Eremitagemaraton afvikles en gang hver sommer som et socialløb. Løbernes følges ad i grupper inddelt efter sluttid. Ruten er et halvmaraton der løbet på tre blade. Hvert blad starter og slutter ved Eremitageslottet, hvor der er depot.
En del løbere stod af efter et halvmaraton. Os der løb et helt maraton, løb det andet halve i modsatte retning af det første.
Eremitageslottet. Her der der start og mål, samt depot med vand, energidrik, cola og appelsiner.
Ved Eremitageslottet.
Malene Aagaard byder velkommen og sætter rammen for dagens løb.
Og så er det af sted. Vejret skiftede mellem sol og skygget – mest skygget.
Første besøg i depotet.
På vej op mod Eremitageslottet efter andet blad.
Vi, der løber i gruppen med en sluttid på 4 timer og 30 minutter, møder den “hurtige” gruppe der løber på 4 timer.
Vi var ikke de eneste der var i Dyrehaven.
Ved Rådvad.
På vej i depot for sidste gang.
Ud på sidste blad.
Gangstien blev til løbesti.
Medaljen er lavet af et gevir fra Eremitageslettens hjorte.
Der kommer pænt mange fodboldbøger. Tit, når de præsenteres, tænker jeg; den behøver jeg vidst ikke bruge tid på. Og ofte er det også letbenede biografier der ikke kommer med noget nyt, eller de samme historier om store klubber der fortæller nok engang.
Men her tror jeg der en god historie. Nok har jeg hørt om Sophus Krølben og Danmarks storesejr på 17-1 over Frankrig. Men det er meget lidt jeg ved som dengang det danske landshold var et af Europas bedste.
Michael Kjærbøl har skrevet Dansk fodbolds sande guldalder med undertitlen Et af verdens bedste landshold fra 1908 til 1920.
“Dansk fodbolds sande guldalder er historien om et sandt fodboldeventyr der varede fra 1898 til 1920. Fortællingen om en epoke hvor dansk fodbold tilhørte den absolutte verdenselite. En periode hvor alle andre fodboldnationer så op til den danske måde at spille på. En landskamp i København var en sikker dansk sejr – uanset modstanderen.”
(citat: Turbine)
Michael Kjærbøl fortæller ” en næsten glemt historie, som bestemt er værd at hente frem fra gemmerne. Det er både pudsigt og interessant at læse om fortidens glemte helte, om hvordan de spillede, hvem de bankede, og hvordan presse og den øvrige omverden forholdt sig til holdet. Der er uden tvivl al mulig grund til at hive denne historie frem fra glemslen, og her et århundrede senere blive stolt og imponeret” skriver Poul Porskær Poulsen i anmeldelsen Dansk fodbolds sande guldalder på Historie-online.dk.
Dansk fodbolds sande guldalder : Et af verdens bedste landshold fra 1908 til 1920
Af Michael Kjærbøl. Turbine, 2018. ISBN: 978-87-406-2171-6. 281 sider.
DK5: 79.71
Flådeegene maraton er lidt to løb i et. Et rundtur om Furesø på ca. 21 kilometer og 5 omgange på en runde ved flådeegene som også er omtrent et halvmaraton langt. Men først lidt om egetræer og flåden.
Planlægning er vigtig. Så da englænderne sejlede afsted med hele den danske flåde i 1907 – efter at hvad sønderbombet København og gennemført verdenshistoriens første raketangreb på en civilbefolkning – måtte der tænkes fremad. Derfor beordrede kronprins Frederik, at der skulle plantes egetræer ved Furesøen til en fremtidig dansk flåde.
I 2003 kunne skovrider Lars Toksvig orientere krigsministeriet om at egetræerne var klar til levering til den danske flåde.
På vej rundt om Furesø.
Løbet har start og mål hjemme hos løbsarrangøreren og hans familie – der i øvrigt alle hjælper til. Fra start løbes de rundt om Furesø. Mod uret.
Der løbes på blandet underlag, asfalt/fortov, grusvej, skovsti og endda en strækning på træplanker. Der er massere af smukke passager gennem skov og med blik ud over søen. Men der er også et par kilometer gennem udkanten af Farum.
Ved flådeegene, lidt syd for Farum, er der et depot. Her start de fem runder der er langt ind lidt som et løb i løbet. Runden starter med et nedløb til søbredden. Herefter er der et stræk på singletrack som er lidt kuperet. Det er sådan lidt trail til os der kan lide den slags.
Da runden starter med et nedløb, kommer der også en længere stigning. Efter den løbes der retur til depotet på en flad, asfalteret cykelsti. Tilbage i depotet er der vand, cola, saft og vandmelon. På en varm da er det rigtig godt med vandmelon – vand i fast form, godt fundet på.
Ved flådeegene får man lidt fornemmelse for trail.
Efter fem runderne fortsætter ruten det sidste stykke rundt om Furesø, tilbage til mål.
Jeg gav den lidt rigelig med gas på de fem runde hvor der var lidt højdemeter og spas. Det betaler jeg for på de sidste fem kilometer, hvor jeg går kold i sommervarmen.
I mål er der dåsecola og mere vandmelon. For dem der bliver lidt længere er der grill. Det kunne jeg egentlig godt tænke mig. Men jeg har en aftale i København og må videre straks løbet er gennemført.
Min gamle samfundsfagslærer har skrevet en bog. Og selv om han er SF’er, husker jeg ham som en skarp analytiker, så den må jeg hellere få læst når jeg får tid.
Aage Frendsen er som sagt medlem af SF – og har været det i mange år. Han har siddet i Folketinget som suppleant ad flere omgange, senest i 1994. Han er cand.mag. i samfundsfag og historie og jeg havde fornøjelse af hans undervisning, da jeg for længe siden tog HF på Århus Akademi. Han var en inspirerende og vidende underviser.
Aage Frandsen har tidligere udgivet bøgerne “Lovgivningsprocessen i praksis”, “Partiledelse” og “Politik i praksis”, men nu tror jeg ligefrem han har skrevet en bog jeg vil læse. Det er “Folkesocialisten” med undertitlen “SF’s historie”.
I lektørudtalelsen til bogen skriver Allan Thomsen Volhøj: “Frandsen er ikke den mest markante skikkelse i SF, men i denne bog kan man se at han er en vigtig person, som der bliver lyttet til i de svære perioder. Han fortæller indsigtsfuldt og passioneret om SF, men er også reflekterende om de forkerte beslutninger han, eller andre, var med til at træffe. Man skal have et vist kendskab til dansk politik og dansk historie for at få fuldt udbytte af bogen”
Folkesocialisten : SF’s historie
Af Aage Frandsen. Momenta, 2018. ISBN: 978-87-93622-04-3.
DK5: 32.269, Socialistisk Folkeparti
I dag var et jubilæumsløb. Ikke for mig eller en anden maratontosse, men for selv arrangementet. Det var halvtredsindstyvende gang Malene og Søren Jeppesen afholdt Gåsetårn maraton.
Det er da en fin anledning til at sige tak til alle de der bruger tid på at måle ruter op, indkøbe depot og stille det op, lave medaljer og diplomer osv., så vi andre blot skal finde løbeskoene frem om morgenen når der skal løbes maraton. Tak.
I dag poppede “Maraton PopUp” op på Amager Fælled. Undervejs på ruten kommer vi hen over “Bjerget på Amager Fælled”.
Vi mødes på den runde parkeringsplads ved krydset Vejlands Alle – Artillerivej. Alle fremmødte har nogle maratonløb i benene og løbsarrangøren går hurtigt hen hvor formaliteterne. Der tages gruppebilleder der senere skal bruges til diplomer og så afsted.
Ruten er godt markeret med små lyserøde flag. Det er godt. Den første kilometer er let, men så kommer vi hen over “Bjerget på Amager Fælled” og herefter er der mange stier at vælge mellem. Amager Fælled må målt på antal stier pr kvadratkilometer ligge i den absolutte top.
Vi følger de lyserøde flag og så går alt godt. Selv om der er et “bjerg” på ruten, må Amager Fælled-ruten betegnes som flad og uden nævneværdig udfordringer.
Vi løber i et otte-tal og krydser vores eget sort nær “Bjerget på Amager Fælled” hvor vi løber ad Sønderbrostien.
Ruten er godt fem kilometer og skal derfor gennemløbes otte gange. Selv om det er et basis cannonball-løb, hvor deltagerne selv har ansvar for egen forplejning, her løbsarrangøreren sørget for lidt vand, cola, chips og nødder.
Mens vi løber kommer jeg i tanke om udtrykke lorteø, der bruges om Amager. Udtrykket stammer fra gamle dage, hvor Amager Fælled blev brugt losseplads, og de københavnske latriner blev tømt på fælledens nordlige del.
Om det er tankens påvirkning af kroppen, aftensmaden fra i går eller noget helt tredje der spiller ind ved jeg ikke, men jeg må ud mellem buskene et par gange og tømme ud. Ellers er det et fint arrangement og vejret er i forårshumør.
Selv om der var et bjerg på Amager Fælled-ruten, må den betegnes som flad.
Sol. Nærmest ingen vind og blå himmel. På med løbeskoene. Der er ingen undskyldning. I dag løber vi Vikingesporet, et halvmaraton trailløb ved Roskilde.
Vinteren er over. Det er bare med at komme afsted. Ud i naturen, ud i den friske luft. Ud og løbe en tur. I dag løber vi i Hedeland, men først en tur langt tilbage.
I 1890erne blev der oprettet to råstofgrave i det senere Hedeland og et teglværk i Hedehusene. Siden da er der blevet grave en del i området efter råstoffer – og det bliver der stadig.
Senere, i 1960erne da hovedstaden voksede ud mod syd og vest, opstod ideen om at gøre noget ved de mange grusgrave – der ellers så ud til at ville udvikles sig til uorganiserede lossepladser.
De tre kommuner Roskilde, Greve og Høje Tåstrup og amterne Roskilde og København gik sammen i et interessentskab der skulle omdanne de brugte grusgravsarealer til et offentligt rekreativt områder.
Det blev til Hedeland. Et 15 km² stort, grønt område med et kuperet landskab, ideelt til trailløb.
Og i dag skal der løbes. I landskabet. Op ad bakkerne og ned igen. Godt 21 kilometer. Et halvt maraton.
Start og mål er nær Tune Hallerne. Ud over halvmaratondistancen er det muligt at nøjes med 10 eller 4,2 km. Vi der løber længst starter først.
Det er en tåget forårsformiddag. Starten markeres at et tågehorn. Ruten er markeret godt op med små flag, pile og plasticbånd, så det er intet problem at finde vej.
Underlagt er hårdt. Nærmest som frossen jord, men det er lunt og jeg har efterladt løbejakken derhjemme.
Vi start på en grussti, men der er masser af fine singelspor på ruten. Masser af små bakker. Et par steder, når vi er nede i landskabet, er der lidt fugtige. Er man virkelige ihærdig er det muligt at få lidt mudder med hjem.
Det er ikke noget stort løb målt på deltagerantal Selv hvor sporerne er smalle og bevoksningen tæt er plads ikke et problem.
De første omtrent 8 km løber vi på samme rute som 10 km-løberne. Efter at vi har forladt den fælles rute løber vi hovedsageligt nord på. Op mod Roskilde Skibakke. Vi nærmer os skibakken, der er rutens mest udfordrende punkt, men vi drejer af, løber forbi og videre ud på flere festlige singelspor.
Første efter 16 kilometer rammer vi skibakken. Den er meget blød og sumpet i bunden. Nogle imbecile tosser har kørt løjpen op. Det gør det ikke mindre udfordrende at komme op. Halvvejs oppe vælge jeg at begynde at gå. Det gør jeg resten af vejen op. På toppen er der et depot. Snupper en kop rød saft. Så afsted mod mål.
Den sidste del af ruten er ikke specielt udfordrende, jeg kan derfor løbe i et fint tempoet på de sidste kilometer. I mål er der vand, saft, kakao og æbler. Mod et beskedent beløb kan der købes kaffe og kage. Jeg vælger drømmekage.
I mål. Foto: Anders/Victoria, Hedelands Naturtrail
Vestvoldsmaraton har start/mål/depot i Brøndbyskoven, men som navnet mere end antyder, løbes en del at løbet på Vestvolden.
Løbet afvikles på en rundstrækning på godt 7 kilometer, så det er kun en lille del af fæstningsanlægget der er en del af ruten.
Vestvolden er et militært voldanlæg bygget mellem 1888 til 1892. Det er ca. 15 km langt og strækker sig fra Avedøre til Utterslev Mose.
Når løbere kommer ud fra Brøndbyskoven drejer ruten til højre og løberne løber ad den asfalterede cykelsti Voldgade. Ruten fortsætter ad broen over Holbækmotorvejen. Her er et lille knæk på ruten så løberne kommer over på den side af Fæstningskanalen. Broen over den nye Ringstedbanen kommer kort efter.
Ringstedbanen skærer sig gennem Vestvolden og fortsætter ind mod Ny Ellebjerg.Voldpunkt V. Kaponiere set fra fjendesiden.
Kaponierer på Vestvolden ligger med 1000 alens afstand. Fra kaponieren kunne man beskyde fjende lang kanalen ned mod bagsiden af den næste kaponiere. I militærsprog; flankerende beskydning. På Vestvolden er der både enkelt og dobbelte kaponiere.
På fjendesiden af voldgraven løbes der omtrent 500 meter ad en nyere markvej. Tæt ved Voldpunkt V er der et par små sving og ruten fortsætter ad Den dækkede vej.
Den dækkede vej.
Den dækkede vej ligger parallel med kontreskarpen (den ydre skråning af en fæstningsgrav). Herfra kunne gøres udfald mod en belejrende fjende.
Den dækkede vej ligger skjult for fjenden. Glaciset (skråning uden for en fæstning) beskytter den ved at hæve sig 2,5 meter op.
Voldpunkt IV. Kaponiere (godt gemt bag træer og grene) og kommunikationsbro set fra Den dækkede vej.Fæstningskanalen og Voldpunkt IV set fra fodgængerbro.Fodgængerbro over kanalen.Efter broen venter en tur hen over selve volden.
Kort efter Voldpunkt IV løbes fortsætter ruten over Fæstningskanalen og der løbes retur mod Brøndbyskoven ad den asfalterede Voldgade. Underveje passeres flere sanitetsmagasiner, Poppel Batteri og en kikkertstation.
Voldpunkt IV’s Afsnitskommando (bag den røde barak).Sanitetsmagasin.Poppel Batteri.
Poppel Batteri passeres inden ruten igen kommer forbi Voldpunkt VI, denne gang på den indre side af Volden. Et batteri er i fæstningsproget et mindre værk med artilleri.
Kikkertstation.Kaponieren ved Voldpunkt VI ligger klemt inde mellem motorvejen og jernbanen. Ser du godt efter kan du se Kaponieren i det nederste venstre hjørne.
Efter Voldpunkt VI passeres motorvejen og et par hundrede meter længere hen ad Voldgaden drejes der til højre ind i Brøndbyskoven og tilbage om start/mål/depot.
2. påskedag er der traditionen tro trailløb i Tilvilde Hegn. Her byder foreningerne Nordtrim og Tisvilde Hegn OK velkommen til Helvede i Nord.
Startnumre er sat frem i kasser ved parkeringspladsen for enden af Hovedgaden i Tisvilde. De er alfabetiseret efter fornavn. “Sune” er nummer 679 i rækken af kuvert med løbenummer, tidtagningschip og for nogle en madbillet til en burger på Tisvilde Strandhotel.
Fra nummerudleveringen er der omtrent 500 meter til start- og målområdet der ligger lidt inde mellem træerne.
Selv om vi har ramt april er det vintertemperatur der præget vejret de seneste dage. Temperaturen i dag har dog sneget sig over nul og der er læ mellem træerne.
Vi sendes af sted af tre omgange med tre minutters mellemrum. De hurtige først; de der forventer at løbe på en tid bedre en 01:55. En mellemgruppe og endeligt gruppetto beståede af dem der forventer at bruge mere end to timer og 10 minutter ude i skoven.
Jeg starter bagerst i den forreste gruppe.
Sporene i Tisvilde Hegn er vel befolket. Jeg får ikke lov at løbe alene. Der er altid nogle foran eller bagved. De fleste er gode til at give plads til overhalinger og ind imellem er der nogle bredere skovveje hvor der er god plads.
På stigningerne kan det godt klumpe sammen og det er ikke altid muligt til at give slip når det går nedad. Men sådan må det jo være når der er mange der skal have det sjovt samtidigt.
Efter cirka 18 kilometer rammer vi stranden med sand og vand. Her får vi lov at løbe et par kilometer i forårssolen inden vi igen løber ind mellem træerne til en sidste stejl stigning. Her er der nogle der må give sig og begynde at gå. Men ikke mig. Nu har jeg holdt den løbende hele vejen, så skal jeg ikke til at gå så tæt på mål.
Når først toppen er nået er der ikke langt igen.
Jeg giver arrangement en klar anbefaling. Et festfyrværkeri af en rute med masser af sving, singlespor og små bakker. Jeg kommer helt sikker tilbage til Helvede i Nord.
Løbsrekorderne på halvmaraton er for kvinder 01:30:44 sat af Nina Weiss Madsen (Fjordløberne) i 2006 og for mænd 01:18:32 sat af Dennis Lybæk Nielsen (Runners Corner) i 2007.
I dag blev Julie Pio Kragelund (De friske mødre) den hurtigste kvinde i tiden 01:36:48; hurtigste mand blev Patrick Leese (FIF) i tiden 01:19:45.
Der kommer pænt mange fodboldbøger. Tit, når de præsenteres, tænker jeg; den behøver jeg vidst ikke bruge tid på. Og ofte er det også letbenede biografier der ikke kommer med noget nyt, eller de samme historier om store klubber der fortæller nok engang.
Flådeegene marathon #2
Gåsetårn maraton # 50
Hedelands Naturtrail
Vestvoldsmaraton # 24
Helvede i Nord # 17