Strandparken. 15. oktober 2016.
Resultat
—
Sydkystløbet # 43 – Efterår
Vestegnen. 8. oktober 2017.
Resultat
En tur til Taastrup løbet sammen med sønnen. Har har en plan om at blive hurtig til forår, faktisk så hurtig at han bliver hurtigere end mig. Hans idrætslærer har sat 100 kr på højkant for at motivere ham.
I dag satte Andreas PR. Det gjorde jeg også, men han kom tættere på. Jeg har dog stadig 6 minutter og 19 sekunder at give af.
—
Taastrup løbet # 507
Vestskoven. 24. september 2017.
Resultat
Maraton PopUp er som navnet antyder et cannonball-løb der popper op her og der rundt om i landet – dog hovedsageligt på løberuter i nærheden af Albertslund.
I dag var det anden gang Henrik afholdt Maraton PopUp. Løbet afvikles på en af tre mulige ruter i og omkring Albertslund. I var blev løbet afviklet på Vestskovsruten. En rundstrækning på godt 7 km som vi gennemførte 6 gange.
Løbet havde i dag start, mål og depot nær Gamle Landevej 18. Herfra løb vi afsted mod nord, under Vestskovvej og videre forbi Herstedhøje. Ved Hejremosevej drejede vi venstre om og løber tilbage mod depotet. På tilbagevejen passerede vi igen Herstedhøje, denne gangs på den vestlige side af højene.
Ærgerligt at ruten ikke gik hen over Herstedhøje når nu højene ligger dig der ved siden af og gerne ville bestiges.
Ruten var tilstrækkelig opmærket og rimelige let at finde rundt på. Underlaget var asfalt og grussti og -vej. Mest grus.
Er tankeren et andet sted og tilstedeværelsen begrænset, er dog mulige at snuppe små 500 meter ekstra meter frem og tilbage ad Hasselvej.
Dagens PopUp-løb var at basisløb hvor deltagerne selv skulle have forsyninger med. Der var dog lidt vand og saft i depotet.
Jeg har taget et par GU-energigel, vand og en Powerade med. Så var jeg så rigeligt velforsynet.
Fra morgenen var det lidt gråt og fugtigt, dog uden egentlig regn. Som timerne gik steg temperaturen og solen brød igennem skyerne. Omgivelserne skiftede mellem skov og det mere slette agtige landskab omkring Herstedhøje.
Depotet ligger i en hundeskov, så deltagerne skal helst have det okay med løse hunde. De hundeejere der var der i dag med deres dyr, var alle af den slags der havde styr på hunden. Så det var en sand fornøjelse.
—
Maraton PopUp #2 – Vestskovsruten
Eva Hundebølls interview med Kirstine Hundebøl i 1969.
Kirstine Hundebøl
Optagelse: 17. juni 1969. Optaget hos datteren Anne Sophie Hundebøl.
Kirstine (Kestina) Hundebøl f. 1880, d. 1981. Døbt: Inge Kirstine Schmidt. Datter af Heinrich Eskildsen Schmidt og Maren Nielsen.
Gift med Peter August Vedel Hundebøl f. 1873, d. 1965. Borgerligt viet i Gram d. 28 juni 1990.
Ved giftemålet bosatte ægteparret sig i Fole, først i en landejendom ved Stampemøllen, senere flyttede de til Fole Vestermark hvor de købte en større landejendom. Den drev ægteparret ind til den yngste søn overtog gården.
Herefter flyttede August og Kirstien ind til datteren Anne, der var gift med vognmand Chr. Kummerfeldt.
Ægtemanden August Hundebøl var som mindretalsdanske i tysk tjeneste under 1. Verdenskrig, bl.a på Østfronten og Balkanfronten.
I Slægten Hundebøl fra Fole Sogn : Om brødrene Lauritz og Peter P. Hundebøl født 1803 og 1810 deres forfædre og efterkommere, (Nordisk Slægtsforskning, 2006. V.C) findes en beskrivelse af Augusts oplevelser under krigen.
Peter August Vedel Hundebøl er efterkommer af Peter P. Hundebøl f. 1810, hvor jeg er efterkommer af Peters bror Lauritz P. Hundebøl f. 1803.
Interviewer Eva Hundebøll er min mor.
Jeg har købt nye sko. Igen. Det sker forholdsvist tid. Jeg har en pæn samling af sko, så jeg har noget at veksle mellem.
Som det er beskrevet i en artikel på Aktiv Træning er variation af træningen og variation af fodtøjet med til at mindsket skaderisikoen. Og da jeg både løber asfalt og trail er der dobbelt op på antallet af sko.
To af mine asfaltsko løber på de sidste 100 km og skal snart udskiftes, men det er et par trailsko der er kommet med pakkeposten. Et par Brooks PureGrit 5.
Lige nu kan de købes billigt på nettet. Fabrikanten Brooks har sendt en version nummer 6 på markedet, så detailhandlerne skal have tømt butikkerne og lagerne for Brooks PureGrit 5.
Brooks PureGrit sko placere sig et sted mellem en blød støddæmpede trailsko og de mere minimalistisk og lette trailsko. Skoen er til en os med en neutral løbestil. Version 5 har et drop på 4 mm. En størrelse 42,5 vejer 278 gram.
I maj løb jeg Hammer Trail 50 mil i en Brooks PureGrit 3. Det havde mine fødder og ben det fint med og jeg havde ingen problemer med at stå fast.
Modsat mine Adidas Raven sko, har jeg aldrig haft problemer med at stå fast i PureGrit-skoen.
Siden jeg i maj kom hjem fra Bornholm har jeg gået med overvejelser om at tage udfordringen op og kaste mig ud i den dobbelte distance: 100 mil.
Jeg har tre par trailsko der ikke er løbet i bund endnu, men de er alle så slidte, at jeg ikke tør løbe et så langt løb i dem. Selvom jeg endnu ikke har beslutningen mig for, om jeg skal løbe Hammer Trail 100 mil i 2018, har jeg købt skoene.
Det er nu de er billige.
Jeg skal nok snart til at tage en beslutning, hvis Hammer Trail 100 mil skal være det store mål i 2018.
Bidstrup Skovene. 3. september 2017.
Resultat
Gyldenløves Høj er 125,5 meter over havoverflader og er Sjællands højeste punkt. På maratonruten til Skovløberen passeres højen 2 gange.
På toppen af højen anlagde Ulrik Gyldenløve i 1600-tallet en kunstig høj. Uden den er den naturlige høj kun 121,3 meter over havoverfladen.
Under besættelsen nedkastede allierede fly våben til modstandsbevægelsen ved Gyldenløves Høj. På toppen af højen er der rejst en mindesten for fire modstandsfolk der døde under besættelsen.
Teksten på mindestenen:
“ERIK BRIAND CLAUSEN / F. 24.1.1901 SKUDT AF TYSKERNE 29.3.1945 / POUL KRISTIANSEN / F. 20.1.1897 DØD I TYSK KONCENTRATIONSLEJR 29.3.1945 / GEORG BROCKHOFF QUISTGAARD / F. 19.2.1915 SKUDT AF TYSKERNE 20.5.1944 / HOLGER SØNDERUP / F. 4.3.1901 DØD I TYSK KONCENTRATIONSLEJR 27.1.1945 / DE GAV DERES LIV I KAMPEN FOR DANMARKS FRIHED”
Tekst på stenens bagside:
“MODTOG VAABEN NEDKASTET AF ALLIEREDE FLYVERE / VED GYLDENLØVESHØJ /// KAMMERATER REJSTE DETTE MINDE”
Frihedsmuseets modstandsdatabase: Erik Briand Clausen – Poul Kristensen – Georg Brockhoff Quistgaard – Holger Sofus Thorstein Sønderup
Vandringsløse Tidende: Bidstrup Skovene – Gyldenløves Høj
Wikipedia [da]: Gyldenløves Høj
—
Skovløberen # 15
Eva Hundebølls interview med Christian Mathinus Hundebøl i 1969.
Optagelse: 3. jan 1969, Rødding. Kvaliteten af optagelsen er ikke høj hvilket høres på digitaliseringen.
Christian (Krestian) Mathinus Hundebøl “er født den 4. oktober 1890 i Fole, og han døde den 5. marts 1971 i Rødding. Han blev gift den 24. september 1920 i Sct. Pauls Kirke (Rødding Frimeninghedskirke) med Esther Marie Sørensen. Hun er født den 20. februar 1892 i Hygum som datter af landmand Søren Petersen Sørensen og hustru Anke Petersen, og hun døde den 6. maj 1961 i Rødding.
Christian Mathinus Hundebøl købte i 1920 en ejendom i Gammeleng. Senere overtog sønnen Peter ejendommen og Christian Mathinus Hundebøl flyttede til Rødding.
Under 1. Verdenskrig var han ved fronten i Frankrig i 2 år og derefter i fransk fangenskab i 2 år.”
(citat: Slægten Hundebøl fra Fole Sogn : Om brødrene Lauritz og Peter P. Hundebøl født 1803 og 1810 deres forfædre og efterkommere. Nordisk Slægtsforskning, 2006. V.K)
Christian Hundebøl er på listen om sønderjyske fanger i særlejren i Aurillac.
Listen ligger på sitet Den store krig 1914-1918, hvor der også er en tekst om Hundebøl, Kristian (Christian) (1890-1971).
Christian Mathinus Hundebøl er efterkommer af Peter P. Hundebøl f. 1810, hvor jeg er efterkommer af Peters bror Lauritz P. Hundebøl f. 1803.
Interviewer Eva Hundebøll er min mor.
Nordsjælland. 12. august 2017.
Resultat
61.000 meter i løb langs Sjællands Nordkyst var dagens hovedret. Ingredienserne var sand, grus, strandsten og kampesten.
Jeg måtte tidligt op for at nå bussen i Helsingør der klokken 6 kørte deltagerne til Ultraløbet Nordkysten til start i Hundested. De fleste i bussen, inklusiv undertegnede, forsøgte at lukke øjnene og hvile lidt på køreturen.
Jeg fik ikke sovet i bussen, men vi kom fint frem omtrent en time før start. På havnen var der uddeling af startnumre. Jeg fik mit nummer og brugte noget af ventetiden på at stå i kø til toilettet.
Ti minutter i start orienterede Moses Løvstad om ruten og regler. Der var debut på løbet som Moses Løvstad og Ravn Hamberg har bruge et par år på at skabe. Moses præsenterede løbet som Ultracuppens hårdest hvorfor der var hele 12 timer til at gennemføre de 61 kilometer.
Klokken blev otte og løbet blev ringet i gang. Vi startede i sand – og det var der meget af undervejs. Men i første omgang løbe vi ikke langt før vi kom lidt op fra stranden og forbi Knud Rasmussens Mindevarde.
Ruten var markeret med gul og sort stribede plastikstrimler, pinde sat i jorden malet gul og sort i enden og melpile på jorden. På ruten var der nogle lange strandstrækninger. Her var ingen markering. Når vi ramte stranden stod der en skilt med en kilometerangivelse af hvor lang vi skulle løbe med venstre fod i vandkanten.
Første gang vi kom på stranden for alvor, var det en strækning på godt syv kilometer. Her blev vi for alvor præsenteret for de to elementer der definerede løbet: kampesten og sand.
Der var relativt meget kystsikring på strækningen land Nordkysten. Kystsikring med kampesten. På stenene gik det ikke hurtige, især ikke for en teknisk amøbe som mig.
I sandet kunne der løbes. Var sandet lidt fast kunne der endda løbes lidt hurtigere end i strandgrus og på passagerne med større strandsten.
Men når jeg løbe i sandet, var det som om sandet trængte ind i skoen og videre ind i foden og op i læggen. For hver kilometer i sandet svandt lægmusklerne ind og blev erstattet af tung, våd sand.
Asfalt var en sjælden ting på turen. Men ved passagen af Gilleleje der et par korte stræk på asfalt. Det var så også stort set det. Kort efter Gilleleje var løbet andet depot. Der var depot ved 20 kilometer og 40 kilometer. I depotet var der vand, cola, appelsin, banan og slik.
Jeg var lidt langsom til at komme ud af det andet depot. Men af sted kom jeg. Strækket mellem 40 og 50 kilometer var det med mindste strandløb. Efter 4 km på en rimelig stenet strand var der en længere passage på grussti. En meget kærkommen pause fra udfordringerne med sand, strandgrus og kampesten.
De sidste otte kilometer ind til mål i Helsingør Havn var med venstre fod i vandkanten. Først en lang og langsom tur på kampesten. Herefter en skiftende terræn mellem kampesten og strandgrus og -sten. Efterhånden som jeg fik kæmpet mig frem ad, ramte jeg sandstranden og kunne løbe med lidt mere flow.
Bum. Hallo. Der var den. Havnen og mål!
Træningen hen over sommer har ikke været optimal. Det vidste jeg godt fra start og tog den med ro fra begyndelsen af løbet. Jeg tror jeg ramte det tempo der var det bedst mulige på dagen.
Jeg er i hvert tilfælde tilfreds med at have gennemført Ultraløbet Nordkysten.
Som nævnt overfor, blev løbet præsenteret som det hårderes af de tre løb i Ultracuppen. Jeg har aldrig løbet Ultraløbet Gendarmstien, så jeg kan ikke bekræfte om det var rigtigt.
Men det var hårdt – næsten ligeså hårdt som det var smukt. Og det var helt sikker mere udfordrende end Molsruten som løbet afløser – og det var også meget mindre asfalt end der var på Molsruten.
Fedt med et godt strandløb på Sjælland.
Dagens desserten var en pizza nr. 23 fra den lokale pizzaria med kebab, grøn peber, bacon og chili.
—
Ultraløbet Nordkysten
Hundige Havn. 30. juli 2017.
Resultat
—
Skinnermaraton # 104
De fleste løbebøger der kommer på det danske bogmarkedet er træningsvejledninger af varierende kvalitet.
Det er sjældnere, at der kommer bøger som behandler løbet som fænomen. Derfor blev jeg glad, da forlaget People’sPress annoncerede udgivelsen af “Sidste tog til Boston”, en bog om maratonløbets historie.
“Sidste tog til Boston” er skrevet af journalist Tonny Vorm, der selv er en habil løber. Han er cand. mag i engelsk og har tidligere udgivet bøger om bl.a. cykling og spansk fodbold.
I “Sidste tog til Boston” giver Tonny Vorm sin version af maratonets historie. Til bogen har forfatteren interviewet en rækker personligheder fra den danske og internationale maratonscene, men det er stadig velkendte maraton travere, som legende Emil Zátopek, joggingbølgen der begyndte at rulle i 1960erne, kvindernes kamp for deltagelse (i blandt andet Boston Marathon) og det afrikanske mirakel der igen fortælles.
Bogens højdepunkt er beretningen om de danske maratonløbere de i 1970erne og 1980erne havde talentet og mentaliteten til at gøre sig bemærkede på den store scenen.’
Efter at have læse bogen, har jeg overraskende lidt at sige om den. Den er let tilgængelig og underholdende skrevet, men jeg synes ikke jeg får meget nyt med, som ikke allerede er fortalt andre steder. Måske er bogens berettigelsen, at være en god opsummering af maratonløbets historie set fra et sted i Valby.
Bagerst i bogen er en litteraturliste med de kilder forfatterne har anvendt – altså ud over hans egne interview. Herfra er det muligt at bevæge sig videre ud i løbelitteraturen.
Vorm, Tonny
Sidste tog til Boston : Maratonløbets historie. People’sPress, 2017. 302 sider. ISBN: 978-87-7108-006-3.
DK5: 79.61
Bibliotek.dk: Sidste tog til Boston
Wikipedia [da]: Tonny Vorm
