Tag-arkiv: bronzealderen

Klebæk Høje

Bronzealder møder vikingetiden og køres over af middelalderen.

Klebæk Høje (aka. Bækkemonumentet) ligger nord for Bække. Her er to rundhøje fra bronzealderen, en skibssætning og en runesten fra vikingetiden samt et vognspor fra middelalderen.

De to bronzealderhøje er omtrent 3.000 år gamle.

Nedenfor den største af højene er rejst en 45 meter lang skibssætning med en runesten fra 900-tallet i skibets stævn.

Et hjulspor dateret til middelalderen krydser skibssætningen. Det er Hærvejen der har haft sig forløb her.

Teksten på runestenen: “Ravnunge-Tue gjorde disse kumler efter sin moder Vibrog”.

Skibe var vigtig for folk i vikingetiden – i livet så vel som i døden. Skibssætninger opført på gravene fragtede de døde til dødsriget.

Rundkørselsgavhøj i København

Som Niels Henrik Andreasen gør opmærksom på i kommentaren til indlægget Rundkørselsrundhøj, så er der mere end én rundkørselsrundhøj i Danmark. Der er i hvert tilfælde også en i København.

Det er jo nærmest en klassisk fejl, ikke at dobbelttjekke sine kilder. På Egense – Rantzausminde Lokalarkivs hjemmeside læste jeg, at Korshøj “er Danmarks eneste gravhøj midt i en rundkørsel”. Det tog jeg det for gode vare og gentog det i mit indlæg om gravhøjen. Så tak til Niels for at korrigere og gøre opmærksom på rundkørselsrundhøjen på Østerbro.

Rundkørselsrundhøjen på Østerbro ligger i rundkørslen på Bolandsvej. I Kulturarv.dk‘s beskrivelse står der: “Formodet rundhøj. Ses på foto fra ca. 1900 og er afsat som gravhøj på de Høje Maalebordsblade. I dag bevaret som træbevokset høj i rundkørsel på Bolandsvej. Samme fremtoning på fotos fra 1940’erne.”
Samme sted dateres den til bronzealderen.

Niels Henrik Andreasen skriver lidt om højen i “Før byen”, bind 1 i serien “København og historien“: “Enkelte høje overlevede omfattende ændringer i det omkringliggende landskab. Et interessant eksempel er den lille gravhøj i rundkørslen på Bolandsvej i Emdrup. Mange er ikke klar over, at den lille forhøjning rent faktisk er et forhistorisk gravmonument.”

Mon der er flere rundkørsesgravhøje i Danmark? Kender du én, så skrev gerne en kommentar. Tak.

Ragnhilds sten på Nordfyn

Lidt nordøst for Søndersø ligger Glavendruplunden ved Stenager. Det er en lille lund, med store oplevelser. I lunden findes bl.a. Glavendrup-monumentet fra vikingetiden og to oldtidshøje (Flinthøj og Rævehøj) fra bronzealderen.

Glavendrup-monumentet er en skibssætning med en stor runesten i den ene ende. Runestene var sunket ned i jorden på en høj og blev fundet i 1806. Skibssætningen er omtrent 70 meter lang og 13 meter bred.

Runestenen blev rejst over stormanden Alle i første halvdel af 900-tallet. Af alle kendte runesten i Danmark, er det den med den længste runeinskription:
“Ragnhild satte denne sten efter Alle Sølve, viernes gode, hirdens hæderværdige thegn. Alles sønner gjorde disse kumler efter deres fader og hans kone efter sin mand, men Sote ristede disse runer efter sin drot. Thor vie disse runer. Til en ‘ræte’ vorde den, som [ailti] denne sten eller drager den efter en anden (fjerner den og sætter den som minde over en anden).”

Stenen er undersøgt flere gange, seneste af Erling Albrechtsen i 1958. Ud over de runer Sote ristede er der også skåltegn fra bronzealderen på stenen.

“Ragnhild og hendes mand Alle Sølve kendes ikke fra de skriftlige kilder, men det er tydeligt, at de har haft en fremtrædende plads i deres vikingesamfund. Alle Sølve var viernes gode, det vil sige, at han ledte de store offerhandlinger til gudernes ære, som både kunne foregå i naturen eller ved store offerfester i haller eller templer. Runerne er viet til Thor, så måske var det den gud, som Alle Sølve og Ragnhild foretrak. Alle Sølve var en magtfuld stormand. Han havde en fremtrædende rolle i kongens hird som thegn, og han var Sotes drot, som betyder hersker.”
(citat: Viking : ran, ild og sværd af Jeanette Varberg. Gyldendal, 2019.)

Glavendruplund blev anlagt i 1906 og rummer adskillige mindesten – ud over Ragnhilds runesten er der blandt andet en genforeningssten og en mindesten for befrielsen i 1945.

Danske Runeindskrifter: Glavendrup-sten
VisitNordfyn: Glavendruplunden

Kallerupstenen og Gammelsøhøj

I Hedehusene står en af landets ældste runesten; Kallerupstenen.

Kallerupstenen blev fundet i 1827 da en stenhugger var i gang med at kløve sten på en mark i Kallerup. Han opdagede runestenen ikke langt fra Roskilde Landevej. Runestenen var del af tre store stensætninger der lå tæt ved hinanden i en fortløbende række.

I 1850 blev stenen flyttet og opstille på hjørnet af Roskildevej og Kallerupvej. Senere igen, i 1921, blev runestenen flyttet til dens nuværende placering ved Ansgarkirken i Hedehusene.

Teksten på stenen: “Hornbores sten, Svides ætling”.

“Gennem store dele af vikingetiden forandrede runerne stort set ikke form, men der er alligevel nogle typografiske træk, som gør, at vi kan adskille de ældste runesten fra de yngste. De ældste runesten i Danmark bører runer, som var i brug før overgangen til den forenklede 16-tegns-futhkark, og dermed må de placeres i tiden før ca. 800, for eksempel Høje Tåstrup-stenen”
(citat: Danmarks Runesten af Lisbeth M. Imer).

Ud over runeteksten ses to skåltegn fra bronzealderen på stenen. Stenen er af granit.

Danske Runeindskrifter: Høje Taastrup-sten

En rundhøj

Ikke langt fra Kallerupstenen finders en gravhøj fra bronzealderen. Højen, Gammelsøhøj, ligger midt inde i byen tæt på togstationen.

Gammelsøhøj blev udgravet af Nationalmuseet i 1934. Under udgravningen fandt man to grave med brændte ben, en stengravskiste og en samling brændte ben og en lille stensat grav.

Busemarke langdysse

Busemarke langhøj er omtrent 30 meter lang. På højen er et smalt gravkammer med tre af de oprindelige fire bæresten. Langhøjen er flot med de mange kantsten.

I østenden af højen ligger en væltet hjørnesten med 63 skåltegne – de blev tilføjet gravanlægget i bronzealderen, altså mere end 2000 år efter at langdyssen blev opført.

Langhøjen er fra Tragtbægerkulturen – den tidligste bondestenalder og dermed kulturen som grundlagde landbruget i det er for tiden kaldes Danmark.

“Ifølge ejeren, Olga Hansen (76 år), sagde man, at der brændte lys på højen julenat, og så dansede troldene om dem. I hendes barndom havde en karl skræmt børnene ved at sætte en udhulet roe med lys i på højen julenat, næste jul turde børnene slet ikke gå ud.”
(citat: Skov- og Naturstyrelsen, 1981)

Langhøjen ligger vest for Nøddebjerggård – her er en gårdbutik som også er et besøg værd, hvis ikke for andet, så for en god øl til aftensmaden.

Rundkørselsrundhøj

Korshøj: I udkanten af Rantzausminde findes en rundhøj, hvorom der er anlagt en rundkørsel.

Det er Danmarks eneste gravhøj der står midt i en rundkørsel. Stentrappen på højen er anlagt sidst i 1940’erne.

Højen er ikke udgravet, men ud fra dens form og størrelse tyder det på, at den er fra ældre bronzealder.

I 1943 noterede Nationalmuseet at: “Gravhøjen beskadiget ved, at et ridehold fra Gymnastikhøjskolen i Ollerup har redet op over den. Klage fra privatperson modtaget via Danmarks Naturfredningsforening. Sagen påtalt over for højskolen.”

Skåltegn ved Gurre Sø

I skoven nord for Gurre Sø findes en sten med skåltegn.

Skåltegn er runde fordybninger indhugget i sten eller klippe. De fleste skåltegn stammer fra bronzealderen. Skåltegn er den almindeligst forekommende helleristning.

Der er flere bud på skåltagnenes betydning. Tegnene er blevet tolket som soltegn, som frugtbarhedssymboler, stjernebilleder med mere.

Stenen finder du på stien mellem parkeringspladsen ved Esrumvej og Gurre Sø.

Af gravhøjene ved Snoldelev

Hvad er mere oplagt end at gå på jagt efter oldtidsminder i forbindelse med en vandretur på Gudernes Stræde? På kortet over vandrerute bemærkede jeg en håndfuld kryds, at den slags der markere en rundhøj o.l., nær Snoldelev.

Den første fortidsminde lå en spytklat udenfor bygrænsen nord for Snoldelev. Det tog lidt tid inden det lykkedes at lokalisere fortidsmindet. Det var hegnet ind og der var plantet små juletræer rundt om. Man skulle næste tro, at lodsejeren ønsker at skjule fortidsmindet.

Derfra hvor jeg stod var det svært at se noget, men på kulturarv.dk står der at det er et “Dyssekammer med 5 bæresten og 1 tærskelsten, retning NV-SØ, omgivet af mindre lav høj, mål ca 4×7 m, ca 0,2 m høj. Stenene rager 0,5 m op derover. Ved indgangen ligger enkelte større marksten, rest af indgangssten? Der gror hyldebuske i kamret. Der er anbragt nogle granrafter op ad højsiden, bad ejer fjerne den inden vinter samt ikke pløje for tæt på anlægget. Placeret på ret flad moræne ca 40 m fra markvej og 200 m fra offentlig vej.” Og i 1987 kan det igen noters at der er pløjet “næsten helt ind til kammeret.” Den nationale kulturarv værdsættes øjensynlig ikke meget i Snoldelev.

Syd for Snoldelev, på den anden side af Køgevej ligger Blodhøj – eller rettere Blothøj. Det er en ca. 3.500 år gammel bronzealderhøj.
Blothøj er en af de få bevarede gravhøj i højdedraget ved Snoldelev. De fleste er pløjet ned af landmændene, eller forsvundet p.g.a. bebyggelse og veje.

For at følge Gudernes Stræde går vejen øst ud af Snoldelev af Hastrupvej. Syd for vejen ligger en rundhøj og nord for ligger fem gravhøje, hvoraf det lykkedes at lokalisere de fire. Den sidste gemte sig i lidt skov og krat.

8 oldtidshøje ved Solrød

Nord for Solrød findes 8 rundhøje. Højene ved Solrød er sandsynligvis opført i den ældre bronzealder 1800 – 1000 f.v.t.

Højene ligger på en rækker og det antages at de har fulgt en af bronzealderens veje.

I højene blev både mænd, kvinder og børn begravet. Med sig havde de døde kam, smykker, våben og andre personlige ejendele. Ejendele der afspejlede den afdødes position i det liv der var slut.

Kort over Solrød med de otte gravhøje

Gravhøj 1
Kassemose Høj
Ligger en en offentlig park og er tilgroet.
Google Maps: 55°32’13.1″N 12°11’28.7″Ø

En museal berejsning for Nationalmuseet i 1876 meldte: “En rund Gravhøj beplantet med Træer. Gaardejer Niels Larsen har paa denne Mark for kort siden sløjfet ikke mindre end 4 andre Gravhøje, men kunde ikke give nogen Oplysning om muligen fundne Oldsager. Interesse for sligt syntes kun ringe i Solrød.”

Gravhøj 2
Rundhøj
Google Maps: 55°32’18.6″N 12°11’38.6″Ø

Gravhøj 3
En smuk rund gravhøj.

Gravhøj 4
Skjelhøj
Et stort kileformet område er gravet bort.
Google Maps: 55°32’22.08N 12°11’31.62Ø

Gravhøj 5
Rundhøj
Højen har kantet overflade fra ældre nedgravninger.

Gravhøj 6
Rundhøj

Gravhøj 7
Rundhøj

Gravhøj 8
Rundhøj
Google Maps: 55°32’33.16″N 12°11’42.61″Ø