Tag-arkiv: træning

Vildt meget styrketræning

Styrketræning. Det er ikke lige det der får mig til at juble. Det er mere et nødvendigt onde. Denne uge bød på virkelige meget styrketræning.

Jeg har haft én alvorlig løbeskade – og det er længe siden. Erfaringen fra skaden var, at styrketræninger er en god ide for at vedligeholde kroppen, og at det er vigtigt at lytte til de signaler kroppen giver.

Jeg forsøger, at komme afsted til styrketræning en gang om ugen, men i juni måned kom jeg f.eks. kun af sted to gange. Det er bedre en nul gange, men ikke helt nok.

I denne uge har jeg brugt over 5 timer på styrketræning! Det fordi jeg var på familiehøjskole på Oure. Vi var lidt sene med tilmeldingen, så mit første- anden- og tredjevalg (efter løb) var fuldt booket. Derfor endte jeg på OureCross (CrossFit).

Der er to instruktører startede med at undersøge holdets forventninger og niveau. Derefter var det i gang med træningen.

Først nogle tekniske øvelser inden vi endte med høj puls og svend på panden. Tiden går trods alt hurtigere når jeg giver den gas, så selv om styrketræning ikke er en favoritdisciplin gav jeg den tæt på 100 procent.

I løbet af en højskoleuge havde vi tre sessioner a 2 timer. Oven i det, så vælger instruktøren på løb, at bruge en times på styrketræning for løbere. Absolut den uge hvor jeg har lavet mest styrketræning – nogensinde.

Oversigt over ugen aktiviteter

Ud over at blive udfordret på det mentale og på styrken, så bliver jeg også introduceret til lidt CorssFit-terminologi som AMRAP og RM. Til mit held havde de to instruktører ikke valgt så mange øvelser med tunge vægte.

CorssFit kan helt klart noget med de social omkring træningen. Selv om deltageren er på meget forskellige niveauer træninger vi sammen. Vi er ikke bare i samme rum. Og det er fedt at kunne deltage på holdtræning hvor deltagere acceptere hinanden formåen og støtter op om det man nu gør, men det niveau man nu har.

Hvis der var en CrossFit-center i nærheden af Ishøj, ville jeg seriøst overveje at skifte mit fitnesscentermedlemskab ud med et adgangskort til CrossFit.

Skolerne i Oure

Sydkysten – en træningstur i sand

Jeg har tidligere bragt en video om en træningstur på Vestegnen med lidt højdemeter. Et andet fint alternativ til de flade veje og cykelstier er stranden.
Jeg tog sydpå til Jersie Strand og løb til Ishøj Strand.

Løbeturen var lige godt 20 kilometer lang med masser af sand og strand. For at kommer fra en naturlige strand i Køge Bugt og om til stranden i Strandparken, løb jeg omkring Hundige Havn. Det er en tur på knap 2 kilometer. Tager du naturstien langs langs Lille Vejlesø i stedet for cykelstien langs Hundige Havnevej, slipper du for asfalt.

Stauning Ø er den ene at to lange halvøer i Jersie Strandpark. Stauning Ø er en halvø der er skabt af vandrende materaler i Køge Bugt, der lægger sig parallelt med kysten som en lang revle. Den tidligere ø er dannet og vokset til i løbet af 1900-tallet.

Trylleskoven er en lille klitplantage ved Karlstrup Strand. Foruden den blandede nåleskov og den gode sandstrand er der åbne arealer med lynghede.
Plantagen blev plantet af Gammel Køgegård ført før 1900. Skoven blev fredet i 1928 og overgivet til Solrød Kommune i 1972.

Mosede Fort (Mosede Batteri) er et kystværk opført med det formål at bekæmpe landgangsforsøg i Køge Bugt. I 1916 stod fortet færdigt.
Det er et rektangulært kasemateret betonanlæg, med fredskasernen liggende modsat kasematbygningen vest for fortgaden. Kasernen var opført til 44 mand.

Strandparken ved er et 7 km langt menneskeskabt strandområde med klitter, søer og enge og der er etableret 4 lystbådehavne. Strandparken blev bygget i årene 1976-1979, indviet i 1980.
Ishøj Strand er den del af Strandparken. Her ligger cafe Ka’nalu hvor du kan købe kaffe og is.

Strand. Sand og vand.

I videoen nævner jeg Erik Høy der vandre og skriver om vandring. Her er hans indlæg om henholdsvis Stauning Ø og Trylleskoven:
Staunings Ø og Ølsemagle Revle
Karlslunde

Højdemeter på Vestegnen

Landskabet på den københavnske Vestegne er fladt. Men med lidt planlægning er det muligt at løbe en tur med gode højdemeter.

På turne i videoen passere jeg Herstedhøje. Det er et kunstigt anlagt bakkelandskab bestående af jord, murbrokker og betonklodser, der blev kasseret som byggeaffald.
Herstedhøje ligger nord for Herstedøster. Højeste punkt er 67 meter over havoverfladen og lige godt 30 meter højere end den omkringliggende terræn.

På vej til Vestvolden passere jeg Oxbjerget (Oksebjerget). Igen en kunstig anlagt bakke der er omkring 15 meter højere end det omkringliggende terræn. Oxbjerget ligger i Hundeskoven.

Vestvolden blev anlagt i slutningen af 1800-tallets som en del af Københavns Befæstningsanlæg. Sporene på selve volden giver en fornemmelse af terrænløb og da det er en vold er det også muligt at hente lidt højdemeter her.

Jeg ved ikke om Plutobakkerne har et officielt navn, de ligger i Mågeparken. Her er igen tale om et par bakker anlagt af byggeaffald.

Mig bekendt har bakkerne ved Brøndby Havn ikke et navn. De er anlagt med overskydende jord fra anlæggelsen af den nye Ringstedbane.

For at det ikke skal være løgn, så er den strand jeg løb på mellem Brøndby Havn og Vallensbæk også kunstig anlagt.

Træning til Hammer Trail 50 mil

Når jeg tidligere har trænet frem mod et langt løb, har jeg lavet en detaljeret træningsplan med træningsmål uge for uge. Hver gang er der sket det, at virkeligheden – arbejde, en hverdag med børn og alt muligt andet – har saboteret planen.

Denne gang gjorde jeg det slå lidt anderledes. Jeg lagde en plan for antal af kilometer jeg skulle løber hver måned fra januar og frem til maj. Jeg havde desuden en intention om at træne i treugerspas, hvor jeg øvede intensiteten/afstanden for hver uge.

Når tre ugen var gået og jeg skulle starte på en ny treugerspas gik jeg ned i intensitet/afstand i forhold til netop afsluttede uge tre, men ikke helt så langt ned, så jeg var i sidste uge en.
I marts hvor jeg løb længst afveg jeg fra treugernspasplanen…

Planen

  • Januar: 300 km
  • Februar: 350 km
  • Marts: 400 km
  • April: 250 km

En del af min løbetræning bestod i løbture hjem fra arbejde. Jeg bor på den københavnske vestegn, hvor der ikke ligefrem er ruttet med højdemeter – og jeg arbejde i København.
I forhold til hvad der ville være optimalt, løb jeg relativt mange kilometer på asfalt og med få højdemeter. Jeg løb dog en del ture på Vestvolden små sti hvor der er kan findes mindre stigning og nedløb. Jeg trænede lidt “bakkeløb” på affaldsjordbakkerne ved Brøndby Havn og deltog desuden i et kortere trailløb.

Fra start havde jeg et mål om at styrketræne mindst en gang om ugen. Jeg synes ikke styrketræning er sjovt og min motivation til styrketræning er at vide at det er med til at holde mig skadesfri og at en stærk core er en hjælp på de lange, krævende ture.
Jeg har for lang tid siden erfaret, at jeg ikke får styrketræningen, hvis jeg satser på solotræning i maskinerne i fitnesscentret.
Det hjælper hvis der er noget musik og andre at træne sammen med. Derfor består min styrketræning primært af BodyPump og TRX i FitnessDK.

Det tre første uger løb jeg efter planen. Fik godt nok løbet lidt for lidt i uge 1, men ikke mere end at det kunne indhentes i løbet af måneden. I uge 4 fangede jeg en virus og den var så vild med mig at vi hang ud i flere dage. I den uge blev det kun til BodyPump og BodyCombat i FitnessDK mandag og til en løbetur søndag.

I februar ramte jeg de 350 km som var målet. Måneden bød på en god blanding af asfaltløb i form at transportløb fra arbejde og hjem suppleret med min datters middagslure som giver et par timer med løbevogn og nogle kortere ture på stierne omkring Ishøj. Der ud over løb jeg nogle fornøjelige trail-træningsture på Vestvolden.

Marts måned bød på mange kilometer. Jeg nåede de 400 og lidt til. Det blev kun til 96 km km trailløb. I forhold til kvaliteten i træningen ville jeg gerne have løbet flere trailkilometer.
I en travl hverdag bliver det den træning der ligger lige for døren som bliver tilvalgt – og det er ikke trail.

Målet i april var 250 km. Det blev til godt 300 km. Det ser jo fint ud, men hvad tallene ikke viser, er at jeg i den sidste uge af april var ramt af en virus og ikke fik trænet ret meget.
Det var men en vis spænding at jeg pakkede tasken og rejse til Bornholm. Hvor meget betød sygdom og begrænset træning så tæt på løbet?

  • Januar
    Løb: 272,66 km, heraf trail 48,3 km
    Fitness: 1 x BodyAttack á 60 min. 5 x BodyCombat á 60 min. 5 x BodyPump á 60 min
  • Februar
    Løb: 353,47 km, heraf trail 93,38 km
    Fitness: 4 x BodyCombat á 60 min. 4 x BodyPump á 60 min. 1 x TRX á 60 min.
  • Marts
    Løb: 421,45 km km, heraf trail 96,28 km
    Fitness: 3 x BodyCombat á 60 min. 4 x BodyPump á 60 min.
  • April
    Løb: 302,80 km, heraf trail 80,83 km
    Fitness: 4 x BodyCombat á 60 min. 5 x BodyPump á 60 min. 1 x CXWorx á 30 min.

Løb gennemført som en del af træningen til Hammer Trail:
Taastrup løbet · Kanonkugle maraton · 3600 maraton · Vestvoldsmaraton · Sædder maraton · Midt i maraton · Sjælsø maraton · Gåsetårn maraton · Sydkystløbet · Succes maraton · Vikingesporet

Kaponier, Voldpunkt II på Vestvolden. En træningstur i januar.

Se også:
Hammer Trail : Hammerknudeudfordringen
Hammer Trail 2017 i fotos

Gåsetårn maraton : Forår i Vordingborg

Vordingborg. 24. marts 2016.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:49:26
  • Tempo: 05:26 min/km
  • Hastighed: 11 km/t

Løbsoversigt

Skærtorsdag var der arrangeret Gåsetårn maraton i Vordingborg. Efter en togtur og en kort cykeltur fra Vordingborg Station til Sydhavnen var jeg klar til start.

Solen skinnede fra pletvis skyet himmel. Det var ikke så koldt som jeg havde frygtet og stemningen var god, da løbsarrangør Søren Jeppesen bød velkommen og informerede om ruten, regler og andet relevant. Faktisk var stemningen så god, at det var svært at høre hvad han sagde.
Men af sted kom vi.

Ruten var lagt i udkanten af byen. Den første del af ruten går forbi lidt blandet beboelse, småindustri og nogle klassiske kolonihaver. Størstedelen af ruten løbes i smukke omgivelser på Oringepynten, omkring Oringe Sindsygehospital.
Fra østsiden af Oringepynten er der kig hen over Vordingborg Nordhavn til Gåsetårnet. Tårnet står tilbage som det eneste af den engang mægtige borg. Den gamle kongeborg var hjemsted for tre Valdemar-konger.

Med otte omgange for et maraton er løbet i hamsterhjul-klassen, men det er et skønt hamsterhjul med masser af variation og kik ud over vandet. Første del er næsten flad, mens den sidste del er mere kuperet og byder på et par småbakker. Undervej kunne der opleves fuglekvidder fra en solrig himmel. Foråret er kommet!

Depotet, som var placeret ved start/mål, var velforsynet med slik, nødder, vand, sodavand, banan med mere. Efter løbet var der god, varm suppe.
Det var god plads under de opstillede pavilloner og for de trængende var en toiletvogn.

Cannonball de lux.

Oringepynten

Træning

Jeg løber for tiden en del kilometer som forberedelse til Hammer Trail. De mange kilometer sætter sig i benene og benene er tungere end vanligt.
Når først jeg er kommet i gang med at løbe forsvinder ømhed og benene bliver lettere. Men jeg har aldrig skullet løbe så mange kilometer før jeg kommer dertil hvor musklerne løsner og trætheden forsvinder.

Jeg glæder mig til de sidste par uger inden Hammer Trail, hvor afstandene jeg løber bliver kortere og intensitet i træningen bliver lidt mindre, og hvor jeg kommer til at opleve hvordan kroppen optimeres og fyldes med overskud.

– og så glæder jeg mig til jeg har løbet 158 af godt 160 kilometer på Bornholm hvor jeg kan fyre op for Finntrolls Solsagan på mp3-afspilleren og kravle det sidste stykker til mål.

Gåsetårn


Gåsetårn maraton - logoGåsetårn maraton # 26 – Skærtorsdagsmaraton

  • Arrangører: Malene Jeppesen og Søren Jeppesen
  • Land: Danmark
  • Start: Vordingborg Sydhavn
  • Distance: maraton, halvmaraton, omgange á 5,3 km
  • Underlag: asfalt, natursti
  • Sko: Brooks Glycerin 13
  • Deltagerantal: 143

Gåsetårn maraton

Blæsevejrsløb

Eller hvordan jeg kørte 234 km for at træne en time i FitnessDK og løbe en tur i Strandparken.

Sidste dag i januar. Sidste dag i den første måned med fokus på forårets store udfordring; Hammer Trail. Den dag havde jeg længe tænkt skulle bruges til et roligt maraton.

Og længe havde jeg hold øje med diverse løbekalendre og Facebookgrupper i håb om at der dukkede et cannonball maraton op i Hovedstadsområdet. Det skete bare ikke og så måtte jeg kigge længere ud i landet.

To muligheder: Lolland eller Odense. Jeg valgte Radsted maraton der afvikles lidt uden for Sakskøbing. Jeg fik lånt en bil, så det kunne lade sig gøre at komme af sted.

I morges stod jeg tidlig op. Gjorde mig klar og kørte afsted i den til lejligheden lånte bil. Det var noget af en blæsevejrstur. Særligt ved Farøbroerne kunne jeg mærke vinden rive i bilen.

Frem kom jeg til Radsted Langet 5 hvor der ifølge løbets site var start og depot. Men har var ikke en sjæl og jeg var ikke specielt tidligt på den. Der ankom en løber mere, som havde taget turen fra Ringsted. Jo,  vi var begge rimelige sikre på at det var her løbet skulle starte, men klokken var ved at være otte og vi var de eneste der var mødt frem.

En kvinde, der ikke ligefrem lignede en maratonløber, dukkede frem fra huset. Er Kenni ikke dukket op? spurgte hun. Det var han jo tydeligvis ikke.
Hun ringe og kunne fortælle at løbet var aflyst. Noget med at én af de tilmeldte havde meldt fra. Det var kommet en anden løber fra København for øre, som så havde ringe for at får bekræftet af vi andre havde i sinde at dukke op.

Da Kenni ikke kunne garantere at vi andre dukkede op, havde løberen fra København vendt bilen og var kørt tilbage. Det havde så  fået Kenni til at aflyse løbet mens løberen fra Ringsted og jeg intetanende drønende ad motorvejen mod Lolland.

Til dem der ikke ved den slags og for at forstå løberen der gav op og vendte om på vej ud af København, så er der en regel i Klub 100 maraton, om at en cannonball-løb kun tæller i statistikken hvis fem løbere stiller til start. (Var løbet ikke blevet aflyst, havde vi været fem!)

Jeg havde stået længe nok ud i blæsten i Lolland til at blive gennemkold. Når det var afklaret at der ikke blev noget løb satte jeg mig ind i bilen, tændte for sædevarmen og kørte tilbage mod Ishøj.

Efter at have tilbagelagt godt 230 km i bilen var jeg tilbage ved udgangspunktet. Efter den lange tur og med erindringen om hvor hurtig jeg blev kold i vinden på Lolland havde jeg mistet lysten til at løbe. Men jeg havde på den anden siden en masse energi i kroppen som jeg skulle af med.

Når nu jeg jeg var i besiddelse af en bil og hvis jeg skyndte mig op i lejligheden, smed et par indendørs sko og shots i tasken, kunne jeg lige når en times BodyCombat i FitnessDK Vallensbæk.
Efter en godt omgang BodyCombat kørte jeg hjem igen. Spiste lidt frokost og drak en kop kaffe. Men jeg havde jo ikke fået løbet og det var efterhånden nogle timer siden jeg havde stået på Lolland og frosset. Løbelysten kom så småt tilbage.

Jeg klædte om igen og tog løbeskoene på og så ud af døren. Det blev ikke til et maraton, men til 25 km i Strandparken, hvor jeg igen kunne mærke vinde rive. Denne gang i mig i stedet for bilen. God tur!

Der går nok en rum tid inden jeg igen har mod på at tilmelde mig Radsted maraton. Men så er der heldigvis mange andre gode cannonballløb.

Strandparken

Oxbjerg og nye sko

SalomonskoWeekendens halvlange blev en tur til Oxbjerg. Og det var dagen hvor jeg testede mine nye løbesko.

Jeg har to måder at købe sko på. Jeg kan købe nogle jeg kender i forvejen. Det er dejlig nemt og hurtigt overstået. Men når jeg skal en ny sko (nyt mærke eller model), der ikke bare skal afløse en nedslidt sko, bliver det mere kompliceret.

Jeg har endnu ikke fundet en trailsko der helt er som jeg gerne vil have den. Så jeg måtte ud i det besværlige køb.
Efter at have læse nogle anmeldelser og omtaler var jeg sporet ind på en Salomon-sko. Jeg tog ud i Salomon-forretningen i Fields og prøvede skoen. Og her har vi problemet med T købe nye sko. Jeg kan prøve dem nok så meget i forretningen og høre på nok så lange salgstaler.
Det er først når skoene har været med en tur ud i den virkelige verden, at jeg ved om det er et fejlkøb eller ej.

Uden at føle mig helt overbevist, kom jeg hjem med at par Salomon S-lab Sense 3 Ultra SG.

Efter morgenkaffen søndag, var det af sted i de nye sko ad sporerne på Vestvolden frem til lige inden Jyllingevej – over på den anden side af motorvejen, fire ture op og ned at Oxbjerg og hjem igen ad Vestvolden. En tur på godt 23 km.

Sense 3 Ultra SG er en let sko med det drop på kun 4 mm. Til trods for at Vestvolden var godt fedtet gav skoen god fodfæste. Jeg gled kun lidt på en enkelt nedløb.

De første kilometer skulle jeg lige vænne mig til skoen. Den føles ikke helt som nogle af de sko jeg tidligere har løbet i. Men det var jeg holdt op med at tænke på inden jeg nåede fOxbjerg.

Op- og nedløb af Oxbjerg gik fint. Oxbjerg er en kunstigt anlagt bakke nær Hvissingestenen, som ligger i den østlige ende af Vestskoven. Højeste punkt er 38 meter over havets overflade og ca. 15 meter højere end det omkringliggende terræn. Bakkens officielle navn er Oksebjerget, men det har jeg aldrig hørt bruge.
Bakken er en del af Hundeskoven, et yndet udflugtsmål for hundeejere, men i dag var der ikke mange hunde med deres mennesker på tur.

Tilbage til Vestvolden og retur mod Brøndby Strand. Inden jeg nåede hjem fik jeg testet snuden på skoen. Under efterårets nedfaldsbladene var der en del rødder. En af den ramte foden og jeg røg i jorden. Skoen tog af og træerne har det fint.

Skoen er godkendt.

Løbebilleder

Løbebilleder

Løbebilleder

Løbebilleder

Udsigt fra Oxbjerg

Løbebilleder

Løbebilleder

Løbebilleder

Løbebilleder

Publiceret på sh.newsun.dk 16.11. 2014

Træningstest: BodyPump

BodyPumpSå blev det tid til at teste et nyt Les Mills program. Denne gang noget så kedeligt som vægttræning.

Det er ikke lige mig. Og det bliver det aldrig. Styrke og muskeltræning, maskiner og vægte i forskellige størrelser. Det er kedeligt, men nogle gange nødvendigt.

Det var sådan set for at komme til at styrketræne, at jeg i sin tid meldte mig ind i FitnessDK. Efter en belastningsskade i knæene, skulle fremtidige skader forebygges med styrketræning. Jeg startede i nogle maskiner, der skulle styrke muskulaturen omkring knæene. Over tiden bevægede jeg mig via cardio-maskinerne til holdtræning – primært BodyCombat.

Et eller andet sted vil jeg gerne supplere BodyCombat og løbetræning med lidt styrketræning. Jeg har bare svært ved at finde motivationen. Det er grundlæggende for kedeligt! Men nu har min træningsmakker så udfordret mig til at prøve BodyPump.

Det er vægtbaseret holdstyrketræning. På en time arbejdes der med kroppens forskellige muskelgrupper. Et musiknummer, et fokus. Undervejs bruges løftestænger, frie vægte og en stepbænk.

Efter træningen er mine vatarme helt færdige. (Jeg er udpræget løber med veltrænede ben ,en knap så veltrænet overkrop og vatarme.) Der ud over er jeg blevet bevidst over småmuskler jeg ikke anede jeg havde.

BodyCombat er mindre kedelig styrketræning. Sjovt og underholdende bliver det aldrig, men skal jeg kontinuerligt dyrke en form for styrketræning, tror jeg BodyPump er eneste mulighed. Jeg møder i hvert tilfælde op igen næste uge. Så må tiden vise hvor længe det holder.

Les Mills

Publiceret af sh.newsun.dk 05.02. 2013

Træningstest: BodyAttack

BodyAttackNu har jeg efterhånden fået godt fat i BodyCombat og synes det er tid til at prøve noget nyt.

Sidste fredag da jeg stod og ventede på at det blev tid til at træne BodyCombat, kiggede jeg ind gennem ruden til træningssalen. Det jeg så, så sjovt ud. Jeg kom til at snakke med et par andre der også ventede på at det blev BodyCombattid.

Det vi kiggede på var BodyAttack – for at være helt præcis track 9 fra release 78. En ung pige advarede mig om, at koreografien til BodyAttack var alt for kompliceret til mænd. Vist noget med koordinering mellem højre og vestre siden af kroppen og det åbenbart kun er kvinder der er istand til det. Hun kunne også fortælle, at der på Vestegnen ikke var nogle mænd der turde prøve BodyAttack. Ja, de gik lige frem i en lang bue udenom.

BodyAttack er cardio-træning som opbygger styrke og udholdenhed. Det er intervaltræning der kombinere atletiske bevægelse med styre- og stabilisering-øvelser. BodyAttack er et af “Les Mills”-konceptprogrammer.

På trods af advarslen troppede jeg i dag op til BodyAttack i det lokale FitnessDK-center. Jeg synes det gik fint med at følge med. Det var ikke alt der sad i skabt, men det var jo også første gang. Den fuldstændig umulige koordineringsøvelse udeblev.

Pulsen kom op et par gange, mine vatarme blev udfordret, men de skal ikke så meget til før det sker. Der er lidt for meget old school aerobic over BodyAttack. Selv om jeg fik sved på panden og gjorde hvad jeg kunde for at yde max, blev jeg ikke rigtig fange og instruktørerne formåede ikke at motivere til at yde det lidt mere.
Det bliver ikke en del af mit træningsprogram.

Les Mills

Publiceret på sh.newsun.dk 20.10. 2012