Kategoriarkiv: Idræt

Ø maraton : tur i Kongelunden

Kongelunden. 13. september 2026.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:51:59
  • Tempo: 05:30 min/km
  • Hastighed: 10,9 km/t

Løbsoversigt : maraton

Maraton på en smuk septemberdag i Kongelunden på Amager. Vi løb en 5,3 kilometer lang rundstrækning, som vi skulle otte gange rundt for et maraton.

Ruten er ikke markeret. Vi navigere efter kortet på løbeuret. Efter et par omgange gav det sig selv. Stierne i skoven delte vi med hundeluftere og motionscyklister.


Ø maraton # 197 – på tur i Kongelunden

  • Arrangører: Henriette Lisse
  • Land: Danmark
  • Start: p-pladsen ved Skovvej/Fasanstien
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: grus
  • Deltagerantal: 39
  • Sko: Salomon DRX Defy Grvl

Ø maraton

Humør maraton

København. 6. september 2026.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:55:01
  • Tempo: 05:34 min/km
  • Hastighed: 10,8 km/t

Løbsoversigt : maraton

I dag var vi samlet for at fejre Maia Skytte, der løb sit maraton nummer 100. Altid dejligt med et nyt medlem i klubben.

Ida, Maia og en festlig t-shirt.

Vi løb en runde med start og mål i Carlsberg Byen i Københavns kommune. Størstedelen af rundturen foregik i Søndermarken og Frederiksberg Have – begge Frederiksberg kommune. Det var en af de typiske 7,1 km runder, som vi løb seks gange for et maraton.

Over Valby Langgade.

Det er dagens jubilar, der havde sammensat rundstrækning. Den var god, med masser af fine bakker og skønne stier. Afvekslende og ganske grøn midt i metropolen. Ruten er ikke opmærket, så vi løb efter en gpx-rute på løbeuret.

Kig til elefanterne i Zoo fra Frederiksberg Have.

Stor tillykke til Maia Skytte med de 100 maraton, og retten til at bære klubmærke.


Humør maraton # 163 – Maia Skytte # 100

  • Arrangører: David Bredo og Maia Skytte
  • Land: Danmark
  • Start: Home of Carlsberg, Carlsberg Byen
  • Distance: maraton
  • Underlag: asfalt, grus
  • Deltagerantal: 22
  • Sko: Brooks Glycerin GTS 22

RC pop-up : Samsø ✓

Samsø. 29. august 2026.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:50:12
  • Tempo: 05:27 min/km
  • Hastighed: 11 km/t

Løbsoversigt : maraton

Cannonballløbet RC pop-up har hjemme i Kronjylland, nærmere bestemt Randers. Men som et ægte popup-løb dukker det op alle mulige steder. Og i dag popper RC pop-up op på Samsø.

Jakob Stæhr Hansen står som arrangør for løbene. Jeg ved ikke, hvor mange løb han efterhånden har arrangeret. Det er en del. I dag er første gang jeg løber med til et RC pop-up-arrangement.

Hvorfor det lige er i dag, at jeg er med, skyldes at jeg i jagten på kommuner mangler at løbe et maraton i Samsø kommune. Det er sjældent, at der er mulighed for det.

Applaus til Arne.

Jeg tror samtlige deltagere er med morgenfærgen fra Hou. De fleste til fods men enkelte har bilen med over. Efter ankomst til Sælvig mødes vi på parkeringspladsen ved færgelejet. I samlet flok går vi hen til et skur, som arrangørerne har fået lov at låne til vores bagage. Vældig fint.

Jakob holder morgensamling, vi klapper af Arne Oliver Hansen, der efter dagen løb kan blære sig med, at han har løbet et maraton i alle landets kommuner og et halvmaraton i alle landets kommuner. Arne er den eneste der har gennemført kommunebingoudfordringen på både maraton- og halvmaratondistancen.

Det er tid til et fællesfoto og så er der afgang. Dagens tur er en halvmaratonrunde uden markering. Løbet er et gpx-løb.

Fra Sandvig løber vi til Onsbjerg. Ad småveje fortsætter vi øst om Tanderup. Ved Pillemark drejer vi ud mod kysten, som vi rammer efter godt 8 kilometer. På det meste af runden er underlaget asfalt. Men her får vi lov at løbe på en trampesti langs stranden. Ikke vildt langt, men lidt over en kilometer, og alt godt tæller.

Fire på farten.

Vi forlader stranden ved Fogedmark og løber igen ind i landet. Vi passer forbi Pillemark, dog uden at krydse vores eget spor. Vi fortsætter af Brede Blok til Højvangsvej og løber mod Samsøs hovedby, Tranebjerg.

Fra Tranebjerg fortsætter vi til Onsbjerg, hvor vi rammer vejen, vi kom ad da efter startede i Sælvig. Den følger vi retur til havnen.

Selv om mit løbeur påstår jeg er i mål i Sælvig, må jeg af sted ud på en runde mere. Heldigvis er runden simpel, så det er få gange jeg må have kortet frem på uret for at orientere mig.

Samsø kommune

Samsø er en ø og en selvstændig kommune. Der bor 3.617 mennesker på øen. Som mange andre yderområder oplever Samsø et fald i indbyggertal. I 2007 var indbyggertallet 4.130 mennesker.

En stor del af befolkningen er oppe i årene. 33,7% er 67 år gamle eller ældre. Til sammenligning er 9,4% af befolkningen i Københavns kommune 67 år eller ældre, og i Ishøj kommune er andelen 14,3%.

En lille stykke uden asfalt.

Samsø er Danmarks 14. største ø med et areal på 113,60 km². Beboerne på Samsø har godt plads. På øen er der 32 indbyggere pr. km². Københavnerne er 7.339 personer pr. km² og i Ishøj kommune er der 919 beboere pr. km².

Samsø kommune blev dannet i 1962 ved en sammenlægning af sognekommunerne Besser, Kolby, Nordby, Onsbjerg og Tranebjerg. Ved kommunalreformen i 1970 blev Samsø kommune overført fra Holbæk amt til Århus amt. I dag er kommunen en del af Region Midtjylland.

“Samsø Kommune er en af landets mindste: Skønt den ifølge oplægget til Strukturreformen i 2007 var for lille befolkningsmæssigt til at kunne forblive selvstændig efter reformen, fik Samsø ligesom flere andre små kommuner, fx Ærø og Læsø Kommuner, mulighed for at blive undtaget for hovedreglen om, at en kommune minimum skulle tælle 20.000 indbyggere. Betingelsen var dog, at de indgik forpligtende samarbejder med større omkringliggende kommuner”.
(citat: Trap Danmark. Bind 13 : Horsens, Odder, Samsø, Hedensted, 2020)

Kongehøjen.

Det er mange år siden, jeg sidst har været på Samsø. Men der var omtrent ti måneder af mit liv, hvor jeg var meget på øen. Dengang var jeg ung og gik på Samsø Efterskole. Og når man er på en efterskole, foregår livet lidt i en boble. Så det var måske begrænset, hvor meget jeg oplevede resten af øen. Nu fik jeg et lille bid mere.


RC pop-up – Samsø

  • Arrangører: Jakob Stæhr Hansen
  • Land: Danmark
  • Start: Samsø Sten og Grus, Sælvig
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: asfalt
  • Deltagerantal: 31
  • Sko: Brooks Glycerin GTS 22

Kokkedal maraton

Kokkedal. 23. august 2026.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:09:11
  • Tempo: 05:54 min/km
  • Hastighed: 10,2 km/t

Løbsoversigt : maraton

Adidas Supernova Rise 3


Kokkedal maraton – søndagshygge

  • Arrangør: Gert Jensen
  • Land: Danmark
  • Start: Skovbrynet, Kokkedal
  • Distance: maraton, halvmaraton, runder af 7,1 km
  • Underlag: asfalt, grus, jord, græs
  • Deltagerantal: 7
  • Sko: Adidas Supernova Rise 3

Gammelmandsløber

DNF: Den gik ikke. Efter 120 km var der ikke mere, og jeg udgik af Mauerweglauf 2026.

I mørket. Ude på landet nær Berlin – midt imellem to depoter – finder jeg en bus, der kørte ind til en S-bane. Det blev afslutningen for min deltagelse i årets 100 Meilen Berlin.

Jeg var tom. Ved 60 km fik jeg maveproblemer og jeg havde svært ved at indtage sukker – uanset form; gel, slik, sodavand. Lidt af det blev efterladt i naturen tilsat lidt mavesyre.
Frugt i begrænsede mængder gik det bedre med.

Efter depot nr. 14 omtrent ved km 81, besluttede jeg for at udgå ved næste depot. Men da jeg kom ind i det depotet, var der én der fik lagt is i nakken på mig, og det lykkedes at drikke lidt Fanta. Jeg tænkte, jeg tager lige et dopet mere.

Det blev til flere depoter, men mellem depot 19 og 20 var det slut. Tanken var tom.

Undervej fik jeg den tanke, at det er tid til at omfavne gammelmandsløberidentiteten. Droppe de lange ultraløb og sænke et par af de øvrige ambitioner lidt. Ud med gel-energi og så i stedet forsøge at finde en brugbar balance af frugt, bær, vingummi og cola.

…nu har jeg alt for mange Gel’er med hjem af Berlin og de skal nok lige bruges først. De er jo betalt.

Lønbæk cannonball : skovtur rundt om søen

Buresø. 1. august 2026.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:24:50
  • Tempo: 06:17 min/km
  • Hastighed: 9,6 km

Løbsoversigt : maraton

I denne weekend er det lørdag, der er løbedag. På menuen er et maraton på en rundstrækning rundt om Buresø i Nordsjælland.

Vi mødes ved Buresøbadet, hvor der er sat et bord om med dagens depot. Her er vand, slik, chip, banan og vandmelon. Det er altid godt med vandmelon i depotet i sommermånederne.

Ad stien ned mod Buresø.

Normalt er der også start og mål her. Men i anledning at at der er besøg af et par jyske kommunejægere, er starte (og dermed også mål) flyttet ca. 300 meter op ad Kong Valdemars Vej, så startkommunen er Allerød i stedet for Egedal. Det er flinkt gjort af arrangøren.

Efter morgenmødet og fællesfoto går vi i samlet flok fra depotet til startstedet. Og så er det af sted. Først på skovvejene i Kragelund. Lidt bakkede og meget jævne. Vi kommer ud af skoven og rammer Mørdrupvej som vi følger mod vest. Det første stykke af Mørdrupvej er asfalteret, men underlaget skifter til grus inden vi drejer ned mod Buresø ad en smal etsporsti.

Langs Buresø.

De sidste meter ned til søen er ad en stejl trappe. Herfra følger vi søens bred, hvor vi løber på en jordsti mellem træerne. Vi fortsætter ned at vestsiden af Buresø og krydser Skovvej.

Efter at have krydset Skovvej er vi entreret Slagslunde Skov og vi passerer uden om Slagslunde Overdrev som ligger ned til søen.

Når vi igen kommer ud af skoven, er der et par hundrede meters asfalt ned til Buresøbadet og depotet.

Grønt er sundt.

Det er en dejlig rundstrækning. Det meste er trail – i den lette ende, uden tekniske krævende passager. Derudover er der lidt skovvej og en smule asfalt. Højdemeter er der, men i begrænsede mængder.

Nær søbadet er der et kaffehus med is. Jeg havde egentlig besluttet mig for at købe en isvaffel efter løbet, men det blev ikke til noget. Nok fordi der var gratis is til alle efter målgang.

Skilt med teksten "Børn leger her"
… i alle aldre.


Lønbæk cannonball – LNBK Buresø sommerløb

  • Arrangører: Thomas Lønbæk
  • Land: Danmark
  • Start: Kong Valdemars Vej, Buresø
  • Distance: maraton, halvmaraton, runder á 7,1 km
  • Underlag: jord, grus, asfalt
  • Deltagerantal: 30
  • Sko: Salomon Speedcross 6

Lønbæk Cannonball

Ø maraton

Amager. 24. juli 2026.

Resultat

  • Distance: 50 km
  • Tid: 04:38:01
  • Tempo: 05:34 min/km
  • Hastighed: 10,8 km/t

Løbsoversigt : ultraløb

Kastrup Strandpark.


Ø maraton # 197 – hverdagsløb

  • Arrangører: Henriette Lisse
  • Land: Danmark
  • Start: Amager Strandvej, Kastrup
  • Distance: 50 km, maraton, halvmaraton, omgange á 5,3 km
  • Underlag: asfalt, beton
  • Deltagerantal: 37
  • Sko: Brooks Glycerin GTS 22

Ø maraton

Bjergbakke maraton : tur til Rema

Ringsted. 19. juli 2026.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:48:13
  • Tempo: 05:25 min/km
  • Hastighed: 11,1 km/t

Løbsoversigt : maraton

Nok et cannonball har sluttet dig til rækken af løb, der er eller har været i Ringsted: Bjergbakke maraton. Et løb med start på Bregnebjergvej i den nordvestlige ende af byen.

Bjergbakke maraton arrangeres af Jon og Cecilie Jepsen. De har forskellige ruter, som de anvender. I dag skal vi løbe Mount Wycheproof #1. Vi skal dog ikke løbe helt til Australien. Vi skal løbe ud til Rema 1000 og tilbage igen.

Der er to starter. En klokken otte med distancerne maraton, halvmaraton og runder. Det er den start jeg står og venter på. Der en start igen klokken ni, men kun med distancerne halvmaraton og runder.

Temperaturen er faldet lidt efter nogle dejlige varme dage og inden vi bliver færdige, kommer regnen også.

Vi bliver ikke overdænget med ord til løbsbriefingen. Men vi bliver dog informeret om, at ruten er markeret med hvide pile, og så er det jo bare at følge dem.

Fra Bregnebjergvej starter vi med at løbe på en cykelsti. Fra stien fortsætter vi ad Dalsvinget til vi rammer den lange sti, der ligger langs Ringsted, med byen på højre hånd og den grønne stribe der er mellem byen og motorvejsvolden på venstre hånd. Her passere vi RingStedet, som er det lokale shoppingcenter. Stien følger vi mod øst til vi kommer til Nordre Ringvej, som vi løber under og rammer Nørregade.

Vi skal ikke løbe langt ad Nørregade, inden vi drejer til venstre og fortsætter mod øst ad Kaserne Parkvej. Kaserne Parkvej følger vi ud til Rema 1000 på hjørne af Kaserne Allé og Kaserne Parkvej. Vi drejer ned ad Kaserne Allé og vi følger den kort stykke inden turen går retur mod vest ad stien på nordsiden af Ringsted Sportscenter.

Mellem by og motorvej.

Vi fortsætter mod vest ad Teglovnsvej, hvor vi passerer Ringsted Kaserne. Efter kasserne drejer vi til højre og følger Garnisonen. Vi rammer atter Kaserne Parkvej, og herfra er der en lille kilometer, hvor vi løber ad samme stier og veje som i starten – nu blot mod vest.

Ved RingStedet drejer vi til venstre ad Klosterparks Allé som vi følger rundt om Klokkehøjen indtil vi skal mod venstre ad Præstelunden – og så er vi lige ved at være retur ved start/depot/mål.

Runden er 7,1 km, så det er seks gange rundt for et maraton. Ud over kasernen er ruten blottet for seværdigheder, med mindre man regne Ringstedet og Rema som seværdigheder.

Ud til Rema og hjem igen.

Jeg bemærker, at der er relativt meget vild med vilje i Ringsted, og det klæder både byen og ruten.

Mange af de stier og veje, vi løber på, er gengangere fra de ruter som K. O. cannonball, Humør maraton og Center of Zealand anvender eller har anvendt. Det til trods, fik jeg én ny vej på Citystrides: Dalsvinget.

Det koster 110,- kr at deltage. Der er intet depot, ud over det du selv tager med. Til gengæld er der kaffe og øl/sodavand efter løbet.


Bjergbakke maraton

  • Arrangører: Jon og Cecilie Jepsen
  • Land: Danmark
  • Start: Bregnebjergvej, Ringsted
  • Distance: maraton, halvmaraton, omgange á 7,1 km
  • Underlag: asfalt
  • Deltagerantal: 19
  • Sko: Adidas Ultraboost Light

Bjergbakke maraton

Ø maraton : # 400

Amager. 17. juli 2026.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:54:51
  • Tempo: 05:34 min/km
  • Hastighed: 10,8 km/t

Løbsoversigt : maraton

Tak til jer, der mødte op og løb med. Tak for opmuntringer på turen og for flasker til gode timer på et senere tidspunkt.

Maraton # 400

Jeg fik løbet mit maraton nummer 400 i dag. Det er samlet 16.878 kilometer. Der er masser af gode minder; løbekammeratskab og oplevelser fra mange forskellige løb. Indrømmet, der er også de dage og løb, som blot er et hak i bæltet. Indimellem har jeg haft lidt fart i benene, men de fleste kilometer er løbet i et stabilt og roligt tempo.
Men hvordan ser det ud med mine 100 hurtigste maraton?

Det langsomste maraton, af mine 100 hurtigste, er løbet på 03:51:47. Det hurtigste er løbet på 03:05:34.

Gennemsnitstiden for de 100 hurtigste maraton er: 03:44:05
Gennemsnitstiden for de 50 hurtigste maraton er: 03:38:24
Gennemsnitstiden for de 10 hurtigste maraton er: 03:23:16

I alt har jeg løbe 262 maraton med en sluttid på under 4 timer. Gennemsnitstiden for alle maraton løbet på en tid under fire timer er: 03:51:23


Ø maraton # 196 – Sunes nr. 400

  • Arrangører: Henriette Lisse
  • Land: Danmark
  • Start: Amager Strandvej, Kastrup
  • Distance: 50 km, maraton, halvmaraton, omgange á 5,3 km
  • Underlag: asfalt, beton
  • Deltagerantal: 25
  • Sko: Brooks Glycerin Flex

Ø maraton