Tisvildeleje. 22. april 2019.
Resultat
Billeder fra det traditionelle påskeløb Helvede i Nord.
—
Helvede i Nord # 18
Vordingborg. 18. april 2019.
Det blev en langsom tur i dag og det var ikke med min gode vilje. Men jeg kom da rundt alle 8 gange på Oringepynten som det kræver for at nå maraton-distancen. Der var forårstemning og sol. Kæresten var med og løb et halvmaraton, så selv om det var en langsom dag og min ene lægmuskel drillede mere end godt er, var det en god dag.
—
Gåsetårn maraton # 60 – Skærtorsdagsmaraton
Hedeland. 14. april 2019.
Resultat
Et halvt maraton rundt i den kunstige natur i Hedeland. En tur med bakker og fine spor.
—
Hedelands naturtrail
Bertel Budtz-Müller endte sine dage på Vestegnen. Han blev født i Viborg i 1890 og voksede op i Thisted i et konservativt hjem. Som ung blev han officer i garden, men 1. Verdenskrig radikaliseredes hans verdenssyn. Efter hans flamske beskrivelse af sammenstødet mellem demonstranter og politiet under Slaget på Grønttorvet, blev han udstødt af hæren.
Som forfatter debuterede han i 1917 med “I Kains spor : Et oprør”, der var et kritisk indlæg i værdikampen under 1. Verdenskrig.
Han meldte han sig under fanerne i Socialistisk Arbejderparti og skrev jævnligt i Klassekampen. Efter Slaget på Grønttorvet, skrev Bertel Budtz Müller “De røde faner”, som kom på forsiden af Klassekampen.
“Politibetjentene vandt Sejr over sagsløse Tilskuere og tvang Fanerne bort – for een Dag. Men naar Betjentene vadsker deres Knipler og Hænder, naar Borgerskabet ser Blodet skylle i Rendestenene, da vil de med en utryg Anelse for det kommende se, at den røde Farve lader sig kun udbrede og ikke tilintetgøre med Vold – hvor Fanerne forsvandt og tav, vil Blodet skrige, skrige rødt om Hævn og Krig.”
Efter den svada i Klassekampen blev Bertel Budtz Müller verfet ud at hæren, ude det dog blev sagt, at det var hans politiske standpunkt der var årsagen.
Da Socialistisk Arbejderparti blev splittet i 1919 fulgte han den flok, der sammen med SUF dannede Venstresocialistisk Parti. VSP blev i 1920 medlem af Komintern ændrede det navn til Danmarks Kommunistiske Parti (DKP).
Bertel Budtz-Müller gør sig som skuespilforfatter og fra 1921, en tid som redaktør for tidsskriftet “Baalet” og som medarbejder for Arbejdet og Arbejderbladet. I 1924 stillede han op for kommunisterne ved folketingsvalget, men han opnår ikke valg. Herefter forlader han DKP og nærmer sig i stedet socialdemokraterne.
“Budtz Müller var en farverig person. I de seks-syv år, han var med i den revolutionære bevægelse, satte han sig mange spor. Han var en mand med mange talenter, men som også efterlod forskellige projekter halvfærdige bag sig”
(citat: Morten Thing: Kommunismens kultur : DKP og de intellektuelle 1918-1960. Bind 1. Tiderne Skifter, 1993.)
I 1925 oprettede Bertel Budtz-Müller Arbejdernes Teater. Teatret åbnede med Staunings skuespil “Livets Løgne”. Det øvrige repertoire var Sophus Claussen, Ernst Toller, Budtz Müller m.fl. I 1929 overlod han ledelsen af teateret til Robert Schmidt.
Bertel Budtz-Müller skriver mange skuespil og teoretiske artikler om skuespil. Han skriver desuden en rækker fortællinger om thyboer og Thy.
I 1938 flyttede Bertel til Hvidovre sammen med sin kone Frida Budtz-Müller. De slog sig ned i Rytterskolen til en årlig husleje af 1.000 kr.
Både Frida og Bertel blev kendte personer i kommunen. I hjemmet var arbejderdigteren Oskar Hansen en hyppig gæst og Hemingway skulle også have været forbi, da han var på vej til Stockholm.
I 1943 blev Bertel Budtz-Müller optaget i Kraks Blå Bog. Her er hans tekst fra bogen:
“BUDTZ MÛLLER Bertel Forfatter; f. 13 Juli 1890 i Viborg; Søn af Stadsdyrlæge H. Chr. Müller, Winthersmøllegaard ved Thisted og Hustru Mette Mathilde f. Madsen; gift m. Skuespillerinde Frida B. M., f. 7 April 1894 i Kbhvn., Datter af Albertina Larsson, Tidan, Vester Götland.
Udgaaet fra Thisted Realskole og Thisted priv. Gymnasium; studerende ved Landbohøjskolen; beskæftiget ved Forstvæsenet til 1913; værnepligtig Officer ved Sikringsstyrken til 1918; dramaturgisk Uddannelse herhjemme og i Udlandet; Stifter af og Bevillingshaver ved Arbejdernes Teater 1923-28; Leder af og Bevillingshaver ved Sommerspil i Søndermarken (1928).
Har skrevet: Livsspillene Det døde Kød (1918), Floden (1918) og Blændværket (1923); Dramaerne Ebbe Skammelsøn (1918) og LIden Engel 1922 m. fl. Guld (Betty Nansen Teatret, 1933); Ingildskvadet og Folkeviserne (dansk Skolescene, 1924); Tribunespil (Riddersalen, 1921-23); endvidere Om Iscenesættelse (1930); Grønne Dage i den grønne Skov (1935) og en Række andre Bøger; Hørespil; Film m.m.; Novellist og Kronikør ved en Række Dag- og Ugeblade herhjemme og i det øvrige Skandinavien til 1939; redaktør af Jægerbogen 1937-42.
Medlem af Bestyrelsen for Dansk Forfatterforening 1924-33; Skandinavisk Medlem af Den internationale Forfatterorganisations grundlæggende Komité i Paris 1932; Formand for Thyboforeningen 1941-43.
Adresse: Rytterskolen, Hvidovre pr. Valby.
Sommerbolig: Winthermøllegaard pr. Thisted.
(citat: Kraks blaa bog : Fem Tusinde nulevende danske Mænds og Kvinders Levnedsløb indtil Aar 1943. Gad.)
I 1946 døde Bertel Budtz-Müller. Posthum udkomme romanen “Det rette erotiske Compani” (1947).
1. maj 1948 skrev Frederiksborg Amts Tidende: “En Komite har igennem nogen Tid arbejdet med Planens Gennemførelse, og Arbejdet er for saa vidt nu afsluttet, idet Billedhuggeren Johan Galster har lagt sidste Haand paa den ovenfor afbildede Portraelmedaillon.
I Overværelse af Bertel Budtz Müllers Hustru, Skuespillerinden frida Budtz Müller vil Mindestenen blive afsløret den 26. Juni.”
Inskription på gravsten: “DIGTEREN / BERTEL BUDTZ-MÜLLER /// FØDT D 13. JULI 1890 /// DØD D 2. MATS 1946 /// DE FATTIGE HAR ALTID / RET DET VAR HANS TRO”.
Vestsjælland. 31. marts 2019.
Resultat
Succes maraton har hjemme i Næstved, hvor løbet afvikles af Morten Blok. I dag har han flyttet løbet til Vestsjælland. Her bliver det afviklet på en rundstrækning på Mindeshoved ved Skælskør.
Landskabet på Mindeshoved er fladt. Det er sparsom med træ og i dag blæser det. En kølig vind fra nordvest kommer med god fart ud fra havet.
Inden vi går i gang siger Morten pænt goddag og konstatere at vi vist alle har løbet en del cannonball, så han ikke behøver at bruge tid på regler og praktik. Et fællesfoto og så af sted.
Vi starter på Gaden (ja, det hedder vejen) og løber op til Mindeshovedvej hvor vi drejer til venstre. Op mod vinden. Den kan mærkes i dag. Vi følger Mindeshovedvej til Gedehavevej, hvor vi drejer til højre Her løber vi lidt langs Skælskør Fjord og vinden kommer i ryggen.
Vi fortsætter ad Gedehavevej, ind til vejen rammer Mindeshovedvej. Vi drejer til højre, løber lidt ad Mindeshovedvej ind til vi kommer til Gaden, her skal vi en tur i depotet.
Repeat: Af sted ad Gaden. Syv gange skal vi gennemløbe ruten og så slutter vi med en epilog frem og tilbage ad Mindshovedvej.
Vejret er besværligt i dag. Sådan er det gerne i skiftet mellem vinter og sommer – og vice versa. Når vi løber i modvind er det koldt og der kommer handsker på. Når vi drejer ned ad Gedehavevej og får vinden i ryggen, gør solen at det er varmt. Lidt for varmt til alt det tøj jeg har på. Men jeg kan ikke undvære den vindtætte jakke i modvinden.
Fra den ottende kilometer ligger en løber i blå jakke sig forrest. Efter sidste weekendens Trailman Ultra har jeg egentlig en plan om at tage det med ro i dag. Jeg forsøger at sige til mig selv, at jeg skal sætte tempoet lidt ned, men jeg slipper ikke den blå løber af syne og lader mig trække med.
Afstanden mellem os svinger fra omtrent 400 meter og en lille kilometer. Vi nærmer os de 30 kilometer og jeg begynder at trække ind på den blå løber. Inden den sidste hele runde går vi stort set samtidig i depot. Ikke længe efter er det mig der ligger i front.
Det var ikke meningen. Benene har stort set fra start været trætte, så nu er det ingen undskyldning, at de stadig er trætte. Der er heller ikke nogle højdemeter som jeg kan undskylde mig med. Det er ikke andet at gøre end at holde på og holde tempoet.
Mål! Helt alene. De tre løbere på halvmaratondistancen er for længst taget hjem. De fire andre maratonløbere er alle ude på sidste runde.
Notere min tide og skifter til tørt tøj inden jeg spiser en medbragt proteinbar og drikker lidt sodavand.
Den eneste løber der ikke nået i mål inden jeg kører hjemad, er Morten – så jeg får ikke sagt tak for i dag. Det var ellers en fin rute han har lavet. Den gad jeg godt genbesøge på en sommerdag.
—
Succes maraton # 124
Bidstrup Skovene. 24. marts 2019.
Resultat
En god og lang dag i Bidstrup Skovene hvor jeg havde sat mig for at løbe 72 kilometer. Her var der primære på Trailmans nye ultraløb Trailman ultra. Ruten var 18 kilometer og bød på et bløde ridespor, off road mellem træerne, lidt af Valdemarsvejen, en tur over Gyldenløves Høj og en tur ned Helvedskedlen. Det gave en masse højdemeter.
Jeg er fan af Bidstrup Skovene og omegn – og folkene fra Trailman havde mikset en afvekslende og smuk rute sammen. Jeg kom igennem i en rimelig tid. Det var sådan en dag, hvor jeg løb de sidste 2 km på omtrent 13 minutter og syntes det gik vildt hurtigt.
—
Trailman ultra # 1- Spring editon
Preben Wilhjelm har skrevet en bog om vores retskulturelle arv og retssikkerheden. Og om, at det ikke står alt for godt til med politikernes respekt for retsstaten og folkets rettigheder.
“De fleste vil nok mene, at vi i dag lægger større vægt på den enkeltes beskyttlse mod overgreb fra statsmagtens side, end man gjorde, dengang Retsplejeloven blev vedtaget i 1919. Men fremstillingen her viser noget andet. Hovedvægten er lagt på historien om lovens tilblivelse. Hvordan var udgangspunktet? Hvad var det, man diskuterede? Og hvad blev resultatet?”
(citat: Lindhardt og Ringhof)
Preben Wilhjelm kæmper mod ligegyldigheden over for den enkeltes retssikkerhed af Gry Inger Reiter på Information
“Politikere og myndigheder har i vore dage langt mindre respekt for den enkeltes frihed, end den danske retsplejelovs fædre havde for 100 år siden. Det viser venstrefløjskoryfæet Preben Wilhjelm i sin nye bog.”
Preben Wilhjelm skriver klogt om dét, der er en indikation på, om et samfund er acceptabelt eller ej af Per Stig Møller på Berlingske
“Enkelt, klart, kort og veldokumenteret viser Preben Wilhjelm i sin nye bog, hvorledes retspolitikken har udviklet sig fra enevælden over Grundloven af 1849 til i dag.”
Preben Wilhjelm til kamp for retsstaten af Frank Hvilsom på Politiken
“Retsplejeloven, danskernes værn mod indgreb i den personlige frihed, er et enestående retssikkerhedsmæssigt værk, men arven lader vi forfalde, advarer den tidligere venstrefløjspolitiker.”
Retssikkerhedens frie fald? af Preben Etwil på Historie-online.dk
“Preben Wilhjelms seneste bog handler om kampen for retsgarantier, dvs. for opbygning af demokratiske institutioner, for afskaffelsen af censur, for indførelse af forsamlings- og foreningsfrihed, men først og fremmest for etablering af garantier for den enkelte borger imod overgreb fra statsmagten.”
Retsstaten smuldrer under tidens Facebook-politikere af Trier Mogensen på Altinget
“Tidens politikere har glemt de mest basale retsprincipper om at beskytte den enkelte borger mod overgreb fra staten, lyder den velargumenterede advarsel i ny bog af Preben Wilhjelm.”
Preben Wilhjelm på Socialistisk Bibliotek
“I anledning af Preben Wilhjelms 80 årsdag (30. januar 2015) og en aktuel erindringsbog udarbejdede vi en her en personliste om Preben Wilhjelm og en række af hans bøger/pjecer.”
Preben Wilhjelm på Wikipedia
“Preben Wilhjelm (født 30. januar 1935 i Valby) er dansk fysiker og lic.jur. og venstrefløjspolitiker. Efter få måneders medlemskab af Danmarks Kommunistiske Parti i 1958 var han medstifter af Socialistisk Folkeparti og efter bruddet i 1967 velkendt som specialist i retspolitik og i en årrække som det det mest fremtrædende medlem af Folketinget for Venstresocialisterne.”
Preben Wilhjelm, (f. 1935) af Rosanna Farbøl på Danmarkshistorien.dk
“Preben Wilhjelm er fysiker og tidligere politiker for Socialistisk Folkeparti (SF) og Venstresocialisterne (VS), som han var medstifter af. Preben Wilhjelm var kendt som en skarp profil på venstrefløjen, og han var en respekteret retsordfører for VS. Han forlod Folketinget i 1984, men er fortsat en markant stemme i den offentlige debat. Han har skrevet en række bøger om aktuelle emner i forbindelse med retspolitik, Irakkrigen og den økonomiske krise i 2008 samt to erindringsbøger.”
Wilhjelm, Preben på Leksikon.org
“Preben Wilhjelm (1935-), dansk venstrefløjspolitiker, jurist og atomfysiker. Født i Valby, København i januar 1935 i beskedne kår. Faderen var styrmand og døde i 1940, da hans skib blev torpederet og sænket.”
Kampen for retsstaten
Af Preben Wilhjelm. Lindhardt og Ringhof, 2018. Lindhardt og Ringhof, 2018. ISBN: 978-87-11-90452-7. 174 sider.
Udgivet i forbindelse med 100-året for Retsplejeloven 1919.
DK5: 34.7
Bibliotek.dk: Kampen for retsstaten
Lindhardt og Ringhof: Kampen for retsstaten
Midtsjælland. 17. marts 2019.
Resultat
Tosseløbs cannonball afvikles normalt som et byløb i Ringsted. I dag var løbet flyttet på landet og ruten henlagt til skoven ved Vigersted.
Mål, start og depot var i udkanten af Vigersted. Der der efter megen nedbør var store mængder vand på ruten så den var ændret. Men det var stadig en skovtur ud i Humleore og Høed Skov.
—
Tosseløbs cannonball # 9 – På tur til Vigersted
Ringsted. 5. marts 2019.
Resultat
Tosseløbs cannonball kan en kronologi vi andre aldrig før har set.
Kronologien starter med et, to og tre. Men så kommer syv inden fire, hvorefter fem, elve og ti følger inden seks og otte.
Logikken er ikke den rækkefølge hvorefter løbene afvikles, måske er det okkult numerologi, et tilfældighedsspil eller noget helt tredje.
Nu har Tosseløbs cannonball indført en særlig kronologi til deres basis-løb. I dag var det Basis # 1. Så får vi se hvornår basis-kronologi løber af sporet.
Tosseløbs cannonball # 1 – Basis
Vestskoven. 3. marts 2019.
Resultat
—
Maraton PopUp # 26 – Vestskoven
