Denne løbsomtale læses med størst udbytte med Gustav Holsts “Planeterne” som musikalsk baggrundstæppe.
Deltagerne i Maraton PopUp kommer godt omkring. I dag løber vi gennem solsystemet. Heldigvis er der ingen der brændte op mens vi passerer solen.
Solen står på “Bjerget” nær Åmarken Station. Den passeres kort efter start. Start, depot og mål er placeret ved parkeringspladserne ved s-togsstationen. Bjerget er ikke nogen stor bakke, men allerede ved foden af bakken har vi passeret planeterne tættest på solen og er kommet ud til Mars.
Løbet er igang og vi forlader den indre del af solsystemet.
Dagens rute til Henrik Birkedals Maraton PopUp følger Planetstien i Hvidovre. Her er solsystemets planeter placeret i en korrekt afstand til solen – i målstørrelsesforholdet 1:1.000.000.000. Som Henrik sagde til løbsbriefingen: Hver gang vi tager et skridt, bevæger vi os 1.000.000 km (hvis vi holder vores skridtlængde på én meter).
Fra Bakken ved Åmarken og frem til Hvidovre Havn følger ruten kysten ad en asfaltsti lidt inde i landet. Efter havnen er der dømt villakvarter frem til Langhøjskolen, hvor vi forlader Hvidovre Strandvej og følger kysten ad Dæmningsstien. Vi passere Uranus inden vi drejer til højre ad Strandengstien.
Dæmningsstien.
Strandengstien bliver til Mågestien og efter omtrent 6 kilometer passere vi Pluto der er placeret på en bakke i Mågeparken. Vi fortsætter endnu lidt længere, men lige inden Stamholmen vender vi og løber samme vej tilbage.
Turen ud Pluto og hjem til solen løbes 3 gange for et galaktisk maraton, men så har vi også tilbagelagt 42.195.000.000 km.
Ingen brændte sig på solen, men enkelte fik udfordret balancen af blæst fra sydøst. Igen en god dag i solsystemet og på Vestegnen.
Det er mandag og januar. Jeg er den heldige indehaver af nogle plustimer og de bliver fyret af på en fridag med maraton på programmet.
Morgenen starter hos Mette. Vi har Lone Friis fra Odense overnattende så hun kan kommer med ud at løbe. Mette giver os et lift, en lille omvej på vej til arbejde. Vi bliver sat af i Hareskovby mens morgenlyset så småt er ved at få overtaget over nattens mørke.
Mette kører videre og jeg går ned i klæderen hos løbsarrangører Klaus Johansen. Her kan jeg efterlade jakke og tasker og gøre mig klar til dagens løbetur.
I dag er en særlig dag. Klaus Johansen løber sit maraton nummer 200 og Lise Friis runder de 500 maraton. Imponerende.
Jeg er klar og går op på vejen hvor der er start, mål og depot. I depotet er der cola, vand, saft og lidt slik. Klokken er otte og løbet skulle starte nu, men de sidste deltager er første ved at ankomme.
Efter de obligatoriske informationer fra løbsarrangøreren og et gruppefoto kommer vi af sted.
Vi starter med at løbe en kort prolog hen til Hareskovhallen og tilbage til start. Vi løber videre ad Skandrups Allé og er nu i gang med løbets egentlige rute. Ruten fortsætter vider gennem lidt af Hareskovby.
Efter godt halvanden kilometer har vi forladt Hareskovby og løber ind i skoven. Her følger en skøn passage på små stier og med smukke skovsøer. Efter 3,5 kilometer løber vi under Farumbanes spor. Skovstierne er blevet til skovveje. Lineallige med lidt småbakker.
Kort før vi rammer de syv kilometer løber vi under Farumbanen igen og er tilbage i Hareskovby og tæt på depotet.
Omgangen er 7 km og gennemløbes 6 gange for et maraton. Det er et klassisk cannonball-løb, med hygge og rutinerede løbere.
Størstedelen af ruten går gennem Hareskoven. Det meste af skoven er bøgeskov, men der er også områder med gran. Skoven er en af de ældste i landet og i middelalderen fungerede den som græsningsskov. Nu om dage er der ingen græssende kvæg eller får mellem træerne.
Navnet Hareskoven (tidigere Harreskov) har ikke noget at gøre med dyret en hare at gøre. “Hare” stammer fra det norrøen ord hörgr – de stenaltre som endnu kan findes i Hareskoven.
Det var mit første Hareskovby maraton, men ikke mit sidste. Det er en fed rute og jeg vil tilbage når skoven er klædt i grønt.
To seje løbere kommer i mål. Klaus Johansen 200 maraton. Lise Friis 500!
Det er altid rart med et lokalt maraton og det plejer at være hyggeligt til Maraton PopUp – der denne gange popper op i Vallensbæk ved Tueholm Sø.
Det er en frostklar søndag med is på vandpytterne. Isen er ikke tyk nok til at kunne holde til noget som helst. Der er nærmest ingen vind, så det er fint vinterløbevejr.
Henrik siger et par ord om løbet og ruten, hvorefter der tages et gruppefoto af de fremmødte løbere. Så er det af sted.
Ruten starter ved parkeringspladsen ved Mosen parkering. Vi løber ned til Tueholm Sø hvorfra vi løber mod syd ad Mosestien og væk fra søen og Vallensbæk Nordmark. På den anden side af Holbækmotorvejren og Ringstedbanen rammer vi et segment af den rute Mette og jeg benytter når vi afvikler løb fra Ishøj Dyrepark.
Et fladt, frostklar landskab.
Ruten fortsætter ad Mosestien til den rammer Lundevækvej der er mere en sti end end vej. Luften er klar og det er en fornøjelse at løbe i den grønne kile mellem Ishøj og Albertslund. Mit hverdagenstræningslandskab.
Lige inden Lundebækvej bliver asfalteret, drejser vi til højre. Vi løber over St. Vejleå og fortsætter ad Vejleåstien. Nu løber vi retur mod Tueholm Sø. Jeg får lov at løbe alene i dag. Foran er en grupper hurtige løbere og bagved er der også en del halv- og helmaratonløbere.
Vi passer under motorvejskryds Vallensbæk og bliver mindet om at infrastruktur er et Vestegnskendetegn.
Tilbage på den anden side af Holbækmotorvejen tager vi den lange vej rundt om Tueholm Sø. Det giver et flach back til at for mange runder om Tueholm Sø til Cph 6 hours-løbet. Særdeles velkendt asfalt.
Tilbage ved start er der sat et par borde op med depot. Her er cola, vand og lidt slik. Jeg drikker lidt energidrik og begiver mig ud af den anden af seks runder.
For 66. gang afvikler Malene Jeppesen og Søren Jeppesen Gåsetårn maraton i Vordingborg. Malene Jeppesen løber sit maraton nummer 200 og for 10. gang deltager jeg i Gåsetårn maraton.
Efter en kort briefing sender Søren os ud på ruten. Klokken er 9. Vejret er gråt. Kalenderen siger vinter. Vejrguderne siger efterår. Blæst og regn.
Vi kommer fint i gang. Jeg kommer til at ligge helt fremme i feltet fra start, men overhales af en del løbere efterhånden som folk finder deres marchtempo.
Våd dag i Vordingborg.
Med en rute på 5,3 km er Gåsetårn maraton er et hamsterhjulsmaraton. Heldigvis er der stor afveksling på turen rundt. Fra starten – for enden af Sydhavnsvej – drejer ruten til højre ad Færgegaardsvej og hurtige efter til højre ad Bogøvej for igen at dreje til venstre ad Langøvej. På denne del af ruten er der lidt beboelse og småindustri – samt Vordingborg Køkkenet administration.
For enden af Langøvej fortsætter ruten til højre ad Trellemarksvej og vi passeres Trellemarken H/F med omtrent 30 kolonihavehuse som ligger langs grusvejens venstre side.
Trellemarksvej slutter i et t-kryds, her drejer ruten til venstre ad Digevej, med lidt skov på højre side og åben land på venstre. Kort efter drejer ruten til venstre og vi kommer til at løbe på Færgegaardsvej igen, men den bliver hurtigt til en mindre sti. Vi er nu ude på en tur rundt om Helbredelsesanstalten for Sindssyge. På nord- og østsiden af Oringe-pynten følger siten kysten. På turen rundt er der kig til Gåsetårnet og på den sidste del af rundturen lidt fornemmelse af skov.
Tilbage ved Digevej løber vi den direkte vej tilbage til start, hvor depotet venter med vand, cola, vingummi og andet godt.
Underlaget er en blanding af asfalt/fortov og grussti – helt ukompliceret. Sidste omgang byder på en kort genvej ad Kalvøvej i starten af ruten.
Forplejningen fejler ikke noget. På en kold dag som i dag er det helt rigtigt med varm tomatsuppe efter målgang. Der er også kage. I dag ris a la mande kage. Der er altid gode kager til Gåsetårn maraton bagt af den ene af arrangørerne: Malene Jappesen. Malene løb i dag sit maraton nummer 200. Tillykke med den flotte præstation.
Dagens medalje.
I hovedreglen afvikles Gåsetårn maraton op ruten beskrevet ovenfor. En enkelt gang er har jeg løbet på Vinterruten, med start og mål i Neder Vindinge nord for Vordingborg.
Det er altid dejligt med et lokalt maraton. Det er også rart med et Maraton PopUp – det plejer at være hyggeligt når Henrik Birkedal invitere til cannonball-løb. I dag var vejret ikke helt på arrangørens siden, men selv i regn og blæst må løberne ud.
Henrik havde fundet en fin rute med mål og start nær Kroppedal Museum. Underlaget var markvej, skovvej, stier og en smugle asfalt. Vi kom ikke over den nyopførte vikingebro, men der var kig til den fra både på vejen ud på ruten og på vej tilbage mod depot/mål. Ruten var godt 7 km lang og skulle gennemløbes 6 gange for et maraton.
Starten er i skoven ved Kroppedal Museum, ude af skove er der et pænt stræk gennem af afgræsningsareal med masser af køer. Ruten fortsætter gennem den vestlige del af Vestskoven omkring Risby inden den fortsatte retur til depotet på Kroppedals Allé.
Underlaget var vådt. Ved depotet var der meget mudder og vand. På det meste var turen rundet, var det muligt at løben udneom de største vandpytter og det værste mudder.
Rømer på Vestegnen.
Lige efter start mødte jeg Ole Rømer. Ole Rømer står få meter fra ruten på det sted hvor han oprettede sit landobservatorium, Tusculanum, i 1704. Teksten på statuen er: “OLE / CHRISTENSEN RØMER / OPDAGEDE LYSETS TØVEN / LÆRTE ASTRONOMEN NØJERE / AT BESTEMME STJERNERNES PLADS / OG AABNEDE FYSIKEREN VEJEN TIL / DEN PRAKTISKE VARMEMAALING / HAN VISTE DET DANSKE FOLK / NATURVIDENSKABENS ANVENDELSE / 1644-1710”
Jeg landede fredag morgen i Muskats lufthavn. I ankomsthallen var der allerede samlet en flok løbere. Snakken gik på italiensk, fransk og ukrainsk. Snart skulle vi afsted i bus mod ørkenen, hvor en løbetur på 165 kilometer over seks dage ventede.
Vi blev kørt til base camp i udkanten af sandørkenen uden for landsbyen Al Hawiyah. Base camp bestod af en række permanente telte med en central bygning i midten som bl.a. benyttes til fællesspisning. Her havde vi en enkelt overnatning inden Oman Desert Marathon startede.
Først skulle udstyret kontrolleres og nummerudleveringen overstås. Vi mødtes i den centrale bygning. Inden vi fik vores nummer blev udstyr efterset. Det var en lang rækkes krav til ting alle deltagere skulle medbringe. Beholdere til vand, kompas, førstehjælpsgrej, mad og en pandelampe var blandt det obligatoriske udstyr.
Til selve løbet ville arrangørerne stille telte til rådighed. Desuden ville der være vand tilgængelig – i et vis tidsrum varmt vand til madlavning. Alt hvad vi ellers ville have med under løbet, måtte vi selv medbringe.
1. etape – 16.11. 2019
Start: 08:00
Distance: 20 km
Placering samlet: 19 af 50
Placering mænd: 17 af 35
Tid: 03:00:27
Tempo: 09:01 min/km
Vågnede i base camp. Det var snart tid til den første etape. For sidste gang i seks dage bestod morgenmad af æg, baked beans, lyst brød og honning. Fra base camp blev vi kørt ind til landsbyen Al Hawiyah, Bidiyah. Her var der åbningsceremoni og fejring af Omans 49. nationaldag med traditionel musik og dans.
Starten gik. Vi blev sendt afsted sammen med en masse børn der løb 3 km og lokale motionister der løb et halvmaraton (10,5 km ud og hjem). Det gav masser af trafik på første halvdel af ruten.
Løbet startede med signing på de første 4,5 km. Sandet var løst, solen stod højt og flade passager var der ikke mange af. Løbet sluttede med en udfordrende stigning op af en høj sandklit.
Markering af ruten.
I lejren blev vi placeret i fællestelte. Jeg fik en plads ved siden af Dörte fra Tyskland, samt nogle løbere fra sydeuropa. Dörte havde expresso-sticks med og invitere på kaffe! Helt fantastisk at sidde i ørkenen og drikke expresso efter en god løbetur.
Aftensmaden var som alle aftner frysetørret mad fra Trek’n Eat.
2. etape – 17.11. 2019
Start: 06:30
Distance: 25 km
Placering samlet: 20 af 50
Placering mænd: 17 af 35
Tid: 04:28:01
Tempo: 10:43 min/km
Klokken halv syv var det stadig køligt, men varmen kom hurtigt. Det gjorde sandklitterne med løs sand også. Først efter 20 km fik vi lov at løbe 3 km i et relativt fladt landskab, men jeg var så brugt, at jeg stadig måtte skifte mellem løb og gang på det flade stykke. Inden mål ramte vi atter sandklitterne.
Teltlejrene var ikke sat op da vi nåede i mål. Den var heller ikke umiddelbart på vej. Lastbilerne der transporterede lejrene fra stede til sted havde svært var at komme frem. Oven i det var én af vognene punkteret i sandet Det gav et par timers ekstra forsinkelse. Da lastbilerne med lejren endelig kom frem var der ikke længe til solnedgang.
Lejrens sene ankomst giver lidt kaos omkring indflytningen i teltene og vi ender ikke op med de samme beboersammensætning som første nat i lejren. Engelsk Rob flytter ind sammen med Dörte og mig og vi etablere et hygge-house i den ene ende at teltet.
3. etape – 18.11. 2019
Start: 06:30
Distance: 27 km
Placering samlet: 21 af 50
Placering mænd: 17 af 35
Tid: 04:24:20
Tempo: 09:47 min/km
Jeg brokkede mig ikke over, at der var lidt skyer på himlen fra morgenstunden. Ruten bød på 3 store klitsystemer med masser af op- og nedløb i den løse sand. Der var også et par passager med et mere jævnt terræn, hvor jeg kunne løbe med noget der lignede en fast rytme.
Af sted ud på dagen etape.
På de to første etaper var luftfugtigheden lav. Det gjorde varmen behagelige. Men vi var kommet nærmere kysten og luftfugtigheden steg for hver dag. Det gør det endnu sværer at præstere i varmen – og sveden begyndte at hænge i tøjet. Sandet klister til sveden.
4. etape – 19.11. 2019
Start: 06:30
Distance: 28 km
Placering samlet: 25 af 50
Placering mænd: 21 af 35
Tid: 05:02:41
Tempo: 10:49 min/km
På et tidspunkt rammer ørkenen. I dag ramte den mig. Sol fra morgenstunden og højere luftfugtighed end den foregående dag gjorde sit. Det var en hård omgang der sled på kroppen og det mentale.
Etapen startede med lidt sandklitter efterfulgt af en længere passage der var forholdsvis flad, hvor der kom noget der lignede fart i skoene.
Efter det første depot ved 10 km kom vi op i klitterne igen. Det var tungt og jeg holdt ikke det tempo jeg ønskede.
Mod slutningen kom der igen en fladere passage, i mellemtiden var varmen gået helt i top, godt hjulpet af at vi løb i lavning mellem to klitsystemer.
For første gang under Oman Desert Marathon løb jeg med lyd: Solbrud. Det af to omgange. Første gang var en kuldegysgivende fornøjelse, anden gang var overlevelse på vej ind mod målstregen.
Dagens etape var den eneste, hvor jeg løb tør for vand mellem to depoter
5. etape – 20.11. 2019
Start: 16:00
Distance: maraton
Placering samlet: 16 af 50
Placering mænd: 15 af 35
Tid: 06:34:33
Tempo: 09:24 min/km
Der var så rigeligt med stejle sandklitter i terrænet til Oman Desert Marathon. Men på den lange etape var det mere rullende bakker der dominere landskabet. Sandet var stadig løst og trak kræfterne ud af benene.
Med start klokken fire var der omtrent et par timer med lys, inden pandelampen måtte findes frem. Med mørket faldt temperaturen og sandet blev lidt mere fast. Fint for mig.
Jeg holder mig løbende på stort set alle 42 kilometer. Hurtigt gik det ikke og på de sidste 7 kilometer tænder jeg op for mp3-afspillerne og Solbrud. Det holdt mig løbende.
Jeg har sjældent været så øm i krop og ben som efter at jeg kom i mål. Vablerne begyndte at finde vej til mine fødder. På venstre storetå konstaterede jeg en vabel under en vabel. Etagevabel.
Lejren lå spredt i mørket mellem sandklitterne. Den var sat mere halvt end helt op. Jeg fandt et tilfældigt telt, pakkede soveposen ud og kryb ned i den. De næste tre timer blev jeg holdt vågen af en lastbil som åbenbart skulle stå til tomgang. Efter at motoren var blevet slukket havde jeg svært ved at falde i søvn og kunne følge med efterhånden som de sidste løbere ankom og fandt en ledig plad i et telt. Der var ikke længe til det atter var morgen.
6. etape – 21.11. 2019
Start: 08:00
Distance: 23 km
Placering samlet: 20 af 50
Placering mænd: 17 af 35
Tid: 04:37:54
Tempo: 12:05 min/km
Efter en nat uden meget søvn blev det morgen og tid til sidste etape. 23 kilometer til mål og til stranden ved Det Arabiske Hav.
Etapen startede som maraton-etapen sluttede – med rullende bakker.
Sandklitterne kom. Sandklitter; det var vel nærmere sandbjerge der tårnede jeg op i landskabet. Høje og med stejle stigninger med løst sand der skred under fødderne. Selvfølgelig lå rutens sværeste 13 kilometer til sidst på den 165 kilometer lange løbetur.
Så er det op.
Jeg kom igennem – vi kom næsten alle sammen igennem. Kun seks måtte udgå. Jeg bruget i alt 28 timer, 7 minutter og 56 sekunder på turen. Hurtigste mand, Rachid Almurabity, kom i mål i tiden 15:47:14, mens langsomste løber, Massimiliano Pandini, brugte over 47 timer på Oman Desert Marathon 2019.
Øm i hele kroppen drak jeg en cola og spise mad der ikke var frysetørret. Opløftet og glad. Det var en fantastisk tur der rensede krop og sind.
— Oman Desert Marathon # 7
Arrangører: The Adventurer
Start: Bidiyah
Land: Oman
Distance: 6 etaper på i alt 165 km
Underlag: sand
Deltagerantal: 50
Sko: Salomon S/Lab Sense 7 med Raidlight Desert Gaiters
I Helsingør er der åbenbart nogle løbere der godt kan lige Wienerbrød. Så i august afholdes der det årlige Wienerbrødsløb. Det er ikke nogen dum kombinationen, for løbekroppen har jo brug for kulhydrater.
Som Malene Norup Stolpe skriver på Wienerbrødsløbet site: “Lad os nu bare tage fx en herlig chokoladebolle! Makronæringstoffernes fordeling i en chokoladebolle er 11,5 g fedt, 50,3 g kulhydrat, 7-10 g protein. Hvert gram fedt giver os 9 kcal, mens protein og kulhydrat hver giver 4 kcal/gram. Dvs at vi ved at spise en chokoladebolle på 100 g får ca 331 kcal. En chokoladebolle vejer hos Bagt i gennemsnit 75 g, så ved at indtage en chokoladebolle får vi noget der minder om 248kcal. Og vi får rigtig mange kulhydrater i de 248kcal! Ca. 150kcal kulhydrat og 75kcal fra fedt. Protein er ikke så interessant her, da vi ikke forbrænder det med mindre der slet ikke er andet tilgængeligt.”
I startområdet er der et infotelt og et kaffe & wienerbrødstelt. Der er officiel tale fra borgmesteren og anden snak fra en lille scene.
Efter alle ordene er bare med at sætte i gang med løberiet og kagespiseriet (der er wienerbrød i alle depoter). Vi når knap ud af startfeltet før det går opad. Vi er i gang.
Første del at ruten fører os rundt i Teglstrup Hegn og Hellebæk Skov.
Wienerbrødsløbet kalder sig selv “hard trail” men der er en del brede velpassede grusstier og skovveje på de først 10 km. Jo, der var da singlespor, men i små mængder.
Efter knap 12 kilometer krydser vi vort eget spor og ender snart på kysten hvor sand og store stenblokke venter. Vi startede i sol men nu begynder regnen og der kommer meget af det. Ved Kronborg suppleres regnen af hagl. Stenene på volden rundt om slottet er ganske glatte.
På den del af ruten der går gennem Helsingør er der naturlig nok en del asfalt/fortov, men inden vi rammer målet ved Højstrup Station få vi lidt fedtet skovsti.
I mål er der kaffe og rigelige mængder wienerbrød og romkuglere. Det fornøjer jeg mig med mens jeg venter på Mette der også napper et halvmaraton i dag.
Det er lidt en gåde, hvordan det har kunne lade sig gøre, at det først er nu, at jeg løber mit første Fredskov maraton.
Fredskov maraton arrangeres af Aneste (tidligere: Annette) Fredskov. Det var hende der i 2012/13 løb 366 maraton på 365 dage. Det var dengang jeg løb mine første maraton.
På vej mod Næstved langs kanalen.
For at få nå 366 maraton på 365 dage arrangerede A. Fredskov selv mange løb. Og det fortsatte hun med efter at projektet var slut. I det lys er der forunderligt, at dette er mit debut til Fredskov maraton.
Dagens løb er et basisløb, så jeg har selv det med som jeg vil have i depotet – hvilket i dag er vand og energi-gel. Og en Flipper til efter løbet.
Vi er en fin flok på godt 12 løbere hvor halvdelen er tilmeldt maraton. Sommervejret svigter lidt, men ind imellem skinner solen i det mindste. Der er ingen der kan brokke sig over varmen i dag. Til gengæld er der lidt vind.
Aneste fortæller lidt om ruten og regler. Der tages et startfoto og vi stiller os klar på Marskvej ud for Happy2Fitness, hvor der er depot og mål. Det er ikke downtown Næstved, men stadig indenfor bygrænsen, sådan i den del af byen hvor der er småindustri.
Vi løber ud af byen. Det er omtrent lige så sexet som at løbe ud af en hvilken som helst anden halv stor, dansk provinsby. Det lille felt splittes hurtigt og jeg får lov at løbe alene.
Jeg løber ud af Næstved ad en cykelsti langs en landevej. Først passeres Evegrøft med et fugtigt ådalsmiljø, herefter er landskabet præget af monokulturelle landbrugsmarker. Ved Stenbæksholm forlader jeg landevejen og underlaget skifter snart fra asfalt til grusvej.
Jeg runder Næstved flyveplads og får næsen i retning mod Næstved. Herfra følger jeg kanalen ind mod byen. Efterhånden som jeg nærmer mig Næstved skifter underlaget fra grussti til singelspor omgivet af træer.
Det er nærmest et chok, at komme ud af det grønne ad Lagunestien til Fabriksvej med Jespers Auto, lastbilparkering anden industrirod. Jeg er nu tæt på depotet og så skal jeg bare lige rundt 5 gange mere.
Epilog
Det er hyggeligt at løbe Fredskov maraton. Vi bliver taget godt imod og stemningen er god. Ruten er fin og der er ikke nævneværdigt med højdemeter. Særligt turen langs kanalen er smuk. Ved depotet er der toiletter inde hos Happy2Fitness. For et maraton skal ruten løbes 6 gange, på den sidste omgang skæres der lidt af, så det kommer til at passe med de 42.195 km plus en sjat.
Jeg kom fint rundt på mit første Fredskov maraton, som var min maraton nummer 150.
Klokken ni nul dut. Start. “Løb med glæde” løbet er i gang. Vi skal syv gange rundt om Grønnemose og to af søerne i Utterslev Mose.
Jeg fik kysset kæresten inden løbet blev sat i gang så alt er som det skal være. Ruten er afmærket med små, gule flag. Der er også en rute med lyserøde flag, men det er kun halvmaratonløberne som skal bruge den – på deres fjerde runde.
Glade løbere i gang med første runde af dagens løb.
Vi er en fin flok løbere der der har fundet vej til det yderste at Københavns kommune, der hvor den grænser op til Gladsaxe. Det går fint med at følge afmærkningen, så jeg lader tankerne vandre tilbage til dengang jeg boede på Nørrebro og trænede op til mit første maraton.
En del gange kom jeg omkring Utterslev Mose på Spartas åbne søndagstræningerne. Altid i flok, opmærksom på de andre – og årvågen for at samle den viden de erfarne fartholderne fra Sparta måtte dele ud af. Der er sket meget siden og jeg løber sjældent i flok.
Første runde. Depot. Jeg drikker lidt Powerade – en vane jeg fik dengang hvor Powerade var sponsor for Spartas efterårshalvmaraton og som jeg ikke er kommet af med.
Tit løb jeg også alene ud i mose for at få nogle kilometer i benene. Nok især efter at jeg havde gennemført det første maraton. Jeg løb rundt på stierne på må og få, ind til jeg synes jeg havde fået nok og det var tid til at vende snude mod Nørrebro.
WTF! Der er depotet igen. Er anden omgang allerede slut? Jeg kigger på tempo og tid. Jeg er her 10 til 11 minutter for tidligt. I dag skulle jeg ikke løbe på må og få, men følge den afmærkede rute! Jeg må nok hellere fokusere på nutiden og holder øje med hvor jeg er.
Powerade og videre. Ruten er helt flad, der er lidt vinde, men ingen særlige udfordringer på denne halvkolde dag maj. Der er toiletter ved depotet hvilket var ganske godt når jeg nåede den stærke morgenkaffe men ikke toiletbesøget inden vi kørte hjemmefra. Det var før start. Der er også masser af træer på ruten hvor det er muligt at træde af på naturens vegne.
Inden fjerde runde er overstået møder jeg kæresten, men hun er i flow og det er vidst bedst ikke at forstyrre for meget. Jeg fortsætter. Tempoet er stabilt. Jeg fortsætter. Femte gang i depotet står Mette klar med en bar og Powerade. Jeg takker nej. Spiser i stedet en Gu-gel, drikker lidt vand og fortsætter. Ind imellem overhaler jeg nogle af dem der giver sig god tid på ruten. Hilser venligt og fortsætter.
Sjette gang i depot. Jeg tager gladeligt imod Powerade, drikker lidt og afsted igen. Sidste runde og stadig med et stabilt tempo. Regnen truer, men det bliver ikke rigtigt til noget. Jeg fortsætter. Et par af de mange gæs hvæser truende. Jeg fortsætter. Nu kan jeg se depotet. Mette og et par andre løbere klapper anerkendende. Jeg fortsætter – til alles overraskende.
Der er lige et par kilometer fra anden omgang der skal hentes inden jeg kan kalde det et maraton. Jeg løber en god kilometer videre ud ad ruten og vender rundt. Herfra er det retur til depotet og så passer regnskabet.
“Løb med glæde” er et fint løb. Ruten er tydeligt markeret, jeg kan kun klandre mig selv for fejlen på anden runde. Løbet arrangeres af Linda Wind og Martina Müller Holst, der tager 100,- for deltagelse. Medaljerne er lavet af medlemmer fra Nyreforeninger. Foreningen får en andel af deltagergebyret.
Copenhagen Marathon er efterhånden en moden dame og i år var det fyrretyvende gange fyrige mænd og kvinder kastede sig ud på den mytologiske maratondistance i hovedstadens gader.
Til trods for de mange år som gadeløb i København, er det først i år at Copenhagen Marathon har fået officielt label af Det Internationale Atletik Forbund. Men nu kan løbet bryste sig at et Road Race Bronze Label. Tillykke til Sparta med udmærkelsen.
Til det første maraton (1980) i Københavns gader var der 995 løbere. I 1983 var antallet stedet til 3.011 tilmeldt. Men stadig et godt stykke fra de over 13.000 tilmelde i år.
Jeg har på det seneste haft lidt problemer med den højre lægmuskel, så jeg tog den med ro og gennemførte løbet på 03:53:16. Jeg havde en rigtig fin tur på de første 30 km og fik hilst på eks’en og vores datter på Nørrebro. På de sidste 10 følge jeg mig kogt og de blev af den langsomme slags. Heldigvis brokkede lægmusklen sig ikke.
Hurtigste kvinde i dag var Etalemahu Zeleke Habtewold (Etiopien), der løb på tiden 02.29.29. Hun blev dermed den første kvinde der løber under 02:30:00 på dansk grund. Den hurtigste mand blev Jackson Kibet Limo (Kenya) der løb på 2 timer 9 minutter og 45 sekunder – det hurtigste maraton der nogensinde er løbet i Danmark.
