Tag-arkiv: idrætshistorie

Historie

Den første kamp i Københavns Idrætspark

Skriv en kommentar

Den 25. maj 1911 blev den første fodboldkamp spillet i den nybyggede Københavns Idrætspark. Kampen stod mellem et sammensat danske (københavnsk) hold og Shetfield Wednesday.

Den nye idrætspark

Inden Københavns kommune byggede Københavns Idrætspark, var der allerede en aktiv fodboldkultur på fælleden – men anlæggene var primitive.

Allerede i 1904 nedsatte Borgerrepræsentationen et fællesudvalg der skulle kigge på fælledernes fremtidig benyttelse. Årets efter, 1. maj 1905, udbød kommunen en konkurrence for et areal på 55-60 tønder land til idrætsaktiviteter, samt en idrætsplads med tilhørende bygninger på omtrent 12 tønder land.

Der komme 21 forslag, men ingen af de 21 indsendte projekter fandtes værdige til en førsteplads. Det stoppede dog ikke processen.

I 1907 blev der nedsat et udvalg, der skulle finde midler til bygninger af Idrætshuset. Der blev oprettet en fond som indsamlede penge og skaffede yderligere midler ved et partialobligationslån. I 1908 bevilgede Borgerrepræsentationen anlægsmidler og byggegrunde blev udstykket af fælleden.

Et centralt spørgsmål var, hvem der skulle drive anlægget. Løsningen blev en selvejende institution, Københavns Idrætspark, ledet af de københavnske idrætsorganisationer med DIF som paraplyorganisation.

Da anlægget stod færdigt, blev det overdraget vederlagsfrit til institutionen for en periode af 98 år. Den 7. marts 1911 afholdt repræsentantskabet konstituerende møde.

“Af de øvrige Arealer overtoges i Sommerens Løb Banen for kvindelig Idræt og de til Boldklubben af 1893 udlejede Arealer, medens Atletikbanen, “Stadion”, først blev færdig og indgik i Driften i Foraaret 1912; det første Idrætsstævne af holdtes d. 12. Maj samme Aar.”
(citat: Københavns Idrætspark. Chr. Christensen, 1924.)

Fodboldbanen med Fælledklubhuset og Tribunen: Kilde: Københavns Idrætspark. Chr. Christensen, 1924.

Åbning

Den første fodboldkamp på den nye Bane fandt sted den 25. maj 1911.

Pressen var på rundtur i Idrætsparken et par dage inden den første kamp. Ved pressefremvisningen var der taler og en rundvisning for de indbudte.

“Pressen var i Gaar indbudt til at se paa den nye Fodboldbane i Idrætsparken paa Nørre Fælled.
Borgmester Jensen, Parkens Ingeniører og Arkitekt vista Journalisterne rundt i Klubhuset, efter at Borgmesteren havde givet nogle faa Oplysninger om Parkens Tilblivelse og dens Størrelse.
Tilsidst samlede Vørterne deres Gæster i den lille Restaurant om et Glas Vin og et Stikke Kage.”
(…)
Det er paa sin Plads, at Fodboldbanen først staar færdig. Faa Idrætsgrene her hjemme er populære som Spillet med den store Bold, og mere end noget andet er Fodboldspillet den demokratiske Sport. Klubhuset paa Fodboldbanen er da ogsaa den eneste af Sportsbygningerne derude, som Kommunen selv har bygget. De andre – Tenninhallerne, Husene på Stadion, det store Gymnastikhus – maaa Idrætsforeningerne selv opføre. Ved fælles Hjælp vil det ogsaa lykkes.”
(citat: “Idrætsparken” i: Social-Demokraten, 24. maj 1911)

“Fodboldbanen er en Opvisningsbane og benyttes kun til Afholdelse af Kampe af større Betydning. De mange Smaaklubber, der har Lokale i Fælledklubhuset, kan nemlig drive deres Øvelser og spille deres mindre betydende Kampe i den tilstødende Fælledpark, paa hvis aabne Græssletter (over 30 ha) der kan afmærkes indtil 16 Fodboldbaner samtidig, idet Opstillingen af Maal og Vedligeholdelsen besørges af Kommunen.”
(citat: “Københavns Idrætspark“. Chr. Christensen, 1924.)

Kampen

Annonce fra avisen “København”, 25. maj 1911.

Det danske hold var sammensat af spillere fra KB, B93, AB og Frem. Åbningskampen på den nye bane stod mod Shetfield Wednesday og dagene efter ventede skotske Glasgow Rangers.

“Under stærk Tilstrømning spilledes i Gaar den første Englænderekamp paa den den nye Bane i Idrætsparken. “Hvor mange Tilskuere var der?” vil Læseren spørge. Vi antager omkring de 6000. Måske var der 7000. Det er vanskeligt at bedømme i de helt nye og ukendte Omgivelser.
Kronprinsen, Kronprinsessen og Prins AAge sad paa forreste Række paa “Gulvet” – helt nede ved Banen – og Borgmester Jensen, Overretssagfører J. L. Nathansen og Kand. Gandil gjorde Honnør på Idrætsparkens og Idrættens Vegne.”
(citat: “Den dansk-engelsek Fodboldkamp” i: København, 26. maj 1911)

Københavnerholdet starter med solen i ryggen og med at give bolden op. Men der går ikke mere end et minut før englænderens centerforward Mc Lean sender bolden i det danske net. Danskernes reducering kommer hurtig, her med avisens Københavns ord: “… saa farer den lange Niels i Leding. Englænderne har angrebet hans Maal, men han har taget Bolden fra dem, og nu fører han den med højstegen Fod en halv Bane op og forærer den saa til Oskar Nielsen med Anmodning om Viderebesørgelse. Og O.N lader gaa videre til Thufason, og med et fladt, haardt Skud sidder Kuglen i Englands Maal. Da er Halvlegen kun 10 Minutter gammel”.

I løbet af første halvleg score begge hold yderligere et mål hver og stillinger er 2-2 ved halvleg.

Den første kamp i Fællesparken. Kilde: “Aftenbladet”, 26. maj 1911.

Intensitet daler efter halvlegen, Spillerne er trætte – særligt de danske. Kun Oskar Nielsen er godt spillende, men han får sjældent bolden fra sine medspillere.
12 minutter inde i anden halvleg sender Mc Lean en flad bold i mål. Herfra spiller Shetfield Wednesday mest for at holde føringen og resten af kampen er en mat forestilling.

Kampen endte med et nederlag på 2-3 for det sammenbragte københavnerhold.

Efter kampen holdt kronprinsen en tale og uddelte erindringsmedaljer til de to holds spillere. Som protektor for Dansk Idræts Forbund takkede han Københavns kommune for den smukke sportsplads og udbragte et leve for god og ærlig kappestrid. Borgmester Jensen talte efterfølgende og så var den dag i Idrætsparken slut.

Appendix

Københavns Idrætspark blev ombygget i 1955, hvor kapacitet kom op på 50.000 tilskuere. I 1990-1992 blev stadionet totalrenoveret og det blev omdøbt til Parken. Parken ejes i dag af Parken Sport & Entertainment A/S

Historie

Fra konflikt til egen forening

Skriv en kommentar

I 1906 blev Kvindelig Idrætsforening dannet efter uenigheder i Københavns kvindelige Gymnastikforening, men først et hurtig smut forbi det ugymnastiske Østerbro.

I starten af 1900-tallet var Østerbro en ugymnastisk bydel, hvor der ikke fandtes et gymnastikhold for kvinder.
Kvinderne i Kvindelig Idrætsforening satte sig for at ændre på dette, men de havde ikke midler til annoncer og anden reklame.

Gymnastik på taget.

Små 20 medlemmer påtog sig at dele programmer ud – derude på det ugymnastiske Østerbro. Gaderne blev fordelt og så gik det op og ned ad de mange trapper. Tusinder af programmer blev uddelt. Lønnen for sliddet var en fælles besøg hos kvarteret bedste konditor. Kalorieregnskabet skal jo holdes i plus.

Gennem en årrække var programrunddelingen på Østerbro en fast tradition i foreningen. Da det endeligt lykkedes at oprette et godt hold i bydelen faldt den bort og medlemmer glippede den årlige trappetræning.

Anekdoten om programuddeling på Østerbro stammer fra bogen Blade af Kvindelig Idrætsforenings Historie udgivet i anledning af Kvindelig Idrætsforenings (KI) 10 års jubilæum i 1916.

Et brud

I jubilæumsskriftet fortælles der også om KIs tilblivelse. Foreningen opstod efter et brud med Københavns kvindelige Gymnastikforening (KKG), hvor et mindretal havde kæmpet for “de viderekomne Holds gennem alle Aar hævdvundne Ret til selv at vælge deres Leder”, som Ester Schrøder skriver i jubilæumsskriftet.

De havde argumenteret godt for deres sag på KKGs generalforsamling. Der dannede sig et flertal på generalforsamlingen for at fastholder holdenes ret til vælge leder og der var et flertal blandt de fremmødte. Men der kom en stak skriftlige fuldmagter på bordet fra medlemmer der ikke var tilstede. Flertallet var væk.

“Saa alvorligt tog “de tretten” det, at de følte det, som var de sat ud af en Forening og et Arbejde, de havde holdt meget af og allerede havde viet mange Kræfter. Men fortsætte under de forandrede Vilkaar, derom kunde der ikke være Tale.”
(citat: Blade af Kvindelig Idrætsforenings Historie, side 5)

Gymnastik på taget.

I et jubilæumsskrift for Københavns kvindelige Gymnastikforening (KKG) fremstilles stridspunktet anderledes:
“Det har forøvrigt aldrig været Foreningens [KKG] Ønske at stile imod at vinde Pris ved offentlige Opvisninger, da deri en saadan Higen kan ligge en Fare for Overanstrengelse særlig for Kvinder, hvis Iver og Ærgerrighed let driver dem længere frem, end deres Kræfter rækker. Dette Syn paa Foreningens Maal har dog ikke sejret uden Brydninger.
En Følge af disse var Oprettelsen af “Kvindelig Idrætsforening” Aar 1906. Den stiftedes af Medlemmer, som mente at kunne naa videre frem under andre Rammer”.
(citat: Københavns kvindelige Gymnastikforening : 1886-1911, side 13-14)

Her fremstille det ikke som en konflikt om valg af ledere på de erfarne hold, men et spørgsmål om fastholde en asketisk amatørisme hvor man ikke stillede efter sejre og hæder.

I forbindelse med bogen Den kvindelige Kvinde har Anne Lykke Poulsen skrevet om Kvindelig Idrætsforenings brud med Københavns kvindelige Gymnastikforening.

I de første år af KKG levetid var der ingen nævneværdige stridigheder. Men da Aage Budtz-Jørgensen overtog træningen af foreningens seniorhold, viste det sig, at hans syn på kvindegymnastik ikke var i overensstemmelse med foreningens opfattelse af legitim kvindegymnastik.

Aage Budtz-Jørgensen fik dog lov at oprette et elitehold der trænede tre gange ugentligt. Fra begyndelsen var der modstand overfor projektet i dele af bestyrelsen. I protest mod eliteholdet gymnastik der var for kraftig og mandspræget trak K. S. A. Præstegaard sig som formand ved generalforsamlingen i 1902.

I 1904-1905 diskuterede KKGs bestyrelse eliteholdets forhold og om det skulle nedlægges. Der blev nedsat et udvalg. Udvalget kom med et forslag til nye love gældende lukkede hold. Forslaget blev vedtaget i september, men det stoppede ikke uenighederne i foreningen.

I december samme år, blev der afholdt to ekstraordinære generalforsamlinger hvor uenigheden igen kom til udtryk. To støtter til Aage Budtz-Jørgensen hold forlod KKGs bestyrelse og et nyt udvalg blev nedsat. Udvalgets mål var at reformulere de nye love og dets flertal havde et ønske om at nedlægge holdet.

Hvile på taget.

“Konflikten kulminerede på en generalforsamling den 21. maj 1906, hvor der blev stemt om, hvorvidt eliteholdet havde ret til selv at vælge en leder. I første omgang blev der kun stemt blandt de fremmødte. Aage Budtz-Jørgensen og hans tilhængere vandt afstemningen. Derefter blev der gennemført en anden afstemning, som inddrog fuldmagter fra fraværende aktive og passive medlemmer. Aage Budtz-Jørgensens tilhængere fandt den anden afstemning uretfærdig og manipulerende.”
(citat: Den kvindelige Kvinde af Anne Lykke Poulsen, side 95)

Den anden afstemning gik mod eliteholdet. Aage Budtz-Jørgensens tilhængere forlod efterfølgende generalforsamlingen gik op i “a Porta” på Gammel Torv. Stemningen var tung, men skiftede da tanken om at stifte en ny forening opstod.

De erfarnes holds ret til selv at vælge leder, var det konkrete udtryk for elitesholdets stræben efter at dygtiggøre sig.

Idræt

Gymnastik for kvinder

Skriv en kommentar

Motion er sundt for kvinder og mænd. Men det har ikke altid været lige så let for kvinder som for mænd at få lov til at motionere.

“Man behøver ikke at være saa højt oppe i Aarene for at have oplevet den Tid, da kun særlig frisindede Forældre gav deres Pigebørn Lov til at tumle sig sammen med Drengene i Hjemmet, klatre, springe, balancere paa Plankeværker o. l., og da kun, indtil de kom i de lange Kjoler — saa var Herligheden forbi for stedse.
Ikke fordi Lysten til at røre Lemmerne, prøve sit Mod, sine Kræfter, sin Aandsnærværelse, var udslukket i Kvindekønnet samme Øjeblik, som Læggene blev lagt ned paa Kjolen; men fordi det var en Utænkelighed at tillade en ung Pige, hvad man paa Trods af Skik og Brug dog havde tilladt Børnene.”
(citat: Thora Konstantin-Hansen)

En gymnastiktime.

2. oktober 1886 stiftede en gruppe gymnastiklærerinder foreningen Københavns kvindelige Gymnastikforening (KKG). Det var den første danske kvindelige gymnastikforening.

KKG blev stiftet på opfordring fra Frk. Mimi Strombeck, der var hentet til København fra Stockholm. Her underviste hun unge kvinder i gymnastik. Da hun stoppede oprettede de deltagende kvinder foreningen, så de ikke glemte hvad de havde lært.
Foreningens tidligste historie er beskrevet i jubilæumsskriftet ”Københavns kvindelige Gymnastikforening : 1886-1911” af Thora Konstatin-Hansen.

I de første år optog foreningen kun medlemmer uddannet i svensk gymnastik. Den svenske gymnastik blev skabt af gymnastikpædagog Pehr Henrik Ling. Svensk gymnastik kaldes da også Lingsk gymnastik. Målet for den svenske gymnastik var, at udøverende skulle udføre øvelserne for at styrke muskulaturen, den ranke holdning, selvtilliden og skønheden.

Pehr Henrik Ling hentede inspiration til gymnastiksystemet mange steder. Det var mens han arbejdede som fægtemester på Lunds Universitet, at han udviklede sit gymnastiksystem af rationelle og ordnede legemsøvelser inspireret af medicinsk-fysiologiske tankegange.

Generalprøve i Koncertpalæet.

Fra 1890 blev KKG åbnet for andre end gymnastiklærerinder uddannet i svensk gymnastik. Men foreningen forblev eksklusiv og nye medlemmer skulle gennem en optagelsesprøve.

Fra 1897 oprettede foreningen de første hold uden optagelsesprøve heriblandt aftenhold for arbejderkvinder.
Det var Frk. Gabriele Poulsen der “gjorde det første Skridt i samfundsgavnlig Retning ved at gøre Gymnastik gratis for Fabrikspiger, hvortil hun opnaaede at faa Lokaler i en Frederiksbergsk Kommuneskole.

Det første år med billige gymnastikhold for arbejderkvinder var der tre hold. Deltagerne på disse hold blev ikke medlemmer af KKG og var udelukket fra foreningens kulturelle og sociale aktiviteter, ligesom de var udelukket fra indflydelse via foreningsdemokratiet.

Fra starten af KKGs historie var det praksis, at nye medlemmer skulle bestå en prøve, men på de nye hold var der ingen optagelsesprøve og programmet blev udvidet, så KKG ud over gymnastik med tiden kom til at tilbyde aktiviteter som langbold, svømning, roning, folkedans og håndbold.

Det sociale liv i foreningen omfattede fester, opvisninger, udflugter, foredrag og debatmøder og i 1930 fik foreningen råd til at købe et feriehus – Stjernen – ved Solrød Strand.

Annonce fra avisen Dannebrog 25. september 1893.

Læs mere i jubilæumskriftet Københavns kvindelige Gymnastikforening : 1886-1911 via bibliotek.dk.

Kilde: Stræderne i København. 2018, juni/juli.

Idræt

Gymnastik for handelsstandens unge mænd

Skriv en kommentar

Handelsstandens Gymnastikforening (HG) blev stiftet i april 1880 med det formål at udvikle handelsstandens unge mænds færdigheder i gymnastik og våbenbrug (stokkeslag). Foreningen voksede og trivedes og tog gerne konkurrencen op med andre københavnske idrætsforeninger. I en periode mødtes de også med norske Oslo Turnforening til indbyrdes konkurrencer.

I 1930 havde gymnastikforeningen 50 års jubilæum og udgav i den forbindelse et festskrift: “Festskrift ved Handelsstandens Gymnastikforenings 50 Aars Jubilæum 28. April 1930”, som er kilden til størstedelen af nedenstående tekst. Festskriftet blev redigeret af Vigo Andersen, Einar Blem, Axel W. Lind og Knud Jørgensen.

Foreningens første gymnastikdyst var mod Roskilde Gymnastikforening. Kampen fandt sted søndag den 18. marts 1886, publikum betalte 1. kr. for en billet til Industriforeningens sal. HG vandt kampen.

HG vægtede samarbejder. I juli 1899 afholdtes i Søpavillonen et møde, hvor formændene for danske gymnastikforeninger var indbudt. Her blev Dansk Gymnastik Forbund dannet.

I 1907 blev det første hold oprettet for kvinder, men først i 1915 fik de kvindelige medlemmer samme ret som mændene.

Kampene mod Oslo Turnforening

I 1912 tog HG kontakt til Oslo Turnforening (OT) for at arrangere en konkurrence mellem de to foreninger i København.
18. januar 1913 mødtes HG og OT til dyst i et stuvende fuldt Odd Fellow Palæ. Nordmændene sejrede med 16 point mod københavnernes 15¾ point. Selv om HG tabte, var det et lærerigt møde, hvor begge foreninger fik inspiration og lærte af hinanden.

Kampen melle Oslo Turnforening og Handelsstandens Gymnastikforening 1913.

I 1914 var der revanchekamp i Oslo. På trods af at det igen blev til et nederlag for HB, beskrives turen som “en yderst fornøjelig Tur, hvor vore elskværdige Værter næsten fordunklede deres hidtidige store Ry som splendide Værter” i festskriftet fra 1930.

Revanchen kom i december 1916. “Det blev en Jættedyst, hvor det umulige blev muligt, og hvor Præstation fordunklede Præstation og henrev Publikum til Begejstring, trods Lummerheden i Salen.” skrives der i jubilæumsskriftet om denne tredje dyst mod nordmændene.
Det var en uomtvistelig sejr og nordmændene måtte se sig slået. Der var dog ingen bitterhed og til den efterfølgende fest var der en kammeratlig tone.

Om den første gang de to gymnastikforeninger mødtes til dyst skrev Torleif Torkildsen, formand i Oslo Turnforening, følgende:
”Konkurrancen holdtes i Odd Fellowpalæets store sal, som var fuldt besat av et meget representativt publikum. Under de respektive landes flag marsjerte begge tropper inn og møttes straks av et hjertelig bifald, som tiltok, eftersom konkurrancen skred frem. Efter at dommerkollegiet hadde trukket sig tilbake, fremviste utenfor konkurrance ”H. G.” smidighetsøvelser og vor forening trampoline- sprang. Dette var øiensynlig noe, som faldt i publikums smak. Den danske presse taler om en ”fjellhøi” hest og om trampolinen som en ”kastemaskin”. Smidighetsøvelsene vakte den største interesse blant vore turnere, hvorav flere saa slike øvelser for første gang.
Øvelsenes store gymnastiske verdi var man ganske klar over, og det var allerede den gang full enighet om, at de burde komme til anvendelse hos os. Imidlertid var dommerne ferdig med sine over- veielser, og presidenten i Dansk Idrettsforbund, O.R.Sakfører Nathansen kunde meddele det forventningsfulle publikum, at Oslo Turnforening hadde seiret med 16 points, mens »H. G.« hadde op- naadd 15⅔. Det var sikkerlig skrankeøvelsene (Barreøvelserne), som hadde gitt os dette lille forsprang.”

HG eksisterede frem til 1980, hvor den fusionerede med Gladsaxe Håndboldklub under navnet Gladsaxe/HG.

Læs mere i jubilæumskriftet Festskrift ved Handelsstandens Gymnastikforenings 50 Aars Jubilæum 28. April 1930 via bibliotek.dk.

Idræt

Det første terrænløb i Danmark

Skriv en kommentar

Trailløb er blevet populært i de seneste år. Men det er selvfølgelig ikke noget nyt at løbe i terrænet og i mange år har atletikken haft sit cross-løb. Det første danske terrænløb blev arrangeret i 1896 nord for København.

Handelsstandens Gymnastikforening arrangerede sammen med Københavns Fodsports-Forening og Københavns Roklub til det første danske terrænløb: Fortunløbet. Til det første år med en rute der løb fra Fortunen forbi Peter Liep og via Hjortekær tilbage til Fortunen.

Fortunløbet: Foto: Hold-Terrænløbets Historie gennem 25 Aar. KIF, 1920.

Inspiration til løbet kom fra England, hvor cross-country-running var populært. En disciplin der derover kan spores tilbage til 1837.

Handelsstandens Gymnastikforening vurderede ikke at løbet var ikke noget større succes, hvorfor foreningen efterfølgende koncentrerede sig om gymnastik- og svømning som var det foreningen dengang have på deres faste program.

Københavns Fodsports-Forening (i dag kendt som Københavns Idræts Forening) var mere positive og fortsatte med at arrangere Fortunløbet.
Løbet blev voksede og blev et vigtigt indslag på den danske idrætskalender. Løbet overlevede i 42 år og blev altid afholdt tredje søndag i marts.

Det første terrænløb blev afviklet 15. marts 1896 med start klokken ti. Om løbet kan følgende læses i Hold-Terrænløbets Historie gennem 25 Aar af K. Jensen (Kbh., 1920): “K. F. F. udsatte et Vandreskjold, der skulde vindes to Gange, og de 4 Hold à 6 Mænd havde følgende Points: K. F. F. 46, A. I. K. 66, Freja 93 og Handelsstandens Gymnastikforening 95. De 24 Mand løb Distancen i Tider fra 34 Min. 52 Sek. til 57 Min. 11⅖ Sek., et ret godt første Forsøg. Men Tidtagningen var upraktisk, idet der startede 1 Mand fra hvert Hold ad Gangen med 2 Min. Mellemrum mellem hvert Heat. Saaledes at tage Tid for hver enkelt Deltager vilde jo nu forlængst være en praktisk Umulighed, og den blev allerede forladt næste Aar, men den kunde gaa med de 24 Deltagere, blandt hvilke Konkurrencen ikke var videre skarp og formedes sig som en gemytlig Styrkeprøve.”

Det første danske terrænløb. Fra: Festskrift ved Handelsstandens Gymnastikforenings 50 Aars Jubilæum 28. April 1930. HG, 1930, side 59.

Wikipedia: Fortunløbet

Historie

Inkarigets løbere

Skriv en kommentar

I Inkariget var løbere vigtige, så vigtige at de fik samme løn som borgmestre. Løberne blev kaldt chasquis der betyder noget a la “at give og at tage”.

Inkariget havde et veludbygget vejsystem som strakte sig ud til alle egne af riget. Overalt var der rastepladser hvor løberne ventede. Når en trætte løber kom videregav denne beskeden til en fris løber som løb til næste rasteplads.

Løberne bragte kommunikation rundt i riget. Efterretninger kom ind til Cuzco og Inkaen. Ordre og beskeder blev bragt fra centrum til alle rigets afkroge.

Da Inkariget var størst lå dets fjerneste hjørne 1.500 km fra Cuzco. Løberne kunne bruge et besked dertil på frem dage. Det er hurtigere end når PostNord skal bringe et brev fra København til Ringkøbing.

Idræt

Fotoet fortæller: OL 1936 – maraton

3 kommentarer
maraton

For mine kollegaer på biblioteket er jeg ham der løber lidt længere og mere end de fleste. Så da et gammel foto med nogle løbere dukkede op under en oprydning, endte billedet hos mig.

Billedet – eller retter billederne – forestiller fem løbere der er ved at løbe fra feltet.

Der er tale om to næsten ens foto side om side. Havde jeg de rette briller fra Raumbild-Verlag Otto Schönstein, ville jeg kunne få et 3d-effekt ud af at se billederne med brillerne på, monteret i den rette afstand fra øjnene.

På bagsiden afslører teksten at fotoet er fra starten af maratonløbet afholdt ved OL i Tyskland 1936.

De olympiske Sommerlege 1936 var de elvte moderne Olympiske Lege. Legene blev afholdt i Berlin fra den 1 august til den 16 august 1936. Maratonløbet blev løbet den 9. august.

Olympianden havde stor propagandaeffekt for de nazistiek magthavere der isenesatte legenede på en helt ny måde. Et eksempel herpå er Leni Riefenstahls dokumentarfilm “Olympia” som i to dele 1. “Fest der Völker” og 2. “Fest der Schönheit”. Det var den første film der anvendte avancerede filmteknik med usædvanlige kameravinkler, ekstreme close-ups og andre teknikker som senere indgik i filmproduktionen som en del af de værktøjer instruktørerne kunne gribe til.

Som en del af iscenesættelsen blev en fakkel med den olympiske ild for første gang bragt fra Olympia i Grækenland til olympiadearrangementet i Berlin.

Maratonløbet ved OL 1936 havde start og mål på det Olympiske Stadion. Ruten gik omkring Grunewald hvor løberne løb et halvmaraton ud til et vendepunkt, vendte og løb samme vej. Starten gik fra 100 meter startlinjen på det Olympiske Stadion.

Løbet blev vundet af koreanske Sohn Kee-chung, mens britten Ernest Harper kom ind på andenpladsen. Deres tider var 02:29:19 og 02:31:23. Korea var på dette tidspunkt besat af Japan. Vinderen Sohn Kee-chung står derfor opført som japaner og under det japanske navn Son Kitei.

In the Marathon race, Zabala, the Los Angeles victor, was forced to withdraw before the first part of the course had been covered. Son (Japan) and the Englishman, Harper, ran side by side for a considerable distance, but after 35 kilometres the Japanese runner left Harper behind and continued alone to win the event in 2:29:3 hours. The second place went to Harper, who was followed by the Japanese runner, Nan.
(citat: The XIth Olympic Games Berlin, 1936 : Official Raport, side 606)

Da den japanske nationalmelodi blev spillet ved sejrsceremonien bøjede Sohn Kee-chung hovedet i skam over at han måtte stille op som løber for besættelsesmagten.

Danmark havde en løber med, Anders Jakob Hartington Andersen. Han kom i mål som nummer 25 i tiden 02:56:31.

Tilbage til billedet som kollegerne fandt under oprydning. Bag på billedet er lidt tekst. Først en overskrift: “Die Olympischen Spiele 1936” efterfulgt af billedets titel “49. Berlin, Wettkämpfe: Marathonläufer kurz nach dem Start”, altså er det maratonløbere kort efter starten. “49” antyder at billedet har været en del af en serie af 3d-fotos.

Blandt de øvrige information på bagsiden er udgiverens navn: Raumbild-Verlag Otto Schönstein. Forlaget gjorde sig i historiske fotos, men forlaget var også en integreret af det 3. Rige og udgav fotoserier der forherligede det nazistiske Tyskland.

For det historienørdede er her et link til den officelle olympiske rapport The XIth Olympic Games Berlin, 1936 : Official Raport : Volume I  (pdf), side 6-637. – Volume II (pdf), side 642-1223.
Ruten, fotos, resultater og mellemtider fra maratonløbet s. 644-647
Indholdsfortegnelse side 1221-1223

maraton