Gadekæret – landsby i byen

Gadekæret er lidt anderledes end resten af Ishøj. Området er bygget som en byenhed og når jeg løber gennem området får en fornemmelse af landsby. Det er nok ikke helt ved siden af.

Som der står en en omtale i Arkitektur 1977, nr. 8: “Den [Gadekæret] ligger umiddelbart ved et af Køge Bugt-planens store etagehusbebyggelser, og den må uundgåeligt opfattes som et bevidst formet alternativ til 60’ernes uniforme etagehusmiljøer. Det er en revaluering af de gamle småbysamfunds kvaliteter: variationen i bebyggelse indenfor beslægtede bygningstyper, de relative lave hushøjder, det uregelmæssige gadenet, intimiteten i de smalle gader og stræder, og fællesskabets symboler, torvet og grønningen.”

Gadekæret. Almennyttige boliger. Foto: Ishøj Lokalhistorisk Arkiv.

Og det er intimt, særligt synes jeg, når jeg på en sommerdag bevæger mig ned gennem de små bagage og møde beboer i gang med at klippe hæk eller på vej videre. I midten af de hele er en sø – eller om du vil et gadekær. Her er åbent og hyggeligt med bro, træer og ænder.

Gadekæret, altså søen midt i boligkomplekset, er ikke en naturlig sø. Da området stadig var landbrugsjord var der et sumpet område på en mark. Det valgte KBI at udgrave, fylde med vand og indrette til regnvandsbassin for bebyggelsen.

I landejendommen Mosegård er indrettet beboerhus. Mosegård ligge ved den ene af to fællesområder med suppleringsrum. Her er der bl.a. en lokalkøbmand. Parkeringspladserne er placeret i byggeriet yderkant, så vejnettet mellem boligerne er forbeholdt bløde trafikanter.

Bygningerne er opført af sandwichelementer af beton, udført med en okkerfarvet forstøbning. Den gullige farvenuance hedder Frederiksberg gul.

Landsbystemningen udstreges af gadenavnene: Brolæggerpladsen, Bødkerpladsen, Drejerpladsen, Kærgangen, Murergården, Ovenkæret, Skrædderpladsen, Spindestræde, Spolestræde, Sættergården.

Begyndelsen

Arkitekterne bag udformningen af Gadekæret var Kooperativ Byggeindustri a/s (KBI). Gadekæret blev bygget med 563 boliger og en række suppleringsrum. Husene variere fra en til tre etager – dog er to-etagehuse fremherskende. Husene er opført i 1975-79 med Vridsløselille Andelsboligforening som bygherrer.
KBI havde tidligere stået bag byggeriet af Vejleåparken.

Vridsløselille Andelsboligforening havde rødder i det utraditionelle og politisk markerede boligmiljø i Albertslund. Dengang var foreningen var toneangivende og progressive i boligdebatten omkring tæt-lavt byggeri og beboerdemokrati.

Ambitionerne var store og “Gadekærets fædre havde sat sig sammen og besluttet, at nu skulle det gøres ordentligt, nu skulle det bevises, at man sagtens kunne bygge stort uden at det gik ud over livskvaliteten. Samtidig skulle det demonstreres, at godt byggeri, perfekte livsbetingelser og gennemtænkte løsninger kunne bringes i front uden at det blev rasende dyrt – at bygge og at bo i.”
(citat: Gadekæret : et ualmindeligt alment boligbyggeri)
I 1979 lå den månedlige husleje mellem 530 og 2600 kr.

Gadekæret består af et samlet areal etageareal på 67.500 kvadratmeter, inklusiv plejehjemmet. Det dækker et grundareal på omtrent 225.000 kvadratmeter.

Gadekæret, anlægsfasen. Foto: Ishøj Lokalhistorisk Arkiv.

I Byggeindustrien (1977, nr. 10) skrev Henrik Nissen: “Gadekæret er et godt eksempel på, hvorledes en dristig boligforening i samarbejde med et fremsynet projekteringsteam har realiseret en række af de nye idéer, der er aktuelle i den danske boligdebat”.

Priser og berømmelse

I 1978 tildelte Betonelement-Foreningen Betonelement-prisen til arkitekt Knud E. Rasmussen med begrundelsen: “Med pressen som lidenskabelig bannerfører har udtryk som betonslum, betonskuffer og betondepressioner været daglig kost på mange avisers forsider. Det må være ubegribelig mangel på omtanke, der får hæderlige journalister til at deltage i så urimelig forfølgelse. For lige så lidt som der findes grimme toner eller grimme farver, der der grimme materialer, men der findes skrækkelige måder at sætte tonerne sammen på, talentløse måder at sætte farver sammen og menneskefjendske måder at bruge materialer på. Men materialerne er uden skyld.
(…)
Bygningsblokkene måtte placeres så en enkelt kran eller to kunne klare hele montagen uden at man behøvede at flytte sporene mere end højest nødvendigt. Det er blandt andet bruddet med kransporets tyranni, der placerer Gadekæret i særklasse. Hver enkelt gade eller stræde og hvert eneste grønområde i bebyggelsen har fået en rumlig identitet, der adskiller den fra de andre, og uden at være kaotisk er bebyggelsesplanen meget oplevelsesrig, og man kan færdes korte og lange ture i bebyggelsen og stadig møde nye udtryk.”
(citat: Gadekæret : et ualmindeligt alment boligbyggeri)

Renovering

I 2012-1014 blev Gadekæret renoveret. Badeværelserne blev fornyet og der blev sat mekaniske ventilatorer op i boligerne. Døre og vinduer blev udskiftet og der blev foretaget sokkelisolering samt facaderenovering og opsætning af nye indgangspartier.
12 grønne områder blev også renoveret bl.a. med nye legepladser.

Inden renoveringen blev sat i gang havde mange boligernes badeværelser så utætte gulve og skimmelsvamp. Indeklimaet i bebyggelsen er generelt meget dårligt. Så det var godt der skete noget.

Jubilæum 2017

I slutningen af maj 2017 havde Gadekæret 40 års jubilæum. Jubilæet blev markeret med en fest ved gadekæret hvor der var musik og forskellige boder.

Avisen Sydkysten (23. maj 2017, uge 21) havde et interview med Alice og Torsten Lynge der har boet i Gadekæret siden boligerne blev opført. De første lejligheder blev udlejet i 1977. Alice og Torsten flyttede ind i september 1978.

Parret lod sig lokke fra Vallensbæk til Ishøj med udsigt til at få egen have. Med to børn var det ønskværdig med en have lige udenfor døren.

Til Sydkysten sagde Torsten: “Da vi flyttede, tænkte vi at her var et sted, hvor vi følte os tilpas fra starten. Livet har været godt her for os i Gadekæret”. Og fortæller videre om de mange år i Ishøj: “Vi har aldrig haft tanker om at flytte herfra. Folk skifter hus hvert tredje eller fjerde år. Jeg fatter ikke tanken. Vi har følt, at det var her, vi skulle leve vores liv”.

Alice supplere: “Vi glæder os over, at vi bor her hver dag. Vi tænker ikke på store ferier, vi vil hellere være i vores have”.

Gadekæret VA afd. 12

Toppen af Nokken

København. 18. juni 2017.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:24:52
  • Tempo: 06:17 min/km
  • Hastighed: 9,5 km/t
  • Gennemsnitlig puls: 152 bpm

Løbsoversigt

Varm dag ved havnen


Toppen af Nokken # 27

  • Arrangør: Henrik Hoplarik Franijeur
  • Land: Danmark
  • Start: Bakken ved HF Sønderbro
  • Distance: maraton, halvmaraton, runder á 5,3 km
  • Underlag: asfalt, grus, jord
  • Sko: Brooks Glycerin 13
  • Deltagerantal: 41

Toppen af Nokken

Gem

Socialismens idé

Den tyske filosof Axel Honneths bog “Die Idee des Sozialismus” er udkommet i en dansk oversættelse: “Socialismens idé : forsøg på en aktualisering”.

Axel Honneth er tidligere elev af Jürgen Habermas og fører arven fra Frankfurterskolen videre. Honneth er hovedsageligt kendt for sin anerkendelsesteori som er beskrevet i “Behovet for anerkendelse” og “Kamp om anerkendelse”.

Om “Socialismens idé” skriver forlaget Hans Reitzel: “Socialismen har dannet grundlag for modstand mod kapitalismens bagsider i mere end 150 år. Men selv om vi i dag er vidne til stigende ulighed, og selv om der er udbredt utilfredshed med dele af den finansielle sektor og politisk fokus på store virksomheders skatteunddragelse, er det få, der vil fremhæve socialismen som en god løsning. Hvordan kan det være, at socialismen har mistet sin kraft? Og hvad skal der til for at forny den i det 21. århundrede?
Axel Honneth argumenterer for, at socialismen har mistet sin appel, fordi den er funderet i industrisamfundet og kun i mindre grad svarer til nutidens samfund. Hvis socialismen skal give mening i dag, er det derfor nødvendigt at reformulere den, så den svarer til vor tids samfund. Kun på den måde vil vi kunne genoplive dens grundlæggende ambition: at skabe et økonomisk system, der er foreneligt med solidaritet og frihed.”

Da Die Idee des Sozialismus udkom i 2015 brage Information artiklen “Socialismen er endnu ikke født“. Her skrev Frank Beck Lassen: “Faren ved Honneths strategi er, at socialismen bliver til filosofi. Til endnu en normativ teori på det liberale filosofimarked (’du kan også leve livet på denne måde, men kun hvis du har lyst’). Det må ifølge Honneth aldrig blive sandheden om socialismen. Skal socialismen leve op til sit navn, må den levere synlige bidrag til større social retfærdighed ved at fokusere på eksperimenter, på kommunikation og på offentligheden.”

Lektør Erik Nicolaisen Høy skriver at bogen “giver et sammenhængende bud på hvad der gik galt for socialistiske tænkere siden pionertiden. Bogen er forståelig for målgruppen, dog med en hel del fodnoter som bryder med flowet i bogen. Den fokuserer udelukkende på de filosofiske og ideologiske sider af socialismen uden at forbinde det med hvordan det udmøntedes i praksis.”

Flere omtaler af bogen

Forholder sig ikke til nutidens ulighed af Allan Vokstrup på Arbejderen
Socialisme er ikke bare en lighedsbevægelse. Den er en frihedsbevægelse (interview) af Christian Bennike på Information
Vil du være med til den nye socialisme? af Rune Lykkeberg på Politiken

Socialismens idé : Forsøg på en aktualisering
Af Axel Honneth. Hans Reitzel, 2017. ISBN: 978-87-412-6540-7. 191 sider.
DK5: 32.16

Bibliotek.dk: Socialismens idé
Hans Reitze: Socialismens idé

Kanonkugle maraton

Ketteholm. 28. maj 2017.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:57:14
  • Tempo: 05:37 min/km
  • Hastighed: 10,7 km/t
  • Gennemsnitlig puls: 159 bpm

Løbsoversigt

Løbere på vej ned ad Kettevej.


Kanonkugle maraton # 86

  • Arrangører: Rene Hjorth Olsen
  • Land: Danmark
  • Start: Ketteholm, Hvidovre
  • Distance: maraton
  • Underlag: asfalt
  • Sko: Adidas Ultra Boost
  • Deltagerantal: 13

Damhus Cannonball Marathons

Gem

Pokalfinalen 2017

Når nu den værste skuffelse har lagt sig kan jeg godt få mig selv til at poste et par billeder fra Parken.
Brøndby IF spillede godt, men derfra hvor jeg stod så målet til 2-1 alt for nem ud. Men det er trods alt langt sjovere at spille pokalfinale og få sølv i ligaen, end at kæmpe mod nedrykning og frygte konkurs.

Brøndby IF er tilbage i toppen. Selv om ps&e er alle andre danske klubber økonomiske overlegne, er Brøndby IF tilbage i toppen af Superligaen og kan række ud efter guldet i de kommende sæsoner.
De har pengene. Vi har hjertet og mentaliteten.

“Alt var godt. Vi spillede bedst, vi havde de bedste fans, det var en fantastisk pokalfinale. Det var bare en skam, at vi tabte. Jeg er meget stolt af holdet. Jeg mener virkelig, at vi spillede bedst. Det fortæller en del, at FCKs målmand blev kåret til kampens spiller”.
(citat: Alexander Zorniger. BT.dk 25.05. 2017.)

25.05. 2017: FC København – Brøndby IF 3-1

  • 1-0: Andreas Cornelius
  • 1-1: Teemu Pukki
  • 2-1: Federico Santander
  • 3-1: Andreas Cornelius

Copenhagen Marathon

København. 21. maj 2017.

Resultat

  • Startnr.: 545
  • Distance: maraton
  • Placering samlet: 3.334 af 8.739
  • Placering mænd: 2.857 af 6.520
  • Nettotid: 03:55:23
  • Bruttotid: 04:02:25
  • Tempo: 05:35 min/km
  • Hastighed: 10,7 km/t
  • Gennemsnitlig puls: 162 bpm

Løbsoversigt

Ny rute

Jeg løb mit første Copenhagen Marathon i 2012 og jeg har deltaget hvert år siden. Bortset for mindre ændring pga vejarbejder eller byggeri har ruten været den samme hvert år. Men i år skete der markante ændringer.

Der er kommet mere Nørrebro med på ruten og som noget nyt, har Sparta fået lov at føre en mindre del af ruten gennem det konservative Frederiksberg.

Et af de nye stræk på ruten er kendt fra Copenhagen Half Marathon, nemlig den flagsmykkede Frederiksberg Allé der passeres kort inden halvmaratondistancen er tilbagelagt.

Fra start til slut

Starten gik som vanligt fra Island Brygge hvorfra vi løb via Langebro til Rådhuspladsen og videre mod Nørreport.
Første mærkbare ændring kommer efter 3 km. Fra Kongens Have drejede ruten ned ad Sølvgade og fortsatte mod  ad Øster Farimagsgade Parken. Efter en kort rundtur i Fælledparken og godt 8 km ramte vi Strandboulevarden hvorfra vi løb mod Kastellet.

Fra Kastellet løb vi langs havnen til Vesterbro. Denne strækning kendes fra tidligere år, men blev løbet i modsatte retning.
Den traditionelle rundtur på Søndre Boulevard er væk. Vi passerede igen boulevarden – nu fra vest mod øst. Fra Halmtorvet løb vi vestpå igen til Enghave Plads hvorfra turen fortsatte til Frederiksberg. Grænsen mellem København og Frederiksberg passeres ved 19 km.

Frederiksberg Allé var flagkædet de sidste omtrent 100 meter oppe mod Allegade. Kort efter, ved Frederiksberg Centret, var vi halvvejs gennem maratonløbet.

Ved Bispeengbuen kom vi tilbage til København. Der er kommet en del mere Nørrebro på ruten der slår et par skarpe sving og ender ved Nørrebroparken. Vi fik en længere stykke af Nørrebrogade inden vi kom til Dronning Louises Bro, hvor der altid er fest og stemning. Der var fedt stemning på Vesterbro og Nørrebro. Generelt var publikum gode til at læse navnet på løbenummeret, men det var særlig fedt at løbe på Nørrebro hvor flere også kendte mit efternavn.

Tilbage i Indre By løb vi rundt ad Nørre Voldgade og Vester Voldgade for så at dreje omkring og løbe mod Østerbro via Skindergade.

På Østerbro løb vi samme tur som i starten af løbet. Og igen videre forbi Kastellet til havnen. Kort forinden Langebro krydsede vi de 41 km. Herfra var det over broen, tilbage til Islands Brygge: Mål!

Sparta har et mål om at opnå den IAAFs kvalitetsstempel Road Race Bronze Label. Den nye rute er et skridt i den retning.

Dorte Vibjerg, direktør i Sparta, udtalte tidligere i år: “Telenor Copenhagen Marathon har et stort uindfriet potentiale. Gødet af de stærke partnerskaber, som vi har etableret i forbindelse med Copenhagen Half Marathon, er tiden nu moden til, at vi tager et stort skridt videre og løfter Telenor Copenhagen Marathon op til at blive den internationale magnet og turistøkonomiske katalysator, som det har potentiale til.”

Frederiksberg Allé er kommet med som en del af den nye rute til Copenhagen Maraton.
På de sidste meter op mod Allegade var alleen klædt i dannebrog.

 


Telenor Copenhagen Marathon # 38

  • Arrangører: Sparta
  • Land: Danmark
  • Start: Islands Brygge, København
  • Distance: maraton
  • Underlag: asfalt
  • Sko: Adidas Ultra Boost
  • Deltagerantal: 8.739

Telenor Copenhagen Marathon

Hammer Trail 2017 i fotos

Hammerknuden på Nordbornholm er udgangspunktet for Hammer Trail, landets hårdeste trailløb.

Hammer Trail
Twitter: #hammertrail

Se også:
Hammer Trail : Hammerknudeudfordringen
Træning til Hammer Trail 50 mil

Hammer Trail

Bornholm. 6. maj 2017.

Resultat

  • Startnr.: 60
  • Distance: 50 mil
  • Placering mænd: 21 af 35
  • Tid: 13:19:05
  • Tempo: 10,03 min/km
  • Hastighed: 6 km/t

Løbsoversigt

Hammerknudeudfordringen

Hvor langt er 80 km? I fugleflugt svarer det til afstanden mellem København og Slagelse (82 km), eller til køreafstanden i bil fra København til Jyderup. I løb er der stor forskel på at løbe 80 km lige ud af en flad landevej og på at løbe med masser af højdemeter og på et ujævnt underlag.

Hammerknuden på Nordbornholm er udgangspunktet for landets hårdeste trailløb. Start, mål og depot er ved Hammersø.

I år havde jeg havde tilmeldt mig 50 mil (80,4672 km) distancen med start midnat mellem fredag og lørdag. De 50 mil blev afviklet på en 26 km rundtur med en kort prolog rundt om Hammersø.

Jeg ankom i god tid. I mad og depotteltet sad en 100 mil løber og slappede af mellem to runder mens en anden var igen med aftensmaden.
Jeg hentede mit løbenummer, fandt min løbevest med vand og ordnede de sidste par småting. Og var det bare at vente mens de øvrige 50 mil-løbere indfandt sig.

Kvart i start var der løbsbrifing og udstyrskontrol. Det blev tjekket, om vi havde ekstra batterier, survival blanket og bandage med.
Der blev talt ned fra 10 og så var det afsted ud i mørket.

På prologen rundt løb vi tæt og de mange pandelamper lyste godt op omkring feltet. Efterhånden som vi kom ud på rute kom der afstand mellem os. Lyset blev reduceret til en cirkel på stien foran fødderne.

Det var en stor oplevelse at løbe i mørket. Jeg har  prøvet før, men ikke i så lang tid. Terrænet bød konstant på forhindring der kunne sabotere løbet, så det var nogle koncentrerede timer i mørket.

Jeg kom hele vejen rundt på prologen og den første reelle runde i mørket. Første runde var min hurtigste hvor jeg kom rundt på under fire timer. Sidste runde tog næsten fem timer.

Jeg kom hurtigt gennem depotet og ude på anden runde. Efter få kilometer begyndte morgenen at gry. Langsom kom landskabet til syne. Og hvilket landskab! Her var skov dækkes med hvide blomster. Rå klippevægge. Vandfald. Højdepunkter med udsyn. Vildnis og blå anemoner.

Ind imellem kunne jeg godt tænke: Her havde jeg nok ikke givet den helt så meget gas i nat, hvis jeg havde set hvor tæt afgrunden var på.

Efterhånden satte de mange stigninger og nedløb sig i benene. Ikke nok med at der var over 1.100 højdemeter pr omgang. Så var det besværlige og krævende højdemeter. Ujævne med masser af klipper der truede med at fange en fod eller forårsage et vrid. Der var løst jord som forhindre et frit og ligetil nedløb i mellem træerne. Klippesten der er højere end en kæmpes trappetrin som skulle forceres. Et enkelt sted var ruten så stejle, at jeg nærmest måtte kravle. Terrænet hvor Hammer Trail blev afviklet, var et terræn der gjorde modstand.

Besøget i depotet mellem anden og tredje omgang kørte på rutinen. Jeg fyldte vandflaskerne i min løbevest, nye energigel og saltpiller blev puttet i lommerne. Drak lidt vand og spise en ostemad før jeg atter løb afsted.

Desværre var det ikke en af mine rutiner at huske løbestave. Mange gange på anden runde, havde jeg tænkt, at løbestavene skulle med ud på den sidste omgang, så belastningen på kroppen og særdeles benene kunne blive ændret lidt.
Efter at have løbet et par kilometer på den sidste runde, måtte jeg bitters erkende, at jeg havde glemt alt om løbestave da jeg var i depotet.

Der var ikke andet at gøre, end at fortsætte og nyde forårssolen og den nordbornholmske natur.

Tempoet fik yderliger et nyk nedad og da jeg nærmede mig finalen på Hammerknude var jeg virkelige træt. På Hammerknude var der samlet en god del af løbets mange højdemeter. Har var der få steder hvor det var muligt bare at løbe lige ud. Det gik enten op eller ned – og gerne med et udfordrende underlag.
Nær Sandvig var der en kort passage oppe på nogle flade klipper hvor jeg kunne løbe uden at fokuseres på meget på underlaget. Her kom der musik i ørerne til de sidste få kilometer.

I mål kom jeg. Træt og øm et utal af steder. Men hvilken fantastisk oplevede jeg havde få med mig!
Trailløb fået ikke smukkere indenfor landets grænser.

Epilog

Første udgave i Hammer Trail blev afviklet i 2010. Dengang var der 16 deltagere. Her i starten af maj 2017 deltog knap 500 løbere for 14 forskellige nationer i festlighederne på Nordbornholm.

Jeg løb nok lidt langt, men der var andre der løb rigtig langt. Der var en del der løb den dobbelte afstand af mig, altså 100 mil. Og så var der fem løbere der tog udfordringen op med imponerende 200 km! To kom i mål, men der er point blot for at kaste sig ud i sådan en udfordring.

Vinderen på 50 mil, Ture Dahl Børglun, løb på imponerende 09:40:44. Det er omtrent 3 timer og 40 minutter hurtigere end mig!

Tak til alle løberne jeg mødte på ruten og som var med til at gøre det til en fornøjelse og tak til tilskuere og lokale der kom med opmuntringer undervejs.

1 km tilbage. Foto: Jonas Jensen/Hammer Trail


Salomon Hammer Trail # 8 – Danmarks hårdeste trail løb

  • Arrangør: Tejn IF Løb
  • Land: Danmark
  • Start: Hammersø
  • Distance: 200 km, 100 mil, 50 mil, 50 km, 25 km, 17 km
  • Underlag: klipper, grus, jord
  • Sko: Brooks Pure Grit 3
  • Deltagerantal: 446

Hammer Trail

Se også:
Hammer Trail 2017 i fotos
Træning til Hammer Trail 50 mil

Træning til Hammer Trail 50 mil

Når jeg tidligere har trænet frem mod et langt løb, har jeg lavet en detaljeret træningsplan med træningsmål uge for uge. Hver gang er der sket det, at virkeligheden – arbejde, en hverdag med børn og alt muligt andet – har saboteret planen.

Denne gang gjorde jeg det slå lidt anderledes. Jeg lagde en plan for antal af kilometer jeg skulle løber hver måned fra januar og frem til maj. Jeg havde desuden en intention om at træne i treugerspas, hvor jeg øvede intensiteten/afstanden for hver uge.

Når tre ugen var gået og jeg skulle starte på en ny treugerspas gik jeg ned i intensitet/afstand i forhold til netop afsluttede uge tre, men ikke helt så langt ned, så jeg var i sidste uge en.
I marts hvor jeg løb længst afveg jeg fra treugernspasplanen…

Planen

  • Januar: 300 km
  • Februar: 350 km
  • Marts: 400 km
  • April: 250 km

En del af min løbetræning bestod i løbture hjem fra arbejde. Jeg bor på den københavnske vestegn, hvor der ikke ligefrem er ruttet med højdemeter – og jeg arbejde i København.
I forhold til hvad der ville være optimalt, løb jeg relativt mange kilometer på asfalt og med få højdemeter. Jeg løb dog en del ture på Vestvolden små sti hvor der er kan findes mindre stigning og nedløb. Jeg trænede lidt “bakkeløb” på affaldsjordbakkerne ved Brøndby Havn og deltog desuden i et kortere trailløb.

Fra start havde jeg et mål om at styrketræne mindst en gang om ugen. Jeg synes ikke styrketræning er sjovt og min motivation til styrketræning er at vide at det er med til at holde mig skadesfri og at en stærk core er en hjælp på de lange, krævende ture.
Jeg har for lang tid siden erfaret, at jeg ikke får styrketræningen, hvis jeg satser på solotræning i maskinerne i fitnesscentret.
Det hjælper hvis der er noget musik og andre at træne sammen med. Derfor består min styrketræning primært af BodyPump og TRX i FitnessDK.

Det tre første uger løb jeg efter planen. Fik godt nok løbet lidt for lidt i uge 1, men ikke mere end at det kunne indhentes i løbet af måneden. I uge 4 fangede jeg en virus og den var så vild med mig at vi hang ud i flere dage. I den uge blev det kun til BodyPump og BodyCombat i FitnessDK mandag og til en løbetur søndag.

I februar ramte jeg de 350 km som var målet. Måneden bød på en god blanding af asfaltløb i form at transportløb fra arbejde og hjem suppleret med min datters middagslure som giver et par timer med løbevogn og nogle kortere ture på stierne omkring Ishøj. Der ud over løb jeg nogle fornøjelige trail-træningsture på Vestvolden.

Marts måned bød på mange kilometer. Jeg nåede de 400 og lidt til. Det blev kun til 96 km km trailløb. I forhold til kvaliteten i træningen ville jeg gerne have løbet flere trailkilometer.
I en travl hverdag bliver det den træning der ligger lige for døren som bliver tilvalgt – og det er ikke trail.

Målet i april var 250 km. Det blev til godt 300 km. Det ser jo fint ud, men hvad tallene ikke viser, er at jeg i den sidste uge af april var ramt af en virus og ikke fik trænet ret meget.
Det var men en vis spænding at jeg pakkede tasken og rejse til Bornholm. Hvor meget betød sygdom og begrænset træning så tæt på løbet?

  • Januar
    Løb: 272,66 km, heraf trail 48,3 km
    Fitness: 1 x BodyAttack á 60 min. 5 x BodyCombat á 60 min. 5 x BodyPump á 60 min
  • Februar
    Løb: 353,47 km, heraf trail 93,38 km
    Fitness: 4 x BodyCombat á 60 min. 4 x BodyPump á 60 min. 1 x TRX á 60 min.
  • Marts
    Løb: 421,45 km km, heraf trail 96,28 km
    Fitness: 3 x BodyCombat á 60 min. 4 x BodyPump á 60 min.
  • April
    Løb: 302,80 km, heraf trail 80,83 km
    Fitness: 4 x BodyCombat á 60 min. 5 x BodyPump á 60 min. 1 x CXWorx á 30 min.

Løb gennemført som en del af træningen til Hammer Trail:
Taastrup løbet · Kanonkugle maraton · 3600 maraton · Vestvoldsmaraton · Sædder maraton · Midt i maraton · Sjælsø maraton · Gåsetårn maraton · Sydkystløbet · Succes maraton · Vikingesporet

Kaponier, Voldpunkt II på Vestvolden. En træningstur i januar.

Se også:
Hammer Trail : Hammerknudeudfordringen
Hammer Trail 2017 i fotos

Langløber & bibliotekar