Tag-arkiv: maraton

Vildhøj maraton : Mellem Korsør Nor og Storebælt

Korsør. 6. juli 2013.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Nettotid: 04:28:45
  • Bruttotid: 04:30:00
  • Tempo: 06:20 min/km
  • Hastighed: 9,5 km/t

Løbsoversigt

Lørdag gik turen til Korsør, hvor Elisabeth Vildhøj arrangerede Vildhøj maraton – et socialmaraton i naturskønne omgivelser.

Et socialmaraton, er kendetegnet ved at deltagerne løber i samlet flok og på en fælles tid. Det var på forhånd meldt ud, at Vildhøj maraton løbes på 4 timer og 30 minutter – altså hvis man løber et helt maraton. Ud over maraton, kan deltagerne nøjes med et kvart-, halv, eller trekvartmaraton.

Der var ikke så mange deltagere til start. Men det var måske meget godt når nu vi skulle løbe samlet, for så fyldte vi midre på stierne. Stemningen var fin fra start til slut. I depotet ved start/mål var der cola, vingummi og andet godt.

Ruten er en godt 10 km rundstrækning med start i Korsør. Fra starten løbes der ud mod Korsør Nor hvor der er et par km langs vandet. Herfra går løbet hen over landet mellem Korsør Nor og og Storebælt. På højderyggen der imellem er det minidepot med vand, saft og lidt slik.

Turen retur til Korsør går gennem skov og langs strand. En ganske smuk rute, der også byder på nogle højdemeter undervej.

Vildhøj maraton

Vildhøj maraton

Vildhøj maraton

Vildhøj maraton

Vildhøj maraton

Vildhøj maraton

Vildhøj maraton

Vildhøj maraton

Vildhøj maraton

Vildhøj maraton

Vildhøj maraton

Vildhøj maraton

Vildhøj maraton

Vildhøj maraton

Vildhøj maraton

Vildhøj maraton

Min sluttid blev 04:28:45 og det er tæt på det 4 timer og 30 minutter som løbes skulle tage. Der er vist ikke andet at sige, end tak for en dejlig dag til arrangøren og de andre løbere.

Vildhøj maraton

Publiceret på sh.newsun.dk 06.07. 2013

Storebælt Naturmaraton : Der er så smukt ude på landet

Vestsjælland. 16. juni 2013.

Resultat

  • Startnr.: 1566
  • Distance: maraton
  • Placering samlet: 89 af 193
  • Placering mænd: 81 af 159
  • Nettotid: 03:59:11
  • Bruttotid: 03:59:28
  • Tempo: 05:41 min/km
  • Hastighed: 10,59 km/t

Løbsoversigt

…også selv om det regner lidt. Et par ord og billeder fra Storebælt Naturmaraton.

Weekendens lange tur var henlagt til Vestsjælland, hvor der blev afholdt naturmaraton. Med start i Slagelse gik ruten via Korsør til målet i Skælskør, undervejs passerede løberne tre skove og tre strande.

Den første halvdel fra Slagelse til Korsør var en tur på landet, løbet på landevej. For mig der bor på stenbroen i København var det måske lidt en naturoplevelse, men det var ikke rigtig noget særligt.

Anden halvdel var en større naturoplevelse, her der blev løbet på skovstier og langs havet hvor vinden virkelig kunne mærkes. Her var langt mindre asfalt og meget federe natur. Det var virkelig en oplevelse.

Kommer man for naturoplevelsen kan man godt nøjes med at løbe halvmaratonet fra Korsør til Skælskør. Jeg kan dog ikke udelukke, at man sætte mere pris på sceneriet når man har ydet lidt for at komme frem.

Nogle varmede op.
Nogle varmede op.
Storebælt Naturmaraton
Storebælt Naturmaraton
3 ⋅ 2 ⋅ 1. Start.
3 ⋅ 2 ⋅ 1. Start.
Storebælt Naturmaraton
Storebælt Naturmaraton
Tur på landet...
Tur på landet…
Storebælt Naturmaraton
Storebælt Naturmaraton
Storebælt Naturmaraton
I skovens dybe stille ro, eller måske bare i skoven.
I skovens dybe stille ro, eller måske bare i skoven.
Storebælt Naturmaraton
Storebælt Naturmaraton
Storebælt Naturmaraton
Mål!
Mål!
Storebælt Naturmaraton

For mig var de første km lidt hårde. Benene var tunge og trætte, men efter 5 km begyndte løbet at føles lettere. Herfra gik det fint, omend jeg måtte kæmpe for at komme op i tempo efter et par km i modvind langs stranden mellem Korsør og Skælskør.

Det hele tog fire timer [03:59:11], hvilket jeg er ganske tilfreds med.

Dagens minus var den elendige returtransport med bus fra Skælskør til Korsør/Slagelse. For meget ventetid og for ringe information. Det må kunne gøres bedre.

Storebælt Naturmaraton

Publiceret på sh.newsun.dk 16.06. 2013

Running2venus : Det smukke maraton

Værløse. 8. juni 2013.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:51:48
  • Tempo: 05:30 min/km
  • Hastighed: 10,9 km/t

Løbsoversigt

Running2venus er et cannonball maraton, der løbes i smukke omgivelser ved Værløse. Kan anbefales.

I dag var det tid til at teste Running2venus. Løbet afholdes på en rute rundt om Søndersø. Fra starten er der et langt stykke, som løbes i skoven ned mod søen. På en solskinsdag giver træerne god skygge. Efter skoven passeres en mark, hvor der nogle gange er urokser, men ikke i dag. Herfra er ruten mere åben og der kommer nogle småbakker.
Den sidste del af ruten starter med lidt træer efterfulgt af to korte stykker asfaltvej. Og så er man rundt.
For at nå op på en helt maraton skal ruten gennemløbes 8 gange.

På et højdepunkt på bakken er der en ruin fra 2. Verdenskrig. Dengang brugte tyskerne Flyvestation Værløse som Luftwaffes skydeskole. Tyske piloter trænede flyvning og målskydning. Ved Søndersø opførte flyverenhed 103/III en bygning – det er den ruin man i dag løber forbi på ruten i Running2venus. Bygningen var piloternes officersmesse samt spise- og udskænkningssted for det tyske personale. Her har officererne drukket tysk hvidvin og hørt musik fra hjemstavnen på optræksgrammofoner.
Under den Kolde Krig blev bygningen brugt til soldaternes uddannelse i nærkamp. I 1990´erne fjernede man taget og huset fremstår derfor i dag som en ruin.

Tilbage til løbet. Jeg havde en god løbedag. Lagde roligt ud og hold et stabilt tempo på første halvdel af løbet. Efter de fire først runder satte jeg tempoet lidt op. De stigninger der er på ruten, er ikke rigtig noget at snakke om, så der er ikke de store udfordringer. Det er bare fremad og så er det med at nyde de smukke omgivelser. Og de er virkelig smukke.

Og slutspurten. Den tabte jeg til en svensker. Men god, spontan spas.

Information om hvordan man løber rundt og hvad man kan se undervejs.
Information om hvordan man løber rundt og hvad man kan se undervejs.
...og så afsted.
…og så afsted.
Running2venus
Ruin fra 2. Verdenskrig.
Ruin fra 2. Verdenskrig.
Running2venus
Running2venus
Running2venus
Running2venus
The usual suspects.
The usual suspects.
Running2venus
Depot.
Depot.
Medalje: Venus og Amor.
Medalje: Venus og Amor.

Running2venus
Cannonball Marathon

Publiceret på sh.newsun.dk 08.06. 2013

Copenhagen Marathon : Planen lykkedes

København. 19. maj 2013.

Resultat

  • Startnr.: 994
  • Distance: maraton
  • Placering samlet: 2681 af 9480
  • Placering mænd: 2500 af 7450
  • Nettotid: 03:38:49
  • Bruttotid: 03:42:58
  • Tempo:  05:12 min/km
  • Hastighed: 11,5 km/t

Mellemtider

5 km [5 km]: 00:25:40 / 00:25:40 / 05:08 min/km
10 km [5 km]: 00:51:16 / 00:25:37 / 05:08 min/km
15 km [5 km]: 01:17:13 / 00:25:57 / 05:12 min/km
20 km [5 km]: 01:43:42 / 00:26:30 / 05:18 min/km
25 km [5 km]: 02:09:43 / 00:26:02 / 05:12 min/km
30 km [5 km]: 02:35:50 / 00:26:07 / 05:14 min/km
35 km [5 km]: 03:01:58 / 00:26:09 / 05:14 min/km
40 km [5 km]: 03:27:43 / 00:25:45 / 05:09 min/km
maraton [2,195 km]: 03:38:49 / 00:11:07 / 05:04 min/km

Løbsoversigt

Cph marathon

Copenhagen Marathon var det andet storbymaraton i foråret. Det første var Hamburg Marathon i april. Begge løb indgik i en større plan.

Inden Hamburg Marathon, der blev afholdt 21. april, var min bedste maratontid 4 timer og 48 sekunder, løbet i Kalundborg i januar. Jeg havde flere maratontider der lå lige over de fire timer. Det skulle der gøres noget ved. I sin enkelhed lagde jeg en planen, der gik ud på, at løbe 03:50:00 i Hamburg. I København skulle den tid så igen forbedres med 10 minutter, så jeg endte på en sluttid på 03:40:00.

Første del af planen var Hamburg. Her løb jeg i mål på tiden 03:49:57. Tre sekunder hurtigere end de 3:50 som var målet. En fejlmargen der er til at leve med 😉

Copenhagen Marathon blev en våd omgang, til gengæld var der ingen problemer med varmen. Lige inden startskudet lød kunne vi fra startfeltet kigger på nogle faretruende, tunge skyer. En løber sagde hvad vi alle tænkte: “Om lidt begynder det at regne”. Hvortil hans kammerat svarede: “Men så er det godt det kun er en byge”. Måske var det en byge, men så havde den taget alle dens byge-venner med, for det regnede stort set fra start til slut.

Tilbage til planen og de 03:40:00. Jeg startede med fartholdernes der løb mod sluttiden 03:40. Så langt så godt. For at får lidt luft omkring mig og undgå den værste crowd overhalede jeg ballonerne inde 5 km-mærket og lage mig foran 03:40:00-gruppen. Den position holdt jeg hele vejen.

Et par gange kom fartholderne op og åndede mig i nakken, men hver gang kunne er forcere en smugle og trække fra. Det var superfedt og jeg følte jeg var i kontrol hele vejen – og så nåede jeg ovenikøbet at holde en tissepause uden at blive overhalet af 03:40:00-gruppen.

Sluttiden blev 03:38:49. Jeg tog igen 10 minutter af min PR. Nu kan jeg sige farvel til et (for mig) hurtigt forår og sige goddag til en langsom, men lang sommer.

Trøjen er klar
Trøjen er klar

Copenhagen Marathon

Publiceret på sh.newsun.dk 19.05. 2013

Hamburg Marathon : Løbetur i Hamburg

Hamburg. 21. april 2013.

Resultat

Startnr.: 9511
Distance: maraton
Placering samlet: 4359
Placering mænd: 3877
Nettotid: 03:49:57
Bruttotid: 03:59:25
Tempo: 05:26 min/km
Hastighed: 11,01 km/t

Mellemtider

  • 5 km [5 km]: 00:27:36 / 00:27:36 / 05:32 min/km
  • 10 km [5 km]: 00:54:50 / 00:27:14 / 05:27 min/km
  • 15 km [5 km]: 01:21:54 / 00:27:04 / 05:25 min/km
  • 20 km [5 km]: 01:49:06 / 00:27:12 / 05:27 min/km
  • 25 km [5 km]: 02:16:18 / 00:27:12 / 05:27 min/km
  • 30 km [5 km]: 02:43:34 / 00:27:16 / 05:28 min/km
  • 35 km [5 km]: 03:10:50 / 00:27:16 / 05:28 min/km
  • 40 km [5 km]: 03:38:20 / 00:27:30 / 05:30 min/km
  • maraton [2,195 km]: 03:49:57 / 00:11:37 / 05:18 min/km

Løbsoversigt

Veludført løb. Startede med en intention om at løbe på 3 timer og 50 minutter. Kom i mål på tiden 03:49:57.
Hamburg Marathon, 21. april.

Hamburg Marathon

Hamburg Marathon

Hamburg Marathon

Hamburg Marathon

Hamburg Marathon

Hamburg Marathon

Medaljen

Hamburg Marathon

Haspa Marathon Hamburg

Løbsrapport Marathon i den nordtyske hovedstad i: LøbeMagasinet. Nr. 47, juni 2013.

Publiceret på sh.newsun.dk 23.04. 2013

Damhus Cannonball : 8 gange rundt om Damhussøen

Vanløse. 27. februar 2013.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:06:21
  • Tempo: 05:50 min/km
  • Hastighed: 10,3 km/t

Løbsoversigt

Det var et lille felt, der i dag løb maraton ved Damhussøen. Løbet var et cannonball løb skåret ind til benet – deltagerne medbragte selv det de skulle indtage af væske og energi. Til gengæld var det billigt: 50 kr for at deltage og så fik deltagerne ovenikøbet en medalje.

Iscenesættelsen var perfekt. Vintermorgen. Frost, men ikke for meget. Vindstille. Dis over Damhussøen og silhuetten af en solskive der oppe over søen.

Efter de første 10-15 km skiftede vejret til pre-forår. Plusgrader og solskin. Det holdt til mål.

Og i mål kom jeg. Med Internet Friends af Knife Party i ørerne. Et fedt nummer på de sidste meter, hvor de resterende kræfter skydes ud gennem benene.

Eneste minus i afslutningen var omkring 100 meter før mål, hvor jeg passerede en ældre dame med en lille hund, imens jeg, vist nok ret højt, sang: “and now you’re going to die”. Lige der var jeg nok ikke den bedste ambassadør for løbekulturen: Men jeg havde det fedt.

Efter at jeg var kommet i mål, gav “Internet Friends” mig en hvis lyst til at stille mig i bjørnen og svinge skiftevis højre og venstre ben ind under kroppen og ud til modsatte side – efterfulgt af en omgang mavebøjninger. Men jeg beherskede mig, drak i stedet en kakaomælk og cyklede hjem.

Så er vi i gang. Der var andre løbere, cyklister og hundeluftere på stierne ved Damhussøen og engen, men det meste af dagen var der god plads.
Så er vi i gang. Der var andre løbere, cyklister og hundeluftere på stierne ved Damhussøen og engen, men det meste af dagen var der god plads.
Damhus Cannonball
En smuk dag.
En smuk dag.
Damhus Cannonball
..og der løbes stadig
..og der løbes stadig.
Damhus Cannonball

* note to self: Husk energigel, især når der ikke er noget depot!

Damhus Cannonball
Oldschool onsdag

Skodsborg maraton : Vinter i skoven

Skodsborg. 27. januar 2013.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:15:35
  • Tempo: 06:03 min/km
  • Hastighed: 9,9 km/t

Løbsoversigt

Det var hvidt og smukt i skoven ved Skodsborg i dag, hvor der blev løbet maraton. Jeg løb ikke specielt hurtigt, men det var en rigtig god løbeoplevelse.

Løbet i tal: Mit 10. maraton, 4. gang jeg løb Skodsborg maraton og 2. gang på den klassiske skovrute i Skodsborg. I dag gennemførte jeg på 4 timer 15 minutter og 35 sekunder.

Det lykkedes at holde et rimelig stabilt tempo fra start til slut – og selv om tiden ikke er specielt prangende er jeg godt tilfreds. Den klassiske skovrute i Skodsborg er lidt udfordrende med nogle højdemeter til benene. Efterhånden som sneen blev trampet hård blev det også lidt glat rundt om på den seks kilometer lange rute.

Postludium

Ind til i fredags var dette maraton planlagt som mit sidste maraton inden Sahara Marathon og en udfordrende uge i en flygtningelejr i Algeriet. Men pga krigen i Mali og gidseldramaet i Algeriet er turen blevet aflyst.
Sahara Marathon har igennem 1½ år været målet med min træning. Turen der gav det hele lidt ekstra mening. Jeg har glædet mig til at løbe gennem Saharas fantastiske landskaber og til at opleve saharwiernes gæstfrihed.

Nu er løbet aflyst og helt ærligt, jeg er ramt af en tom følelse. Men jeg løber videre – og saharwiernes kamp for et selvstændigt Vestsahara fortsætter.

Skodsborg maraton
Der gøres klar til gruppefoto.
Der gøres klar til gruppefoto.
Skodsborg maraton
Skodsborg maraton
Skodsborg maraton
Skodsborg maraton
Smukt var det.
Smukt var det.
Der var også orienteringsløb i skoven. De farede rundt i alle retninger og væltede rundt mellem træerne. Pænt underholdende.
Der var også orienteringsløb i skoven.
De farede rundt i alle retninger og væltede rundt mellem træerne.
Pænt underholdende.

Bagsiden af medaljen

Arrangørerne af Skodsborg maraton har inviteret Lance Armstrong til at løbe med. Så må vi se om han en dag dukker på til et maraton i Nordsjælland. Der er kun et forbehold: Han må ikke selv medbringe depot.
Arrangørerne af Skodsborg maraton har inviteret Lance Armstrong til at løbe med. Så må vi se om han en dag dukker på til et maraton i Nordsjælland. Der er kun et forbehold: Han må ikke selv medbringe depot.

Skodsborg maraton

Publiceret på sh.newsun.dk 27.01. 2013

Kalundborg Vintermaraton : Bakketur

Kalundborg. 13. januar 2013.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:00:48
  • Tempo: 05:43 min/km
  • Hastighed: 10,5 km/t

Løbsoversigt

Kalundborg Vintermaraton. Start og mål er på Munkesø Stadion. Herfra løbes der mod vest i retning om Røsnæs, omkring halvvejs drejer ruten og efter en sløjfe går det retur til Munkesø Stadion. Rutens distance er et halv maraton, så den skal gennemløbes to gange.

Jeg spiste morgenmad på Kalundborg Vandrehjem. Imens jeg fortærede en ostemad læste jeg på Facebook, at søndag er tag det roligt-dag. Kalundborg vintermaraton har en tidsgrænse på 6 timer, så alt for roligt kunne jeg ikke tage det.

I dag lagde jeg ikke ud med en målsætning om en bestemt sluttid. Vidste der var bakker på ruten, men ikke hvor mange højdemeter der var – og hvor stejle bakkerne var.

Tempoet på de første km. på omkring 10,4 km/t. Planen var at justere op eller ned alt efter rutens beskaffenhed samt min motivation og fysiske tilstand.

Ruten var meget smuk. Det samme var vejret. Der er spredt godt med højdemeter udpå ruten – altså efter danske forhold. I det lys er jeg pænt tilfreds med en tid på 04:00:48.

Jeg løb Kalundborg vintermaraton, som jeg gerne vil løbe. En anelse hurtigere på sidste halvdel end på den først halvdel – og stadigt i et nogenlunde stabilt tempo hele vejen.
Allieret med dødsmetal erklærede jeg bakkerne på de sidste 8 km krig. I stedet for at gå ned og tabe tempo øgede jeg og de sidste 8 km blev de hurtigste. Asfalten måtte æde sig selv i stedet for at fortære mig.

Vintermaraton
Vintermaraton
Vintermaraton
Vintermaraton
Vintermaraton
Vintermaraton

5 Tårns Motion

Publiceret på sh.newsun.dk 13.01. 2013

Skodsborg maraton : Julemaraton

Skodsborg. 23. december 2012.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:37:59
  • Tempo: 06:33 min/km
  • Hastighed: 9,2 km/t

Løbsoversigt

Skodsborg maraton

Så blev det den 23. december og det blev dagen for løb med fjollet hovedbeklædning.

Mit tredje Skodsborg maraton blev mit første løb på Skodsborgs hjemmebane og den klassiske Skodsborgs maratonrute. En rute der løbes i Jægerborg Hegn; fra Skodsborg Dam i nord til Mølleåen i syd, hvor der løbes lidt langs åen. Ruten er en rundstrækning på godt 6 km, der gennemløbes 7 gange. Med en lille genvej på sidste runde, for at få kilometerne til at stemme.

På løbets site oplystes det, at der er dresscode til Juleløbet: Nissehue og julehumør. En nissehue blev det dog ikke, men fjollet julerelateret hovedbeklædning blev det da. Og løbsarrangørerne brokkede sig ikke over alternativet.

Vejret var koldt og blæsende. Heldigvis gav skoven læ. Der var mødt en del løbere frem på trods af vejret.

Efter at der var taget gruppebillede og ruten var forklaret, gik starten. Og den gik som meget fint. Men allerede omkring 10 km fik jeg det sådan lidt: “Ahh, det er vist ikke lige min løbedag”.

Og lad mig få det sagt. Det blev dagen hvor jeg løb på min hidtil dårligste tid. Når ellers grundformen er der, er det at løbe et maraton meget en mental udfordring. Den klarede jeg ikke idag. Jeg forsøgte flere gange at fjerne fokus fra de negative ting. Med ringe succes!

Det var muligt at det ikke var min løbedag. Der er dage der er dårligere end andre. Men der er klart minuspoint til mig for det mentale arbejde gennem løbet. Havde det været på plads, var tiden blevet knap så ringe.

Selvfølgelig fuckede mp3-afspilleren op, så jeg kunne ikke bruge musik til at finde lidt ekstra til de sidste kilometer. Den er stadig i udu og reagerer ikke på noget som helst. Venter på batteriet bliver tomt, så må jeg se om jeg kan få liv i den igen.

Ruten var der ikke noget galt med. En flot skovtur med lidt rødder, ujævnheder og bakker.

Fremad

Nu kan jeg bonke mig selv lidt i hoved i juledagene med mit dårlige mentalarbejde, men ellers er det med at se fremad.

(H)jul er en gammel hedensk højtid. En markering af at lyset vender tilbage og et nyt år begynder. Det løbeår som næsten er slut har rummet mange gode løbeoplevelser. Og jeg er klar til en ny runde.

Første store begivenhed for mig var Copenhagen Marathon, der var mit første af slagsen. Med dette maraton er jeg oppe på 8 gennemførte maratonløb. Af dem vil jeg fremhæve Skodsborgs Maraton – Halvorsen trail, der både var en smuk naturoplevelse og en hård omgang.
For ikke så længe siden gennemførte jeg to maraton på en weekend. Det var ude på Amager hvor der løbes Ø maraton. Både Ø maraton og Skodsborg maraton er såkaldte cannonball-løb. Små løb der afvikles under forholdsvis primitive forhold. Jeg er begejstret for begge løb og kan varmt anbefale dem til andre.

På de knap så lange distancer var det en fin dag, da jeg løb Powerade København halvmaraton sammen med min storesøster Marianne. Nå ja. Vi løb ikke sammen, da der var forskel i tempo, men det var alligevel en god oplevelse 🙂
Det bedste mudderbad fik jeg i Holte til Salomon trail tour finaleløb. En sjov og beskidt oplevelse.

I det nye år glæder jeg mig til Sahara Marathon i februar. Det bliver noget helt specielt. Der ud over ser jeg frem til mit første 50 km løb som bliver Ø maraton i marts. De længere distancer end maraton er udfordringen efter Sahara-rejsen. Jeg er spændt på hvor langt jeg når.

Lige nu og lige her glæder jeg mig til i morgen, hvor den står på 120 minutters BodyCombat med Københavns sejeste instruktør og en der hedder Henrik.

Julemaraton
Gruppefoto set fra gruppen.
Gruppefoto set fra gruppen.
Julemaraton
Julemaraton
Skodsborg maratons klassiske rute er i naturskønne omgivelser.
Skodsborg maratons klassiske rute er i naturskønne omgivelser.
Julemaraton
Julemaraton
Julemaraton
En meget velkommen genvej på sidste runde.
En meget velkommen genvej på sidste runde.

Skodsborg maraton
Juleløb

Publiceret på sh.newsun.dk 23.12. 2012