De to numre på singlen “Black Bombs” blev indspillet samtidig med numrene på “The Wheel”. Slægt syntes ikke de to sange passede samme med det øvrige materiale der blev indspillet til “The Wheel”. Det til trods er det to gange umiskendeligt Slægt, det ene instrumentalt.
Vinyl-eksemplar nummer 204 af 548.
Slægt vinyl: Black Bombs. Ván, 2019 (2019). Ván273. Oskar J. Frederiksen, vokal og guitar. Anders M. Jørgensen, guitar. Olle Bergholz, bas. Adam Kjær Nielsen, trommer.
Jeg tror jeg hørte tv·2 første gang da jeg gik i 8. klasse og der fandtes et program der hed “P4 i P1” og “Popmusikerens Vise” var det nyeste hit. Jeg var en af “Nutidens unge” og året efter gad rigtige mænd ikke høre mere vrøvl.
Jeg er ikke den store tv·2-fan, men ind imellem er det godt med lidt Steffen Brandt ironi.
tv·2 vinyl: Hele verden fra forstanden : Evelyn. CBS Records, 1985 (1985). CBSA 6807. Producer: Greg Walsh. Steffen Brandt, vokal. Hans Erik Lerchenfeld, guitar. Georg Olesen, bas. Sven Gaul, trommer.
Hardcore/cryst punk fra miljøet omkring det hedengangne Ungdomshus – Jagtvej 69. Vekselvirkning af en kvindelig vokal og en mandlig vokal på en bund af energisk punk.
Dette er anden presning af singlen/EP’en, hvor der fulgte et stofmærke. Det er også en booklet med et klassisk punk-design. Sort med teksterne klippet ud i hvide blokke og grumsede fotos med en vis dystopi i motiverne.
Musikken er optaget i Ungdomshuset i år 2000.
“URO En sindstilstand. Ubalance, en erkendelse af at tingene ikke er helt som de ser ud til at være. At folk ikke er hvad de udgiver sig for at være. Mennesker i ubalance med deres omgivelser. Et samfund der ikke er andet en blot en skrøbelig kulisse i magthavernes skuespil” (citat: Uro: Revolutions romantik [booklet])
Frederiksberg er en bydel i København og en selvstændig kommune omgivet af Københavns Kommune hele vejen rundt. Der bor lidt over 100.000 mennesker i kommunen. Det til trods, kniber det lidt med maraton- og halvmaratonløb med start indenfor kommunegrænsen.
På maratondistancen er der dog et cannonball med start i Frederiksberg Kommune: Frederiksberg maraton.
Starten er på Kammasvej – og her er det med at holde sig på den rigtige side af vejen. Vi er lige ved kommunegrænsen. Husene på sydsiden ligger i Carlsberg Byen – i Københavns kommune.
Det er kun få meter på Kammasvej, hvor der er start, mål og depot, der løbes i Frederiksberg Kommune. Vi når kun lige ud af starthulleren og så drejer vi ned af Valby Langgade og er i Københavns Kommune. På modsatte side af vejen ligger Søndermarken, som er Frederiksberg Kommune, men der løber vi ikke.
Ved Jesuskirken drejer vi væk fra Valby Langgade og løber videre til Banevolden. Vi følger banen til Carlsbergviadukten hvor vil løber over Roskildebanen til Vestre Kirkegård. Ruten fortsætter ind på kirkegården.
“Velkommen til de dødes rige Velkommen til dødningehjemmet Omfavnet af skygger Hvor døde øjne lurer i mørket.” (citat: Solbrud: “Det sidste lys”)
Vestre Kirkegård er smukt klæde i efterårsfarver. Det klæder Solbruds musik, som er mit soundtrack til de sidste par runder. Fra kirkegården løber vi samme vej tilbage til Kammasvej som vi kom – her passere vi nogle smukke villaer og passeres af en del cyklister – ikke alle lige positive over livet.
Til Frederiksberg maraton kan der kun løbes maraton. Deltagerne skal selv medbringe depot og prisen er ganske fornuftig: 25 kr. Det er en overraskende smuk rute – inde middt i hovedstaden – og kun men et enkelt lyskryds på Valby Langgade der skal krydses.
Hele ruten løbes i Københavns Kommune. Det er nærmest en tilsnigelse at kalde løbet for Frederiksberg maraton. Men reglerne for at en kommune tæller i Kommunemaraton, er at løbet starter i pågældende kommunen. Og her kvalificere løbet sig som et Frederiksbergløb.
Har ud endnu ikke løbet Frederiksberg maraton – så se at kom af sted. Det er en fin storbysløbeoplevelse.
Stevns kommune: Jeg ved ikke hvem der fik idéen, men mon ikke det var en af de mulitmaratonløbetosser der har løbet over 500 maraton, der har tænkt. Gad vide hvor mange af landet kommuner jeg har løbet i? Og derefter erkendt, at vejen til en komplet kommuneliste ikke var så lang.
Det var i hvert tilfælde fra David Bredo jeg først høre om kommunemaraton – ideen om at løbe et maraton i alle landets kommuner.
Jeg er hoppet med på idéen og nu er jeg i gang. Vejen er lang og det kommer til at tage flere år. Men det er et projekt jeg glæder mig til. Det er en anledning til at komme rundt i landet og besøge steder jeg ellers aldrig ville se og opleve. Og på de mange ture møder en masse spændende mennesker med løb som fælles interesse.
Føromtalte David Bredo er en del af flokken bag Maraton Danmark der gennem nogle år har arrangeret Regionsløbet – et løb i hvert af landets 5 regioner på 5 dage hen over en forlænget weekenden i juni.
Maraton Danmark har nu taget initiativ til Kommuneserie Vest og Kommuneserie Øst. Her er konceptet 3 løb på 3 dage i 3 forskellige kommuner – enten i Øst- eller Vestdanmark. Løbene vil typisk være i kommuner hvor der ikke arrangeres et maratonløb i forvejen.
Dagen løb er et af løbene i den første weekenden med Kommuneserie-løb. Jeg har desværre kun mulighed for at deltage i dette ene af de tre løb.
Et sted mellem Store Heddinge og Rødvig.
Løbet har start i Store Heddinge i baggården ved det lokale fitness-center. Der er gang i cardio-træningen og vi gør os klar til lyden af udefinerbar 90’er techno.
Mette og Rosa er med. De skal en tur i efterårsskoven mens jeg løber. Jeg får et kærligt knus inden de drager på eventyr.
David Bredo byder velkommen og forklarer lidt om rammen for løbet. Ole Hansen, der er lagt ruten, tager over og forklar lidt om hvor vi skal løbe. Så er det ud på gaden til gruppefoto.
Vi starter med at løbe en runde på torvet i Store Heddinge inden vi forsvinder ud af byen i retning mod Rødvig. Vi rammer Rødvigvej, rute 261. Det er lange lige asfalt-stræk i et monokulturelt landbrugslandskab. Ikke lige min yndlingsret, men asfaltfræserne bør elske det.
Pyramiden i Boesdal Kalkbrud.
I Rødvig er der indlagt en sightseeing tur langs havnen. Efter den lille havneby og løber videre ad trampestien op langs kysten. Hidtil har vinden været en modspiller men nu kommer den i ryggen. Det er en dejligt tur med skønne kig ud over haven og kalkklinten. Vi kommer forbi Boesdal Kalkbrud med den flotte lagerpyramide. Videre forbi Stevnsfortet og op til Højerup Gamle Kirke.
Ved Højerup Gamle Kirke er løbets andet depot. Det første var tilbage i Rødvig. Fra Højerup er der stadig en lille stykke med trampesti op til Højerup Fyr.
Ved fyret forlader vi trampestien og kommer tilbage på asfalt. Vi får lidt landsbyidyl, eller i hvert tilfælde lidt landsby, mens vi passere Tommestrup. Herfra fortsætter vi ind i landet til Store Heddinge. Det var et halvmaraton. Der er ikke andet at gøre, end at råbe: “En gang til” og gentage det hele.
Kalklandskab.
Et godt maratonarrangement med de nødvendige corona-foranstaltninger. Masser af hygge og gode mennesker. En rute med de obligatoriske, lokale seværdigheder. Jeg kører træt og glad hjem samme med Rosa og Mette, der har samlet blade i skoven.
I Jægerspris Slotspark står tre runesten. De er blandt de ældste i landet. Oprindeligt stod runestenene på Fyn, men nu er de at finde ved grevinde Danners gravhøj.
Flemløse-stenen 1
Stenen blev iflg. håndskriftet Fynske Antiquiteter 1606 flyttet til Flemløse kirkegård af sognepræst Thomas Nafnsen, der var sognepræst i Flemøse (Flemløse) 1553-1598 fra en høj “tvært over for Lammemose have”. Stenen blev siden kløvet og indsat i kirkegårdsmuren, men udtaget af Frederik VII i 1842 og ført til Frederiksgave senere i 1854 til Jægerspris. Stenen blev fredet i 1982.
Teksten på stenen: “Efter Roulv står denne sten. Han var {nuRa}-gode, sønnerne satte (den) efter. Åver malede (ristede).”
“Gode” i runeteksten er afledt af ordet gud (om hedenske guder). Det er uklart, om goden har været en religiøs eller verdslig titel.
Runestenen er fundet i Flemløse på Fyn ca. 1840. Runestenen kaldes også Voldtofte-stenen fordi den i omtrent 1840 blev fundet foran porten til gården Voldtofte.
Jægerspris er nok mest kendt for Jægerspris Slot. Byen, med godt 4000 beboere, ligger på Hornsherred mellem Roskilde Fjord og Isefjord. Den lille provinsby har sit eget cannonball-løb.
NSEJ Løb arrangeres af køkkenmontør Niclas Sømmerly Eschen Juul, der er forklaringen på det ikke så mundrette navn NSEJ.
Løbet afvikles på forskellige ruter med start i Vænget nord for Jægerspris. I dag har Niclas sat en ny rute sammen. Det forlyder at Kignæsbakken, der tidligere har været på løbets menu, er for hård kost for nogle løbere.
Fra Vænget, der er en lille samling huse, løber vi gennem det lavtliggende land langs Roskilde Fjord. Her er fladt. Her er flot. Der er et skønt view ud over fjorden.
Efter omtrent halvanden kilometer ad, Vængetvej, grusvejen der forbinder Vænget med Jægerspris, rammer vi asfalt og en rundkørsel hvor vi drejer til højre. Den næste del af ruten er en rundtur i Jægerspris. Her er lidt højdemeter, men ikke noget der er værd at notere.
Vi kommer forbi Jægerspris Møller, men ellers er seværdighederne villaer, en Netto og et par tankstationer.
Efter rundturen kommer vi tilbage til Vængetvej og løber retur til Vænget. I depotet har vi alle fået en spand med væske og slik – bl.a. en hel pose Matador Mix og en lakridspibe. Jeg hælder lidt medbragt Powerade på og løber ud på den anden runde.
Det er hyggeligt med det lange stykke ad Vængetvej hvor vi hilser på hinanden når vi løber til og fra depotet. Men efter tre runder begynder det at tynde ud med modløbere på grusvejen.
De hurtigste halvmaratonløbere er færdig og feltet er godt spredt ud over ruten. Til gengæld kommer de første overhalinger og så kan jeg jo hilse på dem der er hurtigere eller langsommere end mig.
Til sidste er de kun de samme få løbere jeg møder igen og igen. Jeg begynder at være mærket – formen er ikke helt hvad jeg kunne ønske. På sjette og sidste runde bliver det tungt – og tempoet går ned. Jeg holder mig løbende – også op ad små-bakkerne.
Jeg bruger næsten fire timer på dagens maraton. I mål venter Mette med et kys og en kop kaffe. Hvad mere kan jeg ønske mig.
Skuespillerinden Asta Nielsen var stumfilmens første stjerne. Og stadig i dag synes der at være noget dragende over hende. På Gammel Kongevej erindres hun med en mindetavle.
Asta Nielsens filmkarriere varede 22 år. På den tid medvirkede hun i 74 film. Størstedelen af hendes filmkarriere var i Tyskland, hvor hun arbejdede fra 1911 til 1936. Herefter vendte hun hjem til Danmark, Hun gik næsten i glemsel, inden der igen kom røre omkring hendes person i årene inden hendes død i 1972.
Asta Nielsens forældre var i 1877 flyttet ind i Gammel Kongevej 9. Her boede de stadig, da Asta blev født den 11. September 1881. På det tidspunkt var faren arbejdsløs og moren trappevasker. Pengene var små!
Asta Nielsen. Postkort efter fotografi udgivet af Verlag Hermann Leiser, 1912. Kb.dk.
Da hun var halvandet år gammel skaffede en onkel et arbejde til faren på en kornmølle i Malmø, og familien flyttede over på den anden side af Øresund. Her blev de i syv år, inden de vendte tilbage til København.
Fødsel
I “Den tiende muse” skriver Asta Nielsen: “Da jeg kom til verden, fik min moder en frygtelig forskrækkelse. En tyk, sort pandemanke dækkede mit ansigt til næsetippen, hun troede, jeg var født uden øjne. Men da jordemoderen strøg håret til side, skal et par øjne af en så eventyrlig størrelse have åbenbaret sig, at de alle brast i latter. Med en vis stolthed fortalte moder ofte, at når hun senere spadserede med mig på gaden i barnevogn og mødte bekendte, at de, når de stak hovedet ind under kalechen for at beundre den lille, med et skrig trak hovedet tilbage af forskrækkelse over de kæmpeøjne, der mødte dem inde fra puderne.”
Mindetavlen
Tavlen findes over døren til Gammel Kongevej 9. Teksten på tavlen er: “I DETTE HUS FØDTES / ASTA NIELSEN / DANMARKS FØRSTE / STUMFILMSTJERNE / FØDT 11 • 9 • 1881 / GL. KONGEVEJ 9. 5. SAL / DØD 25 • 5.1972 / KØBENHAVNS KOMMUNE”
Korshøj: I udkanten af Rantzausminde findes en rundhøj, hvorom der er anlagt en rundkørsel.
Det er Danmarks eneste gravhøj der står midt i en rundkørsel. Stentrappen på højen er anlagt sidst i 1940’erne.
Højen er ikke udgravet, men ud fra dens form og størrelse tyder det på, at den er fra ældre bronzealder.
I 1943 noterede Nationalmuseet at: “Gravhøjen beskadiget ved, at et ridehold fra Gymnastikhøjskolen i Ollerup har redet op over den. Klage fra privatperson modtaget via Danmarks Naturfredningsforening. Sagen påtalt over for højskolen.”
