Tag-arkiv: Frederiksberg kommune

Regionsløb : byløb

Frederiksberg. 13. juli 2025.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Placering: 1 af 36
  • Tid: 03:41:27
  • Tempo: 05:15 min/km
  • Hastighed: 11,4 km/t

Løbsoversigt

Arrangørerne skriver på deres hjemmeside “Vi løber i Vatikanstaten – Frederiksberg”, og som Vatikanstaten er omgivet af Rom på alle sider, er Frederiksberg kommune omgivet af Københavns kommunen hele vejen rundt.

Da jeg var ung, betragtede jeg mest Frederiksberg som noget, der skulle overstås, når jeg bevægede mig fra Nørrebro til Vesterbro og retur. Det eneste der kunne får mig til at stoppe på, var en koncert i Forum.

Starten går i Søndermarken.

Rundstrækningen, vi løber, er en godt 7 kilometer lang rundstrækning, som skal løbes 6 gange for et maraton. Starten er i den sydlige ende af Søndermarken, omtrent 20 meter inde på den rigtige side af kommunegrænsen, i forhold til hvilken kommune løbet tæller i.

Vi lægger ud med at løbe Søndermarken rundt, herefter forlader vi Frederiksberg kommune og løber resten af rundstrækningen i København. Vi kommer under Carlsbergporten med de ikoniske elefanter og fortsætter gennem Carlsberg Byen ad Ny Carlsberg Vej. Ved Enghavevej drejer rundstrækningen mod syd.

Carlsbergporten.

Vi forlader Enghavevej ved Bavnehøj Allé, som vi følger til Vestre Kirkegård. Vestre Kirkegård er Danmarks største kirkegård. Kirkegården er 54 hektar stor. Den blev indviet 2. november 1870.

Fra kirkegården løber vi over Vestbanen, hvorefter vi løber lidt frem og tilbage på vejene syd for Søndermarken, så distancen kommer til at passe. Depotet ligger lige udenfor Søndermarken.

Gravmæle på Vestre Kirkegård.

For hver omgang skifter vi retning, så de lige omgange (2, 4 og 6) løber vi modsat ovenstående beskrivelse. På trods af at rundstrækningen var markeret, og den i forvejen kunne downloades som gpx-fil, var der nogen, der havde svært ved at finde rundt.

Søndermarken er stedet, hvor københavnske løbere tager hen for at få lidt højdemeter og dagens maraton var absolut ikke en flad fornemmelse.

Skulpturen “Trold, der vejrer kristenblod”.


Regionsløb – Hovedstaden

Arrangør: Maraton Danmark
Land: Danmark
Start: Søndermarken
Distance: maraton, halvmaraton
Underlag: asfalt, grus
Deltagerantal: 62
Sko: Brooks Glycerin 21

Frederiksberg maraton : blandt de døde

København. 28. oktober 2020.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:13:04
  • Tempo: 06:00 min/km
  • Hastighed: 10 km/t

Løbsoversigt

Frederiksberg er en bydel i København og en selvstændig kommune omgivet af Københavns Kommune hele vejen rundt. Der bor lidt over 100.000 mennesker i kommunen. Det til trods, kniber det lidt med maraton- og halvmaratonløb med start indenfor kommunegrænsen.

På maratondistancen er der dog et cannonball med start i Frederiksberg Kommune: Frederiksberg maraton.

Starten er på Kammasvej – og her er det med at holde sig på den rigtige side af vejen. Vi er lige ved kommunegrænsen. Husene på sydsiden ligger i Carlsberg Byen – i Københavns kommune.

Det er kun få meter på Kammasvej, hvor der er start, mål og depot, der løbes i Frederiksberg Kommune. Vi når kun lige ud af starthulleren og så drejer vi ned af Valby Langgade og er i Københavns Kommune. På modsatte side af vejen ligger Søndermarken, som er Frederiksberg Kommune, men der løber vi ikke.

Ved Jesuskirken drejer vi væk fra Valby Langgade og løber videre til Banevolden. Vi følger banen til Carlsbergviadukten hvor vil løber over Roskildebanen til Vestre Kirkegård. Ruten fortsætter ind på kirkegården.

“Velkommen til de dødes rige
Velkommen til dødningehjemmet
Omfavnet af skygger
Hvor døde øjne lurer i mørket.”
(citat: Solbrud: “Det sidste lys”)

Vestre Kirkegård er smukt klæde i efterårsfarver. Det klæder Solbruds musik, som er mit soundtrack til de sidste par runder. Fra kirkegården løber vi samme vej tilbage til Kammasvej som vi kom – her passere vi nogle smukke villaer og passeres af en del cyklister – ikke alle lige positive over livet.

Til Frederiksberg maraton kan der kun løbes maraton. Deltagerne skal selv medbringe depot og prisen er ganske fornuftig: 25 kr. Det er en overraskende smuk rute – inde middt i hovedstaden – og kun men et enkelt lyskryds på Valby Langgade der skal krydses.

Hele ruten løbes i Københavns Kommune. Det er nærmest en tilsnigelse at kalde løbet for Frederiksberg maraton. Men reglerne for at en kommune tæller i Kommunemaraton, er at løbet starter i pågældende kommunen. Og her kvalificere løbet sig som et Frederiksbergløb.

Har du endnu ikke løbet Frederiksberg maraton – så se at kom af sted. Det er en fin storbysløbeoplevelse.


Frederiksberg maraton # 81 – på kirkegården

  • Arrangører: Carsten Birch Jensen
  • Land: Danmark
  • Start: Kammasvej, Frederiksberg
  • Distance: maraton
  • Underlag: asfalt
  • Deltagerantal: 9
  • Sko: Adidas Ultra Boost 20

Frederiksberg maraton

Frederiksberg Natløb

Frederiksberg, 1. juni 2012.

Resultat

  • Startnr.: 213
  • Distance: 10 km
  • Placering samlet: 171 af 833
  • Placering mænd: 159 af 508
  • Nettotid: 00:47:15
  • Bruttotid: 00:53:21
  • Tempo: 04:44 min/km
  • Hastighed: 12,6 km/t

Løbsoversigt

Natløb med start ved Frederiksberg Rådhus og med en lille tur gennem Zoologisk Have.

Frederiksberg Natløb

Publiceret på sh.newsun.dk 02.06. 2012