NSEJ Løb

Jægerspris. 18. oktober 2020.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:56:29
  • Tempo: 05:36 min/km
  • Hastighed: 10,7 km/t

Løbsoversigt

Jægerspris er nok mest kendt for Jægerspris Slot. Byen, med godt 4000 beboere, ligger på Hornsherred mellem Roskilde Fjord og Isefjord. Den lille provinsby har sit eget cannonball-løb.

NSEJ Løb arrangeres af køkkenmontør Niclas Sømmerly Eschen Juul, der er forklaringen på det ikke så mundrette navn NSEJ.

Løbet afvikles på forskellige ruter med start i Vænget nord for Jægerspris. I dag har Niclas sat en ny rute sammen. Det forlyder at Kignæsbakken, der tidligere har været på løbets menu, er for hård kost for nogle løbere.

Fra Vænget, der er en lille samling huse, løber vi gennem det lavtliggende land langs Roskilde Fjord. Her er fladt. Her er flot. Der er et skønt view ud over fjorden.

Efter omtrent halvanden kilometer ad, Vængetvej, grusvejen der forbinder Vænget med Jægerspris, rammer vi asfalt og en rundkørsel hvor vi drejer til højre. Den næste del af ruten er en rundtur i Jægerspris. Her er lidt højdemeter, men ikke noget der er værd at notere.

Vi kommer forbi Jægerspris Møller, men ellers er seværdighederne villaer, en Netto og et par tankstationer.

Efter rundturen kommer vi tilbage til Vængetvej og løber retur til Vænget. I depotet har vi alle fået en spand med væske og slik – bl.a. en hel pose Matador Mix og en lakridspibe. Jeg hælder lidt medbragt Powerade på og løber ud på den anden runde.

Det er hyggeligt med det lange stykke ad Vængetvej hvor vi hilser på hinanden når vi løber til og fra depotet. Men efter tre runder begynder det at tynde ud med modløbere på grusvejen.

De hurtigste halvmaratonløbere er færdig og feltet er godt spredt ud over ruten. Til gengæld kommer de første overhalinger og så kan jeg jo hilse på dem der er hurtigere eller langsommere end mig.

Til sidste er de kun de samme få løbere jeg møder igen og igen. Jeg begynder at være mærket – formen er ikke helt hvad jeg kunne ønske. På sjette og sidste runde bliver det tungt – og tempoet går ned. Jeg holder mig løbende – også op ad små-bakkerne.

Jeg bruger næsten fire timer på dagens maraton. I mål venter Mette med et kys og en kop kaffe. Hvad mere kan jeg ønske mig.


NSEJ Løb # 8

  • Arrangører: Niclas Sømmerly Eschen Juul
  • Land: Danmark
  • Start: Vænget, Jægerspris
  • Distance: maraton, halvmaraton, omgange á 7,1 km
  • Underlag: grus, asfalt
  • Deltagerantal: 50
  • Sko: Adidas Ultra Boost 20

NSEJ Løb

Danmarks store filmstjerne

Filmmuse på Vesterbro Asta Nielsen.

Skuespillerinden Asta Nielsen var stumfilmens første stjerne. Og stadig i dag synes der at være noget dragende over hende. På Gammel Kongevej erindres hun med en mindetavle.

Asta Nielsens filmkarriere varede 22 år. På den tid medvirkede hun i 74 film. Størstedelen af hendes filmkarriere var i Tyskland, hvor hun arbejdede fra 1911 til 1936. Herefter vendte hun hjem til Danmark, Hun gik næsten i glemsel, inden der igen kom røre omkring hendes person i årene inden hendes død i 1972.

Asta Nielsens forældre var i 1877 flyttet ind i Gammel Kongevej 9. Her boede de stadig, da Asta blev født den 11. September 1881. På det tidspunkt var faren arbejdsløs og moren trappevasker. Pengene var små!

Asta Nielsen. Postkort efter fotografi udgivet af Verlag Hermann Leiser, 1912. Kb.dk.

Da hun var halvandet år gammel skaffede en onkel et arbejde til faren på en kornmølle i Malmø, og familien flyttede over på den anden side af Øresund. Her blev de i syv år, inden de vendte tilbage til København.

Fødsel

I “Den tiende muse” skriver Asta Nielsen: “Da jeg kom til verden, fik min moder en frygtelig forskrækkelse. En tyk, sort pandemanke dækkede mit ansigt til næsetippen, hun troede, jeg var født uden øjne. Men da jordemoderen strøg håret til side, skal et par øjne af en så eventyrlig størrelse have åbenbaret sig, at de alle brast i latter. Med en vis stolthed fortalte moder ofte, at når hun senere spadserede med mig på gaden i barnevogn og mødte bekendte, at de, når de stak hovedet ind under kalechen for at beundre den lille, med et skrig trak hovedet tilbage af forskrækkelse over de kæmpeøjne, der mødte dem inde fra puderne.”

Mindetavlen

Tavlen findes over døren til Gammel Kongevej 9. Teksten på tavlen er:
“I DETTE HUS FØDTES / ASTA NIELSEN / DANMARKS FØRSTE / STUMFILMSTJERNE / FØDT 11 • 9 • 1881 / GL. KONGEVEJ 9. 5. SAL / DØD 25 • 5.1972 / KØBENHAVNS KOMMUNE”

Mindetavle på huset Gammel Kongevej.

Litteratur: Asta : mennesket, myten og filmstjernen : en biografi af Poul Malmkjær. Haase, 2000.

Kilde: Stræderne i København. 2012, januar.

Rundkørselsrundhøj

Korshøj: I udkanten af Rantzausminde findes en rundhøj, hvorom der er anlagt en rundkørsel.

Det er Danmarks eneste gravhøj der står midt i en rundkørsel. Stentrappen på højen er anlagt sidst i 1940’erne.

Højen er ikke udgravet, men ud fra dens form og størrelse tyder det på, at den er fra ældre bronzealder.

I 1943 noterede Nationalmuseet at: “Gravhøjen beskadiget ved, at et ridehold fra Gymnastikhøjskolen i Ollerup har redet op over den. Klage fra privatperson modtaget via Danmarks Naturfredningsforening. Sagen påtalt over for højskolen.”

Danmarks oldtid

Det var den danske arkæolog Christian Jürgensen Thomsen (1788 – 1865), der opdelte oldtiden i sten-, bronze- og jernalder. Denne simple model med udgangspunkt i råmaterialet til de skærende redskaber, er siden udbygget og fininddelt. I dag ser den nogenlunde ud som nedenfor.

— Stenalderen: 13000 – 1700 f.v.t.
—- Jægerstenalderen: 13000 – 4000 f.v.t.
—— Kongemosekulturen: 6800 – 5400 f.v.t.
—— Ertebøllekulturen: 5400 – 4000 f.v.t.
—- Bondestenalderen: 4000 – 1700 f.v.t.
—— Tragtbægerkulturen: 4000 – 2800 f.v.t.
—— Enkeltgravskulturen: 2800 – 2400 f.v.t.
—— Dolktid: 2400 – 1700 f.v.t.
— Bronzealderen: 1700 – 500 f.v.t.
—- Ældre bronzealder: 1700 – 1100 f.v.t.
—- Yngre bronzealder: 1100 – 500 f.v.t.
— Jernalderen: 500 f.v.t. – 1050 e.v.t
—- Ældre jernalder: 500 f.v.t. – 400 e.v.t.
—— Førromersk jernalder 500 f.v.t. – 0
—— Romersk jernalder 0 – 400 e.v.t.
—- Yngre jernalder 400 – 1050 e.v.t.
—— Germansk jernalder 400 – 750 e.v.t.
—— Vikingetid (Stålalderen) 750 – 1050 e.v.t.

Oldtiden – fra mennesket komme til det der i dag kaldes Danmark og til slutningen af vikingetiden – strækker sig over Danmarkshistoriens længste periode – fra 13000 f.v.t til 1050 e.v.t.

Der er ingen skriftlige kilder fra størstedelen af oldtiden. Beskrivelser af de nordiske folk dukker op i skriftlige kilde i de sidste århundrede af oldtiden.

Vikingetiden er på grænsen til historiske tid hvor begivenheder kendes gennem troværdige skriftlige kilder.

Det meste vi ved om oldtiden ved vi på grund af arkæologerne arbejde.

Links:
Danmarkshistorien.dk: Oldtid, indtil ca. 800
Danmarkshistorien.dk: Vikingetiden, ca. 800-1050
Nationalmuseet: Oldtid (indtil år 1050)

Knoldsborgjættestuerne

Ved Knoldsborg på Horne Land står tre blotlagte jættestuer fra bondestenalderen. To af jættestuer er tilgængelig, men da alle tre ligger på privat grund er der ikke adgang til den tredje jættestue.

Jættestuen længst om vest er ca 7,5 x 7.5 meter og er sat af otte bæresten med tre dæksten.

Den nordligste jættestue består af to bæresten og en dæksten.

Tæt ved jættestuerne fra oldtiden, er der en moderne dysse. Den er sat på den højeste bakke af Knoldsborgs ejer og hans far i 1989. Dyssen kan ses på lang afstand.

Jættestuefuser

Skjerninghøj: Svanninge er kendt for sine bakker, men i landsbyen Svanninge skulle der også være en seværdig jættestue.

Jættestuen, der ligger inde i Skjerninghøj, beskrives på VisitFaaborg som en af “de bedst bevarede jættestuer på Fyn”.
Naturstyrelsen skriver “Jættestuen betegnes som et usædvanlig smukt og helstøbt eksempel på, hvordan en jættestue er bygget op. Slanke personer kan krybe ind i gravkammeret, så husk lommelygten.” Og der er flere rosende omtaler af denne sydfynske perle på Internettet.

Jeg havde husket både kamera og pandelampe. Skuffelsen var stor da jeg endelig stod der ved Skjerninghøj og indgangen var muret til. Et skilt fortalte: “Livsfare – Adgang forbudt”.

Skjerninghøj blev genopdaget i 1812 da lokale bønder pløjede hen over højens top og stødte på nogle store sten. Gravhøjen blev derefter udgravet. Inden i jættestuen fandt man stenalderredskaber, urner med aske og knoglerester.

Gravhøjen fra ca. 3000 f.v.t. Jættestue er ifølge en skilt ved rundhøjen være omtrent 3 x 2 meter.

Højen og jættestuen blev restaureret i 1943.

Restaurant Heimdal

Forleden weekend var jeg på kombineret løber- og kærestetur i Faaborg med skønne Mette. Vi boede airbnb i den østlige ende af byen. Det var et udmærket sted udstyret med en kapselkaffemaskine og en seng, hvor madrassene var hårdere i den ende side end i den anden.
Der skulle også mad til – og det måtte vi finde ude i byen.

Vi havde tilmeldt os Faaborg Sund maraton lørdag formiddag på henholdsvis halv- og helmaraton. Vi tænkte, at det var fint med pasta aftenene inden.

Vi fik et bord hos Ristorante Roma. Jeg spiste en Penna Amatriciana og tiramisu-is til dessert. Maden var fin nok, men måske en lille smule tungere end italienske pastaretter som regel er – og der var så rigeligt af tiramisuen. Desserten kom med pistacieis og flødeskum som ekstra fyld. Det var nok ikke den bedste preløbsernæring.

Ud og spise ved havnen

Hjemmefra havde jeg reserver bord på Restaurant Heimdal til lørdag aften – efter løbet. Jeg havde først kigget på restaurant Skovlyst i Svanninge Bakker, men stedet meldte alt optaget af et større selskab. I stedet blev det restaurant Heimdal.

Hvorfor så Heimdal. Svaret er simpel. Jeg faldt for, at der var et separat schnitzelkort med Wiener schnitzel, Heimdal schnitzel, Skipper schnitzel og Jæger schnitzel.

Restaurant Heimdal har adresse på Havnegade med udsigt til havnen. Langs vinduerne ud til Havnegade er der traditionelle bodegabåse med fire personers borde. Vi fik et to personers bord ved baren, men sidder dog stadig med mulighed for at kigge ud over havnen – vis vil vel og mærke kigger forbi et par lokale typer på date.

Skib på bardisken.

Indretningen er det maritime tema. Masser af skibsmodeller, blueprints til skive og navneskilte fra ophuggede både og lignende fylder rummet.

Menukortet består i udprægede grad af traditionelle danske retter. På trods af det fine schnitzelkort endte jeg med en omgange stegt flæsk med persillesovs og en Ale no 16 fra fad. Mette valgte en æggekage og en hyldeblomstmost – så var det bestemt hvem der kørte tilbage til vores airbnb.

Huset og maden

Ventetiden var rimelige og gav tid til at observere lidt. Kunderne var ikke unge – det var kvinden der serverer heller ikke. Interiøret ledte tankerne hen på traditionelle værtshuse og kroer.

Bygningen er opført i 1854 og rummede fra start havneværtshuset Ferndale. I starten af 1900-tallet overtog Peter Heimdal værtshuset. Siden da er der gået mange sømænd og havnearbejder gennem døren. I dag er værtshuset blevet til restaurant. Ejerne hedder Jensby til efternavn, men Heimdal-navnet hænger stadig ved stedet.

Maden kom. Æggekagen blev serveret højt belagt med bacon og i rigelige mængder viste det sig. Den stegte flæsk var sprød og persillesovs havde en fin konsistens. Det var ikke den tynde omgang sjask som flere og flere caféer, med stegt flæsk med persillesovs på menukortet, servere.

Som et sted med traditionel mad – som mor og mormor lavede den – ramte Restaurant Heimdal den lige i øjet. Eller i ganen skulle jeg måske sige.

Heimdal. Havnevej

Restaurant Heimdal

Faaborg Sund maraton : 42,195 km på Sydfyn

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:37:15
  • Tempo: 06:34 min/km
  • Hastighed: 9,1 km/t

Løbsoversigt

Det er ikke fordi jeg overrender det sydfynske, men det er ikke så længe siden jeg var på weekendtur med kæresten familie i Faaborg. En hygge lille provinsby med godt 7.000 indbyggere.

Navnet Faaborg kendes fra 1200-tallet som Foburgh. Det gammeldanske “fo” betyder ræv og det er så sammensat med borg. Altså rævens borg. Den gamle del af byen ligger mellem Faaborg Fjord og Sundet.

Det er i udkanten af byen ved Sundet, at Ane Marie Veggerskilde, Thomas Schultz Hansen, Jan Jakobsen, Kyri Damgaard, Simon Frandsen, Martin Howmann Poulsen og Signe de´Claville Flarup Holland arrangere cannonball-løbet Faaborg Sund maraton.

Løbet tilbyder start på maratondistancen klokken 09:00 og 10:00 – for halvmaratonløberne er der start 10:30. Jeg er på den tidlige start og det skal vise klogt.

Start, mål og depot er ved det lokale gymnasium. Der stå en kurv til samtlige løbere med vand, juice, slik og chokolade m.m. Her mangler ikke noget. Toilettet på gymnasiet, der normalt er tilgængeligt, er lukket på grund af corona.

Inden vi får lov at løbe af sted, tages det obligatoriske gruppefoto (i coronasikker spredt flok) og der informeres sparsomt om ruten.

Løbet er i gang.

Vi lægger ud med at løbe rundt om Faaborg Gymnasium. Herfra går det mod øst af cykelstien langs Sundvejen og med Sundet på venstre side. Ruten fortsætter østud langs den nedlagte Nyborg-Ringe-Faaborg Banen. Her er landskabet åbent og rutens stigninger er på denne del af rundturen. Vi får lov at mærke vinden der blæser med 12 til 14 meter i sekundet fra øst.

Via en markvej løber vi mod nord til Alléskovvej, som vi rammer nær gården Sofienlund. Nu er der medvind men det får vi ikke så meget ud af da Alléskov giver så rigeligt med læ. Terrænet hælder nedad tilbage mod Faaborg. Vi kommer tilbage til Sundet og løber tilbage til gymnasiet rundt om den del af søen vi endnu ikke har løbet langs.

En runde er omtrent 7 km og skal gennemløbes 6 gange for et maraton.

Huse, et kirketår bag vand, I forgrunden grøn græs og visne planter
Faaborg bag Sundet.

For mit vedkommende er det en langsom dag. I september havde jeg uge med influenza, efterfulgt af en uge med sløvsind. Om det var det, eller den Penna Amatriciana plus Tiramisu jeg indtog på Ristorante Roma i aftes – og som morgenkaffen ikke fik sendt ud af system, ved jeg ikke. Men der er ikke meget at skyde med i dag.

Men pastaretten og desserten sidder som en sten i maven fra start. Da jeg har løbet godt 37 kilometer vil Penna Amatriciana ud. Det med det samme. Jeg må gå ind til jeg finder et sted hvor jeg kan komme af det der skal ud – sådan lidt uforstyrret.
Et halvt kilo lettere lunter jeg af sted på de sidste 5 kilometer af dagens løbetur.
Jeg kommer i mål som dagens langsomste løber på maraton-distancen.


Faaborg Sund maraton

  • Arrangører: Ane Marie Veggerskilde, Thomas Schultz Hansen, Jan Jakobsen, Kyri Damgaard, Simon Frandsen, Martin Howmann Poulsen, Signe de´Claville Flarup Holland
  • Land: Danmark
  • Start: Faaborg Gymnasium
  • Distance: maraton, halvmaraton, omgange á 7,1 km
  • Underlag: asfalt, grus
  • Deltagerantal: 50
  • Sko: Brooks Levitate 3

Faaborg Sund maraton

Langløber, metalhoved & bibliotekar