Jeg er ankommet til Berlin og har tjekket ind på hotellet, hvor jeg har base de næste dage. Hjemmefra har jeg noteret, at der nær hotellet er to ruinhøje: Große Bunkerberg og Kleine Bunkerberg.
Runihøje findes der flere af i Berlin og andre tyske storbyer. Ruinhøje er kunstige bakker, som blev anlagt efter 2. Verdenskrig af murbrokker fra ødelagte bygninger.
Teufelsberg er nok den bedst kendte ruinhøj i Berlin. Den ligger i det tidligere Vestberlin. Under Den kolde krig, havde amerikanerne en lyttestation på Teufelsberg.
På denne tur har jeg domicil på Karl-Liebknecht-Straße i det tidligere Østberlin og de ro ruinhøje skal besøge ligger i Volkspark Friedrichshain, som også ligger i det tidligere Østberlin.
En overraskelse
Det tager ikke lang tid at komme fra hotellet til Volkspark Friedrichshain. Jeg ankommer ad Büshingstraße og opdager et større monument i parken lige hvor gaden ender ud i Freidenstraße.
Det må jeg over at se på!. Det viser sig at være “Gedenkstätte der Deutschen Interbrigadisten”.
Erindringsstedet blev rejst i 1968 (grundstenen blev lagt i 1966). Omkring 3.000 tyskere kæmpede på republikkens side under den spanske borgerkrig. Det vides ikke hvor mange tyskere der døde i kamp.
Erindringsstedet består af tre dele udført i bronze. Enkeltdelene er en bronzerelief udført af Siegfried Krepp og en stor figurativ skulptur skabt af Fritz Cremer og en indskriftstavle.
Op ad bakke
Bag mindesmærket finder jeg en sti og begynder opstigningen af Große Bunkerberg. Der er mange stier der smyger sig rundt om bakken. Langsomt stigende eller dalende. Langs stierne er der hegn, men i starten kan jeg skyde genvej gennem huller i hegnet. Det hører op, og jeg må følge den længere, men knap så stejle sti op på toppen på størstedelen af opturen.
Op på toppen kommer jeg. 78 meter over havoverfladen, men selvfølgelig ikke så mange meter over den omkringliggende by. Ruinhøjen er dækket af træer – også ved toppen, så der er kun enkelte steder hvor der er lidt view ud over Berlin.
Under jordoverfladen består Große Bunkerberg og Kleine Bunkerberg af ruiner fra Berlins forsvarsværker fra 2. Verdenskrig. Große Bunkerberg dækker over Friedrichshainer Flaktürme, lidt af tårnet er stadig synlig i dag på toppen. Under Kleine Bunkerberg er resterne af Feuerleitturmes.
Kleine og Große Bunkerberg opstod efter at Den Røde Hær have forsøgt at springe forsvarsværkerne væk. Hvilket ikke lykkedes. I stedet blev flere murbrokker hobet op omkring ruinerne hvorefter det hele blev dækket med jord.
Efter at have nydt den udsigt der nu er på toppen Große Bunkerberg vandrer jeg videre til Kleine Bunkerberg. Kleine Bunkerberg er ikke så effektivt pakket ind i hegn. Desuden er der to trapper, en på hver sin side af toppen, som fører op og ned. Også på Kleine Bunkerberg er udsigten stærkt begrænset af træer.
Nok et monument
Efter at have forladt Kleine Bunkerberg finder jeg nok et monument fra DDR-tiden: “Denkmal des polnischen Soldaten und deutschen Antifaschisten”.
Den polske, statskontrollerede veteranorganisation “Związek Bojowników o Wolność i Demokrację” foreslog i 1965, at der skulle opstilles et mindesmærke for polske soldater i DDR. Efterfølgende blev regeringerne i Polen og DDR enige om at lave et monument for polske soldater og tyske anti-fascister.
14. maj 1972 blev “Denkmal des polnischen Soldaten und deutschen Antifaschisten” indviet. Anlægget består af tre dele. En betonsøjle med et flag i bronze. En indskrift på henholdsvis tysk og polsk, og en relief med en sovjetisk soldat, en polsk soldat og en tysk, kommunistisk modstandsmand.
