Jeg har løbet Skovmaraton en gang før. Det er et stykke tid siden. Det var i 2012 – og det var mit fjerde maraton. Der er løbet lidt kilometer i benene siden.
Dengang baksede jeg med at få min maratontid under de fire timer, hvilket på ingen måde lykkedes den dag.
I dag var tiden ligegyldig, men jeg var spændt på hvordan det ville gå, efter at jeg i torsdags fik markante smerter i lægmusklen til Nighttrail. Fredag var smerterne næsten væk, men musklen var noget hård og den var stadig øm, særligt i den nederste del af læggen.
Inden løbet var det ikke noget usædvanligt at mærke, men ville smerterne kommer tilbage?
Kort med løberuter.
Vejen til start.
Så er vi kommet af sted.
Vand, tak.
Der er blevet fældet lidt træ.
Gul dag i skoven.
10 kilometermarkering.
Det er da et okay sted at bo.
Til højre eller venstre.
Op ad bakke.
Rundt om hjørnet.
Næsten i mål.
Lægmusklen mærkede jeg ikke noget særligt til. Men i weekendgave havde jeg fået foræret en forkølelse. Omkring de 30 km satte den sig igennem med feberagtige smerter i hele kroppen. Tak.
Heldigvis er Store Dyrehave et smukt sted at gå ned – og ned gik jeg, dog uden at begynde at gå.
Det kan være en store fornøjelse at løbe trailløb i mørket. Torsdag aften var der Nighttrail i Tokkekøb Hegn nær Allerød.
Til løbet er det muligt at stille op på distancerne 7 og 12 km. Jeg løb 12 km med start 18:00. Kæresten var med, men da hun løb 7 km startede hun en halv time senere end mig. Herimellem var juniorløberen starte på deres 7 km løb.
Startnumre og tidtagningschips skulle hentes på Skovvang Stadion. Her var der også løbsbriefing ind vi blev sendt ud på en lille gåtur til start ved Kongevejsskolen.
Jeg havde min egen pandelampe med, men arrangørerne Blovstrød Løverne havde pandelamper som nye nattrailløbere kunne låne.
En del af ruten var den samme for 7 og 12 km løberne. På 12 km ruten var der en ekstra løkke, som arrangørerne beskrev som lidt mere tekniske krævende.
En halv time inden start var der løbsbreafing på stadion. Herefter luntede vi i fælles flok til starten der lå godt 1 km fra Skovvang Stadion.
Starten lød i udkanten af Tokkekøb Hegn ved Kongevejsskolen.
Vi løb fra starten på en bred skovsti. Det gav god mening, så alle kunne finde en plads i feltet der passede til deres tempo, inden vi ramte de mere smalle spor, hvor det kan være vanskeligt at overhale.
Vi farede ud i skoven. Tokkekøb Hegn er en gammel skov med bakker, moser og søer. Skoven rummer mange fortidsminder men dem så jeg ikke så meget til i mørket. Måske fordi de ikke var på ruten, måske fordi jeg bare ikke kunne se dem. Verden bliver fokuseret ned til det lille udsnit som pandelampen lyser op. Det er en del af charmen ned natløb.
Som nævnt skulle ruten være lidt mere krævende på de ekstra kilometer vi fik på 12 km ruten. På intet tidspunkt stillede ruten dog særlig høje krav til teknikken. Det er et trailløb som alle kan klare.
Godt halvvejs gennem løbet hævede jeg tempoet en smule. Det synes højre lægmuskel ikke om og kvitterede straks med tydelige smerter. Ned i tempo igen!. Jeg gennemført i et okay tid, men nok med en lidt besynderlig løbestil på de sidste kilometer.
Mål var på Skovvang Stadion hvor løberne sluttede af med en runde på løbebanen. Speakerne opmuntrede til slutspurt på rundturen. “Du kan lige nå ham foran” eller “i tre damen, hvem af jer skal kommer først…”
Efter målgang var der suppe i klubhuset ved stadion. Der var masser af lodtrækningspræmier, men hverken kæresten eller jeg vandt noget.
Ser jeg bort for smerterne i lægmusklen, var det en fornøjelig tur.
Kanonkugle maraton afvikles på en asfaltrute i Hvidovre. Ruten gennemløbes 7 gange. Den sidste omgang er afkortet for at få det til at passe med maratondistancen. På de først 6 omgange passeres Poppelgård på Byvej.
Poppelgård anno 2018.
Poppelgaarden. Matr. Nr. 2a Avedøre, Glostrup Sogn. Købstad København, 11½ km. Jernbanestation Glostrup, 7 km. Ejendomsskyld 53,600 Kr. Jordværdi 35,600 Kr. Hartk. 4 Tdr. 6 Skp. 1 Fdk. O Alb. Samlet Areal 24¼ Hekt, deraf Ager 16½, Strandeng og Holme 8¼, Have og Gaardsplads ½. Brandassurance for Bygninger 51,400 Kr. Lys fra Nordsjællands Højspændingsværk. Postadr. Glostup. Avedøre Central. Ejeren købte Ejendommen i 1913 af Lars Jørgensen. Bygningen er af Grundmur, Stuehus med Paptag. Avlsbygningerne med Tag af Rør og Straa. Gaarden ligger ved Vejen mellem Avedøre og Gl. Køgelandevej.
(Kilde: J. Jespersen. Danske Gaarde i Tekst og Billeder. Bind 3. De forenede Bogtrykkerier, 1926.)
Kilde: J. C. B. La Cour. Danske Gaarde : Illustreret statistisk og historisk Haandbog for det danske Landbrug. 3. Samling. Bind 4, Frederiksborg, København, Holbæk, Sorø, Præstø og Bornholms Amter. Dansk Landøkonomisk Forlag.Kilde: J. C. B. La Cour. Danske Gaarde : Illustreret statistisk og historisk Haandbog for det danske Landbrug. 2. Samling. Bind 4, Frederiksborg, København, Holbæk, Sorø, Præstø og Bornholms Amter. Dansk Landøkonomisk Forlag.
I 1959 fik den daværende ejer tilladelse til at bygge badeværelse med wc i den eksisterende beboelseshus. Hvilken luksus!
Kilde: Hvidovre Kommune Byggesagsarkiv. Journalnr. 251.
Fra anden runde og til omkring de 38 km fik jeg lov at ligge alene i spids. Derfra fik jeg selskab af et par løbere, deriblandt Lise Friis. Der gik tempoleg i det. Og vi endte i en spurt ned ad Kettevej og til mål på Ketteholm. Som forventet, blev jeg sat på plads på de sidste par hundrede meter af Lise. Men fedt at der var én der gad give den gas på de sidste kilometer.
Ringsted er kendt for Sct. Bendt Kirke og det er der bussen til Jylland lige svinger af motorvejen og samler et par stykker op ved Føtex inden turen går videre mod vest.
I Ringsted er der også det hyggeligt cannonball-løb Humør maraton og så er der en idrætsklub, Ringsted Motionsklub. De to er gået sammen og har skabt et nyt løb.
Det er åbenbart internationalt og har derfor et engelsk navn: Center of Zealand Marathon (CZM). Intet mindre.’
Løbet bestræber sig “på at give dig som løber en mindeværdig og hyggelig oplevelse i vores gamle by. En varierende og god rute, som kan løbes op til fire gange, to lækre og velassorterede depoter samt en unik medalje.” (citat: arrangementopslag på Facebook)
CZM afvikles på et kvartmaratonrute med start og mål på Ringsted Stadion. Det er et lille hyggeligt arrangement med godt 300 deltager hvoraf 86 løb et maraton. De flest kilometer løbes på cykelstier og fortov i byen. Der er masser af frivillige som hjælper med at holde bilerne tilbage når vejene skal passeres. Ruten er godt markeret med blå flag, så det er svært at fare vild. Stemningen blandt arrangører, frivillige og deltager var til UG.
Ellers er ikke så meget at skrive om ruten. Asfalt, fortov og grussti. Rimelig flad. Efter 5 km, hvor der i øvrigt er et depot, er der et par gode kilometer, som godt lige kan få et par ord.
Først et langt, svagt faldende nedløb ad Remmerstien langs Vestmotorvejen. Herefter et venstresving og videre ad Ringsted Åsti til rutens højdepunkt: Bakken op til Bjergbakken. På første runde så jeg ingen gå op. På sidste runde så jeg ingen løb op!
I løbets to depoter var der lidt mundgodt og væske i form af vand, energidrik og sodavand.
Vi, maratonløberne, blev sendt afsted klokken 9 om morgenen. Vejret var med os, løvfaldssommer. Ligeså skønt som det lyder.
Der var lidt vind fra start, som tog til som timerne gik. Det kan godt undre, at der ikke var medvind hele vejen rundt, når nu byens borgmester stillede op og løb sit første maraton.
Klokken 11 blev halvmaratonløberne sendt afsted. Hyggeligt med nogle friske ansigter på ruten, som havde lidt mere fart i benene.
Dagens hurtigste maratonmand blev Benjamin Holst Kjeldsen i tiden 03:11:04. Hurtigste maratonkvinde, Jelena Laursen, løb i tiden 03:52:35.
Jeg havde været oppe midt om natten for at køre kæresten i lufthavnen. Jeg var tæt fra start. Derfor var det helt efter planen at det var en rolig dag i løbeskoene. Trods trætheden blev en god dag i skoene.
God nok mistede jeg GPS forbindelsen på mit løbeur efter 10 km. Der røg overblik over tempo. Signalet kom dog tilbage da jeg havde tilbagelagt yderlige 5 km. Spørg mig ikke hvorfor, men måske var det bare lidt for centralt til at GPS-systemet kunne følge med.
At det var en god dag, kan aflæses af placeringen efter hver runde.
Placering
Kvartmaraton: 35
Halvmaraton: 33
Trekvartmaraton: 27
Maraton: 16
I mål fik jeg et tillykke fra David Bredo (Humør maraton) der speakede i målområdet. Tillykke blev efterfulgt af et par spørgsmål ud over lydanlægget, som jeg vist ikke fik besvaret alt for intelligent.
Alle deltagere fik en medalje og så var der suppen. Ikke sådan en gang tynd sjaskværk, men en god, kraftig suppe. Lige det vi havde brug for efter en løbetur i efteråret.
Og så lige et stort tillykke til Brian Vernersen, der løb sit maraton nummer 100!
I dag udsender Slægt deres nye album The Wheel. I går aftes var der artist talk og gennemspilning af den nye numre i Lille Vega. Kvalitet af bandets sidste album Domus Mysterium, gjorde forventningerne høje.
Slægt live på Lille Vega
Først lidt brok
Aftenens program blev udsendt få timer inden dørene åbnede til Lille Vega. Her var det tydeligt at planlæggeren ikke har et dagjob. Klokken 21:00 var der artist talk med Slægt. 22:30 skulle svenske Linnéa Olssons band Maggot Heart gå op og varme publikum op. 23:30 var Slægt programsat til deres gennemspilning af The Wheel.
Indtil da, altså kort tid inden arrangementet, hed det sig, at artist talk var i baren inden dørene åbnede og opvarmning gik på 21:00. Jeg købte billet med en klar forventning om at jeg kunne tage et af aftenens sidste S-tog mod Vestegnen efter at Slægt havde afsluttet koncerten. Med lidt held kunne jeg få hele koncerten og nå den første natbus – med ankomst i Ishøj klokken halv to om natten.
Tak for lort, Vega.
Til det vigtige: Slægt og musikken
Aftenens artist talk blev styret af Anders Bøtter der spurgte ind til Slægt tanker omkring musikken, den kreative proces og bandets ambitioner. Til at svare var Oskar og Anders fra bandet.
Sessionen forgik i det lille barrum ved siden af scenen. Oskar og Anders var placeret på et par barstole med ryggen til baren og Anders Bøtter tippede lidt omkring ved siden af.
Bandet har arbejdet på materialet til The Wheel siden efterår 2016 og færdigjorde de sidste numre, kort tid inde de gik i studiet i marts 2018.
Igen havde Slægt valgt at indspille i Lasse Ballades studie: Ballade Studios. Lasse Ballade var også producer på Domus Mysterium og fik genvalg til The Wheel.
Oskar fra Slægt har tidligere sagt, at han fandt inspiration i Bergman-film. Ellers finder Slægt inspiration i stort set at de støder på, på deres vej – og ikke kun fra kunst.
Arbejdet med de enkelte numre start typisk med at én kommer med en række idéer, herfra arbejdes der kollektivt med at få det bedste ud af materialet. Nå der skal tages valg, er fokus på sangen – og hvad der er godt for den.
Artist talk med Anders Bøtter som vært.
Jeg sporede en smule selvkritik omkring Domus Mysterium. Et af dogmerne i arbejdet med materialet til The Wheel var, at hvis bandet skulle vælge om et riff skulle spille to eller fire gange – og det i øvrigt lød lige fedt – blev det spillet to gangen. Musikken skulle være stram og kompakt. Når det er sagt, har Slægt ønsket at fastholde essensen fra Domus Mysterium.
The Wheel. Hjulet, er en titel med mange associationer og kan symboliserer Solen, livet cyklus, døden og genfødsel, skæbnen etc. Det er også en metareference til titelnummeret på EP’en Beautiful and Damned i andet vers, tredje linje synges: “The wheel is returning”, gør Oskar opmærksom på.
Sådan er der mange lag i Slægts musik og tekstunivers.
På titelnummeret og Gauntlet of Lovers har Slægt tilføjet styggere til deres musik – strygeinstrumenterne spilles af Felix Havstad Ziska. Bandet har brugt tid på detaljerne og har en perfektionistisk tilgang til arbejdet i studiet. En af dagene under indspilningen brugte de 21 timer i træk på guitaroptagelserne. En anden brugte de flere timer på et sekment der fylder omtrent fem sekunder.
Efter artist talk’en var der en lang pause inden opvarmningsbandet gik på. Maggot Heart er der ikke grund til at skrive noget videre om.
Som forudsagt blev det noget sent inden Slægt gik på. Nu skulle vi endeligt høre de nye numre fra The Wheel fra start til slut. Live.
Slægt var veloplagte. De var ventetiden værd. Der var en god energi fra bandet og det var tydeligt, at de havde glædet sig til at præsentere det nye materiale.
Slægt musik placere sig et eller andet sted mellem black metal og Iron Maiden. Der ud over hives elementer ind fra højre og venstre – uden skelen til om det er metal eller noget helt andet. Bare det er godt for sangen.
Der var velovervejede temposkift. Stemningsfulde passager og atmosfærisk ståltråd. Jeg skulle på arbejder og nå en natbus fra Sydhavn Station så jeg missede det meste af det sidste nummer. Øv!
Anders Bøtter fik sagt, at han missede mange detaljer første gang han hørte The Wheel. Jeg missede sikker også en del live. Nu håber jeg, at jeg får tid til et par gennemlytninger i løbet af weekenden, så værket kan begynde at folde sig ud for mig.
HCA maraton eller H. C. Andersen marathon, er det store maraton i Odense og omegn. H. C. Andersen levede godt nok det mere af sit voksenliv i København, men han blev født og voksede op i Odense. I Odense er han det altoverskyggende når byens skal brande sig selv, åbenbart også når der skal løbes.
Jeg har aldrig helt forstået det store H. C. Andersen hysteri. Jeg synes han er overvurderet langt ud over det rimelige. Når jeg ser en by primært brande sig selv på ham, er min umiddelbare tanke, at så er der nok ikke så meget at kommer efter.
Men lad os komme til det, det drejer sig om: løb. HCA maraton afvikles på en halvmaratonstrækning i det central Odense, med start og mål i Odense Idrætspark. Ud over maraton er det muligt at stille op på distancerne halvmaraton og 10 km. For de mindste løbere er der minimaraton på 4,2 km.
Løbet er vært for de danske mesterskaber i maraton. Ruten brandes som landets hurtigste maratonrute. Den hurtigste maratontid for kvinder blev løbet i 2016 af etiopiske Roza Dereje Bekele, der gennemført på 2 timer 31 minutter og 16 sekunder.
For den hurtigste tid for mænd, skal vi tilbage til 2012, hvor Luka Kipkemboi Chelimo fra Kenya løb i tiden 02:10:37 – hvilket er den hurtigste tid løbet på dansk grund.
Løbet afvikles på en halvmaratonrute. Efter én omgang fortsætter maratonløberne til højre, mens halvmaratonløberne løber mod vestre og målet på Odense Atletikstadion. Foto: Mette Jensen.
Årets hurtigste kvinde blev Abebech Etcha Bulbula med tiden 02:42:22. Hurtigste mand blev Paul Katisha Matheka 02:13:18.
For 13. gange var HCA maraton vært for DM i maraton. Dansk mester for mænd blev Thijs Nijhuis i tiden 02:19:42. Og for kvinderne, Sandra Hartvich Lorentzen i tiden 02:52:05.
Og min dag? De fleste asfaltmaratonløb løber jeg i tider mellem 03:50 og 04:00. I dag tog jeg chancen og lagde lidt hurtigere ud. Det måtte briste eller bære. Som lovet på løbets site, var ruten ganske flad.
De første 10 km blev de hurtigste med et tempo på 04:53 min/km. Det er jo ikke så godt af de første 10 var de hurtigste 10, når nu det er almen viden, at et maraton skal løbes med negative splits. Halvvejs igennem var jeg da også lidt nærvøs for hvor hvordan det ville går efter de 30 km, hvor maratonløbet for alvor begynder.
Jeg måtte kæmpe for at holder et okay tempo på de sidste 10, alligevel overhalede jeg en del og blev kun overhalet få gange på denne sidste del af løbet. Selv om mit tempo faldt gennem løbet, rykkede jeg fra en samlet placering som nummer 308 blandt mændene efter 10 km til nummer 238 efter de fulde 42,195 km.
For en sjælden gang sin skyld sluttede jeg under de 3 timer og 30 minutter og kom i mål i tiden 03:28:52.
På trods af det lidt dalende tempo, en godkendt indsats.
HCA maraton er et fint arrangement. Der er hvad der skal være. Men det er ligesom det lander lidt midt imellem at være et stort løb med fest og farver, og et lille intimt arrangement. Det er hverken eller.
Trivia: For at afvikle et løb som HCA maraton er omkring 1.000 hjælpere i gang før, under og efter arrangementet. 80 weekendsoldater for Hjemmeværnet er udkommanderet og Fyns Politi stiller med ca. 10 personer.
Det blev fredag og retnings sat mod Roskilde, hvor finske trolde havde annonceret deres indtog i byen. Før Finntroll kunne gå på scenen skulle der varmes op. Hele tre gang med tre forskellige danske bands.
Finntroll. Før de finske trolde kunne indtage Gimle, var der opvarmning af hele tre danske bands.
Det var en lang rejse for at nå frem til aftenens hovednavn. Hjemmefra havde jeg luret, at Ethereal Kingdoms og deres teatralske metal ikke var super fede. De overraskede ikke. Den tid jeg brugte med Ethereal Kingdoms var som at hælde livet direkte ned i Lynetten.
Det blev bedre med Sylvatica på scenen. Men det var en noget ujævn oplevelse. Ind imellem var der nogle kedelige passager, ind imellem svingede det på et højt plan og så en masse et sted midt imellem. En godkendt indsats.
Det lokale Roskilde-band Vanir har hele fire album på samvittigheden. Det til trods, var de helt ukendte for mig. Det var en mere jævn oplevelser end Sylvatica. Ikke så lavet et bundniveau, men heller ikke helt så fede peaks.
Jeg kom hjem med en Vanir og en Sylvatica-cd, men det er ikke to bande jeg forventer at bruge meget tid på fremover. Som opvarmning gjorde de det fint.
Hovedmenuen
Jeg har længe ventet på lejligheden til at se Finntroll live, så jeg blev glad da Gimle annonceret at bandet kom en smut forbi Roskilde.
Playliste til Finntroll set på GImle.
Deres mørke troldemetal med melodiske elementer inspireret af folkemusik er noget helt særligt. Forsanger Mathias Lillmåns synger på svensk. Sådan er det fordi bandets første forsanger var fra den svensktalende minoritet i Finland og ikke mindst fordi svensk lyder mere troldeagtigt end noget andet sprog.
Finntroll har de sidste år fyldt meget på min løbeplayliste på min mp3afspiller. Det er kraftfulde musik der virker, når de sidste kilometer skal ædes på et langt løb. Det er troldkraft.
Finntroll var ventetiden værd. Her var der ingen kedelige passager der skulle overståede og niveauet var langt over det jævne. Publikum blev ført fra den ene mosh pit til den næste af et veloplagt orkester.
Finntroll på scenen. En fryd for øret.
Sveden drev og øllets skvulpede i plastikkrusene hos de der ikke havde medbragt deres drikkehorn. Højdepunkt afløste højdepunkt i en sådan fart, at det kunne være svært at få vejret. Tak.
Copenhagen Half Marathon (Cph Half) promoveres som verdens hurtigste halvmaratonrute. Løbet arrangørerne Sparta og Dansk Atletik Forbund. I formiddags blev der løbet – og der blev løbet hurtigt.
Det københavnske halvmaraton er arrangørerens bud på et dansk løb af international klasse. Og siden første udgave af løbet i 2015 er det kun gået fremad. Løbet har fået Det Internationale Atletik Forbunds Road Race Gold Label, som kun 14 halvmaratonløb har. Copenhagen Half Marathon tiltrækker hvert år et stærkt internationalt felt.
Inden løbet i år udtalte Jakob Larsen, direktør i Dansk Atletik Forbund: “I den internationale løbeverden rygtes det, at CPH Half 2018 bliver det mest interessante halvmaraton i årtier. Med intet mindre end 17 mænd, som har tider under 60.00 minutter, tre af de fire hurtigste løbere på distancen de sidste 6 år, og fire af de fem bedst placerede på IAAF’s rangliste i landevejsløb, så er niveauet uset højt.”
Ved de 15 km. Foto: Copenhagen Half Marathon.
Blandt kvinderne havde Joan Chelimo Melly annonceret, at hun gik efter verdensrekorden til Copenhagen Half Marathon. Så der var lagt op til seriøst ræs i Københavns gader.
Copenhagen Half Marathon har start og mål på Øster Allé ved siden af byens grimmeste betonklods. Herfra går ruten gennem Østerbro, Nørrebro via Frederiksberg til Vesterbro.
10 kilometermærket er nærmeste på grænsen mellem Frederiksberg og Vesterbro. Fra Vesterbro løbes der via Indre By tilbage til Østerbro.
En verdensrekord blev det ikke til i Københavns gader. Men Sifan Hassan, hollænder født i Etiopien, satte nu europarekord for kvinder i tiden 01:05:15. Joan Chelimo Melly måtte nøjes med en tredjepladsen med tiden 01:06:15.
I år var der ingen mænd der kommer under de 59 minutter, verdensrekorden for mænd er 58:23. Otte mænd løb på tider på under 60 minutter. Daniel Kipchumba vandt løb i tiden 59:06.
Efter en sommer hvor jeg har fokuseret på udholdenhed på de lange distancer og en periode op mod Copenhagen Half Marathon hvor jeg nærmest ikke har trænet, var jeg spændt på hvad der var i benene.
Det gik overraskende godt og jeg kom i mål i en tid kun 17 sekunder fra min PR.
Sønnen løb sit første reelle halvmaraton med det mål at kommer under to timer. Den mission blev fuldført med en margen på over fem minutter. Sønnen løb sit første reelle halvmaraton med det mål at kommer under to timer. Den mission blev fuldført med en margen på over fem minutter.
Det er sjældent min kalender siger jeg skal være på Amager en onsdag aften. Men efter at have været til tango-træning med kæresten, gik turen til spillestedet BETA, hvor der stod svensk død på programmet.
I 2014 brød Alex Hellid med de øvrige musikere i Entombede. De tilbageværende medlemmer kom dog hurtigt videre og fortsatte som Entombed A.D.
Entombed A.D. har siden udgivet to studiealbum: Back to the Front og Dead Dawn.
Dødsmetallen er ved at blive gammel. Det ses både på bandet og størstedelen af publikum denne aften i BETA. Men vi hygger os på dette lille og intime spillested og trods det faktum at det er arbejdsdag i morgen, er der gang i fadølsanlægget.
Efter en mindre mindeværdig opvarmning ved de danske band Rising, kom vi til det vi vist alle samme var kommet for. Svensk død.
Entombed A.D. på BETA, 29. august 2018.
Entombed A.D. skuffede ikke med deres death ‘n’ roll. Der var knald på og svingede. Forsangeren Lars Göran Petrov havde måske fået en genstand eller to for meget. Det jo heller ikke fair, når publikum giver gratis shots.
Lars Göran Petrov var tydeligvis forkøles oveni. Snottet væltede bogstaveligt talt ud af ham. Men når blot den ene guitarist hviskede stikord i øret på ham gik det hele og når musikken spillede, var Lars Göran Petrov der hvor han skulle være.
Entombed A.D. er et dygtigt og velspillede band der har et stort bagkatalog, når både Entombed med og uden A.D regnes med. Det er tydeligt på Tobias Cristiansson (bas) at han nyder at spille live. Der er smil til publikum og en fin samhørighed med guitaristen ved side af.
En tur tilbage til Left hand path sætte gang i mosh pitten. Godt klaret på en onsdag aften på Amager.
Kanonkugle maraton # 142
HCA maraton # 19 – Danmarks eventyrlige maraton
Copenhagen Half Marathon # 4 – CPH half