Tag-arkiv: fodbold

Pokalfinalen 2017

Når nu den værste skuffelse har lagt sig kan jeg godt få mig selv til at poste et par billeder fra Parken.
Brøndby IF spillede godt, men derfra hvor jeg stod så målet til 2-1 alt for nem ud. Men det er trods alt langt sjovere at spille pokalfinale og få sølv i ligaen, end at kæmpe mod nedrykning og frygte konkurs.

Brøndby IF er tilbage i toppen. Selv om ps&e er alle andre danske klubber økonomiske overlegne, er Brøndby IF tilbage i toppen af Superligaen og kan række ud efter guldet i de kommende sæsoner.
De har pengene, vi har hjertet og mentaliteten.

“Alt var godt. Vi spillede bedst, vi havde de bedste fans, det var en fantastisk pokalfinale. Det var bare en skam, at vi tabte. Jeg er meget stolt af holdet. Jeg mener virkelig, at vi spillede bedst. Det fortæller en del, at FCKs målmand blev kåret til kampens spiller”.
(citat: Alexander Zorniger. BT.dk 25.05. 2017.)

25.05. 2017: FC København – Brøndby IF 3-1

  • 1-0: Andreas Cornelius
  • 1-1: Teemu Pukki
  • 2-1: Federico Santander
  • 3-1: Andreas Cornelius

Tifo-glimt

27.09. 2015: Brøndby IF – FCK 1-0

Dejlig dag på Brøndby Stadion med en flot tifo og en sejr over Frederiksberg/Gentofte-alliancen.
Martin Albrechtsen scorede kampen enlige mål i 78. minut. Det var en lang vej dertil, hvor FuCKerne var lige lovlig meget på Brøndby IF banehalvdel. Efter målet gik tiden i stå og de sidste 10 minutter tog en halv time.

Brøndby IF - FCK

Brøndby IF - FCK

Brøndby IF - FCK

Brøndby IF - FCK

Brøndby IF - FCK

Brøndby IF - FCK

Brøndby IF - FCK

Brøndby IF - FCK

Publiceret på sh.newsun.dk 27.09. 2015

50 års fødseldag – Brøndby IF

På dagen: 03.12. 2014 IK Skovbakken – Brøndby IF 1-2 (Pokalkamp)

Brøndby 50

Sikken en måde at fejre sin fødselsdag på. Det startede sådan set okay og efter 11 minutter bragte Christian Nørgaard – som forventet – Brøndby IF foran. Men herfra var det en lang rejse mod ged.
Brøndby IF spillede fantasiløst og uden gejst. Der skete ikke rigtig noget og århusianerne fra 2. division Øst havde ingen problemer med at følge med.
Det hjalp ikke med en pause og det var ikke sådan vildt overraskende da Henrik Brodersen reducerede i 62. minut. Et et stod der, helt frem til slutfløjt og dermed skulle kampen i forlænget spilletid.

2 gang 15 minutter på en alt for kold decemberaften. I 98. minut scorede Lebogang Phiri kampens sidste mål og Brøndby IF går videre i pokalturneringen med en lidt heldig sejr over IK Skovbakken.

Den officielle fest: 07.12. 2014 Brøndby IF – Silkeborg IF 1-0

Brøndby 50

Brøndby 50

Brøndby 50

Brøndby 50

Brøndby 50

Brøndby 50

Brøndby 50

Brøndby 50

Brøndby 50

Tillykke til Brøndbyernes Idrætsforening med de 50 år.
Godt 19.000 festglade fodboldfans havde fundet vej til Brøndby Stadion til denne 17. runde af Superligaen. En kamp om tre poing mod nedrykkerne fra Silkeborg IF.
Men det var ikke nogen almindelig Superligakamp. Det var den officiel jubilæumskamp i anledning af at det er 50 år siden Brøndbyøster IF og Brøndbyvester IF gik sammen om det der i dag er Brøndby IF.
Første halvleg var lidt småkedelig og endte uden mål. Men starten på tribunerne var flot. Kampe tifo på langsiden og Sydsiden. Der var fest udenfor banen.
Strømmen til lysanlægget røg så pausen blev forlænget med 20 minutter. Men anden halvleg kom dog i gang. I 50. minut rejse alle sig og kippede med blå og gule flag. Sydsiden gik amok i et lys og røg inferno og dommerne måtte stoppe spillet i flere minutter.
Spillet i anden halvleg var betydelig bedre end i første halvleg. I 75. minut scorede Ferhan Hasani kampens enlige mål.

Publiceret på sh.newsun.dk 08.12. 2014

Historisk dag på Camp Nou

En 7-0 sejr hører til sjældenhederne. Når der i samme kamp sættes klubrekord for den meste scorede spiller i FC Barcelonas historie, er der tale om en historisk dag.

Til sidst havde jeg faktisk lidt ondt at spillerne fra CA Osasuna, for det var noget at en øretæve de fik på Camp Nou. Men det startede egentligt udmærket for holdet fra Baskerlandet. De var nok oppe mod en stærkere modstander men de fik netmaskerne til at blafre i modstanderne mål først. Målet var offside og kort efter begyndte Barcelona-festen.

Meget passende var det Lionel Messi der scorede kampens første anerkendte mål i 18 minut. Dermed var festen igang og der blev scoret yderligere to mål i første halvleg. Alexis Sanchez i 22. minut og Andrés Iniesta i 43. minut.

Forventningen til anden halvleg var rolig spil og et Barcelonahold der ville køre den stille og rolig hjem. Måske udeholden en dag kunne få sig et enkelt mål?

Sådan gik det ikke. FC Barcelona kørte på igen i efter pausen. Bum! I 63 mint scorede Lionel Messi for anden gang i kampen. Efter ham fulgte Cristian Herrera Tello med målet til 5-0 i 78. mimut. 10 minutter senere lavede Lionel Messi hattrick og bragte hjemmeholdet foran med seks mål.

Og her bør udeholdets fans bemærkes. De var ikke mange og fyldte ikke meget på Camp Nou. Men i første halvleg kunne deres sange høres på stadion. I anden halvleg var de så ret stille, men mod slutningen. Hvor deres nederlag blev absurt stort gav de fanden i det hele og genoptog deres sange og holdt en fest i deres lille højren højt oppe bag det ene mål på Camp Nou.

Umiddelbart lige inden dommeren fløjtede kampen af scorede Pedro Rodriguez kampen sidste mål til slutresultatet 7-0. FC Barcelona fik 3 point og ånder stadig Real Madrid i nakken.

Kampen blev mere en blot en kamp i rækken om det spanske mesterskab anno 2014. Det blev også kampen hvor Lionel Messi tangerede og slog Paulinho Alcantaras rekort som FC Barcelonas mest scorede spiller.
Med de tre mål har Lionel Messi scoret 371 mål for den catalanske klub. Paulinho Alcantaras (1896 – 1964) nåede 369 i hans karriere i FC Barcelona.

Camp Nou

Camp Nou

Camp Nou

Camp Nou

Camp Nou

Camp Nou

Camp Nou

Camp Nou

Camp Nou

FC Barcelona

Publiceret på sh.newsun.dk 18.03. 2014

Oprøret i Parken

x00000492Hans Bonde har skrevet en ny bog om dansk idræt under besættelsen. Den nye bog, “Oprøret i Parken”, bygger på materialet fra “Fodbold med fjenden”. Omdrejningspunktet i “Oprøret i Parken” er det oprør fra neden, der fik samarbejdet mellem de danske idrætsorganisationer og Nazityskland til at vakle.
Denne tekst er et copy&paste fra Modkraft Kultur.

“I går udsendte den tyske radio og D.N.B. til hele verden et referat af fodboldlandskampen mellem Danmark og Tyskland. Det var med sand fryd i stemmen, at tyskerne kunne udblæse deres budskab, kun alt for tydeligt kunne man mellem linjerne læse dennes sejrsmelding: Se, hvor glade danskerne er for os tyskere, selv under de nuværende forhold kommer de her til Tyskland for at spille fodbold med os i ædel kappestrid… Se, hvor Tyskland holder sportens internationale fane højt, ja, og se, hvordan ’die dummen Dänen’ stadig er villige til, at lade sig udnytte fromt og uskyldigt i den tyske nazismens tjeneste”, rapporterede den danske nyhedsoplæser på BBC, efter det danske landshold havde spillet landskamp i Dresden den 16. november 1941.

Citatet viser med al tydelighed, hvordan det danske sportssamarbejde med tyskerne blev opfattet i “den frie verden”. Og som historiker Hans Bonde dokumenterer i “Oprøret i Parken”, indgik det sportslige samvær som en vigtig del af tyskernes propaganda – både indad- og udadtil.

“Oprøret i Parken” er historien om, hvordan DIF først lod sig presse til at spille med tyskerne. Ud over at fortælle historien om, hvordan DIF gav efter for tyskernes ønske om landskampe og fælles idrætsstævner, anskueliggør bogen også samarbejdespolitikkens dilemma. Hvordan kan man opretholde samarbejdet med besættelsesmagten, uden at blive set som en tyskervenlig stat overfor omverdenen?

Norsk idræt handlede helt anderledes. Hvor tyskerne nærmest uhindret kunne besætte Danmark, kom det til hårde kampe i Norge. Den danske elite satsede på samarbejdspolitik. Dette samarbejde forgrenede sig fra højeste plan og ned gennem samfundet. Og altså også ind i idrættens verden.

I Norge blev der indsat en regering af tyskerne og de norske sportsorganisationer blev nazificerede. Den nazistiske overtagelse i Norge førte til et sportsboykot, så det kun var kollaboratører, der stillede op til stævner under 2. Verdenskrig.

I Danmark var der ingen boykot – ud over den som tyskerne satte ind overfor jødiske idrætsudøvere. Men der er dog et lyspunkt i besættelsens første år – før modstanden groede frem i Danmark. Det kom bare ikke fra sportens organisationer.

Grundlovsdag 1941 spillede den østrigske mesterklub Admira mod et udvalgt hold fra Stævnet. Godt 12.000 tilskuere overværede kampen i Københavns Idrætspark. Blandt dem var en del tyske soldater. Inden kampen heilede det tyske publikum til spillerne, hvilket skabte vrede blandt de danske tilskuere. Østrigerne scorede det første mål efter 1. minut og dominerede kampen, som de vandt 4-1. Kampens gang satte det tyske publikum i højt humør, og tyske tropper fra Luftwaffe var flittige med deres medbragte tudehorn.

Mod kampens afslutning opstod der bataljer på tribunerne, som blandt andet fik soldaterne fra det tyske luftvåben til at fortrække til deres busser ti minutter før kampen sluttede. Da dommeren fløjtede af, stormede danske tilskuere banen, og der blev kastet med sten efter de tyske soldater. På et tidspunkt fik tilskuerne presset en flok tyske soldater sammen. Da trak soldaterne deres bajonetter. Det danske politi forsøgte at ligge sig imellem, men fire soldater og ti danskere måttet efterfølgende på skadestuen.

Tilskuerne viste, at det ikke var alle i landet, der var begejstrede for de heilende “gæster” fra syd – og den kollektive aktion kastede grus i det dansk-tyske idrætssamarbejde.

“Oprøret i Parken” er spændende læsning. Bogen anskueliggør det dilemma, det er at være besat af en overmagt. Skal man samarbejde eller forsøge at passe sig selv, eller yde modstand – eventuelt med våben. Omend irakerne i dag ikke står overfor nazister, må de stå i et lignende dilemma. Væbnet modstand mod besætterne synes håbløs. Hvor langt kan man så gå i samarbejdet med besætterne uden at blive kollaboratører?

Denne parallel til nutiden drager forfatteren dog ikke. Han trækker i stedet nogle paralleller op til nutidens Olympiader, særligt det seneste i Kina. Og bogen viser da også, at sport og politik ikke kan adskilles – hverken i krigstid eller fredstid.

Hans Bonde: Oprøret i Parken : Dansk idræt under hagekorsets tegn. Syddansk Universitetsforlag, 2008. 283 sider. ISBN: 978-87-7674-298-0.

Stævnet var et samarbejde mellem de store københavnske klubber. Stævnet arrangerede kampe mellem udenlandske hold og et hold bestående af udvalgte spillere fra Stævne-klubberne. Under 2. Verdenkrig var følgende klubber en del af Stævnet: B 93, KB, AB, B 1903 og BK Frem.

Kilde: Modkraft Kultur : Modkultur. 15. november 2008

Autumn horribilis

bifsifDet startede egentlig meget godt, men som sommeren svandt bort, bladene faldt af træerne og mørket tog til, raslede Brøndby IF ned gennem Superligaen.

Efterårssæsonen blev skud i gang 19. juli med en hjemmekamp mod oprykkerne fra Vejle. Kampen endte 2-1. For Brøndby IF scorede Martin Ericsson og Morten D. Rasmussen. Men inden de fik bolden i mål havde Bora Zivkovic bragt Vejle Boldklub foran – og det allerede i 2. minut. I løbet af første halvleg gik tankerne tilbage til sommeren 2004, hvor Brøndby IF åbnede efteråret med et hjemmebanenederlag til OB.

Over sommeren har Brøndby IF fået ny træner. Michael Laudrup havde forladt Vestegnen og René Meulensteen var tiltrådt. Meulensteen har tidligere trænet talentholdet i Manchester United og været cheftræner i Qatar-klubberne Al-Etehad og Al-Sadd. Med sig tog han Mark Howard og Adam Eckersley fra Manchester Uniteds talentskole. Eckersley kun på et halv års lejekontrakt.

Som skrevet, fik Brøndby IF scoret to gange og de første 3 point var hjemme. Inden kampen og frem til transfer-vinduet lukkede, var mange fans fremme med kritik af indkøbspolitikken. Der manglede profiler til erstatning af spillere som Johan Elmander, Daniel Agger og Morten Skoubo. Erstatningerne kom ikke, til gengæld blev der købt flere Lotto-kuponer som Giovanni Rector, Peguero Jean Philippe og Hannes Sigurdsson.

På trods af de mange unge spillere og de manglede profiler, startede det godt. Det blev ikke til sejre i Jylland, men til uafgjort i det jyske var også okay for en kortere periode. En hjemmekamp var lig 3 point. Blandt de nye spillere var Peguero Jean Philippe fra Haiti. Han var blot en af mange spilledere som blev skadet i løbet af efteråret. Det skete i 3. runde, hvor han scorede mod Viborg FF og samtidig pådrog sig en korsbåndsskade. Den holdt ham ude resten af sæsonen og et godt stykke ind i foråret. I de få kampe han nåede at spille, viste han nogle gode takter. Han har nok en større fremtid for sig, end islandske Hannes Sigurdsson.

Et tophold bør selvsagt have en bredde, der gør at de kan overleve med mange skader. Med en skadesliste der 1. november inkluderede Hannes Sigurdsson, Jean Philippe Peguero, Kasper Lorentzen, Kim Daugaard, Mark Howard, Morten Duncan Rasmussen, Morten Rasmussen, Ruben Bagger og Trond Andersen er det klart at det har haft en betydning.

Brøndby IF var ubesejret frem til Superligaens 11 runde. Det er fakta, men mere om 11. runde senere.

UEFA Cup

I kvalifikations runderne til UEFA-cuppen var Valur Reykjavik og Flora Tallinn blevet sendt ud. I første runde, der gav adgang til gruppespillet ventede Eintracht Frankfurt eV. Det var her det begyndte at gå galt.

Kampen blev bevidnet på et værtshus på Frederiksberg. De første 45 minutter blev afviklet som det kunne forventes. Begge hold spillede for at vinde og det kunne gå begge veje. Halvleg, en ny øl og en rimelig optimistisk stemning.

Fire minutter inde i anden halvleg. Henrik Kildentoft havde hånden på bolden. Straffe til Eintracht Frankfurt eV og rødt kort til Kildentoft. Unge Mark Howard viser sine frustrationer og berører en tysker med panden. Dommeren uddeler det andet røde kort. 1-0 til tyskerne.

Efter de to udvisninger ændrede kampen karakter. Frankfurt overtog spillet og det endte 4-0. I returopgøret 14 dage senere på Brøndby Stadion stod kun ære på spil. Adgangen til gruppespillet blev tabt i Frankfurt på Commerzbank Arena.

Returkampen blev spillet 28. september. Kampen endte 2-2 og det meste bemærkelsesværdig var det tyske publikum. De gik amok på den fede måde – de havde selvfølgelig også noget at fejre. Det var med et bitter følelse, at hjemmepublikumet forlod stadion. Der var dog en mulighed for hurtig genrejsning. 1 oktober ventede FCK og Parken. Superligaens 11. runde. New Firm.

FUCK

I runden inden FCK-kampen, havde Brøndby IF været en tur i Odense. Det var blevet til uafgjort 2-2 mod et stærkt OB. FCK mødte op med en hjemmesejr over FC Midtjylland i ryggen. På dette tidspunkt var der 1 point imellem de to klubber. Brøndby havde 19 og FCK 20 point.

Der blev sunget godt igennem den dag i Parken. Starten af første halvleg var jævnbyrdig og det var svært at udpege en favorit til sejren. Som så tit, en forudsigelig kamp der levede sit eget liv. I New Firm annulleres den aktuelle formkurver og andre lignende parameter.

Efter to gange gult måtte Mark Howard forlade banen i 35. minut. Englænderens manglende rutine kostede igen Brøndby IF dyrt. Fem minutter inde i anden halvleg bliver udvisningen straffet og svenske Fredrik Berglund afgør kampen. Der blev kæmpet godt, og hvis noget sådan findes, så var det et hæderligt nederlag.

Nedad

Først var Brøndby IF røget ud af UEFA-Cuppen, dernæst indkasserede det unge hold det første nederlag i Superligaen anno 2006/07. Det var det, kunne man tro og håbe. Efter en landsholdspause ventede FC Midtjylland hjemme på Vestegnen. René Meulensteen og Peder Siggaard havde 14 dage til at genrejse holdet mentalt. En overkommelig modstander på Brøndby Stadion og en oplagt mulighed for at rejse sig.

I kampens første minutter pressede Brøndby IF midtjyderne i bund. Men luften gik hurtigt af ballonen og FC Midtjylland åd stille og roligt kampen. Da slutfløjtet lød, stod der 1-3 på måltavlen. Ydmyget på hjemmebane. Udstillet til hån, men det var kun starten.

Næste kamp var en udsat kamp fra 7. runde. En hjemmekamp mod Silkeborg IF. Knap 8.000 tilskuere var vidner til det en skuffende 1-1 kamp. Herfra gik turen til Horsens. Småregn og uafgjort 0-0. Hjem på eget stadion, hvor nok en ydmygelse ventede. Brøndby IF – AaB, 1-2. Brøndby kom foran i 6. minut, men kunne ikke holde nordjyderne fra fadet og måtte igen se sig besejret på eget græs. Til Odense igen, hvor et godt kæmpende Brøndby-hold tabte 1-0.

Defensiven var i periode foruroligende tynd. Selv Per Nielsen var på glat is. Oppe i front kæmpede færøske Hannes Sigurdsson så godt som hans talent rakte. Det var Don Quixote mod vindmøllerne. Hans mål blev sat ind på hovedstød. Måske var det, det han kunne? På midtbanen manglede der en general som trådte i karakter. Marcus Lantz har det i sig, men i de perioder hvor han var skadefri, fandt han ikke viljen, fandenivoldskheden og lederskabet frem.

Brøndby IF var gledet ned på en 7. plads. Overhalet af FC Midtjylland, AaB, OB, FC Nordsjælland og Esbjerg fB. Førstepladsen indtog FCK. Der var tolv point op til nummer et. Otte point ned til nummer ti.

New Firm igen

Med masser af skader og Lantz ude med karantæne, blev det et meget ungt hold der stillede op i Parken. For første gang i mange år, var der forudsigeligt hvordan kampen ville ende. Spørgsmål var kun hvor stor FCKs sejr ville blive. 3-1. På trods at nederlaget fik Brøndby vist vilje og var godt med i perioder af kampen.

Parkens sikkerhedstjeneste havde udstedt forbud mod flag, bannere og tifo på udebanetribunen. Det forhindrede ikke nogle i at ødelægge sæder. Forbudet kunne kun tolkes som en kollektiv straf. Restrektionerne, der også betød at der var lukket for salg af øl, vand og mad, forhindrede ikke de fremmødte Brøndby-supportere i at yde en flot vokal indsats.

Efter kampen sagde Thomas Rasmussen at “et hold i vores situation er altid sårbart, og det koster altid lidt ekstra at komme bagud. Det ser vi i dag, hvor vi egentlig starter godt, men får et knæk ved deres første mål. Vi kommer så godt igen, spillemæssigt, men vi har ikke rigtig noget.”

Pokalen

Brøndby IF trådte ind i Landspokalturneringen i 3. runde. Modstanderen var Brønshøj Boldklub. Kampen blev spillet 20. september, altså inden Eintracht Frankfurt-kampene og det første New Firm opgør. Kampen blev vundet 0-2.

I fjerde runde skulle Brøndby-holdet til Odense. Det kun tre dage efter sæsonens anden Superligakamp mod FCK. Brøndby IF var ikke udspillet. Men med en stærk defensiv lykkedes det OB, at forhindre store målchancer. Per Nielsen forærede til gengæld odenseanerne et straffe. Chris Sørensen takkede og scorede kamenens enlige mål.

Det var formentlig farvel til europæiske fodbold i sæsonen 2007-2008. Assistenttræner Peder Siggaard udtalte efterfølgende, at “vi skal passe på med at begynde at evaluere sæsonen allerede nu. Foråret byder på 15 kampe, hvor der kan ske meget. At spille med om mesterskabet er nok for stor en mundfuld, men på den anden side har både vi og FCK før været i en situation hvor der er blevet vendt op og ned på tingene i løbet af forårssæsonen.”

Grunden til at det var Peder Siggaard og ikke cheftræner René Meulensteen der udtalte sig, var at Meulensteen opholdte sig i Holland hvor hans mor lå på hendes dødsleje. Han var væk i flere kampe, bl.a. anden gang FCK og Parken stod på programmet i Superligaen.

Peder Siggaard var optimist og ville ikke evaluere endnu. Alle andre havde svært ved at se hvordan Brøndby IF skulle kvalificere sig til europæisk fodbold i sæsonen 2007-2008. Et forfærdeligt efterår så ud til at få konsekvenser langt ud i fremtiden.

De sidste kampe

I den absolutte bund, under nedrykningsstregen sammen med Vejle Boldklub, lå Silkeborg IF. 8 point efter 16 kampe. Her skete det endeligt. 3 point. Det startede dog med en mindre katastrofe. 11 minutter spillet. Bagud til Silkeborg på Brøndby Stadion. “Ikke igen” tænkte mange. Det lignede en fortsættelse af en ustoppelige nedtur.

Heldigvis havde Brøndby IF Davis Williams på holdet og i 42. minut udlignede han. Et flot skud fra afstanden.
81. minut. Williams igen blev spillet i dybden. Målmanden reddede. Retur til Williams. Bolden videre til Ericsson der scorede i et tomt mål.
Overtiden. Mike Jensen. 3-1. Forløsningen er kolossal.

Sidste kamp. I Jylland mod Randers FC. Mod spil, chancer, talentmasse og alt mulig andet vandt jyderne. 2-0. Begge mål sat ind i de sidste ti minutter. På den anden side, var forskelle på Brøndby IF og Randers FC ikke kolossal – og det siger vel alt! Syv måneder uden sejr i Jylland!

Tiltrængt pause

Nu er der vinterpause. Tid til skandinaviske træningskampe (dog om penge). Tid til investeringer i fremtiden. René Meulensteen kan ikke klandres de dårlige resultater i efteråret.. Spillerne kan ikke klandres.
Meulensteen har gjort hvad han kunne med det materiale som han havde til rådighed. Ledelsen var for langsomme til at få en afklaring med Michael Laudrup. Meulensteen havde ikke en chance for at vurdere holdets styrker og svagheder inden transfervinduet lukkede. Spillerne, de er ikke forpligtede over evne.

For at finde årsagen til efterårets katastrofe, skal der ses et andet sted hen. Sæsonen 2004/05 endte med The Double. Herfra var der alle muligheder for at udvikle Brøndby IF i positiv retning. Klubben var interessant for spillere og pressen var positiv. Nu et par år efter, må det konstateres at ledelsen ikke brugte denne position optimalt.

I stedet for at udvikle, sætte nye mål og når nye højder, er der satset på de middelmådige. Profiler der har forlad klubben er ikke blevet udskiftet med nye profiler. Efter 12 år i top to erklærer Hr. Bjerregaard “mellemsæson” i pressen (dog med en lille forsinkelse i forhold til sæsonstart). Brøndby IF går ikke efter guldet! Sikkert nødtvungen. Men det er Bjerregaard og den øvrige ledelse der bærer ansvaret for, at klubben er manøvreret ud hvor det er svært at tiltrække attraktive spillere og hvor guldet ikke er indenfor rækkevidde. End ikke muligheden for europæiske kampe, kan Brøndby IF friste med i vintertransferen.

Der skal handles. Men den aktuelle stilling i Superligaen og udsigten til manglende kampe på international plan, er Brøndby IF mindre attraktiv end vanligt. Det kan betyde at ledelsen må punge mere ud for nye spillere en Per Bjerregaard har for vane.

To af spillerne på venstreback-pladsen skal væk og der skal investeres i en nye spillere som har nok i sig til at være førstevalg på pladsen. Hannes Sigurdsson høre ikke til på førsteholdet. Med de skader der er i klubben skal der købes nyt offensivt spillermateriale. I den rette Brøndby-ånd, må der gerne købes ungt og satses på talent. Men der skal mindst en rutineret profil ind i hver kæde. Bjerregaard og Bjerregaard – i må bruge af de 80 millioner!

Stillingen i Superligaen

 Nr. Hold K. Mål Diff. Point
 1 FCK 17 33-11 22 40
 2 FC Midtjylland 18 36-20 16 37
 3 OB 18 24-15 9 35
 4 AaB 18 23-17 6 31
 5 FC Nordsjælland 18 35-20 15 30
 6 Esbjerg fB 18 31-29 2 26
 7 Brøndby IF 18 24-21 3 24
 8 Randers FC 17 23-24 -1 22
 9 Viborg FF 18 18-35 -17 18
 10 AC Horsens 18 12-23 -11 16
 11 Vejle Boldklub 18 19-42 -23 9
 12 Silkeborg IF 18 15-36 -21 8

Brøndby IF’s point pr. kamp: 1,333
Brøndby IF’s mål pr. kamp: 1,333
Mål mod Brøndby IF pr. kamp: 1,167

Publiceret på sh.newsun.dk 19.11. 2006

Homo Fanaticus

Bogen Homo Fanaticus giver et indblik i de mest fanatiske fodboldfans liv og holdninger.

Med Homo Fanaticus vil forfatteren, Lise Joern, undersøge hvad der ligger bag det usædvanlige engagement, som de mest aktive fans skaber på stadion med sang, råb og visuelle effekter. Bogen forsøger også at kortlægge problemer som negativ medieomtale, voldsepisoder og det øgede politi- og kontrolløropbud.

Den religiøse elendighed

Bogens første kapitel, Sport og religion, indledes med følgende smøre: “Der findes mange sammenlignelige fænomener i sport og religion. Der er i begge tilfælde tale om sociale institutioner med fællesskabsdannelsen som et centralt aspekt.” (citat side 12).
Når noget umiddelbart irrationelt skal beskrive, er det fristende at benytte et velkendt forklaringsunivers som forklarer det uforklarlige. Noget basalt irrationelt som f.eks. religion. Når nu det er forskning og en forsker der skriver, vil det være rart om forfatteren formåede at kommet dybere.

At en journalist i det formiddagsblad bruger den religiøse verden, eller at en fan bruger lignende referencer til at beskrive en oplevelse med er fint. Det kan endda gøres med succes. Men en forsker. Det holder ikke. Lise Joern må da også krybe til korset og erkende at fodbold ikke er religion. Og at den teologiske forklaringsramme ikke holder. Bogens første kapitel er i bedste tilfælde tidsspilde på et intellektuelt plan.

Was denn?

“Fanbegrebet stammer umiddelbart fra det engelske fanatic. Af dette ord har man i USA med vanlig forkærlighed for kortformer dannet ordet fan. Fanatikeren beskrives som en person, der ensidigt, lidenskabeligt og intolerant går ind for en sag og har interesser og tilbøjeligheder, der går ud over det almindelige.” (citat side 32).

Bogen bygger på seks kvalitative interviewundersøgelser med seks fanatikere fra casuals- og ultrasmiljøerne i Danmark, samt 1951 online spørgeundersøgelser. De seks informanter er anonymiserede.

I kapitlet Fodboldsupporteren forsøger forfatteren at kommer nærmere denne fanatiker. Hvor står denne, hvordan og hvorfor agerer de som de gør. Lise Joern skriver om loyalitet, forholdet mellem de officielle fanklubber og de uofficielle fans, den udenlandske inspiration, kammeratskabet, loyalitet og ære.

“I den uofficielle fraktion finder informanten altså det han leder efter, dvs. det nære fællesskab, hvor man ret faktisk har kontakt til hinanden, og hvor det at gå til fodbold indebærer mere end blot at overvære kampen på stadion”. (citat side 81) Der er pre-match øl og en tur tilbage på pubben, klubhuset eller hvor man nu mødes efter kampen. Og den løse kontakt på nettet og mobilen i løbet af ugen. Bogens beskrivelse af supporterlivet er hængt meget op på casuals-gruppernes gøren og laden. Visse karaktiristika (f.eks. vold) er specielle for dem, men det overordnede billede er genkendeligt fra mange forskellige grupper.

Hooligan

Det bogen kan er at tilføre flere nuancer i debatten om balladermagere. Det typiske politi- og pressebillede er at en hooligan, er en person der kun kommer for volden og som ikke er fodboldfan. Det er en person der gentagende gange ender i slagsmål og/eller begår hærværk. Det er muligt, at der findes sådanne typer. Men der findes også dedikerede fans der har en voldelig adfærd.

Min personlige er erfaringer fra livet med Brøndby IF, de samtaler jeg har haft med andre fodbold-supportere og bogens generelle billede går alle i den retning. De fans der skaber problemer, er også mennesker som går op i fodbold og deres klub – ofte indgår i den masse som er mest stemningsskabende på tribunerne. Jeg er overbevist om, at myndighedernes og pressens tese om den voldelig hooligan, der kommer for volden og er ligeglad med fodbolden, resultere i fejlslagne strategier – i værste fald strategier der eskalere konflikten mellem politiet og fodboldfans.

Hooligan-begrebet dækker kun en lille gruppe af ekstreme personer – selv med en definition der medtager reelle fodboldfans. Der findes en langt større gruppe af “problem fans”. “Problem fans” er personer som er lidt på kant. De kan måske lades sig rive med en enkelt gang og endt i noget kriminelt, de er højtråbende og provokerende, men de tilhører ikke grupperne af fans der bevidst opsøger konfrontationen.

Endeligt er der også dem, der f.eks. uprovokeret får slag af politiet. Om end det er lovstridigt, er det en forståelig reaktion, hvis der ryger et slag tilbage.

Fra TV 2

Tordag den 19. oktober 2006 bragte TV 2 programmet LPS (Lige På og Sport) et indslag med to fans fra det uofficielle miljø omkring Brøndby IF. Her blev fortalt historie om et meget voldeligt miljø om medfans der er blevet genoplivet og hemmelige håndtegn til modstanderne. Fra fanscenen på Vestegnen blev indslaget mødt med undren. Ingen kunne genkende de fantastiske historie, som TV 2 kilder kunne fortæller om. På diverse debatfora og på Suburban Casuals site blev der stillet spørgsmålstegn ved udsendelsen og to informanters identitet. Der var ingen Brøndby-supportere der anede hvem de var. Hverken blandt de officielle fans i Brøndby Support eller i det uofficielle miljø.

Nogle af historierne i Homo Fanatikos ligner LPS-historierne. Bogens informanter har smurt lidt tykt på og måske ligefrem er kommet med en røverhistorie eller to. Det har selvfølgeligt gjort dem mere spændende og farligere end de måske egentlig er. Seks anonyme kilder er et tyndt grundlag og bogen har et stort troværdighedsproblem. Det er synd, for det er særdeles vigtigt at der kommer en sagligt beskrivelse af de fans der skaber problemer i forbindelse med fodbold.

Informanterne

Bogen er en del af et større projekt under Center for forskning i Idræt, Sundhed og Civilsamfund (SDU), hvis formål det er at undersøge dansk supporterkultur. Det er jo altid spændende at se hvordan sidemanden ser sig selv – og hvad det er han lægger i hans tøjstil.

Ud over citater fra interviewene med de seks informanter, fyger det med citat fra sociologier, forfattere, filosoffer, journalister osv. På få sider bliver læseren præsenteret for biskop Kjeld Holm, Umberto Eco, Nick Hornby, Reinhard Kopiez og Guido Nrink. Der skydes ind fra højre og venstre, for oven og fra neden. Alle er lige gode, kloge, oplyste og brugbare. Der er for meget postmodernistisk vrøvl og værdirelativisme efter min smag. Der citeres efter forgodtbefindende, fra et ocean af kilder – alt efter hvad der passer i forfatterens verdensbillede.

Lise Joern ligger stor vægt på de seks informanter. Når de vrøvler – og det sker – så vrøvler bogens forfatter også. Til beskrivelsen af et så forskelligartet og uhomogent miljø, er grundlaget lidt for tyndt. Den vægtning som det italienske fanmiljø får som inspirationskilde for hele den danske fanscene, er mere udtryk for én af informanternes personlige kæphest, end for noget andet.

På flere sider forsøger Lise Joern at bortforklare racisme bland uofficielle fans og fodboldfans generelt. Det kan kun læses som et holdningsindlæg inspireret af en af informanterne.

Når FCK-fan laver et banner med teksten: “Sigøjnere stjæler med arme og ben” (11. 5. 2006) og det kun kort efter en mediestorm om et klistermærke med teksten “FCK-fans mod muslimer”, så er der en problem. Når der til en OB – Brøndby-kamp er folk med tilknytning til Brøndby der klister Dansk Front-klistermærker op i byen og der kommer abelyde fra away-tribunen på Odense Stadion samme dag. Så er der en sammenhæng. Der er et problem.

Her udstilles projektets problem. Kildematerialet er for tyndt. Som sagspartnere har informanterne haft for mange interesser i klemme til at de – og dermed bogen – er troværdige.

Fodboldlitteraturen kommer i dag med en højere hastighed end for ti år siden. Det danske marked er dog langt fra eksempelvist det engelske bogmarked. Lixtallet er relativt højt i Homo Fanaticus, men ind i mellem bliver det til vrøvl på et højt plan. Alligevel er det en interessant bog, alene fordi den forsøger at komme ind bag Fred Perry-trøjen på de uofficielle fans. På trods af dens troværdighedsproblemer er det overordnede billede der tegnes mere troværdig end det partsindlæg politiet udgav under titlen Hooliganismerapport (2005).

Joern, Lise
Homo Fanaticus. Forlaget Bavnbanke. 200 sider. ISBN: 87-8898-650-0.

Publiceret på sh.newsun.dk 15.11. 2006

Fodboldens anden side

fodboldoejeSuperligaen, La Liga, Premier League, Bundesliga, Champion League, EM og VM. Vi kender alle de store turneringer, de store klub- og nationalhold. Vi kender legenderne og læser dagligt om de samme klubber og de samme ikoner i medierne. Men fodbold og fodboldverden er meget større og rummer mere end det vi til daglig præsenteres for.
Denne tekst er et copy&paste fra Alle Hader Os.

“”Get ready to see some worldclass driblings”, står der skrevet med store bogstaver på porten ind til Soccerage. Fans har taget konsekvensen af falsk varebetegnelse og streget udsagnet over med sort maling. Driblerier a la Laudrup-brødrene har trange kår på den knoldede bane. Det må man formode. Gamle ufunktionelle tælleapparater i massivt jern står i indgangen til stadion. Ukrudtsplanter slynger sig på af tribunens stålkonstruktion og har bredt sig så flere rækker af tilskuerbænke er ubrugelige. Taget på det lille skur, hvor “Refreshing Coke” kan købes, er faldet sammen.”

Ovenstående forfaldsbillede er fra Lasse Højstrup Sørensens bog FodBoldøje med undertitlen En rejse i fodboldens univers.

Rejsen går til ti lande: Tyskland, England, Irland, Nordirland, Peru, Bolivia, Brasilien, Indien, Kenya og Sydafrika. Hvert land repræsenterer en ny og anderledes fortælling. Den første historie er om piraterne fra Hamburg – FC St. Pauli og deres særegne fans. Fra England fortælles historien om fansene af Wimbledon FC der, efter af pengemænd har flyttet klubben 100 km væk og dræbt den sjæl, danner deres egen klub: AFC Wimbledon.

Beretningen fra Kenya, er historien om et slumkvarter Mathare (forstad til Nairobi) og hvordan folkene omkring Mathare United forsøger at skabe lokale forbedringer og bruger fodbolden som en aktiv social indsats. Midt i kampen for overlevelse og den massive fattigdom, er der kommen et fælles samlingspunkt.

Mathare United groede ud af græsrodsprojektet Mathare Youth Sports Organisation (MYSA), der i første omgang organiserede ungdomsholdene i slummen.

Jo længere væk forfatteren bevæger sig væk fra vores egne himmelstrøg, jo mere skæve og anderledes bliver de historier han kan berette. Historien om Latinamerika, Afrika og Asien er de mest spændende – det er her “de andre” sider af fodbold for alvor træder frem.

Fælles er hele vejen gennem bogen, at fodbolden vækker følelser og påvirker mennesker. De ti lande og elleve historier i FodBoldøje giver et godt indblik i fodboldverdenens mere ukendte kroge. Det er politik, kultur, korruption, modsætning og kærlighed til spillet.

Snyd ikke dig selv for en god sofaoplevelse og invester de 129 kr. som bogen koster. Et eventuelt overskud går til Mathare Youth Sports Association. Bogen købes i TIPS-bladets Webshop.

Højstrup Sørensen, Lasse
FodBoldøje : En rejse i forboldens univers. Egen udgivelse, 2006. 191 sider. ISBN: 87-7691-091-1.

Kilde: Alle Hader Os. 29. juni 2006.

Fodboldhistorie

fodboldhistorieSommerlæsningen. Superligaen er lukket ned. Folketinget er gået på sommerferie, industriferien nærmer sig og når VM er overstået, går der for alvor agurketid i pressen. Det er et godt tidspunkt at skifte nyhedsmedierne ud med noget så gammeldags som bøger – og fordybelse. Syddansk Universitetsforlag udsendte for nylige bogen Fodbold : En kort verdenshistorie af Jørn Hansen. Den er velegnet til stranden, skoven, eller sydhavsøen.
Denne tekst er et copy&paste fra Alle Hader Os.

Idrætshistoriker Jørn Hansen er ansat Institut for Idræt og Biomekanik (Syddansk Universitet) og har tidligere publiceret bogen Ringene samles : En fortælling om den olympiske bevægelse.

The beginning

Før den moderne fodbold var der folkefodbold. Det var et noget anderledes spil og var ildeset af kirken og datidens elite. Spillet blev f.eks. udkæmpet mellem to landsbyer – og var noget voldsommer end det vi ser på stadion i dag. Den uruguayske forfatter Eduardo Galeano har skrevet følgende om folkefodbold, som det tog sig ud før industrialiseringen og fremkomsten af den moderne middelklasse og arbejderklassen: “Fodboldspillet, som allerede hed sådan, efterlod i stribevis af ofre. Man kæmpede i bunkevis, og der var ikke nogen begrænsning på antallet af spillere eller på tiden eller på noget som helst andet. En hel landsby sparkede bolden imod en anden landsby og skubbe den med spark og knytnæveslag frem mod målet, der dengang var et fjernt møllehjul. Kampene strakte sig over flere mil, over flere dage, og på bekostning af adskillige liv.” (Citat: Fodbold : Forfattere om fænomenet fodbold. Gyldendal, 2002. Side 13-14.)

Det var en noget mere poleret sport, som middelklassens unge dyrkede på de kostskoler hvor de blev uddannet. De skulle forberedes til livet og kampen om magten, som aristokratiet langsom mistede. Fodbolden var blevet en gentlemansport med regler og faste rammer. Den blev brugt opdragende og opbyggende. Idealerne var høje, men spillereglerne varierede fra skole til skole. For at ensarte reglerne blev Football Association (FA) stiftet i 1863. Herefter kunne spillet langsomt sprede sig til det europæiske kontinentet, Sydamerika og med tiden til hele verden.

I bogen beskriver Jørn Hansen spillet udvikling og hvorledes det breder sig ud over kloden. Det er spændende læsning. Fodbolden sættes ind i et større kulturelt og politisk perspektiv. Forfatteren forklarer hvorledes imperialismen, Verdenskrigene, fascismen og økonomien har påvirket og brugt fodbolden.

DK i front

Rammen er international, men dansk fodbold og DBU inddrages i bogens fortælling. Danmark og KB var med som nogle af de første på kontinentet. Dansk fodbold spillede en ikke uvæsentlig rolle i udviklingen af fodbolden og senere FIFA.

I begyndelsen af 1900-tallet var England og Danmark stormagterne i fodboldverden. I 1908 udspillede det danske landsholdet franskmændene med en sejr på 17-1. Sophus Krølben Nielsen scorede 10 af målene. Det var til OL i London. Danmark kom i finalen og tabte 2-0 til England. Der var skred i sagerne, men amatørismen og idealerne var stadig i højsædet.

DBU var indædte modstandere af professionel fodbold. I mellemkrigstiden gik Danmark enegang. Af ren idealisme holdt DBU og dansk fodbold sig væk fra internationale turneringer. Uruguay overtog rollen som verdens nummer ét. Først i 1970erne erkender DBU virkeligheden og opgiver amatøridealet og tillader professionelt fodbold.

VM & FIFA

Efter en årrække, hvor FIFA havde overladt ansvaret for de internationale mestermesterskaber til IOC og den olympiske bevægelse, blev det første regulære VM afholdt i Uruguay i 1930. Værtsnationen vandt finalen over Argentina med 4-2. Det første VM indeholdt alt det, som senere verdensmesterskaber på godt og ondt er kommet til at indeholde: “Politisk manifestation for værtslandet, internationale kampe i en nationalistisk iscenesættelse, sportsturisme i form af skarer af tilrejsende tilskuere, skandalekampe, jubelscener og stjernespillere. Hvad det sidste angik, blev José Leonardo Andrade, præcis som ved OL to år før, betegnet som den bedste spiller. Økonomisk gav turneringen et pænt overskud, FIFA fik sin andel, og Uruguay kunne dække de deltagende landes udgifter. FIFA havde oprindelig udtænkt VM som en begivenhed, der skulle styrke de internationale bånd, men i Sydamerika så man, hvorledes den nationale egoisme vandt, og på dette område må man med bagklogskab sige, at de daværende DBU-ledere fik ret i deres værste forudsigelser. Der blev ikke knyttet ret mange ‘Broderband’ mellem spillerne og tilskuerne fra de forskellige lande. Bedre skulle det ikke blive ved det to næste VM i Europa.” (Citat: Hansen, Jørn. Fodbold : En kort verdenshistorie. Syddansk Universitetsforlag, 2006. Side 101-103.)

Det næste VM blev afhold i det fascistisk Italien, hvor den fodboldglade diktator og Lazio-tilhænger Benito Mussolini sørgede for den økonomiske opbakning. FIFA’s uheldige evne til at overlade værtskabet til fascistisk diktaturer har gentaget sig, seneste i 1978 hvor Argentina var vært og vandt.

Global football

Jørn Hansens beretning går helt op til nutiden, hvor fodbolden for alvor er blevet global – og ikke primært er en anlæggende for Europa og Latinamerika: “Fodbold i den globale underholdningsindustri er i dag så vigtig en størrelse, at pengeinteressenter står i kø for at komme til. En af de 15 hovedsponsorer til VM i Tyskland, bilfabrikanten Hyundai, der siden 1999 har haft et tæt samarbejde med FIFA, og som var en af hovedsponsorerne ved VM 2002, har således ved VM i Tyskland sikret sig eneretten til at levere biler til både FIFA’s delegation, til de mange spillere, trænere og tusindvis af mediefolk. Ved VM i 2002 betød aftalen, at Hyundai leverede 1.053 biler til sponsorbrug, og ved VM i Tyskland betyder det bland andet, at Franz Beckenbauer, der ellers har en sponsoraftale med Audi, ved alle arrangementer skal køre Hyundai. Under VM må tyske biler som VW og Mercedes Benz blive i garagen, mens biler fra Sydkorea tager over.” (Citat: Hansen, Jørn. Fodbold : En kort verdenshistorie. Syddansk Universitetsforlag, 2006. Side 186-187.)

Det er fodboldens verdenshistorie kogt ned til et par hundrede sider. Der tegnes med den store pensel. De historier der fortælles er udvalgt af forfatteren og er dem han synes er mere vigtige i et større kulturelt og politisk perspektiv.

Fodbold : En kort verdenshistorie er en god og spændene fremlægning af den moderne fodbolds historie. Bogen er proppet med viden og krydret med anekdoter. For det danske marked, er det noget så sjældent som en kritisk fremstilling af historien.

Hansen, Jørn
Fodbold : En kort verdenshistorie. Syddansk Universitetsforlag. 206 sider. ISBN: 87-7674-093-5.
Med litteratur- og kildeliste og et navneindeks.

Kilde: Alle Hader Os. 16. juni 2006.

Fodbold & Punk i Lübeck

st_pauliFC St. Pauli spiller i Tysklands tredjebedste række, men tiltrækker flere tilskuere end et middelmådigt dansk superligahold.

Et tysk regionaltog har netop forladt Lübeck Hbf. Stilheden sænker sig. Ved opgangene fra perronerne står små grupper af politifolk og småsnakker. Stilheden brydes af den designede lyd af en dåseøl, Holsten Pilsener, som åbnes. Igen stilhed til det næste regionaltog ankommer.

Tidligere var der ikke stille. Der var der masser af fodboldfans, støj og snak, råben og sang. De havde set opgøret mellem VfB Lübeck – FC St. Pauli i Regional Liga Nord.

FC St. Pauli havde spillet af helvede til og det var svært at brokke sig over kampens resultat. At St. Pauli-spillerne nossede sig sammen i den sidste del af anden halvleg, ændrer ikke ved helhedsindtrykket. Det hjalp ikke, at de mange St. Pauli-fans sang: “Ein Tor / Ein Tor / Ein Tor, Ein Tor, Ein Tor / Sankt Pauli / Sankt Pauli / Sankt Pauli schieß ein Tor!” I 90. minut blev det VfB Lübeck der lukkede kampen med deres andet mål

Dommeren. En ting var, at han gav det røde kort til St. Pauli-spilleren Fabian Boll. Men at han desuden dømte ringe fra start til slut er svært at tilgive.

Nok et regionaltog forlader Lübeck Hbf. Solen skinner. Det har den gjort hele dagen. Det mærkes ikke at kalenderen påstår, at det er oktober måned. Der er igen kommet folk iført fodbold gear på togstationen. De fleste venter på det næste tog mod Hamburg. Enkelte går dog rundt i grønne Lübeck-trøjer, der på afstand kan forveksles med Viborg og som er lige så irriterende ved deres blotte tilstedeværelse.

Ind i mellem lyder et ekko fra stadion og en brandert bryder ud i et højt: “Sankt. Pauliiii”. Politiet passer stadig på os, så vi ikke kommer galt af sted.

Selv om det foregik i Tysklands tredjebedste liga, var hele fodboldoplevelsen pakket ind i pansere. Af sikkerhedsmæssige grunde blev der kun serveret alkoholfri øl på stadion. Derfor må der drikkes desto mere inden man ankommer til stadion.

For nogle var opvarmningen startet dagen forinden. Først i toget fra København til Lübeck, derefter på spillestedet TribsAND hvor punkbandet RubberSlime spillede.

RubberSlime er sammensat af tidligere medlemmer fra de grupperne Slime og Rubbermaids. Musikerne fandt sammen for at spille til en St. Pauli-støttekoncert i 2003. Repertoiret består af gamle Slime og Rubbermaids klassikere, samt enkelte nye numre.

TribsAND er et lilles sted og på denne aften var det tæt befolket med folk der dansede pogo og stage divede. Alkoholen flød og de fleste fik et par blå mærker med hjem.

“You are hurt all over / But can’t feel a thing / Not until the next day / Then you wake up / Stiff as a board / And the pain won’t go away” – det og et saligt smil er konsekvenserne af en god aften. Ordene er D.R.I.’s og stammer fra teksten Thrashard.

Solen forsvinder bag et hus. Vi fik ikke set et 30 meter langt vægmaleri af døden der danser kædedans med 24 mennesker. Det er ellers tit det, der trækker gæster til Lübeck. EC 37 mod København ruller ind på Lübeck Hbf. Jeg entrer toget, åbner nok en Holsten Pilsener og takker af.

FC St. Pauli

Kilde: Dagbladet Arbejderen. 13. oktober 2004, nr. 195.