denne aften i BETA. Men vi hygger os på dette lille og intime spillested og trods det faktum at det er arbejdsdag i morgen, er der gang i fadølsanlægget.
Efter en mindre mindeværdig opvarmning ved de danske band Rising, kom vi til det vi vist alle samme var kommet for. Svensk død.
Entombed A.D. på BETA, 29. august 2018.
Entombed A.D. skuffede ikke med deres death ‘n’ roll. Der var knald på og svingede. Forsangeren Lars Göran Petrov havde måske fået en genstand eller to for meget. Det jo heller ikke fair, når publikum giver gratis shots.
Lars Göran Petrov var tydeligvis forkøles oveni. Snottet væltede bogstaveligt talt ud af ham. Men når blot den ene guitarist hviskede stikord i øret på ham gik det hele og når musikken spillede, var Lars Göran Petrov der hvor han skulle være.
Entombed A.D. er et dygtigt og velspillede band der har et stort bagkatalog, når både Entombed med og uden A.D regnes med. Det er tydeligt på Tobias Cristiansson (bas) at han nyder at spille live. Der er smil til publikum og en fin samhørighed med guitaristen ved side af.
En tur tilbage til Left hand path sætte gang i mosh pitten. Godt klaret på en onsdag aften på Amager.
Jeg er opvokset i Vestjylland, hvor mine forældre var forstanderpar på en efterskole. En gang om året tur min far eleverne en tur rundt om Ringkøbing Fjord i bus. Ofte var jeg med. På turen så vi Ringkøbing Museum og vi var oppe i Lyngvig Fyr. I Hvide Sande besøgte vi fiskeauktionen og så sluserne mellem Vesterhavet og fjorden.
Jeg har været en tur omkring Ringkøbing Fjord mange gange. Men for første bliver turen rundt om fjorden gennemført i løbesko. Turen er 100 km lang. Andre nøjes med et halvt eller et helt maraton til løbet Ringkøbing Fjord rundt.
Afsted
Løbet Ringkøbing Fjord rundt har start og mål ved Vesterhavshallen i Ringkøbing. Her starter dagen med kaffe og wienerbrød. Jeg får afleveret drop bags til depoterne ved 50 og 75 km. Løbeskoen er snøret, der er sportstape på brystvorterne og vaseline i skridtet. Jeg er klar.
Efter en kort briefing af løbsarrangør Thomas Lønbæk bliver løbet sat i gang 07:30. Inden vi kommer ud på turen rundt om fjorden løb vi en prolog på 5 km i Ringkøbing.
På vej ud af Ringkøbing.
Efter en halv times tid er prologen overstået og vi kan komme afsted på turen rundt om fjorden. Vi løber ud af Ringkøbing i sydøstlig retning ad Fjordstien mod Stauning. Uden for byen rammer vi asfalten og de første 30 km er hovedsageligt asfaltløb. Der er en fint udsyn over Ringkøbing Fjord og over på Holmsland Klit hvor vi ved, at vi senere skal kæmpe os gennem løbets sidste del.
Strækket fra Ringkøbing til Skjern enge er den mindst inspirerende del af ruten. men jeg har ind imellem selskab af en Århus-løber og vi rammer Skjern å sammen. Her passere vi åløbet to gange i trækfærger. Det er helt rart at bruge armene i stedet for benene.
Regn
Efter å-deltaet fortsætter vi ad en natursti langs fjorden. Det regnede lidt ved start, men ellers har vejret artede sig. Ved Bork Havn kommer regnen. Sådan rigtig regn. Meget vand på kort tid, inklusiv hagl.
Alt bliver vådt. Enkelte løbere forsøger at finde læ under træerne. Tvivler på at det hjælper og jeg vælger at løbe videre på trods af regnen. Er overbevist over at jeg bliver for kold hvis jeg står stille. I Nymindegab vendte tørt tøj i depotet.
Åløb mellem Bork Havn og Nymindegab.
Strækningen mellem Bork Havn og Nymindegab byder igen på lidt asfalt – men også en kort tur på en sandet markvej. Ved Nymindegab Camping er 50 km depotet og min drop bag med tørt tøj. I mellemtiden er jeg soltørret så meget at jeg droppen tøjskiftet.
Som noget særligt tilbydes der hotdogs i depotet. Jeg takker nej og nøjes med et pølsebrød sammen med den Powerade jeg har i drop baggen.
Efter Nymindegab skal vi nord på. Op ad Holmsland Klit, der ligger mellem Vesterhavet og Ringkøbing Fjord. Med en længde på ca 40 km og en bredde på 1 til 2 km er Holmsland Klit noget helt specielt. Området er præget af store klitter omgivet af lyngsletter med enkelte sandede marker og ud mod fjorden frodige enge.
Bag klitterne
Ruten følge Vestkystruten der snor sig gennem landskabet bag klitterne. Underlaget skifter mellem grus- sandsti og grusvej. Her er skruet helt op for naturoplevelsen og de sommerhusområder der passeres kan ikke ødelægge oplevelsen.
Løb den, cykel den eller vandre på den. Men snyd ikke dig selv for Vestkystruten.
Kort efter Nymindegab. Her ses rasterne af en anti-tankmur fra 2. Verdenskrig.
Det første stræk efter Nymindegab byder på nogle små bakker. De er ikke særligt høje, men insisterende. Selv om det er lidt hårdere at løbet her, er det meget mere inspirerende end de asfaltkilometer der var på de første 50 km.
I Hvide Sande runder vi 75 km. I depotet får jeg en hyggelig snak med depotbestyreren der ligger garage til løbernes drop bags. Måske bruger jeg lidt for lange tid her – og i et par af de andre depoter på Holmsland Klit, men en decideret depotbums er jeg ikke.
På Holmsland Klit var der ingen markering, ruten fulgte Vestkystruten.
Ved det næste depot efter Hvide Sande rammer jeg vendepunktet for maratonløberne. Et tegn på at jeg nærmer mig afslutningen af løbet. Maratonløberne og halvmaratonløberne starter så sent på dagen, at vi møder dem på de sidste kilometer.
Modløbere
Jeg fortsatter og kort efter Lyngvig Fyr møder jeg den første maratonløber. Det giver et boost og jeg holder en lille indre fest. Herfra er der jævnligt nogle modløbere at hilse på.
Inden vi ramte Ringkøbing passere vi Bagges Dæmning. Og her har modløberne virkelig fart på, men de skal også kun løbe et halvmaraton. I mødet med dem, kan jeg godt føle at jeg nærmest står stille.
Modløber med Ringkøbing i baggrunden.
Helt stille står jeg ikke og efter 12 timer krydser jeg mållinjen ved Vesterhavshallen. Træt, med ømme benmuskler, knæ og en mærkelig summen under fødderne. Tilfreds. I den grad tilfreds. Tilfreds med mig selv og dagens oplevelse.
I dag er det 30 år siden Metallicas album “…and justice for all” blev udgivet. Jeg kan huske, at jeg dengang opfattede albummet som et thrash-mesterværk. Helt vildt tight og fuldendt i form. Men der manglede noget: bassen.
Den manglende bas i lydbilledet, var jeg nok ikke så bevidst om dengang. Men af alle Metallicas album er det den, hvor det giver mening at lave en relanceret og reproduceret udgave med ét grundlæggende tema: Mere bas!
Der mangler bas. Men det er stadig et fedt album!
Bassist Jason Newsted var kommet med i Metallic efter Cliff Burtons død på Master of Puppets-touren.
Inden “…and justice for all” havde bandet indspillet ep’en “Garage Inc.”, men dette var den første fuldlængde udgivelse med Jason Newsted.
Som ny i bandet havde Jason Newsted det ikke let i Metallica. James Hetfield og Lars Ulrich trumfede deres holdning igennem, med det resultat at guitar og trommer kom alt for meget i front i lydmixningen.
I et af Alphabetallicas podcast siger producer Flemmeing Rasmussen:
“And the bass – let me just point out – the bass tracks on “…And Justice for All” are actually fantastic. Jason plays really well. He probably tried to prove that he was worth, that he was up there with Cliff, which in my opinion he is.”
“It’s a different style, but he is as good of bass player as Cliff, just in a different way. And I’ve heard the bass tracks and they were actually amazing. They sound good, he plays well. But, they heard the mix and they went, “Alright, take the bass down, change this this this and this, and then take the bass down.” So you can barely hear it. And then once they’ve done that they said, “Take it another 3dB down.”
“Why they did that – I have no idea! It could be that they were still grieving about Cliff. I have no idea. But imagine my surprise when I heard the album. I was like, “What the… What?!” It got really criticized when it came out, and people got more or less blown away because of the dryness of the sound. It just goes BANG, right in your face.”
(citat: Flemming Rasmussen i Alphabetallica. 27. juli 2017)
På Metallicas 3. album “Master of Puppets”, som var det sidste album med Cliff Burton og den seneste fuldlængde studiealbum inden “…and justice for all”, er bassen fint med i lydbilledet. Sådan skulle det altså ikke være på “…and justice for all”.
Motion er sundt for kvinder og mænd. Men det har ikke altid været lige så let for kvinder som for mænd at få lov til at motionere.
“Man behøver ikke at være saa højt oppe i Aarene for at have oplevet den Tid, da kun særlig frisindede Forældre gav deres Pigebørn Lov til at tumle sig sammen med Drengene i Hjemmet, klatre, springe, balancere paa Plankeværker o. l., og da kun, indtil de kom i de lange Kjoler — saa var Herligheden forbi for stedse.
Ikke fordi Lysten til at røre Lemmerne, prøve sit Mod, sine Kræfter, sin Aandsnærværelse, var udslukket i Kvindekønnet samme Øjeblik, som Læggene blev lagt ned paa Kjolen; men fordi det var en Utænkelighed at tillade en ung Pige, hvad man paa Trods af Skik og Brug dog havde tilladt Børnene.”
(citat: Thora Konstantin-Hansen)
En gymnastiktime.
2. oktober 1886 stiftede en gruppe gymnastiklærerinder foreningen Københavns kvindelige Gymnastikforening (KKG). Det var den første danske kvindelige gymnastikforening.
KKG blev stiftet på opfordring fra Frk. Mimi Strombeck, der var hentet til København fra Stockholm. Her underviste hun unge kvinder i gymnastik. Da hun stoppede oprettede de deltagende kvinder foreningen, så de ikke glemte hvad de havde lært.
Foreningens tidligste historie er beskrevet i jubilæumsskriftet ”Københavns kvindelige Gymnastikforening : 1886-1911” af Thora Konstatin-Hansen.
I de første år optog foreningen kun medlemmer uddannet i svensk gymnastik. Den svenske gymnastik blev skabt af gymnastikpædagog Pehr Henrik Ling. Svensk gymnastik kaldes da også Lingsk gymnastik. Målet for den svenske gymnastik var, at udøverende skulle udføre øvelserne for at styrke muskulaturen, den ranke holdning, selvtilliden og skønheden.
Pehr Henrik Ling hentede inspiration til gymnastiksystemet mange steder. Det var mens han arbejdede som fægtemester på Lunds Universitet, at han udviklede sit gymnastiksystem af rationelle og ordnede legemsøvelser inspireret af medicinsk-fysiologiske tankegange.
Generalprøve i Koncertpalæet.
Fra 1890 blev KKG åbnet for andre end gymnastiklærerinder uddannet i svensk gymnastik. Men foreningen forblev eksklusiv og nye medlemmer skulle gennem en optagelsesprøve.
Fra 1897 oprettede foreningen de første hold uden optagelsesprøve heriblandt aftenhold for arbejderkvinder.
Det var Frk. Gabriele Poulsen der “gjorde det første Skridt i samfundsgavnlig Retning ved at gøre Gymnastik gratis for Fabrikspiger, hvortil hun opnaaede at faa Lokaler i en Frederiksbergsk Kommuneskole.
Det første år med billige gymnastikhold for arbejderkvinder var der tre hold. Deltagerne på disse hold blev ikke medlemmer af KKG og var udelukket fra foreningens kulturelle og sociale aktiviteter, ligesom de var udelukket fra indflydelse via foreningsdemokratiet.
Fra starten af KKGs historie var det praksis, at nye medlemmer skulle bestå en prøve, men på de nye hold var der ingen optagelsesprøve og programmet blev udvidet, så KKG ud over gymnastik med tiden kom til at tilbyde aktiviteter som langbold, svømning, roning, folkedans og håndbold.
Det sociale liv i foreningen omfattede fester, opvisninger, udflugter, foredrag og debatmøder og i 1930 fik foreningen råd til at købe et feriehus – Stjernen – ved Solrød Strand.
Copenhagen Half Marathon # 4 – CPH half
Skinnermaraton # 119
