Sol. Nærmest ingen vind og blå himmel. På med løbeskoene. Der er ingen undskyldning. I dag løber vi Vikingesporet, et halvmaraton trailløb ved Roskilde.
Vinteren er over. Det er bare med at komme afsted. Ud i naturen, ud i den friske luft. Ud og løbe en tur. I dag løber vi i Hedeland, men først en tur langt tilbage.
I 1890erne blev der oprettet to råstofgrave i det senere Hedeland og et teglværk i Hedehusene. Siden da er der blevet grave en del i området efter råstoffer – og det bliver der stadig.
Senere, i 1960erne da hovedstaden voksede ud mod syd og vest, opstod ideen om at gøre noget ved de mange grusgrave – der ellers så ud til at ville udvikles sig til uorganiserede lossepladser.
De tre kommuner Roskilde, Greve og Høje Tåstrup og amterne Roskilde og København gik sammen i et interessentskab der skulle omdanne de brugte grusgravsarealer til et offentligt rekreativt områder.
Det blev til Hedeland. Et 15 km² stort, grønt område med et kuperet landskab, ideelt til trailløb.
Og i dag skal der løbes. I landskabet. Op ad bakkerne og ned igen. Godt 21 kilometer. Et halvt maraton.
Start og mål er nær Tune Hallerne. Ud over halvmaratondistancen er det muligt at nøjes med 10 eller 4,2 km. Vi der løber længst starter først.
Det er en tåget forårsformiddag. Starten markeres at et tågehorn. Ruten er markeret godt op med små flag, pile og plasticbånd, så det er intet problem at finde vej.
Underlagt er hårdt. Nærmest som frossen jord, men det er lunt og jeg har efterladt løbejakken derhjemme.
Vi start på en grussti, men der er masser af fine singelspor på ruten. Masser af små bakker. Et par steder, når vi er nede i landskabet, er der lidt fugtige. Er man virkelige ihærdig er det muligt at få lidt mudder med hjem.
Det er ikke noget stort løb målt på deltagerantal Selv hvor sporerne er smalle bevoksningen tæt er plads ikke et problem.
De første omtrent 8 km løber vi på samme rute som 10 km-løberne. Efter at vi har forladt den fælles rute løber vi hovedsageligt nord på. Op mod Roskilde Skibakke. Vi nærmer os skibakken, der er rutens mest udfordrende punkt, men vi drejer af, løber forbi og videre ud på flere festlige singelspor.
Første efter 16 kilometer rammer vi skibakken. Den er meget blød og sumpet i bunden. Nogle imbecile tosser har kørt løjpen op. Det gør det ikke mindre udfordrende at komme op. Halvvejs oppe vælge jeg at begynde at gå. Det gør jeg resten af vejen op. På toppen er der et depot. Snupper en kop rød saft. Så afsted mod mål.
Den sidste del af ruten er ikke specielt udfordrende, jeg kan derfor løbe i et fint tempoet på de sidste kilometer. I mål er der vand, saft, kakao og æbler. Mod et beskedent beløb kan der købes kaffe og kage. Jeg vælger drømmekage.
I mål. Foto: Anders/Victoria, Hedelands Naturtrail
Vestvoldsmaraton har start/mål/depot i Brøndbyskoven, men som navnet mere end antyder, løbes en del at løbet på Vestvolden.
Løbet afvikles på en rundstrækning på godt 7 kilometer, så det er kun en lille del af fæstningsanlægget der er en del af ruten.
Vestvolden er et militært voldanlæg bygget mellem 1888 til 1892. Det er ca. 15 km langt og strækker sig fra Avedøre til Utterslev Mose.
Når løbere kommer ud fra Brøndbyskoven drejer ruten til højre og løberne løber ad den asfalterede cykelsti Voldgade. Ruten fortsætter ad broen over Holbækmotorvejen. Her er et lille knæk på ruten så løberne kommer over på den side af Fæstningskanalen. Broen over den nye Ringstedbanen kommer kort efter.
Ringstedbanen skærer sig gennem Vestvolden og fortsætter ind mod Ny Ellebjerg.Voldpunkt V. Kaponiere set fra fjendesiden.
Kaponierer på Vestvolden ligger med 1000 alens afstand. Fra kaponieren kunne man beskyde fjende lang kanalen ned mod bagsiden af den næste kaponiere. I militærsprog; flankerende beskydning. På Vestvolden er der både enkelt og dobbelte kaponiere.
På fjendesiden af voldgraven løbes der omtrent 500 meter ad en nyere markvej. Tæt ved Voldpunkt V er der et par små sving og ruten fortsætter ad Den dækkede vej.
Den dækkede vej.
Den dækkede vej ligger parallel med kontreskarpen (den ydre skråning af en fæstningsgrav). Herfra kunne gøres udfald mod en belejrende fjende.
Den dækkede vej ligger skjult for fjenden. Glaciset (skråning uden for en fæstning) beskytter den ved at hæve sig 2,5 meter op.
Voldpunkt IV. Kaponiere (godt gemt bag træer og grene) og kommunikationsbro set fra Den dækkede vej.Fæstningskanalen og Voldpunkt IV set fra fodgængerbro.Fodgængerbro over kanalen.Efter broen venter en tur hen over selve volden.
Kort efter Voldpunkt IV løbes fortsætter ruten over Fæstningskanalen og der løbes retur mod Brøndbyskoven ad den asfalterede Voldgade. Underveje passeres flere sanitetsmagasiner, Poppel Batteri og en kikkertstation.
Voldpunkt IV’s Afsnitskommando (bag den røde barak).Sanitetsmagasin.Poppel Batteri.
Poppel Batteri passeres inden ruten igen kommer forbi Voldpunkt VI, denne gang på den indre side af Volden. Et batteri er i fæstningsproget et mindre værk med artilleri.
Kikkertstation.Kaponieren ved Voldpunkt VI ligger klemt inde mellem motorvejen og jernbanen. Ser du godt efter kan du se Kaponieren i det nederste venstre hjørne.
Efter Voldpunkt VI passeres motorvejen og et par hundrede meter længere hen ad Voldgaden drejes der til højre ind i Brøndbyskoven og tilbage om start/mål/depot.
2. påskedag er der traditionen tro trailløb i Tilvilde Hegn. Her byder foreningerne Nordtrim og Tisvilde Hegn OK velkommen til Helvede i Nord.
Startnumre er sat frem i kasser ved parkeringspladsen for enden af Hovedgaden i Tisvilde. De er alfabetiseret efter fornavn. “Sune” er nummer 679 i rækken af kuvert med løbenummer, tidtagningschip og for nogle en madbillet til en burger på Tisvilde Strandhotel.
Fra nummerudleveringen er der omtrent 500 meter til start- og målområdet der ligger lidt inde mellem træerne.
Selv om vi har ramt april er det vintertemperatur der præget vejret de seneste dage. Temperaturen i dag har dog sneget sig over nul og der er læ mellem træerne.
Vi sendes af sted af tre omgange med tre minutters mellemrum. De hurtige først; de der forventer at løbe på en tid bedre en 01:55. En mellemgruppe og endeligt gruppetto beståede af dem der forventer at bruge mere end to timer og 10 minutter ude i skoven.
Jeg starter bagerst i den forreste gruppe.
Sporene i Tisvilde Hegn er vel befolket. Jeg får ikke lov at løbe alene. Der er altid nogle foran eller bagved. De fleste er gode til at give plads til overhalinger og ind imellem er der nogle bredere skovveje hvor der er god plads.
På stigningerne kan det godt klumpe sammen og det er ikke altid muligt til at give slip når det går nedad. Men sådan må det jo være når der er mange der skal have det sjovt samtidigt.
Efter cirka 18 kilometer rammer vi stranden med sand og vand. Her får vi lov at løbe et par kilometer i forårssolen inden vi igen løber ind mellem træerne til en sidste stejl stigning. Her er der nogle der må give sig og begynde at gå. Men ikke mig. Nu har jeg holdt den løbende hele vejen, så skal jeg ikke til at gå så tæt på mål.
Når først toppen er nået er der ikke langt igen.
Jeg giver arrangement en klar anbefaling. Et festfyrværkeri af en rute med masser af sving, singlespor og små bakker. Jeg kommer helt sikker tilbage til Helvede i Nord.
Løbsrekorderne på halvmaraton er for kvinder 01:30:44 sat af Nina Weiss Madsen (Fjordløberne) i 2006 og for mænd 01:18:32 sat af Dennis Lybæk Nielsen (Runners Corner) i 2007.
I dag blev Julie Pio Kragelund (De friske mødre) den hurtigste kvinde i tiden 01:36:48; hurtigste mand blev Patrick Leese (FIF) i tiden 01:19:45.
Ny rute, men stadig ingen tur hen over Herstedhøje.
Jeg har løbet her før – Maraton PopUp i Vestskoven – og så alligevel ikke. Ruten er lavet om.
Sidst løb vi på en rute rundt om Herstedhøje. I dag løb i stedet vest om Herstedhøje ad Rovej til gangbroen over Motorring 4. På den anden side af motorvejen løb vi en kort runde i skoven og tilbage til start/depot/mål ad Rovej.
Ruten var fint afmærket med små, lyserøde flag.
𝄱𝅘𝅥𝅱♬
For nogen tid siden lagde jeg Solbruds album Jærtegn på min mp3afspiller. Min først erfaring med at løbe til Solbrud var, at det ikke gav samme effekt som f.eks. Finntroll og Ensiferum. Finntroll og Ensiferum er gode når jeg skal arbejde i den røde pulszone, eller når tempoet skal i vejret på de sidste kilometer af et maraton.
Det er ikke der Solbruds musik virker.
Solbrud er til gengæld gode på det lange seje træk, hvor dieselmotoren skal pumpe derudaf i et langt, jævnt træk. Nu har jeg også lagt Solbruds Vemod på mp3afspilleren og besluttet at Solbrud skal være soundtrack til forårets store udfordring Hammer Trail.
I dag var Solbrud med som hyggemusik på de sidste 10 kilometer.
…og der var kage. Johanna Gren løb hendes maraton nummer 200. (I Sverige tæller ultraløb med på maratonranglisten). Tillykke til Johanna.
Et nyt bekendskab med et band kan være lidt som en forelskelse. I starten er der helt fantastisk og det er umuligt at få nok. Det samme album, de samme numre bliver lyttet igen og igen og igen.
Som med forelskelse vare det ikke ved. Det kan blive til en lange forhold, som forelskelse kan blive til kærlighed. Men det kan også blive til ligegyldighed og glemsel.
Med Solbrud er det lidt anderledes. Jeg blev præsenteret for bandet omtrent samtidig med at jeg begyndte at høre Slægt. Der havde Solbrud været i gang et stykke tid og jeg erhvervede mig Jærtegn og Vemod.
Det var ikke fordi de to Solbrud-skiver kørte i fast rotation på anlægget. Når jeg satte dem på foretrak jeg Jærtegn. Vemod fik nærmest ingen spilletid i stuen i Ishøj. Det til trods for at albummet modtog ros både blandt anmeldere og lyttere.
Af en ven fik jeg at vide, at jeg skulle give Vemod nogle gennemlytninger, så ville den vokse på mig.
En dag skulle den så have chancen igen og jeg hørte Vemod et par gange – sådan rigtigt, hvor der er fokus på musiker og det ikke bare er baggrundsstøj til arbejde på computeren eller opvasken.
Min ven fik ret. Vemod – og egentlige også Jærtegn – vokser på mig. Det hjalp også på forholdet da jeg hørte Solbrud live i DR-byen i november 2017. De performer med en lyd der trænger ind i alle kroppen celler og som besmitter hver en luftmolekyler i rummet.
Mødes med Solbrud var ikke en forelskelse, nærmere et møde der i første omgang blev til et overfladisk bekendtskab.
Solbruds musik voksede på mig og gør det stadig. Både Vemod og Jærtegn får jævnligt spilletid. Særlige Besat af mørket bliver bare ved med at give.
Jeg håber i øvrigt snart jeg kan få lejlighed til at se dem live igen.
Vi startede på hård, frossen jord. Det tøede op i løbet af formiddagen og på de sidste par omgange var det et par steder hvor vi skøjtede rundt i smatten.
Normalt løbes Gåsetårn maraton på en rute rundt på Oringepynten, men da det sydlige Danmark er ramt at sne og det åbenbart ikke er alle der har snedæk til fødderne var løbet i dag flyttet til den anden ende af Vordingborg, hvor der kunne løbes på fortov og cykelsti.
Da jeg skulle have min cykel med gik morgenrejsen fra Ishøj til Vordingborg via Københavns Hovedbanegård. Her havde toget visse startproblemer og vi kom 20 minutter for sent ud af hovedstaden.
Jeg havde god tid i toget til at skrive en sms til løbsarrangøren og forklare min eventuelle forsinkelse.
Manden i front gav den gas og da vi ankom til Vordingborg var forsinkelsen kun på fem minutter og jeg kunne sagtens nå at cykle til ud ad Næstvedvej til Neder Vindinge.
Der var mødt en del halvmaraton- og maratonløbere frem. Klokken ni blev der taget gruppefoto af dagens felt og løbet blev sat i gang. Grundet sne på den vanlige Gåsetårn maraton-rute ved Oringe erstattet af et vinteralternativ. I dag var start ved en villa på Lærkevej. Har var også mål og depot undervej.
Vi løb rundt og rundt og rundt og rundt og rundt og rundt og rundt og rundt i ring. Otte gange i alt og det var nødvendig at tælle omgange for på de sidste to runder skød vi genvej – eller blev distancen for lang.
Ændringen af ruten blev annonceret på Facebook flere dag i forvejen med et lille kort over Vinterruten.
Ruten var lagt ad småveje i industrikvarter i udkanten af Vordingborg og ad villaveje. Vi fik lov at løbe ad en cykelsti lang banen og der var et lille stykke med pløret jordsti/græsplæne. Højdemeter var der måske lidt mere af på dagens vinterrute end der er på Oringe-ruten. Men der var dog ingen deciderede gåbakker.
Vi fik lov at føle hamsterhjulet i dag. Den normale rute ved Oringe er godt nok også en otte-omgangs-rute for maraton. Men her giver omgivelserne mere tilbage og det er til at leve med de mange gentagelser.
H. C. Rasmussen løb i dag sit halvmaraton nummer 100, den røde løber var derfor lagt ud på Lærkevej. Dagen forplejning var der ikke noget galt med. Varm suppe, grillpølser – og i dagens anledning bobler og kransekage. Mums.
Hedelands Naturtrail
Vestvoldsmaraton # 24
Helvede i Nord # 17
Toppen af Nokken # 30
Gåsetårn maraton # 47
3600 maraton # 23