En single med en antifascistisk sang i to forskellige versioner. Den ene er en folkemusik udgave og den anden en rå black metal version. Samme nummer, forskellige atmosfærer og intensiteter.
Når nu Dawn Ray’d udsender det samme nummer i to udgaver, er det ærgerligt at det ikke er et af deres stærkeste kompositioner.
Dawn Ray’d vinyl: Wild Fire. Action Now!, 2021 (2021). AN005. Simon Barr, vokal og violin. Fabian Devlin, guitar. Matthew Broadley, trommer og harmonium.
Singlen “Too Drunk to Fuck” blev udgivet i maj 1981. Singlen blev nummer 36 på “UK Singles Chart” og nummer 1 på “UK Indie Chart”.
BBC (og andre) havde det lidt hårdt med at fuck indgik i titlen. Der kom et forbud mod sangen på Radio 1 airplay. Til de musikforretninger der blev stødte over titlen leverede Dead Kennedys en sticker med teksten: “Caution. You are the victim of yet another stodgy retailer afraid to warp your mind by revealing the title of this record so peel slowly and see.”
Citat: Rebels Wit Attitude: Subversive Rock Humorists (2008) af Iain Ellis.
Der er utallige kunstnere som har lavet coverversioner af “Too Drunk to Fuck”. Deriblandt: Evan Johns, på Dead Kennedys hyldestpladen “Virus 100”, Nouvelle Vague på “Nouvelle Vague”, The Gobshites på “Get Bombed!” og Hypocrisy på singlen “Too Drunk to Fuck”
Dead Kennedys vinyl: Too Drunk to Fuck. Cherry Red Records / Planet Records, 1981 (1981). Cherry 24. Producer: East Bay Ray, Geza X og Dead Kennedys. Jello Biafra, vokal. East Bay Ray guitar, Klaus Flouride, bas, D. H. Peligro, trommer.
Klokken alt for tidlige lyder “Wild Fire” på mobilen. Det er mørkt. Jeg kravler ud af sengen og begynder at tage løbetøj på. Mette brokker sig over at mobil-alarmen var alt for høj. Men den virkede. Vi kom op.
I dag går turen til Fyn og der er afgang fra Ishøj 05:50. Bilen er pakket ind i is og vi forlader Vestegnen senere end planlagt. Til gengæld har vi motorvejen mod vest for os selv.
Vi ankommer til Kerteminde tids nok til at nå toilettet inden vi skal løbe. I dag hakker vi Kerteminde kommune af på kommunemaratonbingopladen. Det gør vi til Kerteminde Cannonball.
Løbere i Kerteminde.
Kerteminde Cannonball “er et løb hvor alle kan deltage. Det handler ikke om at være professionel eller kunne løbe solen sort- men det handler om at løbe sammen med andre og hygge sig undervejs,” hedder det sig på løbets hjemmeside. Og der gælder alle de sædvanlige cannonball-regler: Deltagerne tager selv tid. Det er ikke tilladt at stoppe uret undervejs og auto-stop skal være slået fra. Og hvad der ellers er af formaliteter i Klub 100’s løbskriterier.
Løbet arrangeres af Trine Dydensborg. Hun har over 100 maraton på sit løbe-cv og løber selv med i dag. Inden start fortæller Trine lidt om ruten. Det er en ny rute hun har lavet. Det er en kvartmaratonrute med start, depot og mål ved Kulturhuset på Regnar Langesvej.
Løbere i Sybergland.
Efter fællesfoto er der afgang. Først løber vi gennem et villakvarter, der bliver til et industrikvarter. Vi løber ud af byen til naturområdet Sybergland.
Sybergland et et kunstigt skabt naturområde, der indtil 2012 var traditionelt landbrugsland. Det er rutens visuelle højdepunkt med sø, engnatur og græssende langhornskvæg. Turen tilbage til byen løber i ad en asfalteret sti.
Vi rammer Hyrdevej med det der ligner fritidshuse. Herefter er det samme vej gennem industrikvarteret og villavejene som vi løb ud. Undervejs passerer vi en skydeklub og en bikerklub der bor side om side. Overvejer om skyderne og bikerne er relaterede eller bare naboer?
Morgenstemning.
Inden vi rammer depot, er der en omvej med mere villakvarter og efterfølgende et smukt kig ud over Kerteminde Fjord.
I depotet drikker jeg lidt Powerade og begiver mig afsted på anden runde. Det går ikke stærkt, så der er tid til at hilse på de kendte ansigter jeg møder der hvor der er modløb på ruten, eller som overhaler mig – og i et enkelt tilfælde bliver overhalet af mig. Som det står på løbets hjemmeside: Der er fokus på hygge.
Der er start for halvmaratonløberne klokken 10:00. Jeg når ikke rundt på anden runde inden de er sat i gang. Jeg forsøger at holde tempo så jeg kan indhente Mette.
Ruten er fint markeret og alle kom rundt uden af fare vildt.
Ude i Sybergland er der en lille løkke på ruten, hvor vi løber ved den kunstig anlagte sø. Her kan jeg endelig se Mette længere fremme på ruten. Holder tempo og indhenter hende kort efter vi har forladt Sybergland. Vi følges resten af runden, men da vi rammer depot må hun forlade mig, for at besøge toilettet i Kulturhuset.
Jeg sætter i gang med sidste runde efter at have skiftet til tørre handsker. Der er meget fugt i luften. Jeg gik lidt indimellem da jeg fulgtes med Mette og jeg går lidt på de sidste kilometer. Selv om jeg har holdt mig løbende det meste af tiden, er der stadig et stykke vej til mål, da tiden runder de fire timer. Jeg er pænt træt af corona-eftervirkninger. Men rundt kommer jeg og i mål er der kaffe og brunsviger. Så er alt godt.
Kerteminde Kommune
Kerteminde Kommune blev skabt ved en sammenlægning af Kerteminde, Munkebo og Langeskov kommuner. Kommunen ligger i det nordøstlige hjørne af Fyn.
Jeg er på udebane.
“Villaer og enfamilieshuse er den mest udbredte boligform, men i Kerteminde og Munkebo findes også lave boligblokke og rækkehuseopført af andels- og almene boligforeninger. Kertemindeegnen fik ry som turistområde, da Kerteminde fik station på jernbanen fra Odense i år 1900, hvorefter badegæsterne strømmede til de fine badestrande i weekenderne. I dag tiltrækkes mange også af byens pittoreske miljø og de mange muligheder for naturoplevelser i kommunen, der er er velforsynet med cykelruter i det smukke og varierede landskab. Ca. 13% af kommunens boligmasse er sommerhuse, der især ligger i de kystnære områder.” (citat: Trap Danmark : Bind 18 : Middelfart, Assens, Nordfyn, Kerteminde, Nyborg, side 252-253.)
Andel almennyttige boliger i Kerteminde kommune er 12,6%. I Odense er den til sammenligning 23,8% og i Ishøj er den 48,1%
I 2021 boede der 23.847 mennesker i kommunen. De har et areal på 206,20 km² at boltre sig på.
Klokken otte om morgenen, i midten af januar, er det stadig mørkt. David Bredo har budt velkommen og Mette Jensen har taget startfoto. Humør maraton er i gang.
I dag løber verdens skønneste Mette sit halvmaraton nummer 100. Men endnu kan hun sidde i Davids køkken og nyde varmen. Alt imens bevæger vi der løber et helmaraton os ud af Ringsted i retning mod Skellerød.
Vi er ikke mange og feltet er hurtig spredt. Men jeg får ind imellem glæde af Davids selskab – og når vi har vendt ude ved Skellerød og løber retur mod Ringsted ad Ringsted Oplevelsessti får vi fornøjelsen af naturen ved Ringsted Å.
Mette i godt selskab.
Jeg formår ikke at få løbet de første tre omgange (et halvmaraton) på under to timer og glipper Mette – og resten af halvmaratonfeltets start. Jeg er dog ikke langt bagefter og efter et par kilometer på min 4. runde, indhenter jeg Mette og den lille gruppe af løbere der følger hende rundt på hendes jubilæumsløb.
Anette Fog pacer gruppen på venlig vis. Hun holder os løbende lidt mere end vi ellers vil, og får os i gang med løb når vi finder en HØP-bakke.
Efter 2 timer, 25 minutter, 19 sekunder løber Mette i mål. 100 halvmaraton. 2.109 trekvart kilometer – en helvedes masse skridt. Sejt!
Kage til alle! …og tillykke med de 100, min elskede.
De samvirkende københavnske Arbejdersangkor (DSKA) havde 25 års jubilæum i 1943. I den anledning samlede A. C. Poulsen et jubilæumsskrift hvor læserne får et indblik i korets virke indtil da.
Da arbejderbevægelsen organiserede sig, først i fagforeninger og politiske organisationer fulgte sangforeninger og idrætsforeninger m.m. Som fagforeninger fandt sammen i De samvirkende Fagforeninger (nu LO) fandt sangforeningerne sammen i DSKA.
“Arbejderkorsagen her i Danmark har udviklet sig Side om Side med den øvrige Arbejderbevægelse, hvis revolutionerende Rejsning fandt Sted i Begyndelsen af Halvfjerdserne. Før den Tid var det de gamle Laugs- og Haandværkersangforeninger, der sammen med StudenterSangforeningen prægede Korsangen herhjemme. Disse Sangforeninger stod Datidens nationale Sange lige saa nær, som de stod Arbejdersange fjernt. Det er forstaaeligt, naar den nyrejste socialistiske Arbejderbevægelse i sin idealistiske Kamp straks tog Korsangen i sin Tjeneste som Agitationsmiddel, thi gennem Sangen kunde der blive givet Luft for alle de dybe Stemninger, den stærke Begejstring og det stolte Haab der fyldte Arbejderklassens Forkæmpere.” (citat: De samvirkende københavnske Arbejdersangkor 1918-1943, side 19)
Københavnerne var langsomme til at få en fællesorganisation for kor. Allerede i 1889 stiftedes “De centraliserede jyske ArbejderSangkor” og i 1899 “Fyns Central Arbejdersangkor”. Først i 1907, på foranledning af “Den sociale Skomagersangforening” blev samarbejdet mellem de københavnske arbejderkor organiseret – i første omgang med henblik på at assistere den internationale Arbejderkongres i København 1910. I februar 1908 gav 23 københavnske arbejdersangkor tilsagn om at indtræde i samarbejdet. Men det blev kun et midlertidigt samarbejde, der ophørte, da Arbejderkongressen var overstået.
Koncert i Rosenborg Have, 30. juli 1919.
Først i november 1917 blev der igen taget initiativ til et møde for repræsentanter for københavnerkorerne, denne gang på foranledning af Cigararbejdernes Sangforening. På mødet talte cigarmager Th. Collemorten for stiftelsen af en fællesorganisation. Han mente, den ville betyde fremgang for de enkelte kor og styrke korsangens placering i arbejderbevægelsen.
Den 3. februar 1918 stiftedes “De samvirkende københavnske Arbejdersangkor” i Rømersgade 22 med følgende formål:
at styrke og udbrede Sansen for flerstemmig Sang,
at vække Interessen for Sangens agitatoriske Betydning indenfor Arbejderbevægelsen, og
at varetage Sangkorenes Interesser, hvor en fælles Optræden er nødvendig.
Ovennævnte Th. Collemorten blev formand for den nye forening. En post han bestred i knapt 20 år.
En af de første opgaver, den nye sammenslutning tog fat på, var at udvælge et fælles repertoire, så korene altid var beredte, når der var brug for deres fælles assistance. Efter en række møder mellem dirigenter og repræsentantskabet blev der i første omgang udvalgt seks sange.
Sangprøve før koncert i Idrætshuset, april 1920.
Da “De samvirkende københavnske Arbejdersangkor” holdt 10 års jubilæum indledte Th. Stauning sin tale med følgende:
“Denne Festtale burde egentlig synges og ikke tales men jeg er bange for, at jeg ikke formaar at faa det rette Sving over Stemmen, som denne Lejlighed kræver! Jeg mindes det kendte Ord “Böse Leute haben keine Lieder”; der skal Sang til for at gøre Livet lyst for sig selv som for andre. Vi trænger til Sangens Fest og Glæde, og vi har ogsaa Brug for den ildnende Kampsang, der bidrager sit til at føre Arbejderklassen frem til lysere Vilkaar.”
Den store plan: “Det, der vil præge vort Syn paa Arkitekt Råvad i faglig Henseende, er hans Interesse og Arbejde for Plan i Københavns Udvikling”, sådan indledes nekrologen for Alfred Råvad (1848-1933) i tidsskriftet Arkitekten. Råvad var en pioner inden for byplanlægning. Få år inden hans død udgav han “Borgmesterbogen” som skitserede en samlet plan for hovedstadens fremtid.
Kigger du på et kort over hovedstadsområdet kan du med lidt god vilje se en hånd. Forestil dig tommelfingeren ned langs Køge bugt, pegefingeren som forstæderne ud ad B-linjen mod Høje Taastrup. Langfinger som byerne ud ad Frederikssundsvej. Ringfinger ud mod nordvest og lillefinger op langs nordkysten. Det er nogenlunde sådan Storkøbenhavn ser ud.
Alfred Råvads vision for fremtidens København.
Fingerplanen var en plan for udviklingen af København med det enkle princip, at byen skulle vokse ud af fem linjer mod købstæderne Køge, Roskilde, Frederikssund, Hillerød og Helsingør. Planen, der egentlig hed “Skitseforslag til Egnsplan for Storkøbenhavn” blev udsendt af Egnsplankontoret i 1947.
Selv om planen aldrig blev formelt vedtaget fik den stor betydning for byudviklingen i Storkøbenhavn. Idéen fængede. Konkret fik planen f.eks. betydning for vedtagelsen af byreguleringsloven i 1949. Fingerplanens ide om fem linjer ud fra centrum er den hånd, du kan se på kortet.
Før Fingerplanen
Allerede i 1886 havde Alfred Råvad foreslået, at der blev fundet økonomiske midler til at udarbejde en generalplan for København. Han sendte ansøgningen om støtte til Indenrigsministeriet. Ministeriet udarbejdede et afslag. Det nåede Råvad dog ikke at modtage. Efter 1½ års ventetid, trak han sin ansøgning tilbage og emigrerede til USA med sin kone og fire sønner.
Enghavestævnet. En national hovedstadspark som Alfred Råvad forestillede sig den.
Råvad kom tilbage til Danmark i 1914. Han skrev en del indlæg i relevante blade og var en agtet person inden for fagkredse. Men uden for det snævre fagmiljø var der ikke mange, der lyttede til ham. Den brede offentlighed og det politiske niveau havde endnu ikke erkendt behovet for byplanlægning.
Alfred J. Råvad udtænkte i 1920’erne en plan for Københavns udvikling, hvor idéen var at opdele Københavns omegn i kileformede regioner, med kilernes spids rettet mod det administrative centrum.
En fingerplan årtier inden Fingerplanen
I 1929 udkom “Borgmesterbogen”, først som føljeton i tidsskriftet “Arkitekten” og efterfølgende som en trykt bog. Bogen var henvendt til borgmestre, embedsmænd og skatteborgere for at skabe bro mellem sagkundskab og politik.
En del af Råvads plan var en stor, national hovedstadspark: Enghave Stævnet. Her skulle være torvepladser for handel, varebørs og auktionshaller, torv med prøveudstilling af industri og kunsthåndværk. De rekreative elementer i parken skulle efter Råvads mening rumme områder dedikeret til moralske adspredelser og sundhedspleje som idræt. Råvads “Borgmesterbogen” var en fremskrivning af, hvordan København ville se ud 1999.
I bogens indledning skriver han: “Når det her nævnte tidspunkt, efter dette århundredes forløb, er nåt, vil havneløbet og dettes krydsninger være gennemførte og folketallet vil have passeret 2 million mærket. Bebyggelsen vil da, ikke alene have spredt sig nordefter ad Strandvejen og Lyngbyvejen, men det hele belte langs Roskildevejen vil være bebygget ligesom den søndre strand langs Køgebugten vil have formet sig som en Søndre Strandvej, medens Amager vil være fuldt bebygget, navnlig efter havebyformen, omkredsende havnens industrikvarter. Vej og gadeanlægene vil rettes mod havnekrydsningerne istedet for de historiske voldgatte (Østergat, Nørregat, Vestergat og Amagergat), som vil være gamle minder. Dette er store forandringer, men de er dikterede af stadens geografiske forhold og det vilde være en fornærmelse mod stadens borgere om man tvivlede på ævnen til at følge naturens og historiens vejvisning.”
Borgmesterbogen af Alfred J. Raavad. Akademisk Architektforening, 1929.
Den første Falckstation: Sophus Falck grundlagde Falcks Redningskorps. Den første station åbnede 3. oktober 1906 i Ny Kongensgade. I dag ses en mindeplade på bygningen, hvor historien om Falck startede.
Allerede inden “Københavns og Frederiksbergs Redningskorps”, det senere Falck, officielt var trådt i funktion, var Sophus Falck og hans mænd i aktion. Det var i forbindelse med oprydningen efter en brand på hjørnet af Sønder Boulevard og Hartmannsgade, den 28. august 1906.
Den 3. oktober 1906 kl. 16.30, årsdagen og tidspunktet for udbruddet af branden på Christiansborg Slot 22 år tidligere, trådte korpset officielt i funktion. Som ung havde Sophus Falck selv oplevet slotsbranden. Han havde deltaget som frivillig og været med til at redde indbo fra de altopslugende flammer.
På åbningsdagen for hans nye redningskorps dannede den første redningsstation i Ny Kongensgade rammen om en brandøvelse. Her viste redderne, hvordan de kunne redde en såret brandmand og medvirke til at begrænse vandskaderne fra brandslukning til glæde for forsikringsselskaberne. Mange københavnere var mødt op for at overvære optrinnet. I 1910 flyttede redningskorpset fra Ny Kongensgade 15 til større lokaler i Ny Kongensgade 9.
Mindetavlen
Mindetavlen sidder på Ny Kongensgade 15. Den blev afsløret 3. Oktober 1991. Teksten på tavlen er: “MINDEPLADE / SOPHUS FALCK STIFTEREN AF FALCKS REDNINGSKORPS / OPRETTEDE I DENNE BYGNING DEN 3. OKTOBER 1906, / KLOKKEN 16.30 DEN FØRSTE FALCKSTATION UNDER NAVNET / KJØBENHAVNS OG FREDERIKSBERGS REDNINGSTJENESTE / FALCKS REDNINGSKORPS VELFÆRDSTJENESTE / OPSAT 3. OKTOBER 1991”
[måned – sidevisninger – unikke sidevisninger – gns. tid på side]
Juni: 115 – 67 – 04:04
Juli: 178 – 101 – 04:19
August: 150 – 119 – 03:50
September: 120 – 82 – 04:11
Oktober: 124 – 96 – 03:48
November: 114 – 85 – 03:22
December: 204 – 131 – 02:59
2016
Besøgsstatistik for sh site 2016.
September: 953 – 710 – 03:10
Oktober: 1.013 – 786 – 02:43
November: 1.281 – 961 – 02:15
December: 948 – 676 – 03:12
[måned – sidevisninger – unikke sidevisninger – gns. tid på side]
I de første måneder af året flyttede jeg indhold fra det gamle sh site (sh.newsun.dk) til denne blog på sh-site.dk.
Selv om sh-site.dk var tilgængelig gennem hele året, var det først i august jeg fik sat Google Analytics op. Derfor er der kun tal for årets sidste fire måneder.
Det er en kold og blæsende vinterdag. Maraton PopUp popper op i Stenløse – nordvest for Storkøbenhavn. Vi er en lille flok løbere der skal have hakket Egedal kommune af på kommunemaratonbingopladen.
Engang var Stenløse en lille landsby nær landevejen mellem Frederikssund og København. Men så fik byen en station. Det var dengang jernbanen mellem København og Frederikssund blev anlagt. Siden er Stenløse vokset. Det så meget, at Stenløse er vokset sammen med Ølstykke til et samlet byområde med over 22.000 indbyggere.
Løbet er i gang.
Dagens løb har start, depot og mål i udkanten af Stenløse ved Lærkeskolen. Ruten er af den slags, der skal gennemløbes seks gange for et maraton. Inden start introducere arrangøren ruten som “Vildt kedelig og bakket” – så er den da ikke oversolgt.
Vi starter med at løbe ned ad Degnebakken til cykelstien langs Frederikssundbanen og drejer mod sydøst. På cykelstien er der et par småbakker, men intet at regne i forhold til den bakke vi skal op ad for at komme op til Veksø.
Vi løber en lille runde blandt villaer og rækkehuse i udkanten af Veksø inden turen går retur til Stenløse ad cykelstien langs banen. Tilbage i Stenløse runder vi lidt af Præstegårdsvej inden vi er tilbage ved start. Eller det bør vi gøre! På første runde finder jeg en alternativ sti og får set lidt ekstra Stenløse – Præstegårdsvej venter pænt på anden runde.
Lidt at drikke – og så afsted igen. Jeg synes egentlig de første par omgange føles okay. Tempoet er ikke imponerende, bevares, men jeg kommer fremad. Efter omtrent 15 kilometer begynder benene at blive tunge. Efterhånden som kilometerne hober sig op bliver hele kroppen tung og til sidst er jeg som kold og våd bly.
Det hele tager fire timer, enogtyve minutter og nogle sekunder. Første maraton efter at jeg var nede med corona er gennemført. Ikke i elegant stil. Ikke i en godt tid. Men gennemført – og Egedal kommune er hakket af.
Egedal kommune
Ved Strukturreformen (2007) blev Egedal kommune skabt ved en sammenlægning af Ledøje-Smørum, Stenløse og Ølstykke Kommune.
I Egedal kommune er der 43.696 indbyggere (2021), de har 125,8 km² at boltre sig på.
12,3% af boligerne i kommunen er almennyttige boliger. Det er en lavere andel af boligmassen end både Ishøj (48,1%) og København kommune (18,6%).
“De bebyggede områder består typisk af villaer og rækkehuse og ligger tættest i Ølstykke-Stenløse, Ganløse, Veksø og Smørumnedre, mens de åbne marker og gartnerier dominerer omkring Jørlunde og Ølstykke-Stenløse. 14 % af kommunens areal er skov, hvoraf de største ligger langs kommunegrænsen mod nord.” (citat: Trap Danmark : Bind 28 : Egedal, Furesø, Ballerup, Herlev, Gladsaxe, side 12.)
Veksøhjelmene
På vej ud af Veksø passere vi en mindesten der erindre fundet af Veksøhjelmene. Veksøhjelmene blev fundet i 1942 i Brøns Mose.
Mindesten med teksten: “FUNDET I SEPT. 1942 / I BRØNS MOSE /// I KRIGENS MØRKE TID / SKAR MAN TØRV MED FLID / VI DANEFÆ OG VARME FIK / VED HJÆLP AF SKOVLENS BLIK /// VEKSØ FASTELAVNSKLUB / 15 SEPT 1992”.
De smukke hjelme med lange snoede horn, er fra bronzealderen (1000-800 f.v.t.). Det menes at hjelmene er forestillet til kultiske ceremonier.
“Hvor de fremmedartede Viksø-hjelme er produceret, er ikke fuldt afklaret, måske i Mellemeuropa, måske i Nordtyskland. Helt udelukkes kan det dog ikke, at de er fremstillet i Danmark. I alle tilfælde har håndværkerne været påvirket af bronzekunsten i det østalpine Donau-område. Hornede hjelme må have været velkendte i Norden. Talrige helleristninger, især fra Vestsverige, viser dem i brug.” (citat: Nationalmuseet: Viksø-hjelmene)
Denne uges lange tur er på Vestsjælland. Sammen med Mette er jeg kørt til Kragerup Gods, der ligger omtrent 10 kilometer nord for Slagelsen, men i Kalundborg kommune.
Hovedgården Kragerup Gods’ historie går tilbage til 1300-tallet. Dengang lå landsbyen Krakæthorp ved gården. Den nuværende hovedbygning består af dele opført i 1627, 1801-1802 og 1838-1843.
Rutemarkering.
I 1801 købte Jens Kraft Dinesen Kragerup Gods og stedet er stadig ejet af Dinesen-slægten.
“Kragerupgaard ligger midt i sine Jorder; disse bestaar overvejénde af god, bekvem Lermuld, en mindre Del af noget lettere Beskaffenhed, største Delen paa Lerunderlag. Terrænet er ret jævnt, Kultur og Gødningskraft god, Jorden er drænet og trænger for Tiden ikke til Kalk. Engarealet er god, sund Lavmose, delvis indhegnet, Skovens Bevoksning blandet, væsentlig Bøg og Gran.” (citat: Større danske Landbrug : Statistisk, topografisk, historisk Håndbog : Bind 2. Holbæk, Sorø og Præstø amter. Udg.: 1930.)
Kragerup Gods driver stadig landbrug, men profitten hentes også hjem ved hotelvirksomhed, aktivitetspark, konferencer samt fest- og firmaarrangementer.
På ruten var der enkelte bakker.
Løbet
Dagens løb arrangeres af godset i samarbejde med 3600 maraton.
Vi der løber på maraton-distancen starter klokken 8:00 – for halvmaraton er der start halvanden time senere. Teoretisk set giver det en god mulighed for at jeg kan løbe i mål sammen med Mette.
Det er fine forhold på godset. Der er tidtagning med chip og løbenumre til alle. Ikke som proletar-cannonball, hvor løberen selv tager tid!
Vi løber tre omgange på en 14 km rundstrækning. Halvmaratonløberen løber en omgang på 14 km rundstrækningen og en omgang på en 7 km rundstrækning. Alt samme på Kragerup Gods og dets 1200 hektar landbesiddelser.
Skovvej med sne.
Start og mål er foran hovedbygningen. Efter lidt info om ruten og markeringer langs rutens sendes vi af sted. Der er en lille prolog til Kragerupgårsvej og retur forbi hovedbygningen og videre ned i Kragerup Gods’ aktivitetspark Go High. Der er lidt dis og det er ikke helt lyst endnu. Fed stemning, hvor de hurtige løbere forsvinder ind i den hvide dis, uvis om hvad der venter.
Det der venter finder vi efterhånden ud af hvad er. Et blandet underlag. Asfalt. Mark-, skov- og grusveje. Masser af smat. Vi ser marker, skov, jægere med ladte jagtvåben og vindmøller. Ruten er fint markeret med pile og små flag. Nogle af markeringerne er udstyret med pandelamper eller små lyskæder.
Første omgang. Tjek. Anden omgang – nu med hurtige halvmaratonløbere der nærmest i sprint passere mig på de smattede veje.
Tredje omgang. Tøvejret har tilført mere væde til vejene og de mange løbere har jokket smatten til pløre. Nu viser mine Brooks-løbesko, sig som de skøjter de er. Men jeg ryger trods alt ikke på røven.
Jeg håber at jeg indhenter Mette på den sidste kilometer. Men jeg er lidt for hurtig og hun er ikke at se nogle steder. Jeg arrivere i mål lige under de fire timer. Venter. Det bliver hurtig koldt for vi har kun fået en bilnøgle med og den har Mette.
Mette i mål.
Mette kommer i mål og jeg kan få skiftet tøj til noget tørt. Der er gløgg og nogle ynkelige undskyldninger af nogle dejklumper, der kalder sig æbleskiver efter løbet, Det er dejligt med noget varmt at drikke.
