Regnvejrsdag i skoven. Alt var vådt. En lille del af dagens rundstrækning var på Skjoldungestien. Her fik vi lov til at skøjte lidt rundt. På resten af runden stod vi fint fast i vores asfaltfræsere.
De fleste løbere er pakket godt ind.
Det siges, at man ikke er hurtigere end det sidste løb. I så faldt er jeg blevet en langsom løber i løbet af den sidste uge. Dagens maraton blev løbet 51 minutter og 35 sekunder langsommere end maratonet i sidste weekend.
En fedtet sti.
Efter 21 kilometer virkede morgenkaffen pludseligt. Der var et toilet i skoven, sådan nogle 100 meter fra ruten. Desværre havde jeg passeret vejen til toilettet kort inden kaffen virkede. De næste 5 km var lidt træls og på det sidste stykke inden toilettet, fik jeg vand i øjnene.
Toilet i skoven.
Selv om fingrene blev kolde og mudderet trængte helt ind mellem tæerne, var det en dejlig dag i Bidstrup Skovene.
Jeg bliver så glad når arrangøren af et løb anbefaler trail-sko. Musvågen skovløb er et nyt løb, men det er Hvalsø Løbeklub der arrangere og de har masser af erfaring fra Skovløberen og Hvalsø cannonball så jeg føler mig i trygge hænder – og de anbefaler trail-sko til dette løb!
Mette sidder ved rattet og vi ankommer i god tid. Vi bliver anvist parkering ved Asylcenter Avnstrup. Det er godt vi er i god tid, for der er en lille kilometer ind til start- og mål-området inde i skoven. Vi når toiletterne ved Heide Overdrev-parkering.
Depot i målområdet.
Jeg er mødt op for at løbe maraton. Men det er også muligt at stille på op halvamarton, 10 og 5 km – og de seje kan snuppe en tur på 80 km!
Musvågen skovløb afvikles på ruter med fire forskellige runder: En blå på 5 km, en rød på 10 km, en pink på 11,1 km og en gul rute på 16,1 km. Løberne på de korte distancer kommer ikke rundt på alle ruterne, men på maraton får jeg det hele med. De der løber 80 km får glæde af at løber den røde, den gule og den pinke rute to gange.
Startområdet ligger inde i skoven. Der er en plastic-pavillon til bagage, en blå målportal og et depot. Ved indregistreringen oplyser vi vores startnummer og får udleveret nummer med tidtagningschip. Så er vi sådan set klar til start, men der er tid til at hilse på nogle løbevenner inden klokken bliver 11:00 og jeg skal afsted. Mette løber halvmaraton og hun har en time til at blive klar til start på halvmaraton.
Lige inden start er der løbsbriefing. Lidt om ruterne og rækkefølgen vi skal løbe de fire runder i. Jeg laver en huskeregel. Først løber vi Ukraine: Blå og gul, så løber vi Enhedslisten. Først liste Ø efter årtusindeskiftet: Lyserød, så liste Ø før årtusindeskiftet: Rød.
Et af flere væltede træer på ruten.
Så er der start. De første par hundrede meter løber vi på en skovvej, men så drejer vi ind på et mtb-track – og det er der meget at på den første runde. Blå runde er kun 5 km lang. Så er det ud på den gule runde. Masser af lækre spor men også skovveje af forskellig kvalitet. Undervejs på den gule runde kommer vi over Gyldenløves Høj – en klassiker i det sjællandske skovhøjland. Gyldenløves Høj er ikke den eneste knold der tæller meter ind i højderegnskabet.
Efter 16 km på den gule runde, runder jeg igen målområdet og begiver mig afsted på den lyserøde runde. Mere kuperet terræn, flere lækre spor, mere skovvej. Den lyserøde runde er 11 km og byder på alt hvad skoven har at byde på af underlag. En del af turen rundt følger Skjoldungestien, så der dukker en masse fine minder op fra Mette og min vandretur i Skjoldungelandskabet.
Medalje.
Jeg runder igen mål. Nu er der den røde runde tilbage. 10 km. Det er trail hele vejen rundt – spor og mtb-tracks. Og skal jeg være helt ærlig, så er svævefasen meget kort i mit løb. Men i mål kommer jeg efter en skøn skovtur. Det er en super-lækker rute Hvalsø Løbeklub har sat sammen. Tak til dem!
Det ser faktisk ud som om jeg løber… Foto: Carsten Jensen/Musvågen skovløb
Fotos fra præmierløbet til Hvalsø Løbeklubs nye trail-løb: Musvågen skovløb.
En rute, fire forskellige runder.Bregneskov. Jeg ved ikke lige hvilken art vi har her – men der er omtrent 20.000 arter at vælge mellem.En af flere “forhindringer” på ruten.Et væltet træ forceres.Nogle steder må løberen under “forhindringen”.I zig zag ad et mtb-track.Ruten er godt markeret med masser af små flag og stofbånd i grenene.Der er masser af smukke steder i Bidstrup Skovene.Ikke alt er smalle spor og mtb-track.
Morten Brogaard gør sig som løbsarrangør.Temperaturen er ikke høj, men der er forårsfornemmelser i skoven.Der kan løbes runder af 7 km, halvmaraton, maraton og 50 km. Og der er mange deltager på de første runder af løbet. Senere kommer der mere ro på ruten.Kærlighed i skoven.Størstedelen af ruten er skovvej.Terrænet er kuperet og der er lidt højdemeter på ruten.En tur i Bidstrup Skovene kan klart anbefales.HØP er en forkortelse for “her må du gerne gå”.Kage, i et i øvrigt velforsynet depot.
Morten Brogaard Jakobsens # 200
Efter at Morten Harboe-Jepsen og Allan Hallin meldte at de ikke længere ville står for Hvalsø cannonball, og Hvalsø Løbeklub nedlagde Skovløberen, så det skidt ud med muligheden for at løbe løb i Bidstrup Skovene. Men som en fugl føniks er Hvalsø cannonball tilbage – nu med Morten Brogaard Jakobsen som den drivende kræft. Stor tak til ham for at gribe depechen, så vi fortsat kan komme på løbetur i den skønne skov.
I dag var første gang Morten Brogaard Jakobsen stod for løbet. Han løb også sit halvmaraton nummer 200. Stort tillykke Morten!
Årets skovtur i Bidstrup Skovene blev afviklet i weekenden. En fin tur med sol og glade løbere. Jeg kom rundt i en sub fire tid. Havde egentlig tænkt mig at tage det mere med ro. Men efter første tur over Gyldenløves Høj tænkte jeg: “Det var jo ikke så galt” og så blev tempoet sat efter de knap 4 timer.
Nogen varmer op inden løbet, andre varmer op på de første 30 kilometer.Løbet starter ved Hvalsø Hallerne. Herfra er der et par kilometers asfaltløb inden vi rammer Bidstrup Skovene hvor hovedparten af dagen 42,195 km tilbagelægges.I skoven er der også lidt asfalt.Størstedelen af løbet løbes på skovvej.Tre på stribe.Ind imellem løber vi ad spor.30 kilometer tilbage – ja, der tælles nedad til Skovløberen.Nogle steder går det opad.Et eller andet sted ude på ruten. Foto: Preben Winther Mortensen/Skovløberen.
En øv-nyhed
I august kom der en nederen nyhed på Facebook. Styregruppen bag Skovløberen meddelt at 2021 blev det sidste år med Skovløberen.
Det blev til 19 år med Skovløberen og maraton i Bidstrups Skovene. I dag var min tredje deltagelse. Det er ærgerligt at arrangørerne trækker stikket.
Bidstrup Skovene er et dejligt sted at løbe maraton og da Hvalsø cannonball også er stoppet, er vi gået fra at have så rigeligt med mulighed for at løbe maraton Bidstrup Skovene, til ingen mulighed at have for at løbe maraton i Bidstrup Skovene.
Løbet er i gang. Bakkerne sørger for at feltet hurtigt splittes ad.Der snakkes og hygges.Først lidt nedad, så lidt opad.Stierne er fine og stiller ikke specielle krav til løbeteknikken.Ruten er markeret med små flag og gule pile malet på jorden.Skov-selfie.I dag var det sneglenes dag i skoven.Dagens medalje.
— Hvalsø cannonball # 17 – De 4 årstider, Avnstrup-ruten
En god og lang dag i Bidstrup Skovene hvor jeg havde sat mig for at løbe 72 kilometer. Her var der premiere på Trailmans nye ultraløb Trailman ultra. Ruten var 18 kilometer og bød på et bløde ridespor, off road mellem træerne, lidt af Valdemarsvejen, en tur over Gyldenløves Høj og en tur ned Helvedskedlen. Det gave en masse højdemeter.
Ruten var markeret med små flag.Løber på vej.Langs en sø.Skovvej.Vandløb.Spor i skoven.En 18 kilometer-løber med godt fart i benene.Op ad en mudret sti.Hop.Løber i bunden af Helvedskedlen.Et par løbere i skoven.Mindesten for modstandfolk på toppen af Gyldenløves Høj.Fin gård i udkanten af skoven.
Jeg er fan af Bidstrup Skovene og omegn – og folkene fra Trailman havde mikset en afvekslende og smuk rute sammen. Jeg kom igennem i en rimelig tid. Det var sådan en dag, hvor jeg løb de sidste 2 km på omtrent 13 minutter og syntes det gik vildt hurtigt.
Det regnede da jeg gik i seng fredag aften. Det regnede da jeg vågnede tidligt lørdag morgen. Det regnede mens jeg spiste morgenmad og senere da jeg gik ned til bilen.
Det regnede på motorvejen og på de små veje omkring Osted og Hvalsø. Omtrent halvni ankom kæreste og jeg til parkeringspladsen i udkanten af Bidstrup skovene på Skovvej. Jeg kiggede lidt ængsteligt ud på skyerne, hun fandt en sovepose og en bog frem.
Klokken ni var der start på Hvalsø cannonball for os der skulle løbe 28, 25 kilometer eller maraton. Så jeg skulle til at gøre mig klar mens kæresten kunne putte sig i soveposen indtil 11:00 hvor der var start på de kortere distancer.
I regn gik jeg fra parkeringspladsen til løbets depot, hvor der også var start og mål. Morten Harboe-Jepsen, der i dag løb hans maraton nummer 100, holdet løbsbriefingen. Herefter gik vi til startlinjen og det til cannonballløb obligatoriske fællesfoto blev taget med en smartphone. En hyggelig tradition.
Så var det afsted. I regn. Ruten er en rundstrækning på godt 7 km der gennemløbes 6 gange, hvis man som mig løber et maraton. De første halvanden kilometer er på asfalt. Resten er på faste skovveje. Der var lidt mudder her og der, men ingen rigtige udfordringer. Det var hverken trail eller tekniske krævende.
Terrænet var kuperet og der var masser af små bakker. Op og ned løb vi i regnen. Jeg startede langsom ud. Kilometer blev tilbagelagt i regn og tiden gik – og jeg blev langsommere. Det gav masser at tid til at nyde den skønne skov. Bidstrup skovene er en klasse for sig. En anbefaling værdigt til løb, vandring eller hvad du nu kan finde på i en skov.
Et par kilometer efter jeg havde rundet halvmaratondistancen, mødte jeg kæresten. Hun var var lige startet på hendes 14 km løb. Det blev til et kys og så videre i regnen. Stadig langsommere.
Jeg havde mit eget depot med, men det var nu et ganske fint officielt depot. Der var vand, saft, cola m.m. Da jeg ikke rigtig brugte arrangørernes depot har jeg ikke overblik over hvad der ellers var. Altså lige bortset fra kage i anledning af Morten Harboe-Jepsen maraton nummer 100.
Selv om det gik langsom i regnen, nåede jeg også frem til sidste omgang. Den synes ekstra lang. Jeg holdt mig løbende, men tampo var der ikke noget af. Et par kilometer inden mål kom David Bredo løbende forbi i fin stil og et noget højere tempo end mit. “Hva’, skal vi ikke slutte ordentligt af?” Jeg svarede et eller andet om at jeg var træt og kort efter forsvundet rundt i en sving.
Jeg kom i mål. Våd og træt. Det begyndte hurtigt at blive koldt så jeg fortsatte ned på parkeringspladsen hvor kæresten og tørt tøj ventede. Grillpølserne og kagen nåede jeg ikke.
Alt i alt en god, omend våd, dag i skoven.
Morten Harboe-Jepsen løb sit maraton nr. 100. Her ude på ruten sammen med Morten “Maraton” Blok.
— Hvalsø cannonball # 12 – De 4 årstider, Skovvej-ruten
