100 km i Vestskoven : 19 repetitioner

Hersted Høje. 7. juni 2025.

Resultat

  • Distance: 100 km
  • Placering samlet: 2 af 4
  • Placering mænd: 2 af 3
  • Placering mænd 50-54: 2 af 2
  • Tid: 10:33:26
  • Tempo: 06:20 min/km
  • Hastighed: 9,5 km/t

Løbsoversigt

I dag står den på ultraløb i Vestskoven. Her arrangerer ALOT cannonball med distancerne 100 km, maraton, halvmaraton og runder á 5,34 km.

Ud over 100 km, bød dagen program på rundeløb, halvmaraton og maraton. De første timer var der livlig trafik på runden.

Vi skal løbe på en flad rute på godt 5 kilometer, som vi skal 19 gange rundt på for at nå de 100 km. Ja, i dag er vi ude i en af de mere fjollede lege, men mon ikke rundstrækningen er lang nok, til at jeg undgår at blive rundtosset.

Underlaget er mest grus, men der er også lidt etsporssti, hvor underlaget er jord.

Det meste af dagen var der drivende skyer og pletvis sol. Der kom lidt regn, men ikke så meget som forudsagt.

Ifølge Soltider.dk går solen ned 22:14 i Albertslund i dag. Så det gælder om, at være færdig inden, hvis ikke de sidste kilometer skal blive lidt besværlige, når nu jeg ikke har en pandelampe med.

Klokken 9 starter løbet. Vi er 13 deltagere på de 100 km, så i dag er der en god chance for en top 10 placering.

På hovedparten af runden var underlaget grusvej, men det var to korte etsportsstier med højt græs og lidt brændenælder.

Løbesko på grus
nitten repetitioner.
Grøn skov giver ro

Udsigt til Hersted Høje.

I mål erfarer jeg, at jeg er blevet nummer 2, hvilket godt kan hænge sammen med, at kun 4 af de 13 tilmeldte på distancen, gennemførte. Jeg blev slået af Jesper Persson, der løb på 10:22:36. Jesper blev dermed vinderne af løbet – og af min aldersgruppe. Hurtigste kvinde blev Pernille Thomsen i tiden 10:43:55
Rundstrækningen var varieret. Så jeg blev ikke helt tosset af de nitten gentagelser.

En stor tak til Stig Mosegaard Madsen for et godt arrangement og ikke mindst for godt humør i depotet.

Lokal type.


100 km i Vestskoven

  • Arrangører: ALOT
  • Land: Danmark
  • Start: Albertslund Lilleskole
  • Distance: 100, maraton, halvmaraton, runder á 5,34 km
  • Underlag: grus, jord
  • Deltagerantal: 53
  • Sko: Salomon DRX Defy Grvl

ALOT løb

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.