Amager. 22. november 2025.
Resultat
—
Ø maraton # 183 – novembertur på stranden
Assorterede fotos fra GUUT 2025 – Summer Edition.
Et gpx-, trailløb gennem Nordsjællands skoven med en del offtrail.
Speedcross, mudderben
Adagio i skoven
Nu – svampe i flor
Nordsjælland. 13.9. 2025.
I dag står den på trailløb. Et lidt anderledes løb kaldet GUUT. Det er et gpx-løb. Det er et a til b løb. Omtrent 10% af ruten er off-tail, resten er stier og grusveje. Alle løbere er forsynet med en gps-tracker og ruten skal følges. Afvigelser fra ruten på over 20 meter er ikke tilladt, og kan give en tidsstraf.
Der er to distancer: 100+ km og 60+ km. 100-kilometerløberne starter i Helsingør. Men i dag er jeg på den korte distance og for os er der start i Gribskov ved Kagerup Station.
Sværhedsgraden er forholdsvis høj, hvilket ses af cut-off-tiderne, der for 60+ km er 12 timer og for 100+ km er maxtiden 20 timer.
GUUT er et lille arrangement med et begrænset deltagerantal. Loftet er 30 løbere på hver af de to distancer. Der er ikke udsolgt.
Vi løber som selvforsynende og bærer selv alt væske og energi fra start. Det er dog tilladt, at købe ind f.eks. på en tankstation. Der er adgang til vand hver 20. kilometer – sådan omtrent.
Da målet er i Bagsværd, kan det ikke undgås, at der er lidt asfalt undervejs. Det er i ganske små mængder, at denne blanding af stenmaterialer og bitumen optræder på ruten.
Klokken 10 får vi lov at løbe. Ruten går overvejende sydpå. Som enten Treebeard siger i Lord of the Rings: “I always like going South, somehow it feels like going downhill.” Håber det også gælder for os i dag.
Jeg har både fyldt væskeblæren i min løbevest og de to soft-bottles, så jeg har rigeligt af væske med. Til at spise, lidt GU-gel, en nøddebar og tørret ananas med chokolade. Og saltsticks. Ekstraudstyret begrænser sig til en pandelampe og en regnjakke.
De første kilometer ned gennem Gribskov går strygende. Selv om vi er få deltagere, ligger vi forholdsvis tæt og jeg følger strømmen gennem skoven. Allerede her er der en del offtrail.
Ved Gadevang har vi dagens første vandtur. Vi krydser tværs hen over Rødedam. Med våde fødder og ben fortsætter vi gennem Gadevang og videre mod Hillerød via Tyske Plantage.
Afstanden mellem deltagerne er øget og efterhånden som jeg kommer videre ned gennem Store Dyrehave, bliver det klart, at dagens store udfordring er navigation.
Jeg har tidligere løbet lidt gpx-løb, men ikke med offtrail. Jeg er udfordret på synet. Uden briller kan jeg se, hvor jeg løber, og jeg kan vurdere terrænet, men jeg kan ikke se detaljerne på det lille kort på løbeuret. Med briller på kan jeg se koret, men ikke rigtig hvor jeg løber.
Videre kommer jeg. Langsom – og med mange omveje og tilbageløb fra fejlnavigationer.
Det går usædvanligt langsomt. Men de mange offtrail passager gør, at jeg kommer gennem dele af skoven, hvor jeg normalt ikke færdes. Og der er masser af skønne steder på turen, hvor jeg nyder omgivelserne.
Der kommer også stræk, hvor løbet i længere tid følger stier og veje. Her kan jeg løber med lidt mere flow og få en fornemmelse af, at jeg trods alt kommer lidt fremad.
På et tidspunkt får jeg elastik i tre andre løbere. Jeg kommer lidt foran dem, når navigationen er let og jeg bare kan løbe. Til gengæld indhenter de mig hver gang ruten forlader stierne og vi skal offtrail. Med deres hjælp kommer jeg lidt lettere gennem nogle af offtrail-passagerne og det er også rart med lidt selskab.
Det sidste stykker med et fedt løbeflow er langs Furesø. Efter det er der ikke lange vej til mål i Bagsværd. Men inden jeg er fremme, er der lige tid til at lave et par navigationfejl mere og i mål, kan jeg konstatere, at jeg har tilbagelagt over 6 kilometer mere end ruten er udmålt til.
Så vidt jeg har kunnet grave mig frem til, står GUUT for “Gentofte Unsupported Ultra Trail”. Og for dem der går op i den slags, giver det iTRA point for gennemførsel af GUUT. 2 point på den korte distance og 4 på 100+ distancen. Det første GUUT-løb blev afviklet i 2011.
Jeg havde i øvrigt igen følelse af at det gik specielt meget nedad.
—
GUUT – Summer Edition
Ni tilfældige fotos fra min tur til Berlin for at løbe 100 Meilen Berlin 2025.
Løbet 100 Meilen Berlin følger i store træk Mauerweg, der blev anlagt mellem 2002 og 2006. Mauerweg er en cykel- og vandrerute, som følger Berlinmurens forløb omkring Vestberlin.
Mauerweg er mange steder anlagt på de tidligere patruljeveje, som blev brugt af toldfunktionærer i Vestberlin eller de grænsekontrolveje, som DDR’s grænsetropper patruljerede på.
“Det gamle centrale Berlin er væk. Det ødeste sted er netop ved muren, nogenlunde ved undergrundsstationen Stadtmitte. Her kører ingen mere igennem. Den berømte, engang så blomstrende gade Friedrichstrasse ligner skelettet af en kamel i ørkenen. Efter at muren har afbrudt forbindelsen, er denne øde slette blevet yderste udkant, og de sidste forretninger i ruinerne visner væk. Byen er blevet to byer, sejlet timevis væk fra hinanden ved hjælp af østlige restriktioner. Indbyggerne taler samme sprog, men mener det modsatte med ordene. Tvang er frihed, og frihed er tvang. Fornuft betyder vanvid, og vanvid betyder fornuft.
(…)
I Øst er individet en værdi for samfundet men ikke i sig selv. Sådan har vi engang selv trællet for kirkens idé. Godt det er slut.”
(citat: Poul Henningense. Berlingervers, 1962. Gentrykt i “Gennem gyngende landskaber“, 2015.
Berlin. 16. august 2025.
Resultat
Sidste år løb jeg Mors 100 miles i september. Det var mit første 100 miles-løb. Nu tager jeg udfordringen med den lange distance op igen. Denne gang i Tysklands hovedstad, hvor der hvert år i august afvikles 100 Meilen Berlin.
100 Meilen Berlin, også kaldet Der Mauerweglauf, blev etableret i 2011. Løbet arrangeres som et erindringsevent for de murspingere, der blev dræbt ved Muren som delte Berlin og Tyskland mellem øst og vest. En murspringer er en DDR-borger, der flygter fra etpartidiktaturet ved at forcere Muren til Vestberlin.
Muren blev bygget af DDR-myndigheder i 1961 og forsvandt først igen i 1989, da de kommunistiske regimer i Østeuropa kollapsede.
Den 13. august begyndte østtyske arbejdere, bevogtet af soldater, at afspærre grænsen mellem Øst- og Vestberlin med pigtråd og beton. “De østtyske myndigheder sænkede i gaar jerntæppet for flygtningestrømmen fra Øst- til Vestberlin og lukkede dermed den sikkerhedsventil, gennem hvilken en tilsyneladende stadigt stigende ængstelse og utilfredshed i den østtyske befolkning er sluset ud i form at en flygtningestrøm, der i de seneste dage antog et omfang som under folkeopstanden i juni 1953” skrev Dagens Nyheder i artiklen “Folkepolitien retter vaabnene mod fremstormende østtyskere”, 14. august 1961.
Hvert år sættes der fokus på ét af de ofre, der blev dræbt ved Muren under et flugtforsøg fra Øst- til Vestberlin. I år er det Günter Wiedenhöft der erindres. 78 km inde på ruten passerer vi et erindringssted, hvor nogle af Günter Wiedenhöft slægtninge er til stede og hvor vi kan sætte et kort på en tavle med en hilsen.
Günter Wiedenhöft blev født i 1942 i Berlin. Han druknede i Griebnitzsee natten mellem 5. og 6. december under et forsøg på at flygte fra Østtyskland.
Dagen inden løbet deltager jeg i Friendship-and-Memorial-Run, en kort og langsom rundtur fra og til H4 Hotel Alexanderplatz på Karl-Liebknecht-Straße 32. Der er mange stop, hvor en lokal løber fortæller om Berlins historie – med fokus på Muren og de årtier, hvor byen var delt i Øst og Vest.
H4 Hotel Alexanderplatz er logistisk centrum før og efter løbet. Det er her vi henter startnumre, overværer løbsbriefing om ruten og de mange regler og straffe for regelbrud. Efter løbet er det her, der er medaljeceremoni. Der er også bus fra hotellet inden løbet. For at gøre det nemt for mig selv, har jeg booket et værelse på H4 Hotel Alexanderplatz. Det er jeg ikke den eneste løber, der har gjort.
I en bus fyldt med løbere, ankommer jeg til Friedrich-Ludwig-Jahnsportpark lidt over klokken fem om morgenen. På et lille atletikstadion er start og mål, men indtil videre venter vi på en træningsbane udenfor det lille stadion. Der er 26 depoter på ruten, i tre af dem, kan vi have en dropbag liggende. Start er klokken 06:00 og de tre dropbag’s skal afleveres senest 5:45, sammen med en pose med tørt tøj, som venter efter målgang i Friedrich-Ludwig-Jahnsportpark.
Jeg bruger en god del af ventetiden i toiletkøen. I løbsbriefing blev det understreget, at det ikke var tilladt at tisse offentligt i byen. Det blev også sagt, at det ikke var tilladt at løbe over for rødt. Løber en løber overfor rødt, ville det føre til diskvalifikation. Regelbrud, der ikke resulterede i diskvalifikation, ville udløse en tidsstraf. Jeg tænker det er en god ide at få tisset af.
Kort før start bliver der åbnet ind på det lille atletikstadion, hvor der står en orange start- og målport. Den sidste ventetid, bruger jeg på at snakke med en ung løber, om blødheden i forskellige Brooks-skomodeller – og så er det af sted.
Der er mellem 5 og 7,5 kilometer mellem de fleste depoter, men til det første depot ved Checkpoint Charlie er der godt 9 kilometer. På trods af toiletbesøget kørt før start, går der ikke længe inden jeg skal igen. Og med masser af pinkeln Kommissare, der holder øje med, at vi ikke tisser uautoriserede steder, eller løber over for rødt må jeg holde mig til Checkpoint Charlie, så jeg ikke risikerer en tidsstraf. Heldigvis sagde arrangørerne ved løbsbriefing, at der er toiletter ved alle depoter.
Nu er det hverken værre eller bedre, end at der stadig hænger en hængelås på toilettet ved Checkpoint Charlie, så lidt senere tager jeg chancen mellem nogle træer – selvklart efter at have tjekket for potentielle pinkeln Kommissare. Det lettede!
Jeg har min egen energi med, og lidt ekstra drikkelse samt snags liggende i mine tre dropbags. Heldigvis er depoterne forsynet med rigeligt til at komme gennem de 100 miles. Der er frugt, små håndmadder, vand og cola m.m. Et par steder er der alkoholfri øl og et tredje sted er der små frikadeller. Udbuddet varierer lidt.
Fedtemadder er ikke en del af min daglige kost. Det er mest noget jeg forbinder med min barndoms køkken. I det andet depot snupper jeg en fedtemad. Det kan noget, og dagen bliver den dag i mit liv, hvor jeg spiser flest fedtemadder.
Helt basalt er der ikke så meget at sige om at løbe en lang tur. Det kræver forberedelse, men når først starten er gået, er det et spørgsmål om at holde mig i gang. Så længe der er fremdrift, kommer jeg i mål på et eller andet tidspunkt.
I depoterne med dropbags går der noget tid med tøjskift og andet praktisk. På den sidste del af turen skal jeg have en pandelampe og refleksseler på – det er obligatorisk efter solnedgang. Der forsvinder en del minutter i starten af løbet, på at vente på grønt lys i vejkrydsene i det centrale Berlin.
Det eneste dramatiske på turen sker et sted mellem 130 og 140 km. Her finder min højre fod en solid rod på jorden. Så ligger jeg på skovstien, så lang som jeg er med jord over det hele.
Det eneste der tager skade er forfængeligheden. Før jeg har rejst mig op, er der en anden løber med supporter på cykel henne ved mig. Da der ikke er sket noget alvorligt, løber løberen videre. Supporteren bliver og giver mig noget vand, så jeg kan vaske den værste jord af arme og hænder.
På de sidste 100 kilometer, er det tilladt at have en supporter med. Supporteren skal cykle og det er også det eneste, der er muligt på store dele af ruten. Jeg har ikke selv en suppoter med, men sætter stor pris på den supporter jeg fik lov at låne en kort øjeblik. Tak.
I mål kommer jeg. Møg træt.
Der er gullashsuppe efter målgang. Suppen spiser jeg med stor fornøjelse, men ellers er prioriteten at finde en U-bane tilbage til hotellet, få et bad og komme i seng.
Benene er urolige og ømme, men jeg får da sovet noget, inden jeg vågner lidt op på formiddagen søndag. Over middag er der medaljeceremoni på H4 Hotel Alexanderplatz. Ceremonien starter med taler om Muren og murofre, bl.a. er en slægtning til Günter Wiedenhöft på scenen for at snakke.
Først får de hurtigste kvinder og mænd deres hæder. Der blev sat ny bedste tid for mænd til 100 Meilen Berlin. Schweiziske Pascal Rüeger kom rundt i en tid på 12:37:14.
580 løber var tilmeldt den individuelle konkurrence (Det var også muligt at tilmelde sig som stafethold). Af de 580 stillede 499 til start og 348 gennemførte de 100 miles. Alle 348 (undtagen de der er taget tidligt hjem) kommer på scenen for at modtage en medaljen. Ud over medaljen får jeg et bæltespænde for at komme under 24 timer. Løbets tidsgrænse er på 30 timer.
100 Meilen Berlin – Der Mauerweglauf afvikles på en lang rundstrækning, som i hovedtræk følger Mauerweg. I år løb vi med urets retning, så i 2026 løbes der imod urets retning.
På de første kilometer er der masser af kryds med lysreguleringer, som giver stop og ventetid. Da først vi var ude af det centrale Berlin, kom der mere flow i løbet. Vi løb en del på ydergrænsen af byzonen, vi kom ud på landet med marker og vi kom gennem skov.
Ruten er markeret med hvide spray-pile på jorden og i mørket med reflekterende pile på vejskilte og lignende. Det gik fint med at finde vej. Hjemmefra havde jeg oprettet en Google Map med ruten. To gange fandt jeg det nødvendigt at tjekke, at jeg stadig var på rundstrækningen. Det var jeg.
Mange steder var det et grønt og idyllisk landskab, vi passerede gennem. Var det ikke for de mange erindringssteder, hvor DDR-borgere var blevet dræbt i deres forsøg på at forlade DDR, kunne vi let glemme den grufulde historie bag ruten.
—
100 Meilen Berlin # 13 – Der Mauerweglauf
Arrangører: LG Mauerweg Berlin
Land: Tyskland
Start: Friedrich-Ludwig-Jahn-Sportpark
Distance: 100 miles
Underlag: asfalt, beton, grus, jord
Deltagerantal: 580
Sko: Brooks Glycerin 21
Vendsyssel. 20.-21. juni 2025.
Resultat
I Nordjylland bruges årets længste fredag til motionsløb for løbere og cyklister. I år løber jeg med.
Arrangementet hedder Coast2Coast, ganske simpelt fordi deltagerne (uanset disciplin og distance) starter på vestkysten af Vendsyssel og slutter på østkysten. Fra Skagerrak til Kattegat.
Bag Coast2Coast står de to løbere Kent Jørgensen og Rico Eiersted. I årets road book til Coast2Coast skriver de om sig selv, at der er “ingen af os, der er særlige hurtige, når det gælder løb”. Og fordi arrangørerne er langsomme løbere, er der ikke tidstagning til Coast2Coast. Til Coast2Coast skal det handle “om at have en hyggelig nat sammen”.
Jeg har aldrig oplevet, at tidtagning hindrede folk fra at hygge til diverse løbearrangementer. Men sådan er rammen, og derfor er tidsangivelsen ovenfor, helt for min egen regning, da registrering er taget fra mit løbeur.
På løb er der to distancer – 50 og 61 km. Desuden er der en 25 km gå-distance. Distancerne 50 og 61 km kan også gennemføres som løb og cykling for hold, forstået sådan, at to løbere starter med løbe, lidt inde i løbet får de udleveret én cykel og så må de på den resterende del af løbet selv fordele, hvem der cykler og hvem der løber. Der ud over er der en lang række cykelløb på distancer fra 70 til 130 km.
Os, der skal løbe 61 km, starter i Hirtshals. Vi ankommer med bus fra Frederikshavn, hvor der er mål, lidt over en time inden start. I Hirtshals blæser en kølig vind fra sydvest. Vi bliver hurtigt kolde. For ikke at blive alt for kolde inden start, må vi købe kaffe i en af de lokale caféer, så vi legitimt kan være indenfor i varmen.
21:21 er der start. Solen er endnu ikke gået ned. Ifølge Soltider.dk går den først ned 22:23 i Hirtshals. Inden start må vi ud fra caféen. Det er selvfølgelig stadig koldt i vinden. Og vi skal løbe de første 12 km på stranden – i sydvestlig retning. Modvind.
Heldigvis har jeg en tynd windbreaker med. I løb er det lige præcis nok til. at jeg får varmen, mens jeg kæmper mig til Skallerup, hvor vi drejer ind i landet. Asfalt og noget der ligner medvind. Det er noget helt andet.
Solen er i mellemtiden gået ned, men det er en lys sommernat, så jeg tænder ikke min pandelampe. Først på den anden side af midnat, hvor jeg løber gennem lidt skov, tænder jeg lyset.
Ruten er i udgangspunktet ikke markeret. Der er dog enkelte skilte, men det er undtagelsen, der bekræfter reglen. Derfor løber jeg efter gpx på mit løbeur. Coast2Coast tilbyder download er ruten fra Ride with GPS, Garmin Connect og Strava. Ruten er desuden tilgængelig på Google Maps.
Inden start talte jeg lidt med at par andre løbere, der var bekymret for at finde vej. Det blev på intet tidspunkt et problem. Hele vejen løb jeg i en lysende slange af løbere og cyklister. Desuden var der mange, lange stræk på landevej, f.eks. da jeg drejede ind på Vellingshøjvej og mit løbur meddelte, at om 15 km skulle jeg dreje til højre.
Målet er i Frederikshavn på Palmestranden, hvor der er solopgang klokken 4:19. På snakken uden på ruten, kan jeg forstå, at en del deltagere deler mit mål om målgang inden solopgang. Jeg vinder kapløbet med solen og rammer målporten på stranden omtrent kvart i fire.
—
Coast2Coast # 12
Hersted Høje. 7. juni 2025.
Resultat
I dag står den på ultraløb i Vestskoven. Her arrangerer ALOT cannonball med distancerne 100 km, maraton, halvmaraton og runder á 5,34 km.
Vi skal løbe på en flad rute på godt 5 kilometer, som vi skal 19 gange rundt på for at nå de 100 km. Ja, i dag er vi ude i en af de mere fjollede lege, men mon ikke rundstrækningen er lang nok, til at jeg undgår at blive rundtosset.
Underlaget er mest grus, men der er også lidt etsporssti, hvor underlaget er jord.
Ifølge Soltider.dk går solen ned 22:14 i Albertslund i dag. Så det gælder om, at være færdig inden, hvis ikke de sidste kilometer skal blive lidt besværlige, når nu jeg ikke har en pandelampe med.
Klokken 9 starter løbet. Vi er 13 deltagere på de 100 km, så i dag er der en god chance for en top 10 placering.
Løbesko på grus
nitten repetitioner.
Grøn skov giver ro
I mål erfarer jeg, at jeg er blevet nummer 2, hvilket godt kan hænge sammen med, at kun 4 af de 13 tilmeldte på distancen, gennemførte. Jeg blev slået af Jesper Persson, der løb på 10:22:36. Jesper blev dermed vinderne af løbet – og af min aldersgruppe. Hurtigste kvinde blev Pernille Thomsen i tiden 10:43:55
Rundstrækningen var varieret. Så jeg blev ikke helt tosset af de nitten gentagelser.
En stor tak til Stig Mosegaard Madsen for et fint arrangement og ikke mindst for godt humør i depotet.
—
100 km i Vestskoven
Tisvildeleje. 15. marts 2025.
Resultat
Jeg er helt med på, at det er smukt med sådan en frostklar martsmorgen med forårssolen på en blå himmel. Men det er sku’ også koldt, mens jeg står i mit løbetøj og venter på start. Dagens menu er 50 kilometer i Tisvilde Hegn.
Selv efter start og de første kilometer på vejene og stierne i Tilvilde Hegn er det stadig koldt. Jeg får tilbagelagt de første små 20 kilometer, inden jeg rigtig får varmen. Skoven ser smuk i forårssolen og fuglene fløjter, så grundlæggende er alt andet fint.
Tisvilde Hegn er en af Nordsjællands naturskatte. Her er 2.126 hektar skov og sandstrand langs Kattegatkysten. På løbets lange distance kommer vi desuden forbi Melby Overderv, der er Sjællands største hede.
I 1500-tallet føg sandet ind over området og det blev næste øde. Mulden, der ikke var for meget af, forsvandt. I stedet samlede sandet sig i klitter på 10 til 30 meters høje. På sin vej gennem landskabet, opslugte sandet landsbyerne Torup og Tibirke.
For at bekæmpe sandflugten begyndte man i slutningen af 1700-tallet at plante skov. Beplantningen fortsatte gennem 1800-tallet. Resultatet blev en af Danmarks ældste sandflugtsplantage med skovfyr som den dominerende træart, suppleret af birk, eg og bøg.
I øvrigt kommer navnet Tisvilde af Tyrs Væld, så vi kan passende sende en tanke til rets- og krigsguden Tyr, mens vi løber gennem skoven. Tyrs Væld menes at henvise til en kilde ved Tisvilde kirke.
Det er på de første 27 kilometer, at de fleste højdemeter ligger. Herefter løber vi meget i den del af Tilvilde Hegn, der ligger længst mod vest, ved Melby Overdrev. Vi når næsten til Liseleje inden vi drejer og får den første strandtur. Vi sætter næsen mod Tisvildeleje og mål. På stranden runder vi de 40 kilometer.
Inden vi når mål, kommer vi ind i skoven igen, og et par gange retur ned i strandsandet. På de sidste 5 kilometer er der lidt højdemeter. Nu er jeg så langt, at jeg godt kan brænde nogle tændstikker af og løbe op ad bakkerne.
I mål er der en medalje, en burger og en cola. Jeg kan konstatere, lidt til min egen overraskelse, at jeg er kommet i mål i en tid på under 5 timer. Ikke meget, men under!
Der var fint med depoter på turen rundt. Jeg drak mest vand, af min medbragte foldekop. Et enkelte sted spiste jeg et par stykker appelsin. Da jeg havde mit eget energi med, lagde jeg ikke mærke til hvad der ellers var i depoterne – ud over cola, som jeg drak lidt af ved det sidste bemandede depot.
—
North Coast Ultra
Arrangør: Trail Fox Series
Land: Danmark
Start: Hovedgaden, Tisvildeleje
Distance: 50, 30, 15, 8, 2 km
Underlag: jord, grus, sten, sand
Deltagerantal: 1.498
Sko: Salomon Speedcross 6
Jeg er kommet på Verdensranglisten (World MegaMarathon Ranking). Men hvad er nu det, tænker du nok. Og hvor langt nede på listen er jeg havnet?
I mange landet findes der nationale Klub 100-klubber, hvor maratonløbere kan blive medlem når de har passeret 100 maraton. Som medlem kommer løberne på en national rangliste over maratonløbere med minimum 100 gennemførte maraton. I Danmark har vi Klub 100 maraton. Jeg passerede de 100 maraton i 2017 og har siden været medlem af den danske klub 100.
På verdensplan findes der ikke en samlet liste for løbere med 100 maraton på løbecv’et. Den ville også blive en ret lang liste. Men der er World MegaMarathon Ranking (WMMR) som registrerer alle løbere med mindst 300 maraton eller ultraløb på cv’et.
I den danske Klub 100 maraton tæller maratonløb på ranglisten – og kun maraton. Så når jeg står noteret med 334 løb på listen, er det fordi jeg har løbet 334 maraton. Sådan er det ikke i alle klub 100-klubber. I Sverige tæller både maraton og ultraløb på den nationale liste. Når Johan Melin står noteret med 457 løb på den svenske liste, er der fordi han har løbet 457 løb på maratondistancen eller på ultradistancer.
På ranglisten i Klub 100 maraton har jeg pt. en placering som nummer 74, med mine 334 maraton. På klubbens hjemmeside, er der også en liste med de medlemmer der er på Verdensranglisten. På den liste er jeg placeret som nummer 69. Det er fordi, at jeg på den liste står registeret med 32 ultraløb ud over mine 334 maraton. I Verdensranglisten-regi står jeg noteret med 366 løb.
Verdensranglisten opdateres én gang om året, med det antal løb, som de enkelte løbere har registret ved årets udgang. Så min første notering på listen, er ud fra antallet af registrerede (og gældende) maraton og ultraløb pr. 31. december 2024: 366.
På verdensranglisten 2024 er der 1.284 løbere, heraf 101 danske. Tyske Christian Hottas topper listen med 3.330 maraton- og ultraløb. Nummer to på listen er Sigrid Eichner med 2.394 løb, og hun er dermed den kvinde i verden, som har løbet flest maraton eller ultraløb.
Den dansker som ligger bedst til, er fynske Ulrik Pihl med 1.267 løb og en placering som nummer 25.
Jeg er indplaceret noget længere nede på listen – på en 816.-plads. Pladsen deler jeg med japanske Hiroyuki Makuta og slovakiske Frantisék Michalička.
Verdensranglisten er udarbejdet af Kazuyoshi Iida fra den japanske 100 Marathon Club. Som en lille bonusting, er mit navn blev transskriberet til japansk. Det lyder: スネ フネベル
Amager. 5. januar 2025.
—
Ø maraton # 170 – søndagsløb
Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.
