Kategoriarkiv: Natur

Natur

Mønterne i Vestskoven

Skriv en kommentar

Politiske beslutningsprocesser kan godt tage sin tid. Sådan var det også da Vestskoven skulle rejses. Redaktør Hakon Stephensen fra dagbladet Politiken blev træt af at vente – og gjorde noget ved det.

Vestskoven ligger mellem Fingerplanens pegefinger og langefinger i kommunerne Albertslund, Ballerup, Glostrup og Høje Taastrup. Den blev anlagt i 1960’erne som en dels af udbygningen af Storkøbenhavn.

Vestskoven dækker et areal på ca 1.500 ha og er et vigtigt rekreativt område, der løfter livsværdien på Vestegnen.

Vejen til en beslutning

Et af incitamenterne for skovrejsningen var, at sikre kilen mellem de to fingre Høje Taastrup- og Ballerup-fingrene mod byens vækst – at sikre fremtidens beboere på Vestegnen grønne områder og luft til liv.

Man havde diskuteret en skovrejsning på Vestegnen allerede inden 2. Verdenskrig.

I slutningen af 1950’erne blev det mere konkret. Et udvalg, under ledelse af Ballerupborgmester Ole Hansen, foreslog at der skulle etableres 100 ha skov i den nordlige ende af Glostrup Kommune. Til finansiering blev der foreslået en ekstra skat på 10 øre per indbygger i alle kommunerne i Storkøbenhavn. Forslaget blev forkastet af de nordlige kommuner (der jo havde rigeligt med skov i forvejen).

I 1963 fremhævede Byudviklingsudvalget for Københavnsegnen, at man “næppe kunne opretholde landbrug i denne del af yderzonen, og at den gamle plan om en samlet Vestskov nu [burde] realiseres.”
Men det blev stadig ved snakken.

I 1964 udarbejdede Vestskovudvalget en “Skitse til en Vestskov”. Den indeholder idéen om en 1.500 ha stor skov, indbefattende de to landsbyer Risby og Herstedøster. Finansieringen manglede stadig.

“Skovplanen omfatter et areal på ca 1500 ha af yderzone-arealerne i Glostrup, Herstederne og Ballerup-Målev kommuner. Det strækker sig fra Vestencienten og ud til St. Vejle å og er mod nord afgrænset af den kommende Jyllingemortorvej og mod syd af Glostrup og Herstedernes byområder.”
(citat: “Skitse til en Vestskov”)

Herstedernes Kommune (Albertslund) gik selv i gang og rejste en skov i Store Vejleådalen nord for Roskildevej. Og i forbindelse med etablering af Herstedøster Industricentrum, donerede industricentret 44 ha jord.

Men ellers ventede og lurpassede de forskellige bevilgende myndighedere (staten, amtet og kommuneren) på hinanden. De lod eventuelle tilsagn om bevillinger afhænge af de andres bevillinger. Både i Folketinget og i Københavns kommune blev Vestskoven diskuteret. Stadig uden at der kom en beslutning.

I december 1966 tog redaktør Hakon Stephensen initiativet og skrev i kronikken” Lad os plante et træ” i Politiken 17. december. I kronikken opfordrede Hakon Stephensens læserne til at købe og plante et træ i Vestskoven. Prisen for et træ var 5,- kr. (0,7 m² jord ville koste 4 kroner et et træ 1,- kr.).
Det blev starten på “Plant et træ”-kampagnen.

Fra 19. december 1966 til 1. januar 1972 blev der indsamlet 260.153 kr, fra 2.098 borgere samt firmaer, fonde og foreninger. Alle der bidrog blev skrevet ind i “Den grønne bog” som nu er på Naturcenter Herstedhøje.

Bidragyderne havde mulighed for at præge skoven. Der var udbredt interesse for bøg, birk, ask, eg og andre træer der er naturligt forekommende i danske skove. Men der var også mere specielle ønske, som f.eks. trøstetræ og gingkotræ.

Kronikken og kampagnen gjorde rejsningen af Vestskoven til en folkesag.

30. marts 1967 blev der besluttet en rammebevilling til Vestskoven på 66.5 millioner kr. Pengene fra “Plant et træ”-kampagnen er beskedne i den sammenhæng, men det fokus, som kampagnen skabte, skubbede på beslutningstagerne og de bevilgende myndigheder.

Den 31. marts 1967 var den officielle indvielse af den første del af Vestskoven, og tilplantningen gik i gang.

Gaveskoven

En del af de donerede træer blev plantet i Mønterne. En blandet skov, der bl.a. afspejlede bidragsydernes ønsker. Beplantningen her blev foretaget i 1967, hvor der var indsamlet 150.000 kr – hvilket svarede til 30.000 træer.

Der blev plantet 85 forskellige træ- og buskarter – og 5 af hver. Stedet var som en art levende træleksikon.
Det er dog ikke alle arter der har overlevet i dag, men der er stadig mange forskellige træer og buske i Mønterne.

“Den stærkt industriprægede vestegn, som ventes at få 50.000 nye boliger inden 1980 og dermed nå op på et befolkningstal på 500.000 sikres et naturområde at vældige dimensioner praktisk talt lige i centrum.
(citat: “Hellige haller, solbrønde og golfplæner for 100 mill. kr.” i: Aktuelt, 10. juni 1967)

Mønterne ligger vest for Herstedhøje og dækker ca 9 ha. Mønterne er inddelt i felter af buede stier. Hvert felt har sit eget karakteristiske beplantning.

“Med anlæg af en stor cirkelrund parkeringsplads er Statsskovvæsenet ved at være færdig med indretning af et nyt udflugtsmål i Vestskoven med det ejendommelige navn “Mønterne”. Det bliver et område, hvor man kan se så at sige alle de træ-arter, som overhovedet kan gro i det danske klima.
(citat: “Nyt fritidsparadis for byboere i Vestskoven” i: Berlingske Tidende, 13. november 1971)

Når nu du skal ud og se Mønterne, kan du spise din medbragte madpakke ved bålstedet og shelteret, der er i udkanten af Mønterne – i retning mod Herstedhøje.

Litteratur:
“Borgernes skov – Vestskovens anlæggelse” af Henrik Vejre, Lene Skodborg og Bo Fritzbøger
“Rapport om Vestskoven“
“Skitse til en Vestskov“

Natur

Djævelen, Skrædderen og Grenaderen

Skriv en kommentar

I Hareskovene står tre gamle egetræer: Djævelen, Skrædderen og Grenaderen. De står ikke så langt fra hinanden og kan derfor sagtens besøges på én og samme skovtur.

Djævelen ved vi godt hvem er. En skrædder er et velkendt erhverv, selvom det nok er de færreste, der får syet deres tøj efter mål hos en skrædder. En grenader tænker jeg ikke der er mange der ved hvad er. En grenader er en specialiseret soldat, der blev indført i 1600-tallet. Grenaderne havde den særlige opgave, at kaste håndgranater. En grenader kunne desuden anvendes som almindelig infanterist.

Djævelen

Djævelen er en Stilk-Eg. Stilk-Eg er almindelig i skove og krat i Danmark. Ifølge Dansk Dendrologisk Forening er Djævelen mindst 270 år gammel og har en omkreds på 4,53 meter.

Djævelen kaldes også Djævelens Hånd. Engang lignede træet en djævlehånd der strakte sine finger op ad jorden, men det ændrede en storm i 1982, der beskadigede træets krone.

Find Djævelen: 55°45’57.8″N 12°22’26.4″E

Skrædderen

Som Djævelen, er Skrædderen en Stilk-Eg – og når vi er ved det, så er Grenaderen også en Stilk-Eg.

Skrædderen er den største af egetræerne i Hareskovene og kaldes også Hareskovens Konge. Træet er delvist hult.

Skrædderen er over 22 meter høj. Træet har en omkreds på 6,59 meter og en diameter på 2,1 meter. Træet vurderes til at være mellem 275 og 375 år gammelt.

Find Skrædderen: 55°45’45.1″N 12°22’11.4″E

Grenaderen

Djævelen og Skrædderen står begge i skoven nord for Skovlystvej. Grenaderen står syd for vejen, nær ved Høje P-plads.

Grenaderen er omkring 21 meter høj og har en omkreds på 6,13 meter.

Find Grenaderen: 55°45’34.0″N 12°22’40.7″E

Naturstyrelsen: Hareskovene

Natur

To kilder nær Kollerup Enghave

Skriv en kommentar

I den vestlige del af Gribskov, nordnordøst for Kagerup Station, ligger Kollerup Enghave. Kollerup Enghave er en større åben eng, der frem til 1990’erne blev brugt til græsning. Nær engområdet er to kilder, en syd for og en nord for.

Hvidekilde

Hvidekilde ligger i skovkanten syd for Kollerup Enghave. Du finder kilden øst for Kalvehavevej. Ved kilden er en grillplads med udsigt over Kollerup Enghave.

Tilbage i tiden, da Danmark var katolske, blev kilden brugt af Esrum Klosters munke, der til påske døbte syndere og hedninge i vandet fra Hvidekilde.
Folketroen vil desuden vide, at der er fred i landet, så længe der løber vand i kilden. Men den påstand må være tilstrækkelig tilbagevist.

Grønnekilde

Lidt vest for Pælevej, ved stien til Kollerup Enghave finder du Grønnekilde. Nær kilden findes der et bålhus og ude ved Pælevej, en pausefold til heste.

I følge Naturstyrelsen, vaskede munkene fra Esrum Kloster de fattiges fødder hvert år. Det var på skærtorsdag. Munkene gjorde det for at vise ydmyghed.
Ifølge folkloren har vandet i kilden en helbredende virkning.

Det rør du ser kilde løbe ud af, siges at være Jens Omgangs gevær. Han stak ind i jorden for ikke at blive taget af forstbetjentene med geværet i hånden.

Natur

Græsrandøje

Skriv en kommentar

Sommerfuglen Græsrandøje spottet i Kildedalen i Hillerød.

Græsrandøje (Maniola jurtina), også kendt som stort okseøje. Græsrandøje er i takvingefamilien og er Danmarks talrigeste dagsommerfugl. Men jeg synes nu ikke jeg har set den så ofte.

Græsrandøje ses på lokaliteter hvor der er højt græs. Vingefang er 31-47 mm.

Sommerfugl på en plasticpose med haveaffald
Sommerfugl set forfra. Den sidder på et blad
Sommerfugl set fra siden
Sommerfugl der sidder på en stoleben

Britiske forskere har undersøgt variationen på pletterne på bagvingeundersiderne.

“Det viste sig, at variationen ikke var tilfældig, men bl.a. var koblet til levestedets udseende. Sommerfugle fra lokaliteter med kort græs havde gennemgående mange pletter, mens eksemplarer for lokaliteter med højt græs havde få eller ingen pletter.
Umiddelbart skulle man ikke tro, at pletterne havde nogen større betydning, men den engelske genetiker Paul Brakefield har ved en række undersøgelser påvist, at de små sorte prikker har en afgørende indvirkning på sommerfuglenes overlevelsesevne. På lokaliteter med lav græsvegetation og på uhomogene lokaliteter, hvor sommerfuglene må flyve meget omkring for at finde egnede ynglepladser, er dyrene meget udsatte for fugleangreb. Pletterne virker distraherende på fuglene, der hakker efter bagvingerne i stedet for kroppen. Sommerfuglene overlever fint med et hak eller to i bagvingerne.” (citat: “Danske dagsommerfugle” af Michael Stoltze (1996))

Natur

Danmarks ældste egetræ

Skriv en kommentar

Kongeegen er Nordeuropas ældste egetræ. Egetræet er mellem 1500 og 2000 år gammel. Det står i Jægerspris Nordskov i nordenden af Hornsherred.

Jægerspris Nordskov er 17 km² stor. Det er en blandet nåle- og løvskov som vokser på et varieret terræn. Skoven består af de fire skove Fællesskoven, Studehaven, Kohaven og Slotshegnet der alle ejes af Kong Frederik 7.s Stiftelse. Jægerspris Nordskov kan besøges efter de regler der er for offentlig adgang til private skov.

Kongeegen

Kongeegen er ikke hvad den har været. Meget af den er rådnet op indefra, som P. Chr Nielsen skriver i “Kæmpeegene i Jægerspris Nordskov” bragt i “Dansk Dendrologisk Årsskrift” (1957): I 1673 har Kongeegen og Storkeegen utvivlsomt allerede været rådne indvendig, …” Det er uvis hvor længe Kongeegen endnu kan holde sig i live.

“Kongeegen var i sin storhedstid 4 m. i diameter og 14 m i omkreds. Man mener, at Kongeegen er fra ca. år 0 til år 500 og altså en velvoksen og meget gammel eg, der allerede eksisterede på Gorm den Gamles tid omkring år 1000.”
(citat: “Eg” af Ulla Lunn, 2022)

I dag står en tynd skal af træet tilbage. Der er dog stadig livskraft i egetræet – modsat de to andre gamle egetræer, Storkeegen og Snoegen, i Jægerspris Nordskov, der begge er døde.

Kongeegen finder du ved Strandvej, lidt vest for t-krydset hvor Fremvadsvej rammer Strandvej.

Storkeegen

Storkeegen anslås til at være mellem 800 opg 1000 år gammel. Den hedder Storkeegen fordi P. C. Skovgaard i 1843 malede et billede med titlen “Eg med storkerede i Nordskoven ved Jægerspris”.

Den sidste levende gren faldt af Storkeegen i 1980.

Snoegen

Snoegen er mellem 600 og 700 år. Den sidste del af træets krone døde i 1991.

Andet fra skoven

De tre gamle egetræer ligger i Jægerspris Nordskov. Det er oplagt at vandre eller spadsere – alt efter temperament – hvis du vil besøge træerne. Der er noget særligt ved at stå ved et træ der allerede var gammelt da Absalon byggede en borg i Hafn.

Jægerspris Nordskov er en dejlig skov. Og der er meget at kigge på – ud over egetræerne.