I dag er det 5. gang Lønbæk cannonball arrangerer ultraløb rundt om Roskilde Fjord. Jeg har hørt meget godt om løbet, og i år skal det være.
Prolog
Start/mål er i Roskilde, ved Spejderhytten Hjalte Gruppe – ikke langt fra Vikingeskibsmuseet. Herfra går ruten op mod Frederikssund på østsiden af fjorden. Fjorden krydses via Kronprins Frederiks Bro og så går turen retur mod Roskild ned gennem Hornsherred. Til slut venter en fin afslutning gennem Boserup Skov.
Der er ingen rutemarkering på ruten. Løbet er et gpx-løb, hvor deltagerne selv navigere via løbeure eller anden gps-gadget.
Off road – on the route.
Der er syv depoter undervejs med coal, saft, vand, chips, slik m.m. Ved 20 km og 57 km kan deltageren have dropbags liggende.
Jeg har kun en dropbag ved depotet på 57 km. Det er måske lidt et sats. Der er en lidt trail, som kan være fugtige, på de første 20 km. Nogle deltagere benytter det første drop back til at skifte sko – fra trialsko til asfaltsko. Jeg tager hele turen i asfaltsko. Jeg håber, at jeg kan holde balancen på de første 20 km og at mine uldsokker kan holde mine fødder varme.
Distancen er opgjort til 50 miles. Tidsgrænsen er 13½ time. Jeg har ikke taget pandelampe med, så jeg satser på at nå mål en rum tid inden.
Rundt om fjorden
Der er morgenmad i spejderhytten inden start. Jeg har afleveret min dropbag som skal ud til depotet ved 57 km og er gået i gang med morgenmaden – i godt selskab.
Jeg er blandt de tidligst ankomne, så Thomas Lønbæk kommer forbi med startnummer og gps-tracker (til livetracking) imens jeg nyder kaffen.
Kronprins Frederiks Bro.
Jeg får spist færdig og efter løbesbriefing er det tid til start. Vi begiver os afsted fra Havnevej og ned mod Vikingeskibsmuseet – og vider ud af Roskilde.
Første delmål er Kronprins Frederiks Bro, men inden jeg når så langt, skal jeg en tur på stranden med løb på sand, rullesten og andet godt. Det er løbets trail-indslag.
Efter godt 13 kilometer får jeg lavet noget rod med uret. Jeg vælger den hurtige og nemme løsning og genstarter navigationen.
I Nordmark (Jyllinge) er det andet depot – og det første depot hvor deltagerne kan have dropbag liggende. Det har jeg ikke, så jeg er hurtig videre. Jeg spotter et par løbere i helt rene og pæne løbesko. De sko har helt klart ikke været med på strandturen, der også bød på en mudderpøl eller to.
Rundhøj fra stenalderen nær Hellesø.
Vi passer Lille Rørbæk på den videre vej mod Frederikssund og her løber vi nogle kilometer på en gammel. 3600 maraton rute.
Tiden går og kilometerne tikker ind på kontoen. Via Færgevej kommer jeg til Kronprins Frederiks Bro og snart er jeg på vestsiden af Roskilde Fjord. Vi er ikke mere end et par og 30 kilometer inde i løbet, men det føles godt at vende snude sydpå.
I Sæbe finder jeg min dropbag. Jeg skifter tøj fra inderst til yderst på overkroppen, spiser min sammenklapper med paté og fortsætter sydpå.
På turen ned gennem Hornsherred er der mange lange asfaltstræk. En noget anden udfordring ende rullestenene i starte af løbet. Efter 64 kilometer kommer vi til bunden af fjorden og Holbækmotorvejen. Bunden er så at sige nået.
Nu skal vi lidt mod nord og så østover til Boserup Skov. Ved indgangen til skoven ligger det sidste depot – herfra er der 7 kilometer til mål.
En ensom løber i landskabet.
Bliver man ved med at bevæge sig, kommer man også i mål. Det gælder også for mig. Jeg indrømmer gerne, at det niver lidt i benene og at det har det gjort et stykker tid. Men det gør ikke ondt nogle steder på den forkerte måde.
Det er fedt at krydse målstregen og få en lykønskning af arrangøren.
Jeg skifter tøj. Spiser en sandwich og hører et par røverhistorie inden turen går hjem til Ishøj.
Re-entrer Roskilde kommune ved Kattinge Værk.
Tak til Thomas og alle de frivillige for et godt arrangement.
Til dagens morgenbriefing definerede Thomas, der arrangere løbet, ruten som en snor med en ballon i enden. Han siger også, at underlagte er afvekslende, efterfulgt af flere praktiske informationer og lidt om løbekriterierne. Der tages et fællesfoto og så er der start fra parkeringspladsen ved færgelejet i Hundested.
Vi er en god flok i dag, med løbere der skal løbe fra 7 km til 50 km. Jeg er på den lange distance og skal gennemløbe dagens rute 7 gange.
Tæt på start/mål/depot i Hundested.
Vi starter med at løbe ad snoren ud til ballonen. Snoren er spundet af asfalt, en godt del gus og jord, tilsat sand i mindre mængder. Sine steder er snoren lidt ulden. Det er plusgrader, solen er på himlen og Njord ånder frisk ude fra indsejlingen til Ise- og Roskilde Fjord. Efter knap 3 kilometer slutter snoren.
Ballonen, som er en lille runde ved Lynæs Havn. Den starter med at vi løber langs stranden i det grønne område nordvest for havnen. Vi kommer til havne runder og løber lidt nordpå ad Lynæs Havnevej, der bliver til Søndergade. Vi drejer til venstre ad Smallegade og er snart tilbage ved starnden – og snoren, som vi nu løber den modsatte vej. Mod Hundested Havn. På returturen ad snoren får vi den fulde glæde af Njords friske pust.
Der er masser af løb langs kysten på dagens rundstrækning.
I Hundested Havn runder jeg depotet og sætter ud på runde to. Solen, der aldrig kommer højt på himlen bevæger sig hen mod vest og efterhånden indfinder trætheden sig.
På de sidste 10 kilometer er jeg mere træt, end jeg havde troet at jeg ville blive. Der er ikke andet at gøre, end at fortsætte til de 50 kilometer er rundet. Jeg kan slappe af når jeg kommer hjem og skal skive løbsberetning
Det er en rigtig fin snor med ballon Thomas har lavet til os. Skøn tur.
I dag står den på trailløb. Et lidt anderledes løb kaldet GUUT. Det er et gpx-løb. Det er et a til b løb. Omtrent 10% af ruten er off-tail, resten er stier og grusveje. Alle løbere er forsynet med en gps-tracker og ruten skal følges. Afvigelser fra ruten på over 20 meter er ikke tilladt, og kan give en tidsstraf.
Der er to distancer: 100+ km og 60+ km. 100-kilometerløberne starter i Helsingør. Men i dag er jeg på den korte distance og for os er der start i Gribskov ved Kagerup Station.
Sværhedsgraden er forholdsvis høj, hvilket ses af cut-off-tiderne, der for 60+ km er 12 timer og for 100+ km er maxtiden 20 timer.
GUUT er et lille arrangement med et begrænset deltagerantal. Loftet er 30 løbere på hver af de to distancer. Der er ikke udsolgt.
Den sidste klargøring og røverhistorier inden start.
Vi løber som selvforsynende og bærer selv alt væske og energi fra start. Det er dog tilladt, at købe ind f.eks. på en tankstation. Der er adgang til vand hver 20. kilometer – sådan omtrent.
Da målet er i Bagsværd, kan det ikke undgås, at der er lidt asfalt undervejs. Det er i ganske små mængder, at denne blanding af stenmaterialer og bitumen optræder på ruten.
Sydpå
Klokken 10 får vi lov at løbe. Ruten går overvejende sydpå. Som enten Treebeard siger i Lord of the Rings: “I always like going South, somehow it feels like going downhill.” Håber det også gælder for os i dag.
Jeg har både fyldt væskeblæren i min løbevest og de to soft-bottles, så jeg har rigeligt af væske med. Til at spise, lidt GU-gel, en nøddebar og tørret ananas med chokolade. Og saltsticks. Ekstraudstyret begrænser sig til en pandelampe og en regnjakke.
Vi er kommet af sted – og der er selvfølgelig en del højdemeter på turen.
De første kilometer ned gennem Gribskov går strygende. Selv om vi er få deltagere, ligger vi forholdsvis tæt og jeg følger strømmen gennem skoven. Allerede her er der en del offtrail.
Ved Gadevang har vi dagens første vandtur. Vi krydser tværs hen over Rødedam. Med våde fødder og ben fortsætter vi gennem Gadevang og videre mod Hillerød via Tyske Plantage.
På vej gennem Rødedam. Foto: GUUT/The journey towards.
Afstanden mellem deltagerne er øget og efterhånden som jeg kommer videre ned gennem Store Dyrehave, bliver det klart, at dagens store udfordring er navigation.
Jeg har tidligere løbet lidt gpx-løb, men ikke med offtrail. Jeg er udfordret på synet. Uden briller kan jeg se, hvor jeg løber, og jeg kan vurdere terrænet, men jeg kan ikke se detaljerne på det lille kort på løbeuret. Med briller på kan jeg se koret, men ikke rigtig hvor jeg løber.
Videre kommer jeg. Langsom – og med mange omveje og tilbageløb fra fejlnavigationer.
I Store Dyrehave fristede elverne med et opdækket bord. Hvad de bød på, ventede jeg ikke for at finde ud af.
Det går usædvanligt langsomt. Men de mange offtrail passager gør, at jeg kommer gennem dele af skoven, hvor jeg normalt ikke færdes. Og der er masser af skønne steder på turen, hvor jeg nyder omgivelserne.
Der kommer også stræk, hvor løbet i længere tid følger stier og veje. Her kan jeg løber med lidt mere flow og få en fornemmelse af, at jeg trods alt kommer lidt fremad.
På et tidspunkt får jeg elastik i tre andre løbere. Jeg kommer lidt foran dem, når navigationen er let og jeg bare kan løbe. Til gengæld indhenter de mig hver gang ruten forlader stierne og vi skal offtrail. Med deres hjælp kommer jeg lidt lettere gennem nogle af offtrail-passagerne og det er også rart med lidt selskab.
En af de tre løbere, der gennem længere tid, havde mig i en elastik.
Det sidste stykker med et fedt løbeflow er langs Furesø. Efter det er der ikke lange vej til mål i Bagsværd. Men inden jeg er fremme, er der lige tid til at lave et par navigationfejl mere og i mål, kan jeg konstatere, at jeg har tilbagelagt over 6 kilometer mere end ruten er udmålt til.
Så vidt jeg har kunnet grave mig frem til, står GUUT for “Gentofte Unsupported Ultra Trail”. Og for dem der går op i den slags, giver det iTRA point for gennemførsel af GUUT. 2 point på den korte distance og 4 på 100+ distancen. Det første GUUT-løb blev afviklet i 2011.
Jeg havde i øvrigt igen følelse af at det gik specielt meget nedad.
— GUUT – Summer Edition
Arrangører: The journey towards v. Stine Raaholt og Mogens Gisselbæk
Løbet 100 Meilen Berlin følger i store træk Mauerweg, der blev anlagt mellem 2002 og 2006. Mauerweg er en cykel- og vandrerute, som følger Berlinmurens forløb omkring Vestberlin.
Mauerweg er mange steder anlagt på de tidligere patruljeveje, som blev brugt af toldfunktionærer i Vestberlin eller de grænsekontrolveje, som DDR’s grænsetropper patruljerede på.
PH om Berlin 1962
“Det gamle centrale Berlin er væk. Det ødeste sted er netop ved muren, nogenlunde ved undergrundsstationen Stadtmitte. Her kører ingen mere igennem. Den berømte, engang så blomstrende gade Friedrichstrasse ligner skelettet af en kamel i ørkenen. Efter at muren har afbrudt forbindelsen, er denne øde slette blevet yderste udkant, og de sidste forretninger i ruinerne visner væk. Byen er blevet to byer, sejlet timevis væk fra hinanden ved hjælp af østlige restriktioner. Indbyggerne taler samme sprog, men mener det modsatte med ordene. Tvang er frihed, og frihed er tvang. Fornuft betyder vanvid, og vanvid betyder fornuft. (…) I Øst er individet en værdi for samfundet men ikke i sig selv. Sådan har vi engang selv trællet for kirkens idé. Godt det er slut.” (citat: Poul Henningense. Berlingervers, 1962. Gentrykt i “Gennem gyngende landskaber“, 2015.
Sidste år løb jeg Mors 100 miles i september. Det var mit første 100 miles-løb. Nu tager jeg udfordringen med den lange distance op igen. Denne gang i Tysklands hovedstad, hvor der hvert år i august afvikles 100 Meilen Berlin.
100 Meilen Berlin, også kaldet Der Mauerweglauf, blev etableret i 2011. Løbet arrangeres som et erindringsevent for de murspingere, der blev dræbt ved Muren som delte Berlin og Tyskland mellem øst og vest. En murspringer er en DDR-borger, der flygter fra etpartidiktaturet ved at forcere Muren til Vestberlin.
Muren blev bygget af DDR-myndigheder i 1961 og forsvandt først igen i 1989, da de kommunistiske regimer i Østeuropa kollapsede.
Den 13. august begyndte østtyske arbejdere, bevogtet af soldater, at afspærre grænsen mellem Øst- og Vestberlin med pigtråd og beton. “De østtyske myndigheder sænkede i gaar jerntæppet for flygtningestrømmen fra Øst- til Vestberlin og lukkede dermed den sikkerhedsventil, gennem hvilken en tilsyneladende stadigt stigende ængstelse og utilfredshed i den østtyske befolkning er sluset ud i form at en flygtningestrøm, der i de seneste dage antog et omfang som under folkeopstanden i juni 1953” skrev Dagens Nyheder i artiklen “Folkepolitien retter vaabnene mod fremstormende østtyskere”, 14. august 1961.
Fra den historiske sightseeingløbetur Friendship-and-Memorial-Run. Godt 5 km i et roligt tempo.
Hvert år sættes der fokus på ét af de ofre, der blev dræbt ved Muren under et flugtforsøg fra Øst- til Vestberlin. I år er det Günter Wiedenhöft der erindres. 78 km inde på ruten passerer vi et erindringssted, hvor nogle af Günter Wiedenhöft slægtninge er til stede og hvor vi kan sætte et kort på en tavle med en hilsen.
Günter Wiedenhöft blev født i 1942 i Berlin. Han druknede i Griebnitzsee natten mellem 5. og 6. december under et forsøg på at flygte fra Østtyskland.
Før løbet
Dagen inden løbet deltager jeg i Friendship-and-Memorial-Run, en kort og langsom rundtur fra og til H4 Hotel Alexanderplatz på Karl-Liebknecht-Straße 32. Der er mange stop, hvor en lokal løber fortæller om Berlins historie – med fokus på Muren og de årtier, hvor byen var delt i Øst og Vest.
Starten er gået.
H4 Hotel Alexanderplatz er logistisk centrum før og efter løbet. Det er her vi henter startnumre, overværer løbsbriefing om ruten og de mange regler og straffe for regelbrud. Efter løbet er det her, der er medaljeceremoni. Der er også bus fra hotellet inden løbet. For at gøre det nemt for mig selv, har jeg booket et værelse på H4 Hotel Alexanderplatz. Det er jeg ikke den eneste løber, der har gjort.
Start
I en bus fyldt med løbere, ankommer jeg til Friedrich-Ludwig-Jahnsportpark lidt over klokken fem om morgenen. På et lille atletikstadion er start og mål, men indtil videre venter vi på en træningsbane udenfor det lille stadion. Der er 26 depoter på ruten, i tre af dem, kan vi have en dropbag liggende. Start er klokken 06:00 og de tre dropbag’s skal afleveres senest 5:45, sammen med en pose med tørt tøj, som venter efter målgang i Friedrich-Ludwig-Jahnsportpark.
Jeg bruger en god del af ventetiden i toiletkøen. I løbsbriefing blev det understreget, at det ikke var tilladt at tisse offentligt i byen. Det blev også sagt, at det ikke var tilladt at løbe over for rødt. Løber en løber overfor rødt, ville det føre til diskvalifikation. Regelbrud, der ikke resulterede i diskvalifikation, ville udløse en tidsstraf. Jeg tænker det er en god ide at få tisset af.
Kort før start bliver der åbnet ind på det lille atletikstadion, hvor der står en orange start- og målport. Den sidste ventetid, bruger jeg på at snakke med en ung løber, om blødheden i forskellige Brooks-skomodeller – og så er det af sted.
Der er mellem 5 og 7,5 kilometer mellem de fleste depoter, men til det første depot ved Checkpoint Charlie er der godt 9 kilometer. På trods af toiletbesøget kørt før start, går der ikke længe inden jeg skal igen. Og med masser af pinkeln Kommissare, der holder øje med, at vi ikke tisser uautoriserede steder, eller løber over for rødt må jeg holde mig til Checkpoint Charlie, så jeg ikke risikerer en tidsstraf. Heldigvis sagde arrangørerne ved løbsbriefing, at der er toiletter ved alle depoter.
Nu er det hverken værre eller bedre, end at der stadig hænger en hængelås på toilettet ved Checkpoint Charlie, så lidt senere tager jeg chancen mellem nogle træer – selvklart efter at have tjekket for potentielle pinkeln Kommissare. Det lettede!
Det er vigtigt at spise undervejs. Her lidt at udvalget fra et depot.
The return of the fedtemadder
Jeg har min egen energi med, og lidt ekstra drikkelse samt snags liggende i mine tre dropbags. Heldigvis er depoterne forsynet med rigeligt til at komme gennem de 100 miles. Der er frugt, små håndmadder, vand og cola m.m. Et par steder er der alkoholfri øl og et tredje sted er der små frikadeller. Udbuddet varierer lidt.
Fedtemadder er ikke en del af min daglige kost. Det er mest noget jeg forbinder med min barndoms køkken. I det andet depot snupper jeg en fedtemad. Det kan noget, og dagen bliver den dag i mit liv, hvor jeg spiser flest fedtemadder.
At løbe
Helt basalt er der ikke så meget at sige om at løbe en lang tur. Det kræver forberedelse, men når først starten er gået, er det et spørgsmål om at holde mig i gang. Så længe der er fremdrift, kommer jeg i mål på et eller andet tidspunkt.
I depoterne med dropbags går der noget tid med tøjskift og andet praktisk. På den sidste del af turen skal jeg have en pandelampe og refleksseler på – det er obligatorisk efter solnedgang. Der forsvinder en del minutter i starten af løbet, på at vente på grønt lys i vejkrydsene i det centrale Berlin.
Det eneste dramatiske på turen sker et sted mellem 130 og 140 km. Her finder min højre fod en solid rod på jorden. Så ligger jeg på skovstien, så lang som jeg er med jord over det hele.
Det eneste der tager skade er forfængeligheden. Før jeg har rejst mig op, er der en anden løber med supporter på cykel henne ved mig. Da der ikke er sket noget alvorligt, løber løberen videre. Supporteren bliver og giver mig noget vand, så jeg kan vaske den værste jord af arme og hænder.
En lille stykke Berlinmur. Mauergedenkstätte am Groß Glienicker See.
På de sidste 100 kilometer, er det tilladt at have en supporter med. Supporteren skal cykle og det er også det eneste, der er muligt på store dele af ruten. Jeg har ikke selv en suppoter med, men sætter stor pris på den supporter jeg fik lov at låne en kort øjeblik. Tak.
Mål
I mål kommer jeg. Møg træt.
Der er gullashsuppe efter målgang. Suppen spiser jeg med stor fornøjelse, men ellers er prioriteten at finde en U-bane tilbage til hotellet, få et bad og komme i seng.
Benene er urolige og ømme, men jeg får da sovet noget, inden jeg vågner lidt op på formiddagen søndag. Over middag er der medaljeceremoni på H4 Hotel Alexanderplatz. Ceremonien starter med taler om Muren og murofre, bl.a. er en slægtning til Günter Wiedenhöft på scenen for at snakke.
Først får de hurtigste kvinder og mænd deres hæder. Der blev sat ny bedste tid for mænd til 100 Meilen Berlin. Schweiziske Pascal Rüeger kom rundt i en tid på 12:37:14.
Efter mørkets frembrud er det frem med pandelampen.
580 løber var tilmeldt den individuelle konkurrence (Det var også muligt at tilmelde sig som stafethold). Af de 580 stillede 499 til start og 348 gennemførte de 100 miles. Alle 348 (undtagen de der er taget tidligt hjem) kommer på scenen for at modtage en medaljen. Ud over medaljen får jeg et bæltespænde for at komme under 24 timer. Løbets tidsgrænse er på 30 timer.
Lidt om ruten
100 Meilen Berlin – Der Mauerweglauf afvikles på en lang rundstrækning, som i hovedtræk følger Mauerweg. I år løb vi med urets retning, så i 2026 løbes der imod urets retning.
På de første kilometer er der masser af kryds med lysreguleringer, som giver stop og ventetid. Da først vi var ude af det centrale Berlin, kom der mere flow i løbet. Vi løb en del på ydergrænsen af byzonen, vi kom ud på landet med marker og vi kom gennem skov.
Ruten er markeret med hvide spray-pile på jorden og i mørket med reflekterende pile på vejskilte og lignende. Det gik fint med at finde vej. Hjemmefra havde jeg oprettet en Google Map med ruten. To gange fandt jeg det nødvendigt at tjekke, at jeg stadig var på rundstrækningen. Det var jeg.
Mange steder var det et grønt og idyllisk landskab, vi passerede gennem. Var det ikke for de mange erindringssteder, hvor DDR-borgere var blevet dræbt i deres forsøg på at forlade DDR, kunne vi let glemme den grufulde historie bag ruten.
— 100 Meilen Berlin # 13 – Der Mauerweglauf
Arrangører: LG Mauerweg Berlin Land: Tyskland Start: Friedrich-Ludwig-Jahn-Sportpark Distance: 100 miles Underlag: asfalt, beton, grus, jord Deltagerantal: 580 Sko: Brooks Glycerin 21
I Nordjylland bruges årets længste fredag til motionsløb for løbere og cyklister. I år løber jeg med.
Arrangementet hedder Coast2Coast, ganske simpelt fordi deltagerne (uanset disciplin og distance) starter på vestkysten af Vendsyssel og slutter på østkysten. Fra Skagerrak til Kattegat.
Strandløb i modvind.
Bag Coast2Coast står de to løbere Kent Jørgensen og Rico Eiersted. I årets road book til Coast2Coast skriver de om sig selv, at der er “ingen af os, der er særlige hurtige, når det gælder løb”. Og fordi arrangørerne er langsomme løbere, er der ikke tidstagning til Coast2Coast. Til Coast2Coast skal det handle “om at have en hyggelig nat sammen”.
Jeg har aldrig oplevet, at tidtagning hindrede folk fra at hygge til diverse løbearrangementer. Men sådan er rammen, og derfor er tidsangivelsen ovenfor, helt for min egen regning, da registrering er taget fra mit løbeur.
Aftensol over Skagerrak.
På løb er der to distancer – 50 og 61 km. Desuden er der en 25 km gå-distance. Distancerne 50 og 61 km kan også gennemføres som løb og cykling for hold, forstået sådan, at to løbere starter med løbe, lidt inde i løbet får de udleveret én cykel og så må de på den resterende del af løbet selv fordele, hvem der cykler og hvem der løber. Der ud over er der en lang række cykelløb på distancer fra 70 til 130 km.
Os, der skal løbe 61 km, starter i Hirtshals. Vi ankommer med bus fra Frederikshavn, hvor der er mål, lidt over en time inden start. I Hirtshals blæser en kølig vind fra sydvest. Vi bliver hurtigt kolde. For ikke at blive alt for kolde inden start, må vi købe kaffe i en af de lokale caféer, så vi legitimt kan være indenfor i varmen.
Det var en passende antal depoter, men køen i depotet var nogle steder lang. Her et depot, hvor det var jul.
21:21 er der start. Solen er endnu ikke gået ned. Ifølge Soltider.dk går den først ned 22:23 i Hirtshals. Inden start må vi ud fra caféen. Det er selvfølgelig stadig koldt i vinden. Og vi skal løbe de første 12 km på stranden – i sydvestlig retning. Modvind.
Heldigvis har jeg en tynd windbreaker med. I løb er det lige præcis nok til. at jeg får varmen, mens jeg kæmper mig til Skallerup, hvor vi drejer ind i landet. Asfalt og noget der ligner medvind. Det er noget helt andet.
Solen er i mellemtiden gået ned, men det er en lys sommernat, så jeg tænder ikke min pandelampe. Først på den anden side af midnat, hvor jeg løber gennem lidt skov, tænder jeg lyset.
Morgenstemning på Palmestranden.
Ruten er i udgangspunktet ikke markeret. Der er dog enkelte skilte, men det er undtagelsen, der bekræfter reglen. Derfor løber jeg efter gpx på mit løbeur. Coast2Coast tilbyder download er ruten fra Ride with GPS, Garmin Connect og Strava. Ruten er desuden tilgængelig på Google Maps.
Inden start talte jeg lidt med at par andre løbere, der var bekymret for at finde vej. Det blev på intet tidspunkt et problem. Hele vejen løb jeg i en lysende slange af løbere og cyklister. Desuden var der mange, lange stræk på landevej, f.eks. da jeg drejede ind på Vellingshøjvej og mit løbur meddelte, at om 15 km skulle jeg dreje til højre.
Der kom en stadig strøm at deltagere i mål, der alle efter målgang kunne gå op i et stort telt og spise æg og bacon og drikke en kop kaffe.
Målet er i Frederikshavn på Palmestranden, hvor der er solopgang klokken 4:19. På snakken uden på ruten, kan jeg forstå, at en del deltagere deler mit mål om målgang inden solopgang. Jeg vinder kapløbet med solen og rammer målporten på stranden omtrent kvart i fire.
I dag står den på ultraløb i Vestskoven. Her arrangerer ALOT cannonball med distancerne 100 km, maraton, halvmaraton og runder á 5,34 km.
Ud over 100 km, bød dagen program på rundeløb, halvmaraton og maraton. De første timer var der livlig trafik på runden.
Vi skal løbe på en flad rute på godt 5 kilometer, som vi skal 19 gange rundt på for at nå de 100 km. Ja, i dag er vi ude i en af de mere fjollede lege, men mon ikke rundstrækningen er lang nok, til at jeg undgår at blive rundtosset.
Underlaget er mest grus, men der er også lidt etsporssti, hvor underlaget er jord.
Det meste af dagen var der drivende skyer og pletvis sol. Der kom lidt regn, men ikke så meget som forudsagt.
Ifølge Soltider.dk går solen ned 22:14 i Albertslund i dag. Så det gælder om, at være færdig inden, hvis ikke de sidste kilometer skal blive lidt besværlige, når nu jeg ikke har en pandelampe med.
Klokken 9 starter løbet. Vi er 13 deltagere på de 100 km, så i dag er der en god chance for en top 10 placering.
På hovedparten af runden var underlaget grusvej, men det var to korte etsportsstier med højt græs og lidt brændenælder.
Løbesko på grus nitten repetitioner. Grøn skov giver ro
Udsigt til Hersted Høje.
I mål erfarer jeg, at jeg er blevet nummer 2, hvilket godt kan hænge sammen med, at kun 4 af de 13 tilmeldte på distancen, gennemførte. Jeg blev slået af Jesper Persson, der løb på 10:22:36. Jesper blev dermed vinderne af løbet – og af min aldersgruppe. Hurtigste kvinde blev Pernille Thomsen i tiden 10:43:55 Rundstrækningen var varieret. Så jeg blev ikke helt tosset af de nitten gentagelser.
En stor tak til Stig Mosegaard Madsen for et fint arrangement og ikke mindst for godt humør i depotet.
Jeg er helt med på, at det er smukt med sådan en frostklar martsmorgen med forårssolen på en blå himmel. Men det er sku’ også koldt, mens jeg står i mit løbetøj og venter på start. Dagens menu er 50 kilometer i Tisvilde Hegn.
Selv efter start og de første kilometer på vejene og stierne i Tilvilde Hegn er det stadig koldt. Jeg får tilbagelagt de første små 20 kilometer, inden jeg rigtig får varmen. Skoven ser smuk i forårssolen og fuglene fløjter, så grundlæggende er alt andet fint.
Tæt morgentrafik.
Tisvilde Hegn er en af Nordsjællands naturskatte. Her er 2.126 hektar skov og sandstrand langs Kattegatkysten. På løbets lange distance kommer vi desuden forbi Melby Overderv, der er Sjællands største hede.
I 1500-tallet føg sandet ind over området og det blev næste øde. Mulden, der ikke var for meget af, forsvandt. I stedet samlede sandet sig i klitter på 10 til 30 meters høje. På sin vej gennem landskabet, opslugte sandet landsbyerne Torup og Tibirke.
For at bekæmpe sandflugten begyndte man i slutningen af 1700-tallet at plante skov. Beplantningen fortsatte gennem 1800-tallet. Resultatet blev en af Danmarks ældste sandflugtsplantage med skovfyr som den dominerende træart, suppleret af birk, eg og bøg.
Høj sol, men ikke så meget varme.
I øvrigt kommer navnet Tisvilde af Tyrs Væld, så vi kan passende sende en tanke til rets- og krigsguden Tyr, mens vi løber gennem skoven. Tyrs Væld menes at henvise til en kilde ved Tisvilde kirke.
Det er på de første 27 kilometer, at de fleste højdemeter ligger. Herefter løber vi meget i den del af Tilvilde Hegn, der ligger længst mod vest, ved Melby Overdrev. Vi når næsten til Liseleje inden vi drejer og får den første strandtur. Vi sætter næsen mod Tisvildeleje og mål. På stranden runder vi de 40 kilometer.
Inden vi når mål, kommer vi ind i skoven igen, og et par gange retur ned i strandsandet. På de sidste 5 kilometer er der lidt højdemeter. Nu er jeg så langt, at jeg godt kan brænde nogle tændstikker af og løbe op ad bakkerne.
Det var en god dag, hvor jeg på de sidste kilometer overhalede langt flere end der overhalede mig.
I mål er der en medalje, en burger og en cola. Jeg kan konstatere, lidt til min egen overraskelse, at jeg er kommet i mål i en tid på under 5 timer. Ikke meget, men under!
Der var fint med depoter på turen rundt. Jeg drak mest vand, af min medbragte foldekop. Et enkelte sted spiste jeg et par stykker appelsin. Da jeg havde mit eget energi med, lagde jeg ikke mærke til hvad der ellers var i depoterne – ud over cola, som jeg drak lidt af ved det sidste bemandede depot.
— North Coast Ultra
Arrangør: Trail Fox Series Land: Danmark Start: Hovedgaden, Tisvildeleje Distance: 50, 30, 15, 8, 2 km Underlag: jord, grus, sten, sand Deltagerantal: 1.498 Sko: Salomon Speedcross 6
