I slutningen af den tyske besættelse af Danmark (1940-1945), kom 12.000 (måske lidt flere) ungarske tropper til Danmark. De kom hertil som tyske hjælpetropper. Tyskerne havde dog ikke megen tillid til de ungarske soldater, og de blev mest benyttet til simple vagtopgaver og som arbejdssoldater.
En gruppe af de ungarske topper opholder sig på Garderkasernen ved Rosenborg i april 1945. Den 22. april samledes soldaterne på eksercerpladsen, hvor en tysk officer oplyste dem om, at de skulle sendes til Østfronten.
Der var tilsyneladende ikke nogen af de ungarske soldater, der har lyst til at kommer i kamp mod de fremrykkende sovjettropper på Østfronten. De ungarske soldater stak af fra kasernen og spreder sig ud i de omkringliggende gader.
Tyske soldater ved kanon foran Botanisk have i København, muligvis i forbindelse med ungarske soldaters mytteri den 22. april 1945. Foto:
Robert Rydberg/Frihedsmuseets fotoarkiv, 1945.
Det kommer til ildkamp mellem de ungarske tropper og tyske soldater. Under kampene omkommer 7 civile danskere og flere blev såret. Hvor mange tyske og ungarske soldater der omkommer eller såres i kampen vides ikke.
Citater fra samtidige kilder
Regulær Kamp mellem ungarske Soldater og Tyskerne i København
“En Afdeling ungarske Soldater marcherede i Gaar Morges ved 7-Tiden op paa den tidligere Garderkasernes Eksercerplads foran Rosenborg Slot mod Gothersgade. Umiddelbart efter viste deres tyske Officerer sig og for kyndte, at de i Løbet af Formiddagen skulde afgaa til Fronten, og at man ventede, at de vilde kæmpe til sidste Mand og sidste Patron mod “Verdens fjenden”. Ungarernes Svar paa denne Opfordring lod ikke vente ret længe paa sig. Der blev pludselig Uro i Geledderne, og et øjeblik efter flygte de samtlige Ungarere mod Porten ud til Gothersgade. Aabenbart havde ikke een eneste af dem Lyst til at kæmpe for Tysklands Nederlag og deres egen Tilintetgørelse.
Knust kældervindue i forbindelse med de ungarske troppers mytteri. Nørre Voldgade nr. 11. Foto: —/Frihedsmuseets fotoarkiv, 1945.
Denne Faneflugt blev Indledningen til en af de mest dramatiske Søndage, Københavnerne endnu har oplevet. Tysk Militær blev øjeblikkelig udkommanderet. Det kom til voldsomme Ildkampe mellem Ungarerne og deres tyske Vaabenfæller, og i de næste to – tre Timer bragede Skudene fra Karabiner, Pistoler, Maskinpistoler og Fodfolkskanoner i hele Kvarteret. Samtidig gav tunge Drøn af Haandgranater Genlyd mellem Huse og Gaarde i den indre By, og da Kampen omsider stilnede af ved 10-11-Tiden var de Ungarere, der havde taget Kampen op, ganske vist nedkæmpet, men til Gengæld var hele Afdelingen spredt for alle Vinde. Medlemmerne var flygtet ud over Byen, hvor de nu holder sig skjult, og hvor Gestapo i de nærmeste Dage indleder Jagten paa dem – hvis de faar Tid.
Desværre forløb dette Mytteri ikke uden Ofre fra dansk Side. Fredelige Fodgængere og Folk, der intetanende opholdt sig i deres Lejligheder i Kvarteret omkring Kampzonen, blev ramt af Angribernes eller Modstandernes Kugler, og ialt 7 Mennesker mistede Livet paa den Maade.” (citat: Information. Nr. 463, 23. april 1945)
Daglige Beretninger om Begivenheder 1944-1945
“Episoderne omkring Garderkasernen. Til Morgenbladenes Meddelelser om, at der i Gaar Formiddags er blevet dræbt 7 Danske og saaret en halv snes i Nørrevold-Kvarteret, kan yderligere føjes, at de første Meldinger lød paa, at tyske Soldater var i Kamp med danske Civile ved Garderkasernen. Et Kvarter senere meddeltes, at tyske Styrker var indviklet i Kamp med ungarske og østrigske Soldater. Siden havde Episoden udelukkende Karakter af indre Skærmydsler. Al Sporvejstrafik gennem den indre By blev indstillet, medens det heftige Skyderi foregik. Tabene paa tysk Side menes at være forholdsmæssig store.” (citat: Daglige Beretninger om Begivenheder under den tyske Besættelse : fra Januar 1944 til Maj 1945, 23. april 1945)
Afvæbnede ungarske soldater på lastbil foran Købmandsskolen. En ungarsk styrke på Garderkasernen havde modsat sig at blive sendt til fronten, hvilket førte til omfattende skyderier i de omliggende gader, også med civile danskere blandt de dræbte. Foto: Nordisk Pressefoto/Frihedsmuseets fotoarkiv, 1945.Bagsiden af ovenstående fotografi.
“Episoden paa Garderkasernen. Udgangspunktet for Episoden paa den tidligere Garderkaserne Søndag Morgen menes at være et Intermezzo, som opstod ved Afsendelse af et Hold ungarske Soldater, der skulde til Østfronten. De ungarske Soldater skal have sat sig til Modværge og være flygtet ind i Kongens Have og ned ad Nørrevold. En Del af dem blev skudt, andre indfanget, medens nogle undslap.” (citat: Daglige Beretninger om Begivenheder under den tyske Besættelse : fra Januar 1944 til Maj 1945, 24. april 1945)
Besættelsestiden: I Frederikslund Skov ved Holte står et træ, hvor det ungarske nationalvåben er ridset ind i barken. Hvorfor nu det?
I slutningen af 2. Verdenskrig, hvor det tyske nederlag var uundgåeligt, hvor sovjetiske tropper nærmede sig Berlin fra øst og de vestlige allierede pressede på fra vest, ankom over 12.000 ungarske tropper til Danmark.
Fredsslutningen efter 1. Verdenskrig betød, at Ungarn mistede to tredjedele af sit territorium. I mellemkrigstiden ønskede nationalistiske kræfter de tabte territorier tilbage, hvilket fik Ungarn til at indgå i alliance med Nazityskland fra slutningen af 1930’erne.
Ungarn deltog i angrebet på Jugoslavien i 1941 og 27. juni 1941 erklærede Ungarn krig mod Sovjetunionen. Hvor de ungarske tropper senere oplevede store tab ved floden Don syd for Stalingrad i januar 1943.
I 1944 forsøgte den ungarske regering at forhandle en våbenhvile med de allierede. Da rigsforstander Miklós Horthy den 15. oktober 1944 meddelte, at landet havde indgået en våbenhvile med de allierede, blev Horthy afsat af tyskerne. Ferenc Szálasi fra det nationalsocialistisk Pilekorsparti blev indsat som leder. Pilekorspartiet forvandlede Ungarn til en blodig slagmark og deporterede landets jødiske befolkning til nazisternes udryddelseslejre.
Efter tysk ønske beordrede Ferenc Szálasi en total mobilisering, og der skulle oprettes 14 nye divisioner. Så mange blev det ikke til.
I oktober 1944 trængte Den Røde Hær trængte ind i Ungarn fra øst. Den sovjetiske fremrykning fik Pilekorset og tyskerne til at forberede en evakuering. De nye rekrutenheder blev transporteret mod vest, officielt for at blive uddannet i træningslejre i Tyskland.
Færdiguddannede blev enhederne aldrig. I stedet endte nogle af dem i Danmark.
I 1944 ankom 900 ungarske soldater fra en rekrutbataljon til Høveltelejren. De blev bl.a. sat til at bevogte Nordbanen mellem Lyngby og Birkerød.
Ifølge Søllerødbogen (1986) var der i starten af 1945 forhandlinger mellem den ungarske kommandant og modstandsbevægelsen. På trods af sproglige vanskeligheder og tysk mistanke, opstod der en forståelse mellem parterne om “at ungarerne ved alarmering stillede sig under modstandsbevægelsens kommando, med den særlige opgave for øje at “likvidere” den tyske styrke på Høvelte.”
Det kom som bekendt ikke til krigshandlinger i Danmark forbindelse befrielsen. Og det blev ikke nødvendigt for de ungarske soldater at “likvidere” de tyske styrker på Høvelte.
At forholdet mellem tyskerne og ungarerne var anspændt kan ses af notitsen “Tyskerne smider Ungarerne ud af Høvelte-Lejren” i “Aalborg Amtstidende” 8. maj 1945: “Det har i flere Maaneder været øjensynligt, at der bestod et meget anspændt Forhold mellem de ungarske Soldater som Tyskerne hentede herop, og Tyskerne selv. Ved flere Lejligheder er det kommet til blodige Kampe, og nu er der for Høveltelejrens Vedkommende sket et officielt Brud mellem de to Parter. Tyskerne har tvunget ca. 200 Ungarer til at forlade Lejren, og det meddelelse, at disse nu i Smaaflokke flakker rundt i Nordsjælland”.
Træet i Frederikslund Skov
I Frederikslund Skov er der stadig et spor fra de ungarske soldater i Høveltelejren. I et træ er det ungarske nationalvåben indridset. Træet kaldes Det ungarske træ.
Det ungarske træ i Frederikslund Skov. Marts 2025.
Ud over nationalvåbnet, blev der indridset starten af en nationalistisk bøn fra mellemkrigstiden: HISZEK EGY IBTEBEN / HISZEK EGY HAZÁBEN / HISZEK …., som betyder JEG TRO PÅ ÉN GUD / JEG TROR PÅ ÉT LAND / JEG TROR … Slutningen af digtet, NAGYMAGYARORSLÁF FELTÁDÁSÁBEN (PÅ STORUNGARNS GENOPSTÅEN), kom ikke med. I dag er det noget svært at tyde ordene, og enkelte af bogstaverne er helt væk.
