Tag-arkiv: løbehistorie

Det første terrænløb i Danmark

Trailløb er blevet populært i de seneste år. Men det er selvfølgelig ikke noget nyt at løbe i terrænet og i mange år har atletikken haft sit cross-løb. Det første danske terrænløb blev arrangeret i 1896 nord for København.

Handelsstandens Gymnastikforening arrangerede sammen med Københavns Fodsports-Forening og Københavns Roklub til det første danske terrænløb: Fortunløbet. Til det første år med en rute der løb fra Fortunen forbi Peter Liep og via Hjortekær tilbage til Fortunen.

Fortunløbet: Foto: Hold-Terrænløbets Historie gennem 25 Aar. KIF, 1920.

Inspiration til løbet kom fra England, hvor cross-country-running var populært. En disciplin der derover kan spores tilbage til 1837.

Handelsstandens Gymnastikforening vurderede ikke at løbet var ikke noget større succes, hvorfor foreningen efterfølgende koncentrerede sig om gymnastik- og svømning som var det foreningen dengang have på deres faste program.

Københavns Fodsports-Forening (i dag kendt som Københavns Idræts Forening) var mere positive og fortsatte med at arrangere Fortunløbet.
Løbet blev voksede og blev et vigtigt indslag på den danske idrætskalender. Løbet overlevede i 42 år og blev altid afholdt tredje søndag i marts.

Det første terrænløb blev afviklet 15. marts 1896 med start klokken ti. Om løbet kan følgende læses i Hold-Terrænløbets Historie gennem 25 Aar af K. Jensen (Kbh., 1920): “K. F. F. udsatte et Vandreskjold, der skulde vindes to Gange, og de 4 Hold à 6 Mænd havde følgende Points: K. F. F. 46, A. I. K. 66, Freja 93 og Handelsstandens Gymnastikforening 95. De 24 Mand løb Distancen i Tider fra 34 Min. 52 Sek. til 57 Min. 11⅖ Sek., et ret godt første Forsøg. Men Tidtagningen var upraktisk, idet der startede 1 Mand fra hvert Hold ad Gangen med 2 Min. Mellemrum mellem hvert Heat. Saaledes at tage Tid for hver enkelt Deltager vilde jo nu forlængst være en praktisk Umulighed, og den blev allerede forladt næste Aar, men den kunde gaa med de 24 Deltagere, blandt hvilke Konkurrencen ikke var videre skarp og formedes sig som en gemytlig Styrkeprøve.”

Det første danske terrænløb. Fra: Festskrift ved Handelsstandens Gymnastikforenings 50 Aars Jubilæum 28. April 1930. HG, 1930, side 59.

Wikipedia: Fortunløbet

En bog om maraton

De fleste løbebøger der kommer på det danske bogmarkedet er træningsvejledninger af varierende kvalitet.
Det er sjældnere, at der kommer bøger som behandler løbet som fænomen. Derfor blev jeg glad, da forlaget People’sPress annoncerede udgivelsen af “Sidste tog til Boston”, en bog om maratonløbets historie.

“Sidste tog til Boston” er skrevet af journalist Tonny Vorm, der selv er en habil løber. Han er cand. mag i engelsk og har tidligere udgivet bøger om bl.a. cykling og spansk fodbold.

I “Sidste tog til Boston” giver Tonny Vorm sin version af maratonets historie. Til bogen har forfatteren interviewet en rækker personligheder fra den danske og internationale maratonscene, men det er stadig velkendte maraton travere, som legende Emil Zátopek, joggingbølgen der begyndte at rulle i 1960erne, kvindernes kamp for deltagelse (i blandt andet Boston Marathon) og det afrikanske mirakel der igen fortælles.

Bogens højdepunkt er beretningen om de danske maratonløbere de i 1970erne og 1980erne havde talentet og mentaliteten til at gøre sig bemærkede på den store scenen.’

Efter at have læse bogen, har jeg overraskende lidt at sige om den. Den er let tilgængelig og underholdende skrevet, men jeg synes ikke jeg får meget nyt med, som ikke allerede er fortalt andre steder. Måske er bogens berettigelsen, at være en god opsummering af maratonløbets historie set fra et sted i Valby.

Bagerst i bogen er en litteraturliste med de kilder forfatterne har anvendt – altså ud over hans egne interview. Herfra er det muligt at bevæge sig videre ud i løbelitteraturen.

Vorm, Tonny
Sidste tog til Boston : Maratonløbets historie. People’sPress, 2017. 302 sider. ISBN: 978-87-7108-006-3.
DK5: 79.61

Bibliotek.dk: Sidste tog til Boston
Wikipedia [da]: Tonny Vorm

Omfattende bog om løbets historie

Jeg har læst en løbebog. Den handler ikke om det seneste, banebrydende træningsprogram. Men den er god.
Bogen “Løb gennem tiden” af Thor Gotaas en en omfattende bog om løbets og løbernes historie
.

Bogen starter tæt på nutiden med 1700tallets og 1800tallets løbere, der bragte beskeder rundt mellem andelshusene og de europæiske hofferne. Herefter bevæger forfatteren sig længere tilbage i tiden.

Vi kommer forbi Inkarigets løbere der bragte fisk til Inkaen. Og så er det som om at man for tiden ikke kan skrive en bog om løb uden at nævne Dennis Bramble og Daniel Liebermans evalutionsteori, med tesen om langdistanceløbet som en del af jagten, var eksistentielt for at vores fjerne forfædre udviklede sig til det moderne menneske. Her er teorien også med selvom det ligger noget før historisk tid – sådan cirka 2 millioner.

Thor Gotaas kommer hurtig tilbage fra den fjerne fortid og vi havner hos oldtidens græske løbere og nøgne atleter der dystede til de klassiske olympiader. Via Romerriget bevæger vi os frem i tiden.

Forfatteren er norsk og har et europæisk udgangspunkt når han kigger tilbage på løbets historie. Men som med Inkarigets løbere formår han at se ud over det eurocentriske og fortæller f.eks. om løb i Kina og Indien. I Indien havde man budbringersystemet Dak Harkara. Dak = post/brev og harkara = løber. Løberne havde status som helte og der blev skrevet digte til deres om deres bedrifter.

Løb og løbere løber i deres samtid. De mange sider om løb i Europa gennem de sidste 500 år er såled også et billede på forskellen mellem de europæiske lande, deres traditioner. Løbets historie er også historien om Europas politiske og idemæssige udvikling.
Et eksempel er de mange kvindeløb der var almindelige i England gennem flere generationer – også løb på lange distancer. Men med Victoriatidens syn på kvinden som svag var det slut med løb og kapgang for kvinder.

“Løb gennem tiden” er historien om meget andet end løb. Det er også historien om hvordan vi har set os selv som mennesker, med de fordomme der har været til forskellige tider og de fejlslutninger er altid ligge indgroet i et religiøst verdensbilled.
Norden, Skandinavien, Europa fylder meget i “Løb gennem tiden”, men det er stadig det løbende menneskes verdenshistorie.

Thor Gotaas har en levende fortællestil som er læseværdig. Selv i disse 140-tegns-tider bliver de 559 sider overkommelige.

Er du interesseret i løb, sådan ud over træningsprogrammer og almen motion er “Løb gennem tiden” værket – i hvert tilfælde på det danske bogmarked.

Gotaas, Thor
Løb gennem tiden. Don Max, 2015. 559 sider. ISBN: 978-87-93166-97-4.

Bibliotek.dk: Løb gennem tiden
Wikipedia [no]: Thor Gotaas

Løb i oldtidens Ægypten

Faraoen Den (Første dynasti, ca. 2970 fvt.) først siddende i hans Heb Sed trone og til højre løbende det symbolske løb som bevis på at han havde styrken til at reagere.
Faraoen Den (Første dynasti, ca. 2970 fvt.) først siddende i hans Heb Sed trone og til højre ses faraoen løbende det symbolske løb som bevis på at han havde styrken til at reagere.

Løb har gennem tiden haft mange formål. De åbenlyse er jagt, transport og kommunikation. I den lidt mere kuriøse ende findes de løb, som de ægyptiske faraoer løb for at vise værdige som hersker. Også de ægyptiske soldater løb – og de løb noget længere end faraoens symbolske løbetur i en tempelgård.

Heb Sed-festen blev afholdt i tempelgården ved Djosers tempelkompleks i Sakkara.
Faraoen skulle først gøre offer til en række guder. Han blev først kronet med den hvide krone for Øvre Ægypten og derefter den røde krone for Nedre Ægypten.
Efter kroningen løb faraoen, iklædt en kort kilt med dyrehale, fire gange rundt i tempelgården og blev derpå ført væk i en stor procession for at besøge et kapel med guderne for Øvre og Nedre Ægypten.

Ved at gennemføre løbet fornyede faraoen den styrke og livskraft han besad i egenskab af at være Ra’s søn.
Traditionelt (med undtagelser) blev det afholdt i faraoen tredivte regeringsår – og hvert tredje år derefter.

Hed Sed-festen er har rødder helt tilbage til de tidligste dynastier (thinitisk tid) og forbindes med den urgamle tradition om kongeofferet. Når faraoen blev for svag måtte han dø så en yngre og stærkere hersker kunne træde hans sted. Ved Heb Sed feste og ved at gennemføre løbet, skulle faraoen bevise, at han stadig havde den fulde styrke til at regere.

Soldater på løbetur

Oldtidens grækere er inspirationen for de moderne Olympiske Lege, men også i oldtidens Ægypten var idræt en del af dagliglivet.

I 1977 blev Taharkas løbe-stelen fundet. Inskriptionen er dateret til omkring 685 før vores tidsregning og beskriver et langdistanceløb som en del af den militære træning.

Som en del af den militære træning sendte faraoen Taharka hans soldater ud på et langdistanceløb. Løbet startede i Memphis hvorfra soldaterne løb til ørkenbyen Faiyum og tilbage igen. En distance på omtrent 100 km.

For at løberne skulle lide så lidt som muligt under varmen, blev første halvdel af løbet gennemført om natten. Taharka fulgte løberne i løbet på hesteryg.
Efter løbet var der banquet for alle dem der havde løbet godt og hæder til alle der havde gennemført.

Inkarigets løbere

I Inkariget var løbere vigtige, så vigtige at de fik samme løn som borgmestre. Løberne blev kaldt chasquis der betyder noget a la “at give og at tage”.

Inkariget havde et veludbygget vejsystem som strakte sig ud til alle egne af riget. Overalt var der rastepladser hvor løberne ventede. Når en trætte løber kom videregav denne beskeden til en fris løber som løb til næste rasteplads.

Løberne bragte kommunikation rundt i riget. Efterretninger kom ind til Cuzco og Inkaen. Ordre og beskeder blev bragt fra centrum til alle rigets afkroge.

Da Inkariget var størst lå dets fjerneste hjørne 1.500 km fra Cuzco. Løberne kunne bruge et besked dertil på frem dage. Det er hurtigere end når PostNord skal bringe et brev fra København til Ringkøbing.