Det var dumt. Når nu jeg godt vidste, at kvaliteten af vinterens træning ikke var af samme kvalitet som sidste år og formen derfor ikke den samme. Hvilket blev bekræftet da jeg tjekkde min tilgængeligt data på Garmin Connect. Hvorfor skulle jeg så hamre af sted i et urimeligt højt tempo fra start?
Straffen kom helt forventeligt efter 30 kilometer. Der var ikke mere tilbage, men man må jo ikke gå på første omgang, så jeg løb viderer med, hvad der nu var af dampe i tanken. Helt urimeligt og mod alt fornuft, forbedrede jeg min PR en lille smugle.
En beskeden PR forbedring på 13 sekunder. Men alt tæller. Foto: Andreas Hundebøll.
— Copenhagen Marathon # 45
Arrangører: Sparta Start: Østre Allé, København Distance: maraton Land: Danmark Underlag: asfalt Deltagerantal: 23.000 Sko: Adidas Adizero Adios Pro 4
Politiske beslutningsprocesser kan godt tage sin tid. Sådan var det også da Vestskoven skulle rejses. Redaktør Hakon Stephensen fra dagbladet Politiken blev træt af at vente – og gjorde noget ved det.
Vestskoven ligger mellem Fingerplanens pegefinger og langefinger i kommunerne Albertslund, Ballerup, Glostrup og Høje Taastrup. Den blev anlagt i 1960’erne som en dels af udbygningen af Storkøbenhavn.
Vestskoven dækker et areal på ca 1.500 ha og er et vigtigt rekreativt område, der løfter livsværdien på Vestegnen.
Vejen til en beslutning
Et af incitamenterne for skovrejsningen var, at sikre kilen mellem de to fingre Høje Taastrup- og Ballerup-fingrene mod byens vækst – at sikre fremtidens beboere på Vestegnen grønne områder og luft til liv.
Man havde diskuteret en skovrejsning på Vestegnen allerede inden 2. Verdenskrig.
I slutningen af 1950’erne blev det mere konkret. Et udvalg, under ledelse af Ballerupborgmester Ole Hansen, foreslog at der skulle etableres 100 ha skov i den nordlige ende af Glostrup Kommune. Til finansiering blev der foreslået en ekstra skat på 10 øre per indbygger i alle kommunerne i Storkøbenhavn. Forslaget blev forkastet af de nordlige kommuner (der jo havde rigeligt med skov i forvejen).
I 1963 fremhævede Byudviklingsudvalget for Københavnsegnen, at man “næppe kunne opretholde landbrug i denne del af yderzonen, og at den gamle plan om en samlet Vestskov nu [burde] realiseres.” Men det blev stadig ved snakken.
I 1964 udarbejdede Vestskovudvalget en “Skitse til en Vestskov”. Den indeholder idéen om en 1.500 ha stor skov, indbefattende de to landsbyer Risby og Herstedøster. Finansieringen manglede stadig.
“Skovplanen omfatter et areal på ca 1500 ha af yderzone-arealerne i Glostrup, Herstederne og Ballerup-Målev kommuner. Det strækker sig fra Vestencienten og ud til St. Vejle å og er mod nord afgrænset af den kommende Jyllingemortorvej og mod syd af Glostrup og Herstedernes byområder.” (citat: “Skitse til en Vestskov”)
Herstedernes Kommune (Albertslund) gik selv i gang og rejste en skov i Store Vejleådalen nord for Roskildevej. Og i forbindelse med etablering af Herstedøster Industricentrum, donerede industricentret 44 ha jord.
Men ellers ventede og lurpassede de forskellige bevilgende myndighedere (staten, amtet og kommuneren) på hinanden. De lod eventuelle tilsagn om bevillinger afhænge af de andres bevillinger. Både i Folketinget og i Københavns kommune blev Vestskoven diskuteret. Stadig uden at der kom en beslutning.
I december 1966 tog redaktør Hakon Stephensen initiativet og skrev i kronikken” Lad os plante et træ” i Politiken 17. december. I kronikken opfordrede Hakon Stephensens læserne til at købe og plante et træ i Vestskoven. Prisen for et træ var 5,- kr. (0,7 m² jord ville koste 4 kroner et et træ 1,- kr.). Det blev starten på “Plant et træ”-kampagnen.
Fra 19. december 1966 til 1. januar 1972 blev der indsamlet 260.153 kr, fra 2.098 borgere samt firmaer, fonde og foreninger. Alle der bidrog blev skrevet ind i “Den grønne bog” som nu er på Naturcenter Herstedhøje.
Bidragyderne havde mulighed for at præge skoven. Der var udbredt interesse for bøg, birk, ask, eg og andre træer der er naturligt forekommende i danske skove. Men der var også mere specielle ønske, som f.eks. trøstetræ og gingkotræ.
Kronikken og kampagnen gjorde rejsningen af Vestskoven til en folkesag.
marts 1967 blev der besluttet en rammebevilling til Vestskoven på 66.5 millioner kr. Pengene fra “Plant et træ”-kampagnen er beskedne i den sammenhæng, men det fokus, som kampagnen skabte, skubbede på beslutningstagerne og de bevilgende myndigheder.
Den 31. marts 1967 var den officielle indvielse af den første del af Vestskoven, og tilplantningen gik i gang.
Gaveskoven
En del af de donerede træer blev plantet i Mønterne. En blandet skov, der bl.a. afspejlede bidragsydernes ønsker. Beplantningen her blev foretaget i 1967, hvor der var indsamlet 150.000 kr – hvilket svarede til 30.000 træer.
Der blev plantet 85 forskellige træ- og buskarter – og 5 af hver. Stedet var som en art levende træleksikon. Det er dog ikke alle arter der har overlevet i dag, men der er stadig mange forskellige træer og buske i Mønterne.
“Den stærkt industriprægede vestegn, som ventes at få 50.000 nye boliger inden 1980 og dermed nå op på et befolkningstal på 500.000 sikres et naturområde at vældige dimensioner praktisk talt lige i centrum. (citat: “Hellige haller, solbrønde og golfplæner for 100 mill. kr.” i: Aktuelt, 10. juni 1967)
Mønterne ligger vest for Herstedhøje og dækker ca 9 ha. Mønterne er inddelt i felter af buede stier. Hvert felt har sit eget karakteristiske beplantning.
“Med anlæg af en stor cirkelrund parkeringsplads er Statsskovvæsenet ved at være færdig med indretning af et nyt udflugtsmål i Vestskoven med det ejendommelige navn “Mønterne”. Det bliver et område, hvor man kan se så at sige alle de træ-arter, som overhovedet kan gro i det danske klima. (citat: “Nyt fritidsparadis for byboere i Vestskoven” i: Berlingske Tidende, 13. november 1971)
Når nu du skal ud og se Mønterne, kan du spise din medbragte madpakke ved bålstedet og shelteret, der er i udkanten af Mønterne – i retning mod Herstedhøje.
I går løb jeg maraton på Amager hvor Philip arrangerede PE maraton. Et fint løb – med en del vind.
Det er et stykke tid siden, at jeg meldte mig PE maraton, men da Henrik forleden annoncerede et gratis løb tæt på hjem, var der ikke andet at gøre, end at tilmelde mig. Så nu er jeg klar til weekendens anden maraton. I dag løber vi i Solrød.
Engstrupsti.
Vi er en beskeden flok på otte personer, der er mødt op for at løbe et maraton. Ruten er ligner noget vi har prøvet før. Udgangspunktet er den rute Jesper Ølsgaard lavede til et Maraton Danmark, og som jeg efterfølgende lånet til et sh løb. Henrik har dog ændret den lidt, så den ikke længere er for lang.
Start, mål og depot er på parkeringspladsen ved Trylleskoven. Vi løber i det grønne område, der adskiller Solrød og Greve kommune. Når vi er længst væk fra depot, er vi på den anden side af Køge Bugt Motorvejen. Landskabet variere mellem småskov, vådområde og åbent land. En god del af den 7,1 km lange rundstrækning er flad, men på vestsiden af motorvejen er der nogle småbakker. For hver runde skiftede vi retninger, så vi fik se omgivelserne fra begge sider.
Mellem Ringstedbanen og Køge Bugt Motorvej.
Det er tilsyneladende de hurtige sko, der er kommet med i sportstaskerne i dag. Seks af de otte deltagere løber sub fire-tider. Det er sjældent at 75% af løberne til et cannonball-felt kommer under de fire timer.
Jeg bilder mig ind, at jeg ikke kan mærke maratonet jeg løb i går og kommer fornuftigt rundt. Tænker at forårssolen og den blå himmel hjælper.
Grusvej i Greve kommune, ikke langt fra Karlslunde Rasteplads.
Efter en tur i Køge, er Hvalsø cannonball kommet hjem – eller næsten hjem. Vanligt afvikles Hvalsø cannonball i Bidstrup Skovene og med start nær parkeringspladsen ved skovkanten på Skovvej. I anledning af at Morten Brogaard løber sit maraton nummer 100, er starten rykket op i byen til Hvalsø Kulturhus. Og så er der frikadeller, kartoffelsalat og kransekage efter løbet.
Der er en fin bus- og togforbindelse mellem Ishøj og Hvalsø. Altså hvis morgenbussen (400S) kommer til tiden. Det gør den ikke. Der er ingen morgentrafik af betydning, så det kan vel kun være fordi chaufføren har sovet over sig. Mere end 10 minutter efter køreplanen kommer vi af sted fra Ishøj Station. Jeg skriver vi, fordi Ole var Vallensbæk er kommet med Letbanen for at tage samme vej til Hvalsø.
Dagen starter med tåge og lave temperaturer. Men solen brænder tågen af og så bliver det hæderligt løbevejr.
Der er fem minutter mellem bussen ankomst og togets afgang mod Halvsø på Høje Taastrup Station, så vi er på røven. Vi tjekker deltagerlisten for folk vi ved der har adresses på Vestegnen og går i gang med at ringe rundt. Efter flere forsøg lykkedes det at finde én der har plads i bilen og som kan svinge forbi Høje Taastrup Station og samle os op.
Løbet
I følge den oprindelige rejseplan skulle vi ankommer i god tid inden start. Nu ankommer vi samtidig med at dagens hovedperson og løbsarrangør Morten Brogaard starter løbsbriefingen. Utrolig nok, når jeg at gøre mig klar og komme på toilettet inden der er afgang fra Kulturhuset i Hvalsø.
Vi skal løbe en rundstrækning på syv komma en sjat kilometer og for at nå maratondistancen, skal vi rundt seks gange. Andre “nøjes” med tre runder og et halvmaraton, men de starter en time efter os der løber den hele.
Starten af rundstrækningen er byløb, primært på veje og asfalterede cykelstier. Vi kommer ud af byen ad Roskildevej, som vi lidt efter forlader ad en sti mellem to marker – med retning mod Bidstrup Skovene.
Hygge i skoven.
Efter omtrent 2,5 kilometer rammer vi skoven. Vi er nu langt væk af asfalt og anden unødig hård vejbelægning. Det er en fin tur gennem skoven. Noget at tiden løber vi på skovveje, men Morten har også fundet nogle lækre etsporstier til os. Ren forkælelse.
Alt godt har som bekendt en slutning. Efter seks kilometer rammer er vi ude af skoven og rammer asfaltvejen igen. Denne gang i form at Ny Ringstedvej. Som du måske kan regne ud, er resten af rundstrækningen byløb. Ved Kulturhuset er der en velassorteret buffet.
For hver runde skifter vi retninger, så fra fra runde to til målgang er der masser af hilsen på.
100 af de hele
Jeg sætter lidt tempo på i dag, så jeg kan nå i bad inden Morten Brogaards målgang. Jeg når også at spise frikadeller og kartoffelsalat. Jeg når at spise kage med kaffe, og at drikke lidt mere kaffe, inden Morten når rundt seks gange, så han kan hakke maraton nummer 100 af.
Mortens målgang.
I mål kommer han selvfølgelig. Til velfortjente klapsalver. Efter at Morten har sundet sig lidt, er det tid til taler. Først én lokal løber der fortæller lidt om deres særlige løbefællesskab, hvor man skal være med lem for at være med. Derefter den obligatoriske tale fra en repræsentant fra Klub 100 og endeligt taler en rørt Morten selv.
Ifølge den officielle statistik har Morten løbet ét ultraløb og 311 halvmaraton. Han har gennemført 11 maraton på en tid under fire timer og 163 af Mortens halvmaraton, er gennemført på en tid under to timer. Bedste maratontid er pt.: 03:46:18.
Morten Brogaard har desuden løbet alle veje og gader fra ende til anden i Lejre kommune. Dem er der 583,55 kilometer af i kommunen, fordelt på 773 veje og gader.
