Når nu den værste skuffelse har lagt sig kan jeg godt få mig selv til at poste et par billeder fra Parken. Brøndby IF spillede godt, men derfra hvor jeg stod så målet til 2-1 alt for nem ud. Men det er trods alt langt sjovere at spille pokalfinale og få sølv i ligaen, end at kæmpe mod nedrykning og frygte konkurs.
Brøndby IF er tilbage i toppen. Selv om ps&e er alle andre danske klubber økonomiske overlegne, er Brøndby IF tilbage i toppen af Superligaen og kan række ud efter guldet i de kommende sæsoner.
De har pengene, vi har hjertet og mentaliteten.
Utålmodig venten på kampstart.
Dagens tifo.
I den anden ende; plastic.
Stemning.
Fest.
Vestegnes drenge.
Attack.
Byens affald.
Lidt lys.
1-1.
“Alt var godt. Vi spillede bedst, vi havde de bedste fans, det var en fantastisk pokalfinale. Det var bare en skam, at vi tabte. Jeg er meget stolt af holdet. Jeg mener virkelig, at vi spillede bedst. Det fortæller en del, at FCKs målmand blev kåret til kampens spiller”.
(citat: Alexander Zorniger. BT.dk 25.05. 2017.)
Jeg løb mit første Copenhagen Marathon i 2012 og jeg har deltaget hvert år siden. Bortset for mindre ændring pga vejarbejder eller byggeri har ruten været den samme hvert år. Men i år skete der markante ændringer.
Der er kommet mere Nørrebro med på ruten og som noget nyt, har Sparta fået lov at føre en mindre del af ruten gennem det konservative Frederiksberg.
Et af de nye stræk på ruten er kendt fra Copenhagen Half Marathon, nemlig den flagsmykkede Frederiksberg Allé der passeres kort inden halvmaratondistancen er tilbagelagt.
Fra start til slut
Starten gik som vanligt fra Island Brygge hvorfra vi løb via Langebro til Rådhuspladsen og videre mod Nørreport.
Første mærkbare ændring kommer efter 3 km. Fra Kongens Have drejede ruten ned ad Sølvgade og fortsatte mod ad Øster Farimagsgade Parken. Efter en kort rundtur i Fælledparken og godt 8 km ramte vi Strandboulevarden hvorfra vi løb mod Kastellet.
Fra Kastellet løb vi langs havnen til Vesterbro. Denne strækning kendes fra tidligere år, men blev løbet i modsatte retning.
Den traditionelle rundtur på Søndre Boulevard er væk. Vi passerede igen boulevarden – nu fra vest mod øst. Fra Halmtorvet løb vi vestpå igen til Enghave Plads hvorfra turen fortsatte til Frederiksberg. Grænsen mellem København og Frederiksberg passeres ved 19 km.
Frederiksberg Allé var flagkædet de sidste omtrent 100 meter oppe mod Allegade. Kort efter, ved Frederiksberg Centret, var vi halvvejs gennem maratonløbet.
Ved Bispeengbuen kom vi tilbage til København. Der er kommet en del mere Nørrebro på ruten der slår et par skarpe sving og ender ved Nørrebroparken. Vi fik en længere stykke af Nørrebrogade inden vi kom til Dronning Louises Bro, hvor der altid er fest og stemning. Der var fedt stemning på Vesterbro og Nørrebro. Generelt var publikum gode til at læse navnet på løbenummeret, men det var særlig fedt at løbe på Nørrebro hvor flere også kendte mit efternavn.
Tilbage i Indre By løb vi rundt ad Nørre Voldgade og Vester Voldgade for så at dreje omkring og løbe mod Østerbro via Skindergade.
På Østerbro løb vi samme tur som i starten af løbet. Og igen videre forbi Kastellet til havnen. Kort forinden Langebro krydsede vi de 41 km. Herfra var det over broen, tilbage til Islands Brygge: Mål!
Sparta har et mål om at opnå den IAAFs kvalitetsstempel Road Race Bronze Label. Den nye rute er et skridt i den retning.
Dorte Vibjerg, direktør i Sparta, udtalte tidligere i år: “Telenor Copenhagen Marathon har et stort uindfriet potentiale. Gødet af de stærke partnerskaber, som vi har etableret i forbindelse med Copenhagen Half Marathon, er tiden nu moden til, at vi tager et stort skridt videre og løfter Telenor Copenhagen Marathon op til at blive den internationale magnet og turistøkonomiske katalysator, som det har potentiale til.”
Frederiksberg Allé er kommet med som en del af den nye rute til Copenhagen Maraton.På de sidste meter op mod Allegade var alleen klædt i dannebrog.
Hammerknuden på Nordbornholm er udgangspunktet for Hammer Trail, landets hårdeste trailløb.
Sandvig.
Pension Sandbogaard, et af mange overnatningsmuligheder i Sandvig.
Sandvig.
Et kig på ruten inden start, ikke langt fra Sandvig.
Afmærkning af ruten. Her med reflekt til løb om natten.
100 mil-løber på første runde.
100 mil-løber på første runde.
De sidste forberedelser inden start.
Første tur (af tre) ned til Jons Kapel – og op igen.
Natløb.
Hammershus i det fjerne.
Løvehovederne.
Op ad bakke.
Klokken ved Jons Kapel. Anden gang vi var nede og ringe.
Hammershus er Nordeuropas største borgruin. Men den strategiske placeringen på en klippeknude ud mod Østersøen, hvor borgen været et vartegn for Bornholm siden middelalderen.
For lang vej til depotet?
Trappen op fra Jons Kapel. Tredje og sidst gang den skulle bestiges.
Hvor langt er 80 km? I fugleflugt svarer det til afstanden mellem København og Slagelse (82 km), eller til køreafstanden i bil fra København til Jyderup. I løb er der stor forskel på at løbe 80 km lige ud af en flad landevej og på at løbe med masser af højdemeter og på et ujævnt underlag.
Hammerknuden på Nordbornholm er udgangspunktet for landets hårdeste trailløb. Start, mål og depot er ved Hammersø.
I år havde jeg havde tilmeldt mig 50 mil (80,4672 km) distancen med start midnat mellem fredag og lørdag. De 50 mil blev afviklet på en 26 km rundtur med en kort prolog rundt om Hammersø.
Jeg ankom i god tid. I mad og depotteltet sad en 100 mil løber og slappede af mellem to runder mens en anden var igen med aftensmaden.
Jeg hentede mit løbenummer, fandt min løbevest med vand og ordnede de sidste par småting. Og var det bare at vente mens de øvrige 50 mil-løbere indfandt sig.
Kvart i start var der løbsbrifing og udstyrskontrol. Det blev tjekket, om vi havde ekstra batterier, survival blanket og bandage med.
Der blev talt ned fra 10 og så var det afsted ud i mørket.
På prologen rundt løb vi tæt og de mange pandelamper lyste godt op omkring feltet. Efterhånden som vi kom ud på rute kom der afstand mellem os. Lyset blev reduceret til en cirkel på stien foran fødderne.
Det var en stor oplevelse at løbe i mørket. Jeg har prøvet før, men ikke i så lang tid. Terrænet bød konstant på forhindring der kunne sabotere løbet, så det var nogle koncentrerede timer i mørket.
Jeg kom hele vejen rundt på prologen og den første reelle runde i mørket. Første runde var min hurtigste hvor jeg kom rundt på under fire timer. Sidste runde tog næsten fem timer.
Jeg kom hurtigt gennem depotet og ude på anden runde. Efter få kilometer begyndte morgenen at gry. Langsom kom landskabet til syne. Og hvilket landskab! Her var skov dækkes med hvide blomster. Rå klippevægge. Vandfald. Højdepunkter med udsyn. Vildnis og blå anemoner.
Ind imellem kunne jeg godt tænke: Her havde jeg nok ikke givet den helt så meget gas i nat, hvis jeg havde set hvor tæt afgrunden var på.
Efterhånden satte de mange stigninger og nedløb sig i benene. Ikke nok med at der var over 1.100 højdemeter pr omgang. Så var det besværlige og krævende højdemeter. Ujævne med masser af klipper der truede med at fange en fod eller forårsage et vrid. Der var løst jord som forhindre et frit og ligetil nedløb i mellem træerne. Klippesten der er højere end en kæmpes trappetrin som skulle forceres. Et enkelt sted var ruten så stejle, at jeg nærmest måtte kravle. Terrænet hvor Hammer Trail blev afviklet, var et terræn der gjorde modstand.
Besøget i depotet mellem anden og tredje omgang kørte på rutinen. Jeg fyldte vandflaskerne i min løbevest, nye energigel og saltpiller blev puttet i lommerne. Drak lidt vand og spise en ostemad før jeg atter løb afsted.
Desværre var det ikke en af mine rutiner at huske løbestave. Mange gange på anden runde, havde jeg tænkt, at løbestavene skulle med ud på den sidste omgang, så belastningen på kroppen og særdeles benene kunne blive ændret lidt.
Efter at have løbet et par kilometer på den sidste runde, måtte jeg bitters erkende, at jeg havde glemt alt om løbestave da jeg var i depotet.
Der var ikke andet at gøre, end at fortsætte og nyde forårssolen og den nordbornholmske natur.
Tempoet fik yderliger et nyk nedad og da jeg nærmede mig finalen på Hammerknude var jeg virkelige træt. På Hammerknude var der samlet en god del af løbets mange højdemeter. Har var der få steder hvor det var muligt bare at løbe lige ud. Det gik enten op eller ned – og gerne med et udfordrende underlag.
Nær Sandvig var der en kort passage oppe på nogle flade klipper hvor jeg kunne løbe uden at fokuseres på meget på underlaget. Her kom der musik i ørerne til de sidste få kilometer.
I mål kom jeg. Træt og øm et utal af steder. Men hvilken fantastisk oplevede jeg havde få med mig!
Trailløb fået ikke smukkere indenfor landets grænser.
Epilog
Første udgave i Hammer Trail blev afviklet i 2010. Dengang var der 16 deltagere. Her i starten af maj 2017 deltog knap 500 løbere for 14 forskellige nationer i festlighederne på Nordbornholm.
Jeg løb nok lidt langt, men der var andre der løb rigtig langt. Der var en del der løb den dobbelte afstand af mig, altså 100 mil. Og så var der fem løbere der tog udfordringen op med imponerende 200 km! To kom i mål, men der er point blot for at kaste sig ud i sådan en udfordring.
Vinderen på 50 mil, Ture Dahl Børglun, løb på imponerende 09:40:44. Det er omtrent 3 timer og 40 minutter hurtigere end mig!
Tak til alle løberne jeg mødte på ruten og som var med til at gøre det til en fornøjelse og tak til tilskuere og lokale der kom med opmuntringer undervejs.
Når jeg tidligere har trænet frem mod et langt løb, har jeg lavet en detaljeret træningsplan med træningsmål uge for uge. Hver gang er der sket det, at virkeligheden – arbejde, en hverdag med børn og alt muligt andet – har saboteret planen.
Denne gang gjorde jeg det slå lidt anderledes. Jeg lagde en plan for antal af kilometer jeg skulle løber hver måned fra januar og frem til maj. Jeg havde desuden en intention om at træne i treugerspas, hvor jeg øvede intensiteten/afstanden for hver uge.
Når tre ugen var gået og jeg skulle starte på en ny treugerspas gik jeg ned i intensitet/afstand i forhold til netop afsluttede uge tre, men ikke helt så langt ned, så jeg var i sidste uge en.
I marts hvor jeg løb længst afveg jeg fra treugernspasplanen…
Planen
Januar: 300 km
Februar: 350 km
Marts: 400 km
April: 250 km
En del af min løbetræning bestod i løbture hjem fra arbejde. Jeg bor på den københavnske vestegn, hvor der ikke ligefrem er ruttet med højdemeter – og jeg arbejde i København.
I forhold til hvad der ville være optimalt, løb jeg relativt mange kilometer på asfalt og med få højdemeter. Jeg løb dog en del ture på Vestvolden små sti hvor der er kan findes mindre stigning og nedløb. Jeg trænede lidt “bakkeløb” på affaldsjordbakkerne ved Brøndby Havn og deltog desuden i et kortere trailløb.
Fra start havde jeg et mål om at styrketræne mindst en gang om ugen. Jeg synes ikke styrketræning er sjovt og min motivation til styrketræning er at vide at det er med til at holde mig skadesfri og at en stærk core er en hjælp på de lange, krævende ture.
Jeg har for lang tid siden erfaret, at jeg ikke får styrketræningen, hvis jeg satser på solotræning i maskinerne i fitnesscentret.
Det hjælper hvis der er noget musik og andre at træne sammen med. Derfor består min styrketræning primært af BodyPump og TRX i FitnessDK.
Det tre første uger løb jeg efter planen. Fik godt nok løbet lidt for lidt i uge 1, men ikke mere end at det kunne indhentes i løbet af måneden. I uge 4 fangede jeg en virus og den var så vild med mig at vi hang ud i flere dage. I den uge blev det kun til BodyPump og BodyCombat i FitnessDK mandag og til en løbetur søndag.
I februar ramte jeg de 350 km som var målet. Måneden bød på en god blanding af asfaltløb i form at transportløb fra arbejde og hjem suppleret med min datters middagslure som giver et par timer med løbevogn og nogle kortere ture på stierne omkring Ishøj. Der ud over løb jeg nogle fornøjelige trail-træningsture på Vestvolden.
Marts måned bød på mange kilometer. Jeg nåede de 400 og lidt til. Det blev kun til 96 km km trailløb. I forhold til kvaliteten i træningen ville jeg gerne have løbet flere trailkilometer.
I en travl hverdag bliver det den træning der ligger lige for døren som bliver tilvalgt – og det er ikke trail.
Målet i april var 250 km. Det blev til godt 300 km. Det ser jo fint ud, men hvad tallene ikke viser, er at jeg i den sidste uge af april var ramt af en virus og ikke fik trænet ret meget.
Det var men en vis spænding at jeg pakkede tasken og rejse til Bornholm. Hvor meget betød sygdom og begrænset træning så tæt på løbet?
Januar Løb: 272,66 km, heraf trail 48,3 km
Fitness: 1 x BodyAttack á 60 min. 5 x BodyCombat á 60 min. 5 x BodyPump á 60 min
Februar Løb: 353,47 km, heraf trail 93,38 km
Fitness: 4 x BodyCombat á 60 min. 4 x BodyPump á 60 min. 1 x TRX á 60 min.
Marts Løb: 421,45 km km, heraf trail 96,28 km
Fitness: 3 x BodyCombat á 60 min. 4 x BodyPump á 60 min.
April Løb: 302,80 km, heraf trail 80,83 km
Fitness: 4 x BodyCombat á 60 min. 5 x BodyPump á 60 min. 1 x CXWorx á 30 min.
Folkevandringer fylder i den politiske debat. Uanset hvad du måtte mene om nutidens flygtningestrømme og emigration, så har mennesket altid vandret.
I bogen Mennesket har altid vandret beskriver Jeanette Varberg de største og væsentligste folkevandringer med perspektiveringer til vor tid. Jeanette Varberg er arkæolog og museumsinspektør ved Moesgaard Museum, Århus. Hun er uddannet mag.art. i forhistorisk arkæologi fra Aarhus Universitet og deltog i Galathea 3 ekspeditionen.
“Mennesket har altid vandret, og de store vandringer har formet vores historie og defineret, hvordan vores samfund ser ud i dag – og der er intet, som tyder på, at folkevandringerne kun hører fortiden til. Jeanette Varberg tager læseren med på en tur gennem de store vandringer, som kan påvises gennem en kombination af palæontologi, arkæologi, naturvidenskabelige metoder og historiske kilder.” skriver forlaget Gyldendal.
Jeanette Varberg præsentere selv bogen i artiklen Flygtningestrømme er ikke nye. Vi har altid vandret på Videnskab.dk, hvor hun blandt andet skriver: “De store vandringer har formet vores historie og defineret, hvordan vores samfund ser ud i dag – og intet tyder på, at folkevandringerne kun hører fortiden til.”
Lektør Charlotte Jakobsen skriver: “De historiske fakta om menneskets vandringer og hvad har udløst vandringerne og hvilke konsekvenser vandringerne har haft, serveres i et velformuleret og klart sprog. Det er et stort emne og for at nå hele vejen fra det første menneskes opståen og de første folkevandringer og til vor tid, er kun de væsentligste folkevandringer med og der springes i tid.”
Og anmelder Bo Bjørnvig konkludere i Weekendavisen (24. marts 2017): “Er der så nogen trøst at hente for os i dag, hvor millioner banker på, på flugt fra sammenbrudte stater, krig og elendige levevilkår? Nej, egentlig ikke, ifølge Varberg: »Når folk først begynder at vandre, kan de sjældent stoppes.« Der er kun ét at gøre, nemlig afhjælpe nøden i deres hjemlande, det vil sige »sørge for, at de ikke er nødt til at forlade deres hjem«. For vi må ikke glemme »vores arts store risikovillighed, når vi står over for (…) manglende fremtidsmuligheder«. Så er den trods alt forholdsvis lille risiko for at lide druknedøden i Middelhavet kun en lille hindring – set fra de flygtendes synspunkt.”
Mennesket har altid vandret : folkevandringer og vendepunkter i historien
Af Jeanette Varberg. Gyldendal, 2017. ISBN: 978-87-02-22719-2. 141 sider.
DK5: 32.6
Pas på hvad du læser. Da jeg for år tilbage havde besluttet mig for at løbe mit første maraton, kastede jeg mig lystigt over løbelitteraturen.
Jeg læste ikke så meget om træningsprogrammer. Jeg havde fundet den formular jeg ville træne efter og mødte troligt op til Spartas åbne maratontræning ved Østerbro Idrætshus hver søndag morgen.
Men en bog om det at træne til og gennemføre et maraton blev det til, nemlig Bente Klarlund Pedersen og Tor Rønnows Elsk at løbe – med maratonbogen.
Strukturen i Elsk at løbe er bygget over maratonløbet. Først starten 0-5, km, derefter 5-10 km, 10-15 km, 15-21,1 km, 21,1-30, 30-35 km, 35-40 km og endeligt 40-42,195 km.
Løber i gang med Gåsetårn maraton
I bogen skriver Tor om strækket fra halvmaraton til 30 km “… Fysisk begynder man at blive træt og mærket uden dog at være helt udmattet, og mentalt begynder man måske at klynke lidt og miste fokus. At miste fokus vil umiddelbart afspejle sig i løbestilen. Den bliver mere uøkonomisk og tempoet falder. Man kan også begynde at kede sig en smule eller blive utålmodig efter at når frem til de sidste 10 km af løbet, som er de mest spændende rent præstationsmæssigt. (…) Musikken skal hjælpe dig igennem transportstrækningen op til de 30 km.”
(s. 111)
Opfattelsen af km 21,1 til 30 km som noget der bare skulle overstås – som en transportstrækning – satte sig i min egen forståelse af maratonet. Det tog en del løb inden det gik op for mig, at sådan havde jeg det ikke.
I virkeligheden giver Tors kilometerinddeling ikke helt mening. I hvert tilfælde ikke for mig. Jeg oplever mere at der er en start. Der alt efter dagsformen og løbet variere fra de første 3 til 8 km. Her skal kroppen i gang og finde rytmen.
Hvis det er et større løb skal der bruges lidt krudt på at holde tempoet ned og undgå at falde over de mange fødder. Da jeg ikke løber så mange masseløb er det sjældent et problem for mig.
Størstedelen af de 42,195 km er flow – i hvert tilfælde på de gode dage. Her kan jeg løbe og nyde at være i bevægelse. Nogle gange får tankerne lov at vandre. Andre gang går tiden med at nyde omgivelserne – hvis de ellers er tiden værd.
Afslutningen. De sidste 5-7 km defineres af dagsformen. Er benene til det? Er det mentale på plads? Så giver jeg den lidt ekstra her, ellers koncentrere mig om at komme i mål.
Selv om jeg på de fleste maraton løber i et roligt tempo, langt fra min PR, er det en fed følelse at sætte tempoet lidt op på de sidste km. Det giver et lille mentalt boost og en følelsen af, trods alt, at have ydet lidt på dagen.
Hvordan din oplevelser er, vil jeg ikke kloge mig på, men hjertens gerne høre om i kommentarfeltet nedenfor.
Vildtbanegård er navnet på Det Sociale Boligselskab af 29. januar 1946 almene boligkompleks i Ishøj. Engang var det en bondegård.
Den seneste Vildtbanegård blev opført efter en brand i begyndelsen af 1870erne. I 1875 blev den købt af Jens Bay. Hans søn Valdemar overtog sener gården og efter ham overtog Jens Bays barnebarn Philip den.
Vildtbanegård beskrevet i Danske Gaarde : Illustreret statistisk og historisk Haandbog for det danske Landbrug. Dansk Landøkonomisk Forlag, 1914. Bd. 4.
Philip Bay måtte afhænde gården i 1964, men blev boende på gården frem til 1969, hvor Vildtbanegård (som gård) måtte vige for byggeriet af Vildtbanegård (som almen boligkompleks) afd. 2.
Vildtbanegård havde i sin tid 50 tønder land. Navnet “vildtbane” kommer fra de kongelige vildtbaner omkring Tranegilde.
På vildtbanen ved Tranegilde jagtede kongerne markvildt. Området var afgrænset af vildtbanepæle. Én af dem står stadig og kan ses i Dyreparken vest for Tranegilde.
Vildtbanegård på 4 cm kort 1953-1976. Kilde: Historiskatlas.dk. Gården er markeret med rød streg.
Køge Bugt loven
Køge Bugt loven blev vedtaget den 17. maj 1961. I henhold til lovens §1 var lovens formål “…at bistå de kommuner i området langs Køge Bugt, som må forventes at blive omfattet eller berørt af en kommende bydannelse i området, med at tilvejebringe et grundlag for de enkelte kommuners byplanlægning, at samordne byplanlægningen af området med hensyn til dets anvendelse m.v. og at sikre områdets udbygning i en hensigtsmæssig tidsfølge.”
Loven tegnede en fremtid med byområderne langs Køge Bugt. Det betød nedlæggelse af mange gårde og gartnerier. Få år efter vedtagelsen af Køge Bugt loven måtte Vildtbanegård vie for byudviklingen.
Almene boliger
Det Sociale Boligselskab af 29. januar 1946 købte den første grund i Ishøj i 1969. De første lejligheder i Vildtbanegård afd. 1 stod klar i 1971. I 1973 startede byggeriet af Vildtbanegård afd. 2, hvor de første lejere flyttede ind i efterår 1974.
Efter nogle økonomiske vanskelige år for Det Sociale Boligselskab begyndte byggeriet af afdeling 3 i 1977.
Siden er facaderne på alle tre afdeling blevet renoveret.
Etagebygningerne i afdeling 1, 2 og 3 blev bygget med flade tage. Omkring 1990 blev de flade tage udskiftet med traditionelle saddeltage med røde teglsten, kviste og stort udhæng.
Vildtbanegård i 1970erne. Foto: Thorslunde-Ishøj Lokalhistoriske Forening.
Ud over at løse problemet med utætheder i de flade tage, skaffe tag-renoveringen nye lejligheder og forskønnede betonblokkene betydeligt. I dag fremstår Vildtbanegård afdeling 1, 2 og 3 ganske indbydende og er klart skønner end eksempelvis Vejlegårdsparken i Vallensbæk.
Vildtbanegård afd. IV er den senest tilkomne og består af to bygninger ved Ishøj Station. Begge bygninger har butikker i en del af stueetagen. Afdeling IV er bygget i 2012 og adskiller er arktiske fra de øvrige afdelinger.
Fokus på Afd. II
Inden de flade tage blev udskiftet, med skrå tage og de medfølgende nye lejligheder med skråvægge, var der 644 lejligheder i Vildtbanegård afd. 2.
Bygningerne blev opført i 1973-1975. Arkitekt på projektet var Mangor og Nagel.
Blokkene er anlagt omkring en central plads med en gennemgående sti der forbinder de overordnede stisystemer i Ishøj.
Bebyggelsen blev opført som et elementbyggeri med bærende tværvægge i beton. Facaden var oprindeligt malet med forskellige mættede farver. Døre og vinduer var malet med klare signalfarver for at bryde monotonien. Opgangsnumrene var udført i supergrafik og gavlene var forsynet med billeder i kraftige farver udført af maleren Poul Agger.
Parkering og bilisme var fra starten henlagt til kvarterets periferi, så byrummet mellem husene kunne benyttes til rekreative formål.
De oprindelige lejligheder var fordelt på 7 lejlighedstyper fra et til fire rum – fra 38 kvm til 106 kvm. De fleste var 3-4 rumslejligheder på ca 90 kvm. Med tagrenoveringen omkring 1990 kom der flere lejlighedstyper til og den samlet antal af lejligheder kom op på 817. Der var rejsegilde for de tagrenoveringen 23. februar 1990.
Den central plads i Vildtbanegård Afd 2, 2017.
I nullerne blev facaderne renoveret og bragt om til nutidens krav til isolering. De nye facader blev udført med murede stueetager, mens de øvre etager blev beklædt med lakerede alusandwichplader. De oprindelige trævinduer blev også udskiftet, ligesom Poul Aggers malerier og supergrafikken med husnumre er fortid.
Vildtbanegård kerne er stadig bilfri og der er masser af legepladser mellem boligblokkene. I den store centrale gård er der desuden en petanquebane og en svævebane.
Næstved kom for alvor på maratonløbekortet i 2013 da Annette Fredskov gennemførte 366 maraton på 365 dage. Byen har da også hele tre cannonballløb (måske flere?). Annette Fredskovs Fredskov maraton, Næver run marathon arrangeret af Claus Blaabjerg og Succes maraton som i dag blev min første maratonløb i Næstved.
Det var lidt køligt til morgen, til gengæld var der ikke meget vind og solen stod flot på himlen. Jeg var ikke den eneste der var lidt i tvivl om hvor meget tøj jeg skulle løbe i. Droppede jakken men beholdt den langærmede løbetrøje.
Starten til dagen løb gik klokken ni fra Rugvænget tæt på Næstved Station. Her var også mål og deport.
Vi begav os ud på den første runde ud af fire. Via Hvedevænget løb vi bogstaveligt talt op til Øster Ringvej. Ringvejen fulgte vil til Skyttemarksvej som vi løb ned ad.
Fra skyttemarksvej løb vi en rundtur som bragte os ud til Rønnebæk. På rundturen var omgivelserne absolut værd at bemærke. Skov og natur. Nok under kraftig indvirkning af mennesker, men ikke omdannet til landbrugsørken. Tak for det.
Det meste af ruten er asfalt. Undtagelsen er en kort strækning gennem det militære skydeområde hvor vi løb på en markvej. Her var der fritgående køer og heste.
Tilbageløbet fra Skyttemarksvej var ikke den samme ud udturen. Men gadebilledet var samme danske provinsbillede med røde etagebygninger, Burger King, rundkørsler og hvad der eller høre til.
Dagens løb var et basisløb, dvs deltageren selv skulle have mad og drikke med. Jeg havde taget vand, banan, Powerade og et par energigel med. Der var en deltagerbegrænsning på 25 deltagere, så det var småt og hyggeligt.
Mit løb og tempo gider jeg ikke skrive om. Vil blot konstatere at det var årets foreløbigt langsommste maraton for mit vedkommende.
Telenor Copenhagen Marathon # 38
Salomon Hammer Trail # 8 – Danmarks hårdeste trail løb
Folkevandringer fylder i den politiske debat. Uanset hvad du måtte mene om nutidens flygtningestrømme og emigration, så har mennesket altid vandret.
Vikingesporet # 4 – Danmarks smukkeste halvmarathon
