Tag-arkiv: Dmitrij Sjostakovitj

Sjostakovitj : Opus-liste

Sjostakovitj, Dmitrij Dmitrijevitj [Дмитрий Дмитриевич Шостакович] (1906-1975). Samlet værkfortegnelse.
Rettelser og kommentar modtages gerne.

  • Opus 1: Scherzo for orkester, fis-mol (1919)
  • Opus 2: Otte præludier for klaver (1919-1920)
  • Opus 2a: Menuet, præludium og intermezzo for klaver (1919-1920)
  • Opus 2b: Murzilka for klaver (1920)
  • Opus 2c: Fem præludier for klaver (1920-1921)
  • Opus 2d: Orkestation af Jeg ventede i Grotto af Rimskij-Korsakov for sopran og orkester (1921)
  • Opus 3: Tema og variationer for orkester, B-dur (1921-1922)
  • Opus 3a: Transskription af Tema og variationer, B-dur for klaver (1921-1922)
  • Opus 4: To fabler af Krilov for mezzo-sopran, kvindekor og kammerorkester (1922)
  • Opus 4a: Transskription af Two Fables of Krilov for mezzo-sopran og klaver (1922)
  • Opus 5: Tre fantastiske danse for klaver (1922)
  • Opus 6 Suite for to klaver, f-mol (1922)
  • Opus 7: Scherzo for orkester, Es-dur (1923-1924)
  • Opus 7a: Transskription af Scherzo i-dur for klaver (1923-1924)
  • Opus 8: Trio for klaver, violin og cello nr. 1, c-mol (1923)
  • Opus 9: Tre stykker for cello og klaver (1923-1924)
  • Opus 10: Symfoni nr. 1, f-mol (1924-1925)
  • Opus 11: Stykker for strygeoktet (1924-1925)
  • Opus 12: Sonate for klaver nr. 1 (1926)
  • Opus 13: Aforismer for klaver (1927)
  • Opus 14: Symfoni nr. 2, H-dur : Oktoberrevolutionen (1927)
  • Opus 14a: Reduktion af korstykke fra Symfoni nr. 2 for stemme og klaver (1927)
  • Opus 15: Næsen, opera i 3 akter efter Gogol (1927-1928)
  • Opus 15a: Næsen : Suite for tenor baryton og orkester (1927-1928)
  • Opus 15b: Reduktion af akkompagnementet fra Næsen for klaver (1927-1928)
  • Opus 16: Taiti trot for orkester (1928)
  • Opus 17: To stykker for blæsere og pauker efter Domenico Scarlatti (1928)
  • Opus 18: Musik til stumfilmen Det ny Babylon for lille orkester(1928-1929)
  • Opus 18a: Det ny Babylon : Suite for orkester (1976)
  • Opus 19: Musik til komedien The Bedbug af Mayakovsky (1929)
  • Opus 19a The Badbug : Suite for orkester (1929)
  • Opus 19b: Arrangement af musikken to The Badbug for klaver (1929)
  • Opus 20: Symfoni nr. 3, a-mol : 1. maj (1929)
  • Opus 20a: Reduktion af Symfoni nr. 3 for klaver (1929)
  • Opus 21: Sange til tekster af japanske digtere for tenor og orkester (1928-1932)
  • Opus 21a: Sange til tekster af japanske digtere for tenor og klaver (1928-1932)
  • Opus 22: Guldalderen, ballet i 3 akter (1929-1930)
  • Opus 22a: Suite fra Guldalderen for orkester (1929-1930)
  • Opus 22b: Polka fra Guldalderen for klaver (1935)
  • Opus 22c: Polka fra Guldalderen for firhændig klaver (1962)
  • Opus 23: Ouverture til Erwin Dressels Armer Columbus (1929)
  • Opus 24: Musik til The Gunshot af Bezymenskij (1929)
  • Opus 25: Musik til Virgin Soil af Gorbenko og L’vov (1930)
  • Opus 25a: Transskription af Salmesymfonien af Stravinskij for to klaver (1930)
  • Opus 26: Musik til filmen Alene (1930-1931)
  • Opus 26a: Alone for orkester : Suite (1930-1931)
  • Opus 27: Bolten, ballet i 3 akter (1930-1931)
  • Opus 27a: Bolten : Suite for orkester (1931)
  • Opus 28: Musik til Rule, Britannia af Piotrovskij (1931)
  • Opus 29: Lady Macbeth fra Mtsensk, opera i 4 akter efter Leskov (1930-1932)
  • Opus 29a: Lady Macbeth fra Mtsensk : Suite for orkester (1930-1932)
  • Opus 29b: Passacaglia fra en mellemakt fra Lady Macbeth fra Mtsensk for orgel (1930-1932)
  • Opus 30: Musik til filmen De gyldne bjerge (1931)
  • Opus 30a: De gyldne bjerge ; Suite for orkester (1931)
  • Opus 30b: To stykker for strygekvartet (1931)
  • Opus 30c: Overturen The Green Company (1931)
  • Opus 31: Musik til Uslovno ubiti af Voyevodin og Riss (1931)
  • Opus 31a: Uslovno ubiti : Suite (1992)
  • Opus 31b: Reduktion af fire momenter fra Uslovno ubiti for klaver (1931)
  • Opus 32: Musik til Hamlet af Shakespeare (1931-1932)
  • Opus 32a: Hamlet : Suite for lille orkester (1932)
  • Opus 32b: Fra Karl Marx til vore dage, symfonisk digt (1932)
  • Opus 32c: Det store lys, komiske opera (1932)
  • Opus 33: Musik til filmen Counterplan (1932)
  • Opus 33a: To sange fra Counterplan for stemme og klaver (1956)
  • Opus 33b: Sang fra “Counterplan” for stemme og klaver (1956)
  • Opus 34: Præludier for klaver (1932-1933)
  • Opus 34b: Transskription af Præludier (1932-1933)
  • Opus 34c: Transskription af Præludier (1932-1933)
  • Opus 34d: Transskription af Opus 34 nr. 14 for orkester (1932-1933)
  • Opus 35: Koncert for klaver nr. 1, trompet og strygeorkester, C-dur (1933)
  • Opus 35a: Reduktion af Koncert for klaver nr. for to klaver (1933)
  • Opus 36: Musik til filmen The Tale of the Priest and His Worker Balda (1933-1934)
  • Opus 36a: The Tale of the Priest and His Worker Balda : Suite (1935)
  • Opus 37: Musik til La Comédie humaine af Balzac (1933-1934)
  • Opus 38: Musik til film Love and Hate (1934)
  • Opus 38a: Jazz suite nr. 1 (1934)
  • Opus 39: Den klare bæk, ballet i 3 akter (1934-1935)
  • Opus 39a: Den klare bæk : Suite (1934-1935)
  • Opus 39b: Moderato fra Den klare bæk for cello og klaver (1934-1935)
  • Opus 40: Sonate for cello og klaver, d-mol (1934)
  • Opus 40a: Moderato for cello og klaver (1934)
  • Opus 41: Musik til filmen Maxims ungdom (1934-1935)
  • Opus 41a: Musik til filmen Girl Friends (1934-1935)
  • Opus 42: Fragmenter for orkester (1935)
  • Opus 43: Symfoni nr. 4, c-mol (1935-1936)
  • Opus 43a: Reduktion af Symfoni nr. 4 for to klaver (1935-1936)
  • Opus 44: Musik til Saljut, Ispanja af Afinogenov (1936)
  • Opus 45: Musik til filmen The Return of Maxim (1936-1937)
  • Opus 46: Romancer til digte af Pusjkin for bas og klaver (1936-1937)
  • Opus 46a: Orkestation af Romancer til digte af Pusjkin (1936-1937)
  • Opus 46b: Arrangement af Romancer til digte af Pusjkin nr. 1, 2 og 3 (1936-1937)
  • Opus 47: Symfoni nr. 5, d-mol (1937)
  • Opus 47a: Reduktion af Symfoni nr. 5 Scherzo (Allegretto) for klaver (1937)
  • Opus 48: Musik til filmen Volochayev Days (1936-1937)
  • Opus 48a: Orkestation af Internationale af Degeyter (1937)
  • Opus 48b: The Twelve Chairs, operetta (1937-1938)
  • Opus 49: Kvartet for 2 violiner, bratsch og cello nr. 1, C-dur (1938)
  • Opus 50: Musik til filmen Viborg-siden (1938)
  • Opus 50a Maxim-trilogien : Suite (1938)
  • Opus 50b: Jazz suite nr. 2 (1938)
  • Opus 51: Musik til filmen Friends (1938)
  • Opus 51a: Vokalisering fra Friends (1938)
  • Opus 52: Musik til filmen The Great Citizen, første del (1938)
  • Opus 53: Musik til filmen The Man with a Gun (1938)
  • Opus 53a: Lenin-symfoni (1938-1939)
  • Opus 54: Symfoni nr. 6, h-mol (1939)
  • Opus 55: Musik til filmen The Great Citizen, anden del (1939)
  • Opus 56: Musik til filmen The Silly Little Mouse (1939)
  • Opus 56a Syv finske folkesange for sopran, tenor og orkester (1939)
  • Opus 57: Kvintet for klaver, 2 violiner, bratsch og cello, g-mol (1940)
  • Opus 58: Orkestation af operaen Boris Godunov af Mussorgskij (1939-1940)
  • Opus 58a: Musik til Kong Lear af Shakespeare (1940)
  • Opus 58b: Reduktion af Kong Lear for piano (1940)
  • Opus 58c: Songs of the Fool og Ballad of Cordelia fra Kong Lear for stemme og klaver (1940)
  • Opus 58d: Orkestation af Wiener Blut af Johann Strauss II (1940)
  • Opus 58e: Orkestation af The Excursion Train Polka af Johann Strauss II (1940)
  • Opus 58f: Orkestation af 27 romancer og sange (1941)
  • Opus 58g: The Oath to the People’s Commissar for bas, kor og klaver (1941)
  • Opus 58h: The Fearless Regiments Are On the Move, march (1941)
  • Opus 58i: Polka i fis-mol (1941)
  • Opus 59: Musik til filmen The Adventures of Korzinkina (1940)
  • Opus 59a: The adventures of Korzinkina : Suita (1940)
  • Opus 59b: Tre stykker for violin (1940)
  • Opus 59c: Katyusha Maslova, opera after Tolstijs novel Resurrection (1940)
  • Opus 60: Symfoni nr. 7, C-dur : Leningrad (1941)
  • Opus 61: Sonate for klaver nr. 2, h-mol (1942)
  • Opus 62: Romancer til digte af Walter Raleigh, Robert Burns og William Shakespeare for bas og klaver (1942)
  • Opus 62a: Romancer til digte af Walter Raleigh, Robert Burns og William Shakespeare for bas og orkester (1943)
  • Opus 63: Musik til Native Country, suite Native Leningrad (1942)
  • Opus 63a: Stykke fra operaen The Gamblers efter Gogol (1941-1942)
  • Opus 63b: Solemn March for militær band (1942)
  • Opus 63c: Patriotisk sang efter Dolmatovsky (1943)
  • Opus 63d: Sang om den Røde Arme efter Golodny (1943)
  • Opus 63e: Orkestation af otte britiske og amerikanske folkesange (1943)
  • Opus 63f: Russiske folkesange for kor (1943)
  • Opus 63g: Tre russiske folkesange for to solister, kor og klaver (1943)
  • Opus 64: Musik til filmen Zoya (1944)
  • Opus 64a: Zoya : Suite for kor og orkester (1944)
  • Opus 64b: She Was Born a Brave Girl in Her Homeland fra Zoya for stemme og klaver (1944)
  • Opus 65: Symfoni nr. 8, c-mol (1943)
  • Opus 66: Musik til Russkaja reka (1944)
  • Opus 66a: Orkestation af Fleishmans kammeropera Rothschilds violin efter Chekhov (1944)
  • Opus 67: Trio for klaver, violin og cello nr. 2, e-mol (1944)
  • Opus 68: Kvartet for 2 violiner, bratsch og cello nr. 2, A-dur (1944)
  • Opus 69: Børnestykker, opus 69, seks stykker for klaver (1944-1945)
  • Opus 70: Symfoni nr. 9, Es-dur (1945)
  • Opus 70a: Reduktion af Symfoni nr. 9, Es-dur for firhændig klaver (1945)
  • Opus 71: Musik til filmen Simple People (1945)
  • Opus 72: To sange Victorious Spring efter Svetlov (1945)
  • Opus 72a: Victorious Spring arrangeret for klaver (1945)
  • Opus 73: Kvartet for 2 violiner, bratsch og cello nr. 3, F-dur (1946)
  • Opus 73a: Symfoni for strygere og træblæsere efter Kvartet for 2 violiner, bratsch og cello nr. 3 (1946)
  • Opus 73b: Reduktion of Kvartet for 2 violiner, bratsch og cello for to klaver (1946)
  • Opus 74: Digte til fædrelandet (1947)
  • Opus 75: Musik til filmen Den unge garde efter Fadeevs novelle (1947-1948)
  • Opus 75a: Den unge garde : Suite (1951)
  • Opus 76: Musik til filmen Pirogov efter German (1947)
  • Opus 76a: Pirogov : Suite for orchestra (1947)
  • Opus 76b: Tre stykker for orkester (1947-1948)
  • Opus 77: Koncert for violin og orkester nr. 1, a-mol (1947-1948)
  • Opus 77a: Reduktion af Koncert for violin og orkester nr. 1 for violin og klaver (1947-1948)
  • Opus 78: Musik til filmen Mitjurin (1948)
  • Opus 78a: Mitjurin ; Suite for kor og orkester (1964)
  • Opus 78b: Rayok for fire stemmer, kor og klaver (1948)
  • Opus 79: Af den jødiske folkepoesi (1948)
  • Opus 79a: Af den jødiske folkepoesi (1948)
  • Opus 80: Musik til filmen Meeting on the Elbe (1948)
  • Opus 80a: Meeting on the Elbe : Suite (1948)
  • Opus 80b: Tre sange fra Meeting on the Elbe (1956)
  • Opus 81: Sangen om skovene (1949)
  • Opus 81a: In the Fields Stand the Collective Farms fra Sangen om skovene (1960)
  • Opus 81b: A Walk into the Future fra Sangen om skovene (1962)
  • Opus 82: Musik til filmen Berlins fald (1949)
  • Opus 82a: Berlins fald : Suite for kor og orkester (1950)
  • Opus 82b: Beautiful Day fra Berlins fald (1950)
  • Opus 82c: Vokalisering af Berlins fald (1950)
  • Opus 83: Kvartet for 2 violiner, bratsch og cello nr. 4, D-dur (1949)
  • Opus 83a: Kammersymfoni efter Kvartet for 2 violiner, bratsch og violoncel nr. 4 (1949)
  • Opus 83b: Reduktion af Kvartet for 2 violiner, bratsch og violoncel nr. 4 (1949)
  • Opus 84: Romancer til digte af M. Lermontov mandestemme og klaver (1950)
  • Opus 84a: Balletsuite nr. 1 (1949)
  • Opus 84b: Munter march for to klaver (1949)
  • Opus 85: Musik til filmen Byelinsky (1950)
  • Opus 85a: Byelinsky : Suite for kor og orkester (1960)
  • Opus 85b: Fire choruses fra musikken til Byelinsky (1950)
  • Opus 86: Sange til digte af Dolmatovskij (1951)
  • Opus 86a: The Homeland Hears (1951)
  • Opus 86b: Ti russiske folkesange (1951)
  • Opus 87: Firetyve præludier og fugaer for klaver (1950-1951)
  • Opus 87a: Arrangement af Nr. 15 af Firetyve præludier og fugaer for to klaver (1963)
  • Opus 87b: Arrangement af Nr. 8 af Firetyve præludier og fugaer for klaver for orkester (1990)
  • Opus 87c: Transskription Firetyve præludier og fugaer for klaver for violin og klaver (1990)
  • Opus 88: Ti digte efter tekster af revolutionære poeter (1951)
  • Opus 89: Musik til filmen The Unforgettable Year 1919 (1951)
  • Opus 89a: The Unforgettable Year 1919 : Suite for orkester (1953)
  • Opus 89b: Balletsuite nr. 2 (1951)
  • Opus 89c: To stykker fra Balletsuite nr. 2 for cello og klaver (1951)
  • Opus 90: The Sun Shines on Our Motherland, cantate (1952)
  • Opus 90a: Reduktion af The Sun Shines on Our Motherland for klaver (1952)
  • Opus 91: Monologer til digte af Pusjkin for bas og klaver (1952)
  • Opus 91a: Orkestation af “Monologer til digte af Pusjkin for bas og orkester (1952)
  • Opus 91b: Syv dukkers dansk for klaver (1952)
  • Opus 91c: Balletsuite nr. 3 for orkester (1952)
  • Opus 91d: Græsk sang for stemme og klaver (1952-1953)
  • Opus 91e: Balletsuite nr. 4 for orkester (1953)
  • Opus 92: Kvartet for 2 violiner, bratsch og cello nr. 5, B-dur (1952)
  • Opus 93: Symfoni nr. 10, e-mol (1953)
  • Opus 93a: Reduktion af Symfoni nr. 10 for firhændig klaver (1953)
  • Opus 94: Concertino for 2 klaverer, a-mol (1953)
  • Opus 95: Musik til filmen Song of the Great Rivers (1954)
  • Opus 95a: Poem of Labour fra Unity, arrangeret for kor og orkester (1954)
  • Opus 95b: To sange fra Unity arrangeret for stemme og klaver (1954)
  • Opus 95c: Vals fra Unity for orkester (1954)
  • Opus 95d: Musik til Hamlet af Shakespeare (1954)
  • Opus 95e: Pendozalis, græske sang for stemme og klaver (1954)
  • Opus 95f: Oktober morgen, sange for solist og kor (1954)
  • Opus 96: Festouverture for orkester (1954)
  • Opus 97: Musik til filmen Ovod (The Gadfly) (1955)
  • Opus 97a: Suite fra Ovod for orkester (1955)
  • Opus 97b: Tarantella fra Ovod for to klaver (1955)
  • Opus 97c: Fire valse for fløjte, klarinet og klaver (1955)
  • Opus 97d: Tre violinduetter (1955)
  • Opus 98: Romancer til digte af Dolmatovskij for bas og klaver (1954)
  • Opus 98a: There were kisses, sang efter Dolmatovskij (1954)
  • Opus 99: Koncert for violin og orkester nr. 1, a-mol (Musik til filmen The First Echelon (1955-1956)
  • Opus 99a: Suite fra The First Echelon for kor og orkester (1956)
  • Opus 99b: To sange fra musikken til The First Echelon for stemme og klaver (1956)
  • Opus 100: Spanske sange (1956)
  • Opus 101: Kvartet for 2 violiner, bratsch og cello nr. 6, G-dur (1956)
  • Opus 102: Koncert for klaver og orkester nr. 2, F-dur (1957)
  • Opus 102a: Reduktion af Koncert for klaver og orkester nr. 2 for to klaver (1957)
  • Opus 103: Symfoni nr. 11, g-mol : 1905 (1957)
  • Opus 103a: Reduktion af Symfoni nr. 11 for firhændig klaver (1957)
  • Opus 104: To russiske folkesange arrangeret for a capella kor (1957)
  • Opus 104a: Variationer over et tema af Glinka for klaver (1957)
  • Opus 105: Moskva – Tjeremusjki, operette i 3 akter (1958)
  • Opus 105a: Musik til filmen Tjeremusjki (1962)
  • Opus 106: Genorkestation af Mussorgskijs opera Kovantsjina (1959)
  • Opus 107: Koncert for cello og orkester nr. 1, Es-dur (1959)
  • Opus 107a: Reduktion af Koncert for cello og orkester nr. 1 for cello og klaver (1959)
  • Opus 108: Kvartet for 2 violiner, bratsch og cello nr. 7, fis-mol (1960)
  • Opus 109: Satirer (1960)
  • Opus 109a: Orkestation af Satirer for sopran og orkester (1960)
  • Opus 110: Kvartet for 2 violiner, bratsch og cello nr. 8, c-mol (1960)
  • Opus 110a: Kammersymfoni, c-mol (1960)
  • Opus 111: Musik til filmen Fem dage og fem nætter” (1960)
  • Opus 111a: Suite fra Fem dage og fem nætter for orkester (1961)
  • Opus 111b: Novorossiisk Chimes, the Flame of Eternal Glory for orkester (1960)
  • Opus 112: Symfoni nr. 12, d-mol : 1917 (1961)
  • Opus 112a: Reduktion af Symfoni nr. 12 for to klaver (1961)
  • Opus 113: Symfoni nr. 13, b-mol : Babi Jar (1962)
  • Opus 113a: Reduktion af Symfoni nr. 13 for to klaver (1962)
  • Opus 114: Katerina Ismajlowa, opera i 4 akter (1956-1963)
  • Opus 114a: Suite med fem fragmenter fra operaen Katerina Ismajlowa for orkester (1963)
  • Opus 114b: Musik til filmen Katerina Ismajlowa (1966)
  • Opus 114c: Passacaglia fra operaen Katerina Ismajlova for orgel (1963)
  • Opus 115: Ouverture over russiske og kirgisiske temaer (1963)
  • Opus 116: Musik til filmen Hamlet (1963-1964)
  • Opus 116a: Suite fra Hamlet for orkester (1964)
  • Opus 117: Kvartet for 2 violiner, bratsch og cello nr. 9, Es-dur (1964)
  • Opus 118: Kvartet for 2 violiner, bratsch og cello nr. 10, As-dur (1964)
  • Opus 118a: Kammersymfoni (1964)
  • Opus 119: Stepan Razins henrettelse, (1964)
  • Opus 119a: Reduktion af Stepan Razins henrettelse for stemme og klaver (1964)
  • Opus 120: Musik til filmen A Year Is Like a Lifetime (1965)
  • Opus 120a: Suite fra A Year Is Like a Lifetime for orkester (1965)
  • Opus 121: Romancer til tekster fra Krokodil (1965)
  • Opus 122: Kvartet for 2 violiner, bratsch og cello nr. 11, f-mol (1966)
  • Opus 123: Forord til mine samlede værker og korte reflektioner (1966)
  • Opus 124: To chorus efter Davidenko (1962)
  • Opus 124a: Transskription af Sange og danse til døden af Mussorgskij (1962)Opus 124b: The Lady and the Hooligan, ballet i et akt (1962)
  • Opus 125: Instrumentation af Schumanns Koncert for cello og orkester, a-mol (1963)
  • Opus 126: Koncert for cello og orkester nr. 2 (1966)
  • Opus 126a: Reduktion af Koncert for cello og orkester nr. 2 for cello og klaver (1966)
  • Opus 127: Romancer for sopran, klaver, violin og violoncel (1967)
  • Opus 128: Romancen Forår, forår til digte af Pushkin (1967)
  • Opus 128a: Orkestation af Romancen Forår, forår til digte af Pushkin (1967)
  • Opus 129: Koncert for violin og orkester nr. 2, cis-mol (1967)
  • Opus 129a: Reduktion af Koncert for violin og orkester nr. 2 for violin og klaver (1967)
  • Opus 130: Begravelse-Triumf Præludium for orkester (1967)
  • Opus 131: Oktober : Symfonisk digt (1967)
  • Opus 132: Musik til filmen Sofia Perovskaja (1967)
  • Opus 133: Kvartet for 2 violiner, bratsch og cello nr. 12, Des-dur (1968)
  • Opus 134: Sonate for violin og klaver (1968)
  • Opus 134a: Orkestation af Tishchenkos Koncert for cello og orkester nr. 1 (1969)
  • Opus 135: Symfoni nr. 14 (1969)
  • Opus 135a: Reduktion af Symfoni nr. 14 for stemme og klaver (1969)
  • Opus 136: Loyalitet, ballader efter Dolmatovskij (1970)
  • Opus 137: Musik til filmen Kong Lear efter Shakespeare (1970)
  • Opus 137a: People’s Lamentation fra Kong Lear (1970)
  • Opus 138: Kvartet for 2 violiner, bratsch og cello nr. 13, b-mol (1970)
  • Opus 139: March for den Sovjetiske milits (1970)
  • Opus 140: Romancer til digte af Walter Raleigh, Robert Burns og William Shakespeare (1971)
  • Opus 141: Symfoni nr. 15, A-dur (1971)
  • Opus 141a: Reduktion af Symfoni nr. 15 for to klaver (1971)
  • Opus 141b: Transskription af Seranade af Braga (1972)
  • Opus 142: Kvartet for 2 violiner, bratsch og cello nr. 14, Fis-dur (1972-1973)
  • Opus 143: Sange til digte af Marina Tsvetájeva, suite for kontraalt og klaver (1973)
  • Opus 143a: Sange til digte af Marina Tsvetájeva, suite for kontraalt og kammerorkester (1974)
  • Opus 144: Kvartet for 2 violiner, bratsch og cello nr. 15, es-mol (1974)
  • Opus 144a: Epilog : Transskription af Kvartet for 2 violiner, bratsch og cello nr. 15 for strygeorkester (1994)
  • Opus 145: Suite over digte af Michelangelo for bas og klaver (1974)
  • Opus 145a: Suite over digte af Michelangelo for bas og orkester (1975)
  • Opus 146: Sange til Lebjadkins digte af Dostojevskij for bas og klaver (1975)
  • Opus 146a: Orkestration af Beethovens Mephistopheles’s Song of the Flea (1975)
  • Opus 146b: The Dreamers ballet i 4 akter (1975)
  • Opus 147: Sonate for bratsch og klaver (1975)
  • Opus 147a: Transskription af opus 147 (1975)
  • Opus 147b: Transskription af opus 147 (1990)

Publiceret på sh.newsun.dk 05.01. 2006

Sjostakovitj & Sovjetstyret

Sjostakovitj, Dmitrij er en af dette århundredes største komponister. Hans musik er af stor betydning og mange mennesker har åbnet øjnene for hans musik i de seneste år. Gennem størstedelen af hans liv, levede han i evig angst. Denne angst blev påført ham af Sovjetstyret og dets brutale magtmaskineri. Jeg vil i denne artikel forsøge at anskueligøre Sovjetunionens kulturpolitik og denne politiks indflydelse i Sjostakovitjs musik og liv.

1917 TIL 1929

I tiden umiddelbart efter den kommunistiske revolution (1917), var kunsten frit stillet i den nydannede Sovjetunionen. Staten havde travlt med meget andet en at kontrollere kunsten.
Gennem 20’erne blev der ført en meget løs kulturpolitik. Der var brug for en ny og anderledes kunst i den nye stat og det var endnu ikke endeligt defineret hvad linjerne for denne nye, (folkelige) kunst skulle være. Et godt eksempel på denne frie kulturpolitik er Sjostakovitjs opera “Næsen”, et af de mest avangardistiske musikstykker i hans produktion.
“… Som det senere skulle vise sig, fik Sjostakovitj aldrig mere lejlighed til at skrive noget så modernistisk vitalt som netop denne opera”. (Citat fra “Det Musikalske Menneske” af Jon-Roar Bjørkvold. Hans Reitzels Forlag, 1992. Side 199, linje 25-26). Kulturen i Sovjet var under indflydelse fra Vesteuropa. Der blev spillet musik af vestlige komponister under denne tidlige periode af det kommunistiske styre. Bl.a. af P. Hendemith (Tyskland 1895-1963), E. Krenek (Østrig f. 1990), B. Bartok (Ungarn 1881-1945) og A. Berg (Østrig 1985-1935), sidstnævnte dirigerede sin opera “Wozzeck” i Leningrad.
I 1929 skiftede politikken, Andrej Zdjanov blev kulturminister og en opstramning af kulturpolitikken begyndte. (Andrej Zdjanov blev senere kendt som Stalins kulturbøddel).

1929 TIL 1953

Den officielle ideologiske holdning til kunst i tiden 1923 til 1953 var, at kunsten skulle være folkelig og det gjaldt alle kunstformer, musik såvel som poesi. Den simple minearbejder, om ingen baggrund havde for musikforståelse, skulle være i stand til at forstå musikken. Hvis musikken var uforståelig for den brede befolkning, var det komponisten der var “dårlig” eller sov det for det meste blev udtrykt; folkefjendtlig eller formalistisk. Komponsiten havde begået en fejl, der i visse tilfælde blev farlig for hans eget helbred og liv.
Komponisteren måtte ikke skrive musik for formens skyld. Der skulle være et ideologisk indhold i musikken, og dette ideologiske indhold skulle passe til den officielle politik, der var fastsat af staten. Når noget faldt udenfor dem officielle kunstideologi, blev det karakteriseret som formalistisk. Dette udtryk blev hurtig udvandet.
“Formalisme” har været et alt-mulig-ord i sovjetisk kunst og litteratur siden 1920’erne. Som historien har vist, har dette ord ikke noget egentlig æstetisk indhold. Det har været anvendt od de mest forskellige kunstneriske skikkelser og tendenser, afhængigt af de sovjetiske leders politiske linje og personlige smag på et givet tidspunkt”. (Citat fra “Vidnesbyrd : Dmitrij Sjostakovitj’ Erindringer” fortalt til Solomon Valkon. Forlaget Komma, 1980, side 155, linje 28-32).
Under 2. Verdenskrig blev der lagt stor vægt på den propagandaværdi kunsten havde overfor de vestlige stater. (Sovjetunionens allierede i kampen mod det nazistiske Tyskland). I denne statslige propaganda tjente Sjostakovitjs 7. symfoni godt. Den blev smuglet til USA og blev utrolig populær pga. marchen i 1. sats (allegretto), som virker meget opløftende eller skræmmende alt efter temperament. Symfonien blev i den vestlige verden tolket som et billede på den sovjetiske kampvilje. (Sjostakovitj betegner selv 7. og 8. symfoni som sti rekviem).
Desværre for Sjostakovitj forholdt det sig således, at Stalin frygtede og hadede USA og de vestlige allierede. Efter krigen vendte Stalin denne frygt mod sit eget folk. Han indledte en massiv hetz, mod de personer der havde opnået popularitet i vesten under krigen og alle der havde forbindelse til vesten. Mange mennesker blev likvideret pga. danne frygt hos statslederen.

JURODIVYJ-ROLLEN

For at beskytte sig mod den officielle kritik påtog Sjostakovitj, og andre af hans samtidige intellektuelle, sig en rolle som jurodivyj. Dette er et specielt russisk fænomen. Fænomenet stammer fra det femtende århundrede. Dengang var jurodivyj’erne en form for klovne/gøglere. De var i stand til, at kritisere magthaverne genne satire, beskyttet fordi de blev opfattet som et religiøst fænomen. End ikke zaren turde røre dem. De opringelige jurodivyj’er var “anarkister” og levede udenfor samfundets normer som vagabonder og sigøjnere. Dette århundredes jorudivyj’er var intellektuelle, der forsøgte at leve som sådanne i et samfund der ikke tolererede anderledes tænkende og kunstneriske udtryk der ikke var “folkelige”.
Denne jurodivyj-forklædning kunne ikke beskytte ham mod alt, et eksempel herpå er Pravda artiklen “Forplumring i stedet for musik”. (Trykt den 28. januar 1936). I artiklen kritiseres Sjostakovitjs opera “Lady Macbeth fra Mtsensk” for at være decideret larm uden egentlig indhold.
“… Fra første minut bliver tilhøreren til “Lady Macbeth fra Mtsensk” lammet af en tilsigtet dissonerende, forvirret strøm af lyde. Stumper af melodier, ufuldbårne fraser dukker op – kun for at forsvinde igen i larm, filen og skrålen…” (Dansk oversættelse af en lille del af artiklen “Forplumring i stedet for musik” kan findes i bogen “Fra Platon til Stockhausen” ved Bent Olsen. Munksgaard 1979). Desuden blev Sjostakovitjs symfoniske klange beskrevet som mystiske.
Ti dage senere blev Sjostakovitj igen angrebet i Pravda, det skyldes at Stalin havde set “Den lysende bæk” og ikke havde brudt sig om den. Kritikken gik igen på formalisme. Sjostakovitj troede at han var dødsens – det var normalt at kunstnere forsvandt efter hård kritik.

DEN PERFEKTE TYRAN

“Stalin var en perfekt tyran. Og en perfekt tyran er uforudsigelig. Det er det, der udmærker dem. Hvis man ved, hvordan han vil straffe dette eller hint, og hvilke love og regler der er, så følger alle dem og ingen er bange. Folk bliver bange, når straffen er uforudsigelig. Det var sådan Stalin legede med intelligentsiaen. Han straffede f.eks. aldrig Pasternak (forfatter) fysisk. Han forviste hendes søn og henrettede hendes mand, men hun blev skånet. (Citat af Solomon Volkon hentet fra filmen “Komponisten og diktatoren” af Ryzsard Solarz).
Der er noget der tyder på at Stalin havde besluttet at Sjostakovitj ikke skulle arresteres, lige meget hvor “folkefjentlig eller “formalistisk” han blev. Mange af Sjostakovitjs venner og bekendte, der fik en liggende kritik, som den Sjostakovitj til tider fik, blev arresteret og til tider likvideret, eks. herpå er Meyerhold.

SATIRE ELLER STATSSTYRET REDIGERING

I 1953 bragte “Sovjetskaja Musyka” en artikel skrevet af D. Sjostakovitj op programmusik. I bogen “Vidnesbryd” står der, at staten ofte skrev artikler og trykte dem med Sjostakovitjs navn under, og hvis han selv havde skrevet dem, var der for det meste redigeret i teksten. Jeg vil ud fra det han siger om musik i “Vidnesbyrd” omtale artiklen og antyde eksempler på statsmanipulation eller personlig satire. (Artiklen findes på dansk i den før nævnte bog “Fra Platon til Stockhausen”.
I artiklen står der bl.a. “…næsten emneagtigt var min 7. symfonis program. Oprindelig havde jeg endda tænkt på at forsyne hver at dens satser med et tilsvarende betegnelse (1. sats: krig, 2. sats: erindring, 3. sats: de hjemlige vidder, 4 sats: sejren)” Dette er i direkte strid med hvad S. Volkov skriver i Sjostakovitjs erindringer, hvor Sjostakovitj omtaler sin 7. og 8. symfoni som sit rekviem.
Desuden siger han andetsteds, at krigen gav ham frihed til at skrive musik der ikke var stolt og glad, uden at staten blev utilfreds dermed – i fredstid kunne man kun være glad i Sovjet. Krigen gav ham frihed til at udtrykke han sende tanker og følelser i musikken.
Endvidere siger han, at symfonien handlede om tiden før krigen og ikke om krigen.
Enten er han dybt ironisk i det han skriver artiklen eller også har en embedsmand skrevet den. Grunden til at jeg mener, det kan være ironi, hænger sammen med Sjostakovitjs rolle som jurodivyj.
Noget andet jeg undres over i artiklen er en bemærkning om at sovjetsike komponister ikke mangler inspiration. “Her har vi kommunismens bygningsværker og kampen for fred. her har vi sovjetmenneskenes liv og heroismen i arbejdsindsats.” (Citat fra artiklen).
I Sjostakovitjs erindringer får man ikke indtryk af, at det er bygningsværker og kampen for fred, der er hans inspiration. Det er nærmere angsten, skabt at den “kommunistiske” stat der er drivkraften bag hans musik. Desforuden brugte han musikken til at kritisere samfundet, staten. En sådan kritik var hans “Af Jødisk folkepoesi” (1948), netop på det tidspunkt, da han skrev denne sangcyklus var der en udbredt antisemiteistisk holdning i Sovjet. Sjostakovitj blev da også kritiseret kraftigt for dette værk. Bl.a. blev der skrevet, at en jødeelsker som ham, burde rejse til Israel.

POLITISK BRUG AF DEN 7. SYMFONI

Sjostakovitj skrev de første 3 satser af den 7. symfoni under den tyske belejring af Leningrad under 2. Verdenskrig. Inden han blev helt færdig med symfonien, blev han evakueret til Kuibyskev. Symfonien blev smuglet til USA, hvor den fik premiere i en af de nationale radiostationer. Symfonien blev utrolig populær. Den blev spillet i mange lande og udsendt af utallige radiostationer under krigen.
Stalin så straks propagandaværdien i denne symfoni. Han sørgede for, at det blev offentliggjort i den vestlige lande, at Sjostakovitj skrev de første 3. satser på en måned, mens han viste sand patriotisme, ved at virke som frivillig i et brandkrops.
Det med den frivillige bandmand var et propagandapåfund. Virkeligheden var en anden. Og han arbejdede altid hurtigt, når han havde færdigtænkt en musikalsk idé.
Jeg mindes Tukhatjevskij da jeg i juli 1941 gravede skyttegrave udenfor Leningrad”. (Citat fra “Vidnesbyrd, side 182, linje 24-25).
Statsapparatet fik Sjostakovitjs 7. symfoni tal at blive et billede på sovjetisk kampstyrke, ved at rette sit propagandaapparat mod vesten, der gladelig slugte alt.
I vesten blev Sjostakovitj også brugt politisk. Vestlige ledere brugte ham som afledning når de konverserede men sovjetiske ledere.
“Stalin var ude af sig selv. Wendell Willkie kom til Moskva mens han var præsidentkandidat. Han blev opfattet som en stor kanon med betydelig indflydelse. Han blev spurt om en mulig ny front og svarede : “Sjostakovitj er en stor komponist” (Citat fra “Vidnesbyrd” side 226, linje 16-20).
Episoder som denne gjorde Stalin misundelig, Sjostakovitj skulle hylde Stalin i sin musik og Sjostakovitj skulle hyldes for sin musik, når det passede Stalin. Det fik konsekvenser for Sjostakovitj efter krigens afslutning. Hvilket blev antydet allerede under krigen.
“En musikforsker fra Moskva har fortalt mig følgende historie: han holdt et foredrag om sovjetiske komponister og roste i forbifarten min Ottende Symfoni. Efter foredraget kom Khrennikov han til ham, ude af sig selv af raseri. Han næsten råbte: “Ved De hvem det er De roser? Så snart vi er sluppet af med de allierede, så kvaser vi Deres Sjostakovitj, ja vi gør!”” (Citat fra “Vidnesbyrd” side 227 sidste linje til side 228 linje 5).
Citatet viser klart, at staten havde en plan angående Sjostakovitjs fremtid.
Da Sjostakovitj skulle til at skrive sin 9. symfoni (1945) krævede Stalin en symfoni á la Beethovens “Niende” – en stor og flot symfoni der hyldede staten og Stalin. I stedet skrev Sjostakovitj en kort, melankolsk og til tider pjattet symfoni. Der var ingen kor og ingen solister. Stalin forstod den ikke og symfonien var ingen hyldest. Sjostakovitj havde derefter hele statsapparatet imod sig.
“Det var en forfærdelig tid. Jeg husker den tydeligt. Jeg var 10 år i 1948. Alle aviserne var fulde af udfald mod min far og hans musik. Folk troede på det, det stod jo i avisen. Folk kastede sten mod vores vinduer. På et tidspunkt boede vi udenfor Leningrad (…) Folk som gik forbi råbte ind gennem vinduerne: “Din formalist, hvorfor skriver du anti-folkelig musik?” Jeg var jo lille og sad oppe i et træ og skød med slangebøsse mod dem. Jeg forsvarede min far”. (Citat af Maxim Sjostakovitj , fra filmen “Komponisten og Diktatoren).
Som det fremgår af citatet, hoppede folk på statspropagandaen i en sådan grad, at de ligefrem angreb Sjostakovitj direkte.

SJOSTAKOVITJ OG KULTURPOLITIK

Sjostakovitj siger ikke ret meget om kulturpolitik, i det mindste ikke direkte. Det er derfor svært at finde ud af hvad han mente rent politisk. Det er selvfølgelig indlysende, at han ikke var tilfreds med den eksisterende politik, da den begrænsede hans kunstneriske udfoldelse. Han havde intet til overs for kommunistpartiet, selv om han blev medlem at dette i forbindelse med en udnævnelse til førstesekretær i Komponistforbundet.
“… Det var ren afpresning. Som sagt så jeg min far græde to gange. – Det var da min mor døde, og da han kom hjem og sagde: “Nu har de trukket mig ind i partiet”” (Citat af Maxim Sjostakovitj, fra filmen “Komponisten og Diktatoren”.)
“Kommunistisk” kulturpolitik og statens terror skabte en nærmest kronisk angst i hans sind, hvilket høres i mange af hans værker. F.eks. i den 8 strygekvartet, hvor tre kraftige paukerslag symbolisere KGB’s banken på døren, (jævnfør Beethovens Skæbnesymfoni). Netop KGB var en af Sjostakovitjs traumer. I en periode af hans liv, var han så angst for at di skulle komme, at han ikke turde sove om natten.
Sjostakovitj så ikke på kulturpolitik som en bestemt ideologi, snare som et middel til undertrykkelse og fastholdelse af magt. Kunst skulle ikke være kritisk, kunsk skulle hylde magthaverne og vise hvor godt et samfund de havde skabt.
“Hvem kan nutildags seriøst påstå at Stalin havde nogen som helst verdensanskuelse? Eller at han havde nogen ideologi? Stalin havde aldrig nogen ideologi eller overbevisning eller ideer eller principper. Stalin indtog altid den holdning der gjorde det lettest for ham at tyrannisere andre, at holde dem nede i frygt og skyldfølelse” (Citat fra “Vidnesbyrd, side 291, linje 15-20).
Sjostakovitj mente, at musik skulle være aktiv, vise reelle følelser, skabe debat. Musikken skulle sætte tanker i gang hos lytteren. Det er klart, at et sådan syn på musik ikke passede det stalinistiske diktatur.

Få vigtige årstal i Sjostakovitjs liv:

1906 Sjostakovitj fødes.
1914-1918 1. Verdenskrig.
1917 Revolution i Rusland, Sjovetunionen skabes.
1924 Stalin kommer til magten.
1925-26 Første symfoni, Op. 10.
1927-28 Næsen – opera, Op. 15.
1930-32 Lady Macbeth fra Mthensk – opera, Op. 29.
1936 Artiklen “Forplumring i steder for musik” trykkes.
1941-42 Syvende symfoni, Op. 60.
1943 Ottende symfoni, Op. 65.
1945 Niende symfori, Op. 70.
1948 Af Jødisk folkepoesi, Op. 79.
1953 Stalin (og Prokofiev) dør.
1960 Strygekvartet nr. 8.
1975 Dmitrij Sjostakovitj dør.

Kilde: Over Broen : Bibliotekarstuderendes Blad. Nr. 16, marts 1995.