Grevinge Skov er en langhøj med en dysse fra bondestenalderen. Kammeret har oprindeligt været dækket så kun toppen af dækstenen var synlig.
Anlægget har i nyere tid fået navnet Hamlets grav.
I Grevinge Skov findes en god håndfuld gravhøje fra oldtiden. Hamlets grav er den største og det mest imponerende anlæg. Langhøjen er 39 meter lang og 9 meter bred. Nedenstående rundhøj ligger også i Grevinge Skov.
Rundhøj med dysse, dateret 3950 – 2801 f.v.t.Rundhøj med dysse, dateret 3950 – 2801 f.v.t.Rundhøj med dysse, dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Efter at have løbet Kalkmineløbet hvor ruten går gennem Daugbjerg Kalkgruber var det naturligt, at køre en tur forbi langhøjen Jens Langknivs Hule.
Fortællingerne om den fredløse Jens Langkniv beretter at han gemte sig i Daugbjerg Kalkgruber. Ifølge lokale overleveringer skulle den fredløse Jens også have skjult sig ved oldtidsdyssen i Ulvedal Plantage, hvorfor den nu kendes som Jens Langknivs hule.
Langhøjen stammer fra tragtbægerkulturen (den tidlige bondestenalder). I den nordøstlige side er der to små kamre og ifølge Nationalmuseets fredningstekst er der 29 randsten. Jeg fik ikke talt efter. Langhøj med 2 kamre, 1,75 meter høj, 7,5 meter bred og 36 meter lang.
Det er ikke muligt at kører hen til gravhøjen. Vil du se den, må du parkere ved starten af Fyrrehalevej og gå ned ad vejen. Et lille stykke inde i plantagen kommer der et skilt der viser retningen mod “Jens Langknivs hule”.
Rundhøj med stendysse i udkanten af Frejlev. Stendyssen er fra stenalderen. På dækstenen er der 13 skåltegn, men de er svære at se. Stendysse ligger på en åben mark og ses tydeligt fra Kettingevej.
Det fortælles på egnen, at der bor vætter i Skyttehøj. En af disse bad engang en bondekone om hjælp, for vættens kone var i barselsnød. For hjælpen blev bondekonen lovet guld.
Bondekonen gik med ned i Skyttehøj og hjalp vættekonen. Mens hun hjalp med fødslen, så bondekonen noget gyldent glimte i højen, men hun fik ikke noget guld med hjem.
I tiden efter forsøgte flere lokale bønder at grav Skyttehøjs guldskat frem. Ingen har fundet skatten, men alle der har forsøgt, har kort efter mødt en makaber død.
Brødeskov er en lille, hyggelig skov syd for Hillerød – øst for Nørre Herlev. I skoven er der flere gravhøje fra oldtiden, hvoraf nogle er seværdige.
Pughøj
Pughøj er en velbevaret og flot rundhøj. Højen har givet navn til den nærliggende Pughøjvej. Højen er ikke udgravet, men er formentlig fra bronzealderen.
“Puge” er et gammeldansk ord for overnaturlige væsner. Ifølge lokal overtro bor en nisse i højen.
To flotte dysser i den nordligste udkant af Tokkekøb Hegn tæt på Kirkelte, i gåafstand fra parkeringspladsen ved Frederik 7. Vej. Kongedyssen kaldes også Dæmpegårdsdyssen.
Gravmonument fra tidlige bondestenalder. En 45 meter lang og 9 meter bred langhøj med 2 dysser og 51 randsten.
I 1859 foretog Frederiks 7.’s livskytte H. C. Jørgensen en udgravning af den mindste gravkammer – dog uden at finde andet end end enkelte mennesketand.
“På marken vest for gården [Dæmpegård] ligger Dæmpegårdsdyssen eller Kongedyssen som den også kaldes, et 4000 årigt gravsted, opført i den yngre stenalder. Det er en stenomsat langdysse med to gravkamre – for så vidt ligner den mange andre dysser her i landet, men ved sin beliggenhed i skovrydningen indtager den en særstilling. Men sine finbladede birketræer er den en yndefuld majestæt i kanten af den skovkransede ager, og den kønne gule bindingsværksgård er en hyggelig gammel nabo.” (citat: “Dyssen ved Dæmpegården i Tokkekøb Hegn” af Elise Thorvildsen i: Kultur og folkeminder, årg. 17, 1965.)
I det vestlige hjørne af Dyreborg Skov står et fin lille dyssekammer. På en mark får hundrede meter nord for skoven findes et anden dyssekammer, som ligge lidt gemt under et egetræ.
Ved Knoldsborg på Horne Land står tre blotlagte jættestuer fra bondestenalderen. To af jættestuer er tilgængelig, men da alle tre ligger på privat grund er der ikke adgang til den tredje jættestue.
Den nordligste jættestue består af to bæresten og en dæksten.
Tæt ved jættestuerne fra oldtiden, er der en moderne dysse. Den er sat på den højeste bakke af Knoldsborgs ejer og hans far i 1989. Dyssen kan ses på lang afstand.
På Møn er der mange flotte fortidsminder. Her er billeder og lidt ord om tre af dem: Klekkendehøj, Kong Askers Høj og Sprovedyssen.
Klekkendehøj
Klekkendehøj er en tvillingejættestue med to sammenbyggede gravkamre med hver sin lange stensatte indgang.
Terrassen, der ses hele vejen rundt langs højens kant er speciel for Klekkendehøj.
Stenalderens dødekult var kompleks. Dysser og jættestuer tjente af og til også som en slags tempel.
Det ene kammer er lukket af, men det er muligt at kigge ind i det lukkede kammer fra det åbne kammer. I det lukkede kammer er der genskab en grav med skelet og gravgaver.
Klekkendehøj blev udgravet i slutningen af 1700-tallet, hvor der bl.a. blev fundet to flintdolke og to lerkar.
Kong Askers Høj
Kong Askers Høj troner højt i det kuperede landskab nær Møns kyst. Min sin 10 meter lange kammer er det en af Danmarks største jættestuer.
Højen er ifølge sagntraditionen gravsted for en lokal konge. Men til fakta. Kong Askers Høj er en usædvanlig stor jættestue fra stenalderen.
“Jættestuens arkitekter havde på forhånd bestemt, hvordan bygningen skulle se ud. Ud over de store, synlige sten indeholder den mange andre elementer: Mellemrummet mellem de store sten er fyldt ud med flade, tilpassede stenfliser, og det store stenkammer er desuden omgivet af en pakning af ler og brændte flintsten, som er skjult i højens jordlag. Alt sammen for at sikre den rette tørre klima inde i gravkammeret, og det har sikret storstensgravens bevaring i årtusinder. (citat: “Danmarks oldtid i landskabet af Marianne Rasmussen Lindegaard)
Sprovedyssen
Runddysse med jættestue i midten. Jættestuen med 7 bæresten, 2 dæksten. 35 randsten står smukt rund om jættestuen.
Sprovedyssen ligger kun 150 meter fra Kong Askers høj.
“Foran indgangen er der fundet rester af ofrede lerkar efter stenalderbøndernes ritualer. Storstensgravene indgik i hellige ritualer og ceremonier i forbindelse med begravelser, men måske også på andre tidspunkter. Dysserne var en slags hellige “benhuse”. Mange af de skeletfund, der er gjort i forbindelse med storstengravene viser, at menneskeknoglerne er anbragt i en orden – eller rettere uorden – som tyder på, at skeletterne ikke var hele, da de blev begravet. Ligene har tilsyneladende gennemgået forskellige ritualer og processer på andre særlige pladser, inden de blev anbragt i de stenbyggede kamre.” (citat: “Danmarks oldtid i landskabet af Marianne Rasmussen Lindegaard)
Underdyssen (også kaldet Hundehoved-dyssen er en flot langhøj tæt på Raklev Kirke, men den har stået endnu flottere. I 1881 noterede Nationalmuseet: “den var velbevaret, indtil Præstegaarden for nogle Aar siden blev ombygget, nu staar kun Randstenene tilbage i Langdyssens n.v. Endeparti. Langdyssens 3 Gravkamre ere bevarede; de ere alle af Kisteform men skævt beliggende for hinanden…”
Langløber, metalhoved & bibliotekar
Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.