Regionsløb 2022: Silkeborg er kendt for de skønne omgivelser der omgiver byen. Skovene og søerne. I dag får vi lov at opleve det midtjyske søhøjland.
Efter at vi har forsynet os i depot-buffeten og den obligatoriske løbsbriefing er der afgang fra start- og målområdet ved Almindesøvej.
Et par af de seje.
Det er andendagen i årets Regionsløb. Det er altid spændende hvordan det føles på andendagen – som flere mener er den sværeste etape når der skal løbes flere dage i træk. Efter førstedagens tur i Råbjerg Mile er alle lidt mærkede i dag.
Dagen rute er en kvartmaratonrunde. Rendyrket skovløb. Vi løber mest på de brede skovveje og stier. Ind imellem krydres ruten med lidt singel track, men vi er ikke i nærheden af et trailløb. Undervejs passerer vi syv af søerne. Jeg får det til Lyngsø, Vejlbo Mose, Vejlsø, Brassesø, Brillerne, Uglesø og Almindsø.
En af søerne.
Der er intet landbrug rundt om Almindsø og det er jo nok en væsentlig grund til at søen er en af landets reneste badesøer. Søen er ikke bare ren, den er også dyb, hele 20,5 meter på det dybeste sted.
På trods af at der er rigeligt med muligheder for højdemeter på Silkeborgegnen, er det lykkedes arrangørerne, at lave en rute med sølle 100 højdemeter pr. omgang.
I ren begejstring over at være forkælet med en skovrute holder jeg så meget fast i at have en svævefase, at det meste kan kaldes løb, og kommer rundt på fire timer, ti minutter og nogle sekunder.
Dagens helt
Dagen bød på et jubilæum, idet Jakob Diget Pedersen løb sit maraton nummer 300, og dermed kommer på Verdensranglisten. Jeg var desværre inde og hente kaffe, da Jakob brugte opmærksomheden på at fri! Stort tillykke til Jakob – både med de 300 og med ja’et.
David Bredo holder den officielle Klub 100-tale i anledning af Jakob Diget Pedersen løb nummer 300.
Fotos fra maraton i Råbjerg Mile og Bunken Klitplantage. Regionsløb 2022.
Råbjerg Mile er Danmarks største vandreklit – og en af de største i Europa. Milen rummer fire millioner kubikmeter sand og bevæger sig omtrent 15 meter mod nordøst hvert år.
En lille flok løbere der tager det stille og roligt op at Råbjerg Mile.Efter lidt sandstigning kan der løbes på et flat stykke.Råbjerg Mile er et smukt landskab. En stor fornøjelse at løbe gennem vandreklitten.Efter et par hårde opstigninger er det dejligt med lidt nedløb.Glæde i sandkassen.View ud over landskabet.Af sti af sted ad grusvejen.Står man stille, bliver man overhalet….Tudsehav.Rød fluesvamp.Mellem træerne.Indgang til bunker.
Regionsløb 2022: Sidste år deltog Mette og jeg for første gang i løbeserien Regionsløb: 5 regioner, 5 dage, 5 maraton/halvmaraton. Arrangørerne, Maraton Danmark, truede med at det var sidste gang de arrangerede Regionsløb, men efter moderat pres fra deltagerne lod de sig overtale til at tage en omgang mere. Så nu er vi afsted igen ♥
Første dag er der løb i Nordjylland. Og ikke bare i Nordjylland. Der er løb i den nordlige ende af Vendsyssel. Det var lidt en tur fra Hillerød.
Vi havde booket overnatning på Stald Nordkap Farm Holiday ved Tversted. Stald Nordkap Farm Holiday tilbyder farmferie. Her var det hestepigerne der styrede tv’et om aftenen.
Er du til heste (og gnavere på loftet) og køjesenge kan stedet godt anbefales. Og er du til heste, bør det også bemærkes, at Stald Nordkap Farm Holiday sælger smykker lavet af hestehår. Når der er fuldt booket og der er gæster på alle værelser, er stedets to toiletter lige i underkanten!
Til løbet
I Vendsyssel ligger Danmarks største vandreklit, Råbjerg Mile. Vandreklitten er omtrent en kilometer på hver led. Milen opstod ved Skagerrak for mere end 300 år siden. Den bevæger sig mod øst med en hastighed på 15 meter om året. Det er da et godt sted at starte årets Regionsløb.
Første tur gennem milen.
Dagens løb afvikles på en kvartmaratonrute. Vi starter med at løbe hen over Råbjerg Miles højeste punkt. Herefter følger grusvej, markvej og lige rigeligt asfaltvej inden vi returnerer til milen og løber en tur gennem sandet. Tilbageturen gennem milen er kortere og med færre højdemeter end udturen.
At blive tømt
Der er fine sommertemperatur og ind imellem solskin. Vinden tager til efterhånden som timerne går og på de sidste ture over Råbjerg Mile får jeg en god sand-peeling. Det er også ved at være længe siden jeg sidst har fået sand-peelet huden.
Turen over Råbjerg Mile og gennem landskabet omkring milen er en smuk start på årets Regionsløb. Det er også en lidt hård start. Det er ingen hemmelighed, at sandløb, især når det går opad, trækker kræfterne ud af benene. Mon Maraton Danmark har en bagtanke med dagens rute, om at der ikke skal møde nogle op med overskud på dag 2? Jeg blev tømt – uden at gå kold.
Forbi Tudsehav.
Deltagerne har ikke bare set Råbjerg Mile. Vi har alle mærket milen.
Jeg bliver så glad når arrangøren af et løb anbefaler trail-sko. Musvågen skovløb er et nyt løb, men det er Hvalsø Løbeklub der arrangere og de har masser af erfaring fra Skovløberen og Hvalsø cannonball så jeg føler mig i trygge hænder – og de anbefaler trail-sko til dette løb!
Mette sidder ved rattet og vi ankommer i god tid. Vi bliver anvist parkering ved Asylcenter Avnstrup. Det er godt vi er i god tid, for der er en lille kilometer ind til start- og mål-området inde i skoven. Vi når toiletterne ved Heide Overdrev-parkering.
Depot i målområdet.
Jeg er mødt op for at løbe maraton. Men det er også muligt at stille på op halvamarton, 10 og 5 km – og de seje kan snuppe en tur på 80 km!
Musvågen skovløb afvikles på ruter med fire forskellige runder: En blå på 5 km, en rød på 10 km, en pink på 11,1 km og en gul rute på 16,1 km. Løberne på de korte distancer kommer ikke rundt på alle ruterne, men på maraton får jeg det hele med. De der løber 80 km får glæde af at løber den røde, den gule og den pinke rute to gange.
Startområdet ligger inde i skoven. Der er en plastic-pavillon til bagage, en blå målportal og et depot. Ved indregistreringen oplyser vi vores startnummer og får udleveret nummer med tidtagningschip. Så er vi sådan set klar til start, men der er tid til at hilse på nogle løbevenner inden klokken bliver 11:00 og jeg skal afsted. Mette løber halvmaraton og hun har en time til at blive klar til start på halvmaraton.
Lige inden start er der løbsbriefing. Lidt om ruterne og rækkefølgen vi skal løbe de fire runder i. Jeg laver en huskeregel. Først løber vi Ukraine: Blå og gul, så løber vi Enhedslisten. Først liste Ø efter årtusindeskiftet: Lyserød, så liste Ø før årtusindeskiftet: Rød.
Et af flere væltede træer på ruten.
Så er der start. De første par hundrede meter løber vi på en skovvej, men så drejer vi ind på et mtb-track – og det er der meget at på den første runde. Blå runde er kun 5 km lang. Så er det ud på den gule runde. Masser af lækre spor men også skovveje af forskellig kvalitet. Undervejs på den gule runde kommer vi over Gyldenløves Høj – en klassiker i det sjællandske skovhøjland. Gyldenløves Høj er ikke den eneste knold der tæller meter ind i højderegnskabet.
Efter 16 km på den gule runde, runder jeg igen målområdet og begiver mig afsted på den lyserøde runde. Mere kuperet terræn, flere lækre spor, mere skovvej. Den lyserøde runde er 11 km og byder på alt hvad skoven har at byde på af underlag. En del af turen rundt følger Skjoldungestien, så der dukker en masse fine minder op fra Mette og min vandretur i Skjoldungelandskabet.
Medalje.
Jeg runder igen mål. Nu er der den røde runde tilbage. 10 km. Det er trail hele vejen rundt – spor og mtb-tracks. Og skal jeg være helt ærlig, så er svævefasen meget kort i mit løb. Men i mål kommer jeg efter en skøn skovtur. Det er en super-lækker rute Hvalsø Løbeklub har sat sammen. Tak til dem!
Det ser faktisk ud som om jeg løber… Foto: Carsten Jensen/Musvågen skovløb
Kalkmineløbet har stået på min ønskeliste stort set siden jeg løb mit første maraton. Det har bare ikke rigtigt passet ind i kalenderen. Min deltagelse er blevet udskudt gang på gang. Nu fik jeg det endelig til at gå op. Så er det spændende om arrangementet lever op til forventningerne.
Langløbermentalitet. Foto: Mette Jensen.
Kalkmineløbet arrangeres af Team Mønsted under Mønsted IF. Det afvikles på en kvartmaratonrunde. Der er to startsteder: Mønsted Kalkgruber og Daugbjerg Kalkgruber. 52,7 km, maraton og det ene af fire kvartmaraton løb starter ved Daugbjerg Kalkgruber, resten af distancerne har start og mål ved Mønsted Kalkgruber. Jeg tænker de to start- og målområder er lavet for at fordele de mange løbere rundt på rundstrækningen.
Rundt på runden
08:55 er der start for maraton og 52,7 km ved Daugbjerg Kalkgruber. Kalkgruberne i Daugbjerg er landets ældste og er kendte fra beretningerne om Jens Langkniv der gemte sig i minegangene.
Feltet er splittet op i to og halvdelen af deltagerne stryger af sted. Jeg står i den anden startblok og sætte gang i bentøjet 3 minutter senere.
Ad de smalle spor.
Det er meget godt, at vi er splittet lidt op i to. Vi løber ikke langt inden vi rammer et smalt spor. Og her kan jeg lige så godt kommer med en indrømmelse. Jeg har ikke læse op på løbet og ruten. Jeg har set lidt foto, af løbere i kalkminerne, løbere på en asfaltvej og løbere på brede skovveje. Ergo er jeg kommet afsted i et par landevejssko uden mønster. Heldigvis er jorden tør så det betyder ikke det store – endnu.
Efter en my mere end en kilometer kommer vi ud på en bred markvej. Her er der modløb fra et kvartmaratonløb der er startet ved Mønsted Kalkgruber. Det er hyggeligt med modløb og det er der rigeligt af til Kalkmineløbet.
På en bakketop.
Vi nærmer os Mønsted Kalkgruber. Her har de særligt seje, der har valgt at bruge 10 timer på at løbe, en hule for sig selv, hvor de har deres depotting og ro fra os andre. Ved Mønsted løber vi lidt rundt om den varme grød (hvor grøden er kalkgruben). Først ledes vi op i terrænet, så hen over en stejl bakke hvor der er flagermusevingummi. Videre ad snævre spor, for at ende i et nedløb, hvor det bløde underlag erstattes af beton.
Som jeg tidligere konstaterede, er der masser af modløb til Kalkmineløbet (det er der også lidt af ved Mønsted Kalkgruber). Noget andet der også er rigeligt af er musik og inden vi får lov at løbe ned i kalkgruben står et lokalt ladvognsband og fyre den af. Desværre er der langt mellem snapsene og jeg kunne godt undvære de mange musikspots.
En løber med fart i benene.
Endeligt i kalkgruben. Her er højt til loftet og stemning. Lidt vand (ikke på ruten) og farvet lys. Absolut en oplevelse. Underlaget er ujævnt, men overraskende nemt at løbe på – også på de små nedløb der er.
Ikke langt efter Mønsted Kalkgruber kommer det asfaltstykke som jeg tidligere har set fotos fra. Det er vel 300 meter langt, så det er hurtigt overstået. Herfra går det tilbage mod Daugbjerg Kalkgruber. Lidt småspor, masser af skovvej og markvej.
Halvmaratonstart i Mønsted.
Inden vi entrere Daugbjerg Kalkgruber får vi en arbejdshjelm på. Turen rundt her er kortere end turen i Mønsted. Det er meget godt, for der er ikke meget plads – hverken til siderne eller opad. Jeg støder hovedet mod loftet et par gange. Godt med en hjelm.
For at løbe et maraton skal jeg rundt fire gange. Ruten er den samme hver gang, men op ad formiddagen kommer der et par regnbyger og underlaget ændre sig på de små spor. Jeg føler mig som en Lada fra før murens fald med nedslidte sommerdæk, der forsøger at gøre sig på glatførebanen. Jeg kommer dog i mål uden at skvatte.
Mønsted Kalkgruber. Foto: Mette Jensen.
Selv om musiksmagen er tvivlsom i det midtjyske, er Kalkmineløbet et af de løb du ikke må snyde dig selv for. Dejlig afvekslende rute og det er en stor oplevelse at komme ned i de to kalkgruber. Her giver betegnelsen oplevelsesløb mening.
Jens Langkniv
Den jyske Robin Hood-type Jens Langkniv gjorde sig berømt og berygtet i 1600-tallets Midtjylland. Legende om Jens Langkniv er uløseligt forbundet med Daugbjerg Kalkgruber.
“Den lille Jens voksede op i 1600-tallet hos sin fattige mor, som han elskede højt trods sin vilde og oprørske natur. Han blev kæreste med Laura, degnens smukke datter, men eftersom degnen ikke mente, at den fattige Jens var god nok til hende, tog han hævn ved at angive Jens’ mor som heks.
Jens følte sig derfor nødsaget til at dræbe degnen, hvorfor han blev dømt fredløs og måtte leve et liv i skjul i skoven. Folk på egnen kunne imidlertid stadig godt lide ham, fordi han dels hjalp de fattige med mad og andet nødtørft og dels forsvarede egnsfolkene fra de tyskere, der pga. 30-årskrigen hærgede landet. Så Jens blev efterhånden indlemmet i samfundet igen.” (citat: “Forfatterweb: Jens Langkniv)
Laura ville dog ikke gifte sig med Jens, der havde dræbt hendes far. Jens kommer igen på kant med loven og bliver fredløs. Han søger tilflugt i Daugbjerg Kalkgruber. Tilnavnet Langkniv kommer angivelig af at han anvendte en lang kniv med en snor i, så kan kunne kaste kniven – og trække den tilbage igen.
“Hans Nabo til venstre Jens Langkniv hedder; Af Frihed og Lighed en ivrig Tilbeder. Med Staten han førte en lanvarig Krig, Nu æde Ravne og Krager hans Liig” (citat: Steen Steensen Blicher: Jyllandsrejse i sex Døgn (1847))
Lampe i Daugbjerg Kalkgruber.
Historien om Jens Langkniv blev fortalt i romanform af Jeppe Aakjær i romanen “Jens Langkniv” (1916) med undertitlen “Af Fjends Herreds Krønikebog”.
I 1993 udkom fagbogen “Jens Langkniv : en jysk Robin Hood?” af Henrik Fibæk Jensen, der både behandler historiens, folketaditionsens og fiktionens Jens Langkniv. Her kan du finde ud af, om der er noget virkeligt bag de mange overleveringer og røverhistorier – og dykke ned i traditionerne om Jens.
— Kalkmineløbet
Arrangører: Mønsted IF
Land: Danmark
Start: Daugbjerg Kalkgruber / Mønsted Kalkgruber
Distance: 10 timer, 52,7 km, maraton, halvmaraton, kvartmaraton, 6,5 km
Jeg havde ikke de vilde planer med Copenhagen Marathon i år. Primært skulle jeg bare rundt og nyde at vi igen kan mødes i tusindtal til løb.
Jeg ville dog gerne i mål med en tid på under fire timer. Derfor startede jeg lige foran 4-timers ballonen i startboksen. Da jeg ikke så ballonerne igen inden jeg løb over målstregen, kunne jeg konstatere at jeg kom ind i en sup firetid.
…og så den anden vej. Det er længe siden sidst jeg har løbet Tosseløbs cannonball. Siden da er der sket en lille ændring. I stedet for at løben den samme vej rundt alle seks gange, som er det antal gange rute skal gennemløbes for et maraton, skifter deltagerne retninger for hver omgang. Først rundt mod uret, så med uret rundt og så fremdeles. Start var som sædvanlig klokken ni på Graversensvej .
Ændringer gør, at jeg se andre ting på ruten end tidligere – og det giver det en masse hyggelig modløb hvor vi kan hilse på hinanden.
Vandtårnet et fra Jyllandsgade.
Efter løbet fandt jeg et tog mod København, så jeg kunne hente Rosa i skolen i god tid. En lille flok blev på Graversensvej for at gentage legen klokken 15:00 med et nyt maraton/halvmaraton. Håber de fik en dejlig tur ud af det.
— Tosseløbs cannonball # 157 – Basis
Arrangører: Benjamin Olsen, Stine Wissing, Kurt Olsen
Ruten startede ved parkeringspladsen ved Søllerødlejren på Sjællands Odde. Herfra løb vi østpå langs kysten på nordsiden af odden. Efter knap 3 km på sporet langs stranden drejede ruten ind ad Strandvejen. Herfra kom vi ud på den asfalterede Oddenvej og videre ad Gnibenvej. Fra Gnibenvej drejede vi ned ad grusvejen Grøftekanten og satte kursen mod stranden på sydsiden af odden.
Morgenstemning på Sjællands Odde.Løbsbriefing. David forklarer at ruten er vanskeligere visse steder and andre steder.Så er vi i gang. Hen over den første lille knold langs stranden på en forholdsvis flad rute.Lidt køligt i starten af løbet, men ellers fint løbevejr.Enkelte steder var der nogle der gik.Vagten havde gemt sig.30 pundige forladerkanoner fra 1851 af type, som stod i fregatten Jylland og ankeret fra fregatten Fyen.Opdaget!Det forlist skib Brønsodde (også kaldet Cementskibet) som sank i 1948 og som har fået lov at ligge i havet siden da.Spor langs stranden.Verdens dejligste modløber.En bande med mange maraton i benene – som i rigtig mange maraton.
Efter et par kilometer på grus og asfalt rammer vi stranden. Denne gang med rullesten på lidt af strandstrækningen som denne gang er omtrent en kilometer lang. Vi løber op ad Hyldebo Strandvej og rammer igen asfalten på Gnibenvej. Her følger et længere asfaltstykke ud til parkeringspladsen for enden af Gnibenvej – og tilbage til Søllerødlejren.
Det var et kvart maraton. I depot. Lidt at drikke og afsted igen. Fire gange, så var der til et maraton.
