Tag-arkiv: vandringer

Spontan vandretur

Karup Å: Jeg er kommet lidt tidlig af sted, for Mette skulle afleveres til et BodySDS-kursus i Parken inden ni. Nu er jeg i Skive, to timer før der kan tjekkes ind på det motel, hvor jeg har lejet et værelse.

Hvad så? Jeg bruger 5 minutter med at orientere mig på Openstreetmap. Her finder jeg hurtig en improviseret vandretur langs Karup Å – men først skal jeg ud af byen.

Jeg er landet i den sydlige ende af Skive på Skyttevej. De første par kilometer, hvor jeg vandrer ad Dalgas Alle, er pænt kedelige. Men for enden af Dalgas Alle rammer jeg Skive Ådal. Her er et flot view over til byen på den anden side af dalen.

View til Skive.

Der står meget vand i det flade landskab omkring åen. Jeg vandrer ad en jordsti rundt om Ahornvænget. Stort set tørskoet, men et enkelt sted er det ret smattet. Stien bliver mere civiliseret.

Her løber Karup Å parallelt med Koholm Å. Vintersolen står lavt over landskabet og jeg kan se ud til den 441 meter lange Skive Ådal Bro, der fører Ringvej Syd over ådalen.

Tidligere blev den nordlige del af åen (nord for Hagebro Kro) kaldt Skive Å, mens den sydlige del hed Karup Å. Jeppe Aakjær, der havde sin barndom ved åen, kaldte hele åen for Karup Å. Navnet Karup Å bruges herefter i vid udstrækning om hele åen, omend der på nogle kort stadig står Skive Å på det sidste stykke.
(citat: Wikipedia: Karup Å)

Jeg fortætter til broen over Karup Å, der kommer omtrent 100 meter efter Blistrup Bæks udløb til åen. Her passerer jeg fra østbredden til vestbredden. Ikke længe efter går jeg under Skive Ådal Bro, fortsætter lidt længere inden der kommer lille bro, hvor jeg igen kan krydse Karup Å og returnere rundt.

Lav sol over ådalen.

Efter en tur mere under Skive Ådal Bro, forlader jeg Karup Å og vandrer på en markvej langs Ringvej Syg. Nu er den smukkeste del af ture ovre og jeg fortsætter til Bilstrup, hvor jeg vandrer lidt på Bilstrupvej, indtil jeg finder en sti, der følger bygrænsen rundt til enden af Skyttevej.

Jeg rammer Skyttevej i modsatte ende af motellet. Men der er ikke langt. Jeg nærmere mig og kan se, at jeg næsten har vandret 10 kilometer. Jeg forlænger turen med et smut op til rundkørslen hvor Sønder Boulevard krydser Ringvej Syd for at få turen op over de 10 kilometer.

Karup Å.

Tilbage ved motellet, er det tid til at tjekke ind.

Jeg kan absolut anbefale en tur gennem Skive Ådal. Turen ad Dalgas Alle er mere tvivlsom. Sådan en spontan vandretur er en ganske fin måde, at få de daglige 10.000 skidt hentet ind.

Helsinge til Ullerød

Opsamlingsheat: Jeg nåede ikke helt det stykke af Esrum-Tisvildevejen, som jeg gerne ville i sidste weekend. Så jeg måtte i vandreskoene igen i dag.

Sidst forlod jeg Esrum-Tisvildevejen ved Pøleås udløb til Arresø. Det er ikke nær et knudepunkt for offentlige trafik, så dagen vandring startede men omtrent 8 km landevejsvandring fra Helsinge Station.

Fra parkeringspladsen ved Pøleås udløb forlod jeg asfalten og fortsætte ad en grusvej, der hurtigt blev til en sti. Ikke længe efter var jeg i Nejede Vesterskov, hvor der er et havørnereservat. Esrum-Tisvildevejen går nord om reservatet. På østsiden af ørnereservatet deler Esrum-Tisvildevejen sig i to, men begge veje fører samme sted hen.

Havørnene har ynglet 15 år i Nejede Vesterskov. De bruger skoven til hvile og overnatning hele året. Derfor opfordrer Naturstyrelsen til at området omkring havørnenes rede holdes fri for færdsel hele året.

Efter at jeg forlod Nejede Vesterskov, gik der ikke længe inden jeg fik asfalt under fødderne igen. Turen fortsatte gennem Alsønderup og Bendstrup. Jeg forlod Esrum-Tisvildevejen hvor Pøleå krydser Fruebjergvej og fortsatte mod Ullerød ad Pøleåstien.

Pøleåstien bragte mig forbi Strødam Engsø, hvor enkelte håbefulde fiskere havde taget opstilling med deres fiskestænger og en enkelt ornitolog var på jagt med sin kikkert.

2 ture

Dagens vandretur: Helsinge til Ullerød (blå). Sidste uges vandretur: Holløse til Nejede (rød)

Rute Helsinge til Ullerød

Start Holløse Station.
Rute: Holløsegade → Tibirkebro ← Bækkebrovej ← Ellemosestien → Ellemosevej ← Skomagerbakken → Ellemosestien → Tågerupvej ← Ellemosestien → Ramløsevej ← Ellemosevej → Søkrogvej ← [sti] ↑ Hougårdsstien ← [sti] ← Paradis Alle → Søkrogvej ← [sti] ← Rønnekildevej ← Bakkevej → Præstevej ← Bakkelandet → Duebjergåsen ← Tømmerholtåsen ↑ [sti] → Skærødvej → Præstevej ← Dalenborgvej ← Hougårdsvej → Præstevej ← Piletårdsvej → [sti] ← Helsingevej → Rørmosevej → Lyngen ↑ [sti] ← Præstevej ↑ Nejedevej.
Mål: krydset Nejedevej/Ravnsbjergvej.
Afstand: ca. 26,5 km

Rute Holløse til Nejede

Start: Helsinge Station.
Rute: Østervej ← Rådhusvej ← Rundinsvej ↑ Helsingevej ← Præstevej ← Nejedevej ↑ [sti] ← Bybjerggårdsvej ↑ [sti] ← Vestre Ringvej → [sti] ← [sti] ↑ Ravnsbjergvej ← Ravnsbjergvej ← Pibe Møllevej → Baunevej ← Fruebjergvej → Pøleåstien/Rute 32 ← Isterødvejen → Tulstrupvej.
Mål: Ålholmparken stoppested.
Afstand: ca. 20 km

Tisvildevejen

Holløse til Nejede

Endagsvandretur på Ellemosestien og langs Arresø.

Jeg havde en løs plan med hjemmefra. Ta’ togen til Holløse Station, finde Esrum-Tisvildevejen og følg den mod syd. Ring efter Mette når jeg synes, jeg har gået nok.

Selv om vi er i sidste halvdel af september, er vejret til t-shirt – og måske en regnjakke. Regnjakke er for tilfældes skyld pakket i vandrerygsækken.

Holløse Station, hvor vandreturen starter, ligger lidt øde på en mark øst for Tisvilde. Jeg har skrevet et par vejnavne ned på en seddel og følger jeg dem, rammer jeg Ellemosestien og Esrum-Tisvildevejen nær Tibirke Kirke.

Apropos kirker. Så plejer guds huse, at være en sikker garanti for gode skidehuse. Men ikke her. Selv om et skilt annoncerer, at jeg er her indenfor toilettet åbningstid, er der lås. Graveren må have sovet over sig. Jeg må vandre videre – uforløst.

Ellemosestien er en skøn sti. Smal. Etsporet. Og sine steder til den fugtige side. Her er køer og fugle. Ellemosestien er en runde, men jeg forlader den ved Ramløse og følger Esrum-Tisvildevejen videre ned langs Arresø.

Ellemosestien passerer forbi Holløse Bredning, der oprindeligt var en del af en fjordarm. Den lukkede til efterhånden som landet hævede sig efter istiden.

Turen ned langs Arresø veksler med passasger ved vandet og ture ind i landet. Ind i mellem er der lige rigeligt med asfalt, men der er også nogle skønne stier og småveje.

Med et areal på 40 km² er Arresø Danmarks største sø. Navnet betyder “Den brune sø”, nok fordi opvæksten af alger om sommeren giver vandet en brunlig farve.

Jeg har passeret Annisse (hvor toilettet ved kirken var åben) og er ved at have fået nok. Mette er til træning hos Body SDS i kattebakken. Hun er snart færdig og jeg kan ringe efter et lift hjem. Jeg må lige gå lidt videre.

Pling. En sms. Træningen er færdig, men nu ved jeg ikke helt, hvor jeg er! Jeg skriver til Mette, at jeg for en god halv time siden var i Annisse og at hun godt må tage på “skattejagt” på vej hjem.

Jeg kommer ud på Præstevej lige inden den bliver til Nejedevej og kan sende en besked om hvor jeg er. Vi mødes i Nejede. Nærmest synkront med Mettes ankomst, rammer de første regndråber mine bare arme. Turen er slut.

Tisvildevejen

To Hegn

To dages vandretur i Krogenberg Hegn og Nyrup Hegn med børn. Jeg havde taget et par børn på 19 og 7 med på vandretur. Vi havde en enkelt overnatning. Det var super hyggeligt.

Det er nærmest blevet en tradition med en overnatning i skoven i løbet af sommeren. I år skiftede vi de kendte skove, som Gribskov og Store Dyrehave, ud med et par mindre kendte småskove i Nordsjælland. Jeg bookede på forhånd shelterpladsen ved Ravnebakken i Krogenberg Hegn.

Det var en tur uden bil, så vi gik fra station til station. Første dag startede vi ved Kvistgård Station. Vi skulle ud af byen og over Helsingørsvej inden vi kunne komme ind i Krogenberg Hegn.

Krogenberg Hegn er en statsskov. Det er en blandet nåle og løvskov. Det er ikke nogen stor skov, men den hænger sammen med Danstrup Hegn mod vest og der er kun et smalt stykke åbent land, som adskiller Krogenberg Hegn fra Nyrup Hegn.

Efter at vi har krydset Helsingørsvej og forladt Hornbækvej møder vi ikke andre mennesker. Men lidt frøer krydser vores vej og et par af os spotter noget vildt på afstand. Vi går både af skovvejene og de mindre spor, der er i skoven.

Shelterpladsen ligger i læ med skranter hele vejen rundt. Der er to shelter med hver sin bålplads. Her fik vi besøg af en mor og datter fra den nærliggende landsby. Der ud over var vores ophold på shelterpladsen uforstyrret.

Vi ender med at sove i vores medbragte telt og hængekøje. På pladsen er et toilet af den slags, der består af en hul i jorden med et transportabelt skur over. Det er placeret i god af stand af shelters og teltpladser.

Mette plejer at står for trangia-mad, når hun er med på vandring. Og nu er der er to vandretyper. Dem der har Trangia med og dem der har en Jetboil med, når de tager på tur. Jeg tilhører sidstnævnte, så der var astronautmad på menuen til aftensmad.

Dag to

Næste morgen vågnede vi tidligt. Sådan er det når vi sover i telt.
Det var en lidt kølig morgen, men varmen kom stille og roligt. Efter at vi havde spist havregrød og drukket morgen kaffe og te – og pakket ned, var det tid til at vandre videre.

Vi forlod Krogenberg Hegn gik videre i Nyrup Hegn. Nyrup Hegn er også en statsskov. Den ligger syd for Gurre. Skoven er ikke stor men hyggelig. Som på førstedagen, mødte vi ikke andre mennesker i skoven.

Vi kommer forbi Ole Rømers Høj. Højens stammer fra Ole Rømers opmålinger af landet. Milehøjen er den eneste der er bevaret i Danmark – den mangler dog milestenen på toppen af højen.

Milehøjen findes ved krydset Gamle Kongevej og Pladshøjsvej.

Vandreturen slutter ved Mørdrup Station hvorfra vi tager toget til Helsingør. Der spiste vi velfortjent is inden turen gik hjem.

Første dag gik vi lidt over 6 km og anden dag blev det til knap 5 km. Vi gik lidt omveje så det kan gøres kortere, men turen kan også forlænges, f.eks. i Krogenberg Hegn hvor der er et par oldtidshøje.

Naturstien Strandparken til Hedeland

Video: Naturstien fra Strandparken til Hedeland er en 20 km lang afmærket vandrerute, den indgår som en del af fjernvandresti E6. Ruten starter i Strandparken nær Tangloppen og ender ved Hedeland.

Det er sparsomt med offentlig transport ved start og mål på siten. Derfor starter denne vandring ved Ishøj Station, hvorfra Arkenwalk fører ned til Strandparken, tæt på start på natursti fra Strandparken til Hedeland. Fra vandrestiens slutpunkt i Reerslev ved Hedeland er turen forlænget ind til stationen i Hedehusene.

Vandringen kan ligeså godt gøres i den modsatte retning. På en sommerdag, giver det fint mening at slutte i Strandparken med en is og en kaffe i cafe Ka’nalu.

Distance

Naturstien: 19,6 km

Fra Ishøj Station til Naturstien: 1,6 km
Fra Naturstien til Hedehusene Station: 3,9 km
Jeg gik en omvej gennem Hedeland til Hedehusene, det er muligt at gå en kortere vej ad Brandhøjgårdsvej.

Vil du spare transportturerne til/fra Ishøj og Hedehusene Station, skal du tage bus 128 til Tangloppen (til Ishøj) og bus 224 til Solvang (til Hedehusene).

Se også

Mere om de seværdigheder der er når Naturisten Strandparken til Hedeland.

Gravhøje ved Reerslev
Hedeland (tag)
Ishøj Dyrepark (tag)
Strandparken (tag)
To gravhøje nær Torslunde

Strandeng og skov

Vandring: Dagtur på Ulvshale og Nyord.

På Ulvshalesiden af Nyord Bro ligger en parkeringsplads. Det var der Mette og jeg startede vores vandre tur til Nyord og rundt på halvøen Ulvshale.

Nyord

Efter at vi havde krydset Nyord Bro vandrede vi gennem Nyord Strandenge. De flade strandengene dækker en stor del at øen Nyord. Kun omkring Nyord By rejser øen sig lidt op i landskabet – uden det på noget tidspunkt bliver højt.

Den flade strandeng er henlagt som vildtreservat, så vi måtte blive på asfaltvejen indtil vi nåede til en vandresti der førte os forbi Hyldevang lejrplads og ind til Nyord By via Søndergade.

Vildtreservat er et vigtigt knudepunkt for millioner af svaner, gæs, ænder og vadefugle. Her har fuglene fred til at raste og søge føde.

I Nyord By er en hyggelig lille landsby med små gader og en ottekantet kirke. Efter sigende er kirken hjemsøgt af et spøgelse.

Vi forlod Nyord By ad Nyordvej, passerede Børges Markhus på Ulvshalevej hvor det blæste for meget til at vi kunne spise vores medbragte mad. De opstillede borde var også godt overskidt af svalerne.

Efter en kort visit på den lokale kirkegård vandrede vi samme vej tilbage til Ulvshale som vi var kommet ad. Ved Ulvshalevej står et udsigtstårn. I toppen af tårnet fandt vi læ og kunne spise vores frokost inden vi krydsede Nyord Bro tilbage til Møn.

Ulvshale

Hvor Nyord præsentere den store horisont og et åbent landskab er biotoperne mere blandet på halvøen Ulvshale.

På Ulvshale er strandengen og der er skove og et mindre sommerhusområde. Ulvshale er dannet af materiale fra Møns Klint der er ført rundt om Møn af havstrømmene. Jorden er derfor meget stenet og op igennem 1900-tallet blev der udvundet kugleflint på halvøen.

Fra Nyord Bro gik vi ad Camønoen op til resterne af et skanseanlæg der ligger nord for Ulvshaleskoven. Herfra fortsatte vi til Ekkostenen. En sten hvori der er boret til hul som det er muligt at stikker hovedet ind i. Hvad meningen er med det hele, ved jeg ikke rigtig. Ekke er der ikke noget af.

Ved Ulvshale Naturcenter fandt jeg et rigtigt toilet – lige på det rette tidspunkt. Vi bevægede os videre til sydkysten og gik tilbage til Nyord Bro gennem det lokale sommerhusområde.

Fra det åbne landskab på nordsiden af Ulvshale, bevægede vi os ind i Ulvshaleskoven og fandt nogle af de gamle egetræer der står Festpladsen midt i skoven. Tilbage i 1700 stod der 2.500 store egetræer, men idag er der kune få tilbage.

Alt i alt vandrede vi knap 14 km. På Ulvshaleskoven er der flere korte vandreruter og der er til lidt mere end vi nåede. En oversigt over ruterne ses ved Ulvshale Naturcenter.

Vi gik ikke alle ruterne på Ulvshale og på Nyord kunne vi været gået ud til øens vestkyst. Det må vi have tilgode til en anden god gang.

Nyord og Ulvshale er et flot naturområde. På en forårsdag er der masser af fuglesang på strandengen og er du stille og opmærksom i skoven kan du være heldig at spotte lidt vildt.

Møns Klint

Vandring: Dagtur fra Møns Fyr til Røde Udfald og retur. Frem og tilbage, men to forskellige ture.

Møns Klint er et smukt og unikt naturområde. Her kan du opleve den kridtfundament der ligger under Danmark. Fra stranden tårne kridtskrænterne sig op og afslører de mange flintlag. Er du årvågen kan du finde spændende fossiler fra fortidens dyreliv.

Jeg var afsted med Mette på en tur med start og mål ved Møns Fyr. Vi gik på fossilstranden fra Møns Fyr til Maglevandstrappen der fører op til GeoCenter Møns Klint. Mette fandt vættelys og andre spændende sten på strandturen – jeg fandt et flintesten der ligner en forstenet finger fra en trold, men den er nok ikke ægte.

Selv om der er meget spændende at kigge på mellem strandens sten, så husk at kig op når du vandre på fossilstranden. Der er nogle fantastiske views hvor de stejle, hvide skrante med grønne træer på toppen knejser over dig.

Mette og jeg bevægede os ikke hurtigt ad stranden. Det er stenet hele vejen og det er hårdt at gå på. Der skulle også søges efter fossiler. Ved GeoCenteret holdt vi pause og spise vores medbragte mad. Brød, pølse og ost. Vi havde ikke fået vores termokande med hjemmefra. I GeoCenterets cafe købte vi en termokande med kaffe for 85 kr. En okay pris, når nu vi var så utjekkede at komme afsted uden termokande.

Fra GeoCenter Møns Klint og videre til Røde Udfald gik vi oppe i kanten af klinten. Klinteskoven bød på udsigt ud over havet og sine stedet kig ned til den stenede strand. Bøgetræerne var stadig forårsgrønne og lyste flot op når solen tittede frem mellem skyerne.

Når du veksler mellem fossilstranden og Klinteskoven på vandringen ved Møns Klint, får du to forskellige oplevelser. Stien langs klinten i skoven bugter sig op og ned. Der er masser af flotte udsigtspunkter hvor du kan skue ud over Østersøen. Turen på stranden er flad og du har lyde af hav som soundtrack.

Ved Røde Udfald tog vi trappen ned til stranden og begyndte vandring retur mod Møns Fyr. Det var tydeligt at der var kommet flere mennesker på stranden. De fleste med bøjet hoved på jagt efter en fossil blandt flintestenene. Ved GeoCenter Møns Klint tog vi igen Maglevandstrappen op. Igen gjorde vi holdt – denne gang for at spise en is.

Resten af turen tilbage til Møns Fyr gik vi oppe på klinten. Ind imellem måtte jeg minde Mette om, at det fra GeoCenteret og til fyret gik mere nedad end opad.

Møns Klint er en flot og unik naturoplevelse som du ikke skal snyde dig selv for. Det skal bemærkes, at turen på stranden kræver at du er rimelig godt gående og at turen oppe i Klinteskoven byder op nogle højdemeter.

GeoCenter Møns Klint

Gurre Sø rundt

Video og lidt ord fra en søndagstur i juni.

“Ved Gurre-Sø holdt Kong Valdemar Jagt,
Smukt Hornet lød gjennem Skoven,
Den stod i sin rigeste Sommerpragt,
Og Stjerner funkled’ foroven;
Da raabte Kongen saa lystelig,
Hvor de vilde Skovduer kurre:
„Lad Gud beholde sit Himmerig,
Har jeg kun Gurre!”
(citat: H. C. Andersen fra digtet Gurre (1842))

Der er skønt ved Gurre Sø. Vi vandrede rundt om søen med start og mål ved parkeringspladsen ved Esrumvej. Mette jagtede geocaches, men ellers var fokus på at nyde (na)turen og bare bevæge sig gennem landskabet.

Der er et fint spor der følger søen hele vejen rundt. Vi forlod sporet for at komme forbi Gurre Slotsruin, der ligger tæt på Gurrevej i landskab syd for Gurre Sø. I middelalderen var Gurre Sø større end i dag og slottet lå på en halvø i søen.

Valdemar Atterdag døde den 24. oktober 1375 på Gurre Slot. Det siges, at han hver nat starter drager ud på jagt fra Gurre Slot. Sammen sin sine svende og sorte hunde jagter Valdemar elverkvinden Slattenlangpat.

Jeg forsøgte forgæves at finde en gravrøse. Jeg fik spottet en sten med skåltegn. Med diverse afveje fik vi de 10 km rundt om Gurre Sø op på 16,5 km.

Note: Den i videoen omtalte fangeflugt fra Horserød, kan du læse mere om i Tunnelflugten i Horserød i 1942 og de umiddelbare konsekvenser for de internerede af Peter Fransen i Siden Saxo, 2017, nr. 2, s. 26-37.

Dagtur på Gudernes Stræde

En søndagstur fra Gadstrup til Mosede Fort.

For et års tid siden gik jeg det meste af Gudernes Stræde sammen med Mette. Men vi nåede ikke det hele. Stykket fra Mosede Fort til Gadstrup sprang vi over for at nå turen på to dage. Nu er det tid til det sidste stykke.

Toget fra Ølby ankommer planmæssigt og vi begiver os afsted mod Snoldelev. Det er lige ud af landevejen. Ved Snoldelev har jeg spottet nogle gravhøje som vi lige skal se om vi kan finde. Det giver ekstra kilometer og sender os ud på en vandring i et læhegn, omtrent en km i højt græs og ind imellem krydret med brændenælder. Det er en meget forstående kæreste jeg har.

Jeg bliver færdig med at spotte gravhøje og vi begiver os videre ad vandringsruter. Næste landsby på ruten er Hastrup. I Hastrup splitter Gudernes Stræde sig i to – en nordlig og en sydlig rute der begge ender i Karlstrup. I et håb om at kommer videre ad lidt andet end asfalt tager vi den nordlige rute. Efter at have gået et stykke tid og efter at vi har fortæret vores madpakke får vi lov at forlade landevejen til fordel for en grussti og senere en kort tur gennem Karlstrup Nyskov.

Fra Karlstrup går vi videre mod Karlslunde. Vi kommer ind i et terræn med infrastruktur – Ringstedbanen og Køge Bugt Motorvejen. Men det er også den del af turen hvor der er mindst asfalt og de fineste naturoplevelser.

Inden vi passere under togbanen og motorvejen er det tid til en is ved Korporalskroen. Videre til Karlslunde Mose og Brødmosen. Brødmosen er et lille naturfrimærke med kvækkende frøer, placeret midt inde i Karlslundes villakvarterer. Smukt.

Med vores ekstra vandren rundt efter gravhøje ved Snoldelev kommer turen op på 22,11 km. Vi kan sætte hak ved Gudernes Stræde – fra Køge Bugt til Vellerup Vig ved Isefjorden. Det er en fin tur, men der er for meget asfalt og lidt for langt mellem snapsene efter min smag.

Gudernes Stræde

Vandretur på Skjoldungestien

En vandring over to dage på Skjoldungestien fra Hvalsø til Roskilde. Turen startede ved DSB-stationen i Hvalsø. Første dag var målet shelterpladsen ved Skibssætningen i Gl. Lejre. Men pladsen var optaget og turen måtte forlænges til Lejre hvor der var et ledigt shelter.

Anden dag var med start i Lejre og mål ved Roskilde Station. I Boserup Skov blev ruten forlænget med en tur rundt på Nattergalestien.

Turen fra Hvalsø til Roskilde er omtrent 30 km. For at have tid til at udforske det der blev passeret undervej var turen med overnatning. Med valgte omveje, trissen rundt i landskabt for at se oldtidshøje og den ekstra tur/retur til Lejre, kom vandringen op på 44,3 km.

Skjoldungerne

Skjoldungestien er en vandrerute i Nationalpark Skjoldungernes land. Både nationalparken og vandreruten har taget navn efter Skjoldungerne.

Skjoldungerne var efterkommere af den første konge i Lejre – Kong Skjold – der selvsagt var søn af selveste Odin.

I oldtiden var Gl. Lejre et af de letteste steder at passeres Sjælland fra alle verdenshjørne. Et strategisk knudepunkt. Ved Gl. Lejre er der stadig masser af gravhøje og andre fortidsminder i landskabet.

Lidt om sko

Da jeg sidste år gik på Gudernes Stræde vandrede jeg i et par trail-løbesko. Men inden turen på Skjoldungestien, tænkte jeg, at jeg ville investeret i et par sko til vandring. Jeg gik ind i en butik med vandreudstyr og kom ud med en løbesko: Salomon XA Pro 3D.

Jeg har gode erfaringer med Salomon til løb, men selv om XA Pro 3D er en løbesko, ville jeg aldrig have købt den til løb. Dertil er den lidt for tung og klodset.Men i butikken føltes den godt på foden og som en sko jeg følte jeg kunne gå langt i.

Det var en tør vandretur og selv om der var meget lidt asfalt, blev skoen ikke udfordret for alvor. Men konklusion efter 44 km på Skjoldungestien er, at Salomon XA Pro 3D fungerer godt som vandresko.

Nationalpark Skjoldungernes Land