Ishøj. 7. marts 2021.
Resultat
Første maraton siden 3. januar. Det var hårdt at kommer i gang med den fulde distance igen. Men super dejligt, at se nogle andre løbetosser.
—
sh løb # 9 – forår på Vestegnen
Store Dyrehave ved Hillerød er mest kendt for sit parforcejagtlandskabet med de otte veje der mødes i midten i en stjerneform. Skoven gemmer også to rundhøje fra oldtiden.
Den ene rundhøj ligger ved Skovdam tæt på Isterødvej. Der går en sti tæt forbi højen, men det kræver at du forlader de brede skovveje at finde højen.
Den anden rundhøj ligger i modsatte side af skoven. Tæt ved det sted hvor Tovej rammer Københavnsvej. Den anden rundhøj er ikke så tydelig i landskabet. Jeg havde næppe spottet den i skoven kuperede terræn, hvis ikke jeg vidste højen var der.
Google Maps: 55°54’32.6″N 12°20’50.3″Ø
I Ølstykke Stationsby er der tre gravhøje, den ene med en flot jættestue. De ligger alle tre i gåafstand fra S-togstationen.
Rundhøj ved biblioteket på Rådhus Allé. Rundhøjen er ikke udgravet og er derfor ikke nærmere dateret end oldtiden.
Ved højen er der opsat en genforeningssten med teksten “SØNDERJYLLAND 1864 1920”. Højen ligger på en bakke omgivet af træer og krat. En trappe fører fra vejen op til højen og genforeningsstenen. Stenen blev afsløret på Genforeningsdagen 1920 og er opsat på initiativ fra Ølstykke Sangforening.
Den næste gravhøj stå også på en bakken, kaldet Ørnebjerg. Du finder den ved Udlejre Kirke.
“Paa Fladen af en høi, beplantet Banke: “Ørnebjerg” med brat Affald til alle Sider ligger en smukt rundet Høi, omtrent 50 Fod i Tværmaal og 6-8 Fod høi. Paa Resten af Bankens Flade ligger en Del store Sten. Paa de runde Sandbanker østlig for Ørnebjerg mindedes man ikke, at der havde ligget Høie.”
(citat: Nationalmuseet, 1875)
Den tredje rundhøj ligger ved Ahornvej. Rundhøjen rummer en imponerende jættestue med 13 bæresten og 3 dæksten samt en gang ind/ud. Højen er omtrent 22 meter i diameter. Rundhøjen blev udgravet i 1834.
Harpagers Høj / Stuehøj blev restaureret af Nationalmuseet i 2006. Under arbejdet fandt man en flintøkse og to flintdolke fra bondestenalderen. Der dukkede også en ragekniv fra bronzealderen frem.
Harpagers Høj er brugt til begravelse af områdets stormænd igennem en lang periode.
Brødeskov er en lille, hyggelig skov syd for Hillerød – øst for Nørre Herlev. I skoven er der flere gravhøje fra oldtiden, hvoraf nogle er seværdige.
Pughøj er en velbevaret og flot rundhøj. Højen har givet navn til den nærliggende Pughøjvej. Højen er ikke udgravet, men er formentlig fra bronzealderen.
“Puge” er et gammeldansk ord for overnaturlige væsner. Ifølge lokal overtro bor en nisse i højen.
Lige udenfor indhegningen til Brødeskov Kaserne ved Lundsbjergvej ligger en rundhøj med en smuk dysse. Anlægget er dateret til stenalderen.
I den store dæksten er der en øst-vest-vendt rille.
Imellem Pughøj og dyssen ved kaserne findes tre fine rundhøje.
Nord for Holtevej ligger en halvanden meter høj rundhøj med en lavning i top.
Nær t-krydset hvor Mosevej rammer Holtevej findes en rundhøj med en stor sten på toppen.
Ved Mosevej står en to meter høj rundhøj. Højen har et større gravet hul i den ene side.
Vest for Hestehavevej findes en rundhøj. Den er ikke stor, men rager omtrent et meter op over terrænet. Højen er synlig fra vejen.
Hvor Mosevej møder Brødeskovvej ligger en klejn rundhøj. Højen raver knap en meter op og synes ikke at så meget.
Google Maps: 55°53’36.6″N 12°18’12.5″Ø
Ikke langt derfra, men på modsatte side af Brødeskovvej ligger en sløjfet stengrav med spredte sten.
CityStrides: I november 2020 overførte jeg alle mine løb fra Garmin Connect til CityStrides. Status efter overførslen var, at jeg, via mine vanlige træningsruter, havde løbet 20% af gaderne i Ishøj kommune.
Så var det bare med at sætte i gang og få løbet de resterende 80% af kommunen. Det er nu gjort.
Ishøj er ikke en stor kommune, hverken målt på indbyggertal eller areal. Der er omtrent 23.000 (2020: 22.989) indbyggere og kommunen dækker et areal på 26,50 km². 97,6% af befolkningen bor i bymæssig bebyggelse.
En stor del af den bymæssig bebyggelse ligger i området omkring Ishøj Station, mellem Ishøj Sø og Traneparken. Jeg bor selv i området. Derfor ligger de fleste gader og veje tæt på min gadedør.
De lange løbetur får at hente få gader og veje har været få. Men det er da blevet til et par gode ture til om Solhøj og området deromkring.
Projektet er ikke gennemført effektivt. Pointen er at løbe nogle lange (og halvlange) træningstur og at komme kommunen rundt. Derfor er det også blevet til en del tur til den fjernes ende af kommunen.
48,1% af boligerne i kommunen er almennyttige boliger. Villaerne og rækkehuse er det der ellers præget turne i Ishøj By.
Det meste af Strandparken havde jeg løbet på kryds og tværs inden jeg gik i gang med CityStrides. Det er et oplagt sted at løbe med gode stier og smuk natur. Det jeg manglede var Tangloppen og Hummeren.
Lige på den anden side af motorvejen (i forhold til mit hjem) er området omkring Tranegilde og Ishøj Dyrepark. Igen et smuk naturområde. Et oplagt område for gå- og løbetur. Også det området var stort set gennemløbet inden jeg startede projekt løb-alle-gader-i-Ishøj.
Den øvrige landzone i kommunen er præget af marker og enkelte gårde, samt Torslunde, Ishøj Landsby og kolonihaveforeningerne vest for Ishøj Landsby.
Torslunde overraskede. En del gange er jeg løbet gennem byen ad Torslundevej, men landsbyens charme blev først afsløret da jeg kom ned på Torslunde Bygade og Lille Bygade.
Endeligt er der industrikvarteret ved motorvejen. Det var knap så interessant at løbe gennem.
Hvad bakker angår, så har Ishøj kommune ikke noget at byde på. Som størstedelen af Vestegnen er her ganske fladt, kun affaldsjord og overskudsjord fra anlægsarbejde samt støjvolde giver et par højdemeter her og der.
Der er ganske få småstier. De der er, f.eks. langs Lille Vejleå, ligger spredt. Det er ikke muligt, at lave en godt trail-træningsrute indenfor kommunes grænser. Til gengæld er der gode muligheder for løbetræning i sand på stranden langs Køge Bugt.
Det har været en fornøjelse at komme Ishøj kommune rundt. Der er flere charmerende steder som jeg aldrig ville have opdaget, hvis ikke jeg havde fået dette, lidt tossede, projekt.
Nu har jeg fået flere træningsruter at vælge mellem.
Mindetavlen fortæller: Valdemar Poulsen opfandt buegeneratoren og telegrafonen og var med til at bane vejen for radioens og båndoptagerens udvikling.
Valdemar Poulsen blev født i ejendommen Landemærket 3 (ved Rundetårn) den 23. november 1869. I dag er der placeret en tavle på 2. sal ved lejligheden, hvor han blev født.
Valdemar Poulsen var ikke noget hit i skolen. Undtagelsen var fysik, hvor han altid hentede et ug. Som 20-årig blev han dog student fra Borgerdydskolen på Christianshavn.
Da hans læretid var overstået, blev han ansat som assistent ved Københavns Telefonselskab. Det var her, han fik idéen til “en elektromagnetisk fonograf” – bedre kendt som en båndoptager.
Fra 1899 begyndte et samarbejde med P. O. Pedersen. Valdemar Poulsen gik i gang med at eksperimentere med elektriske bølger. Arbejdet resulterede i buegeneratoren (også kaldet en buesender), der kunne udsende ensartede bølger. Buesenderen var udviklet til trådløs telegrafi. Det viste sig hurtigt, at den også var anvendelig til transmission af tale og musik.
Opfindelsen fik stor betydning for udviklingen af telegrafi og radiomediet. Et skridt på vej mod nutidens trådløse samfund.
Mindetavlens tekst er: “HER FØDTES / OPFINDEREN / VALDEMAR POULSEN / 1869”.
Tavlen er skænket af stenhuggermester Peter Schannong og blev opsat i 1943.
Valdemar Poulsen blev hædret i sin samtid, bl.a. med Videnskabernes Selskabs guldmedalje. Selv om hans opfindelser var vigtige for udviklingen, er han nærmest glemt i dag. Men tavlen er der endnu, så vi ikke helt glemmer den store danske opfinder.
Litteratur:
Foregangsmænd : bind 1 af Poul Müller og Jakob V. Pedersen. Gyldendal, 1970. 139 sider.
Lyd fra fortid til nutid af K. Dannefeldt Bøthner. 1977. 139 sider.
Kilde: Stræderne i København. 2010, november.
I Freerslev Hegn vest for Hillerød er en en rund høj og to langhøje. Den ene er et besøg værd.
Tæt ved t-krydset hvor Mellemkysevej rammer Brændevej ligger en seværdige langhøj med flere store randsten.
Længere mod syd i Snævret findes en rundhøj og langhøj. Rundhøjen er knap synlig i landskabet mens langhøjen er nemmere at lokalisere, da der er nogle spredte randsten.
Google Maps (rundhøjen): 55°54’27.6″N 12°12’56.8″Ø
De to langhøje er fra stenalderen, mens rundhøjen blot er dateret til engang i oldtiden.
Fra hjørnet af Gothersgade og Borgergade er der ikke langt ned til restauranten Chicos Cantina. Skjult mellem stedets menukort hænger en mindetavle for komponisten Niels W. Gade.
Niels W. Gade var enebarn. Hans far var snedker og instrumentmager Søren Nielsen Gade. Gade blev født 22. februar 1817. Familien boede i Borgergade, hvor faderen også havde sit instrumentmagerværksted.
Borgergade var dengang en smal gade med 1700-talshuse. Her boede mange handlende og håndværkere. I 1821 fik faderen borgerbrev som musikalsk instrumentmager, og den lille familie flyttede til hjørnet af Nygade og Skovbogade. To år senere flyttede de igen, men de blev i kvarteret.
Allerede som barn viste Gade et talent for musik. Hans skolegang var kort, men i en periode fra han var elleve til fjorten gik han i skole. Inden da havde han læst ABC med sin mor.
Efter påbud fra hans far begyndte Gade en snedkeruddannelse, men efter et halvt år fik han nok af det. Gade begyndte herefter at studere musikteori hos A. P. Berggreen og violinspil hos Frederich Wexschall.
I sit voksenliv blev Niels W. Gade en dominerende skikkelse i det danske musikliv, med en ikke ubetydelig succes i Europa.
Mindetavlen sidder på bygningen Borgergade 2. Over for det sted stod det hus, hvor Niels W. Gade blev født. Teksten på tavlen er: “UDFOR / DETTE / STED I / HUSET / DER LAA / BORGER / GADE 17 / FØDTES / NIELS W / GADE / 22 FEBR / 1817”.
Ejendommen, Borgergade 17 (tidligere nr. 197), blev revet ned i 1942. Mindetavlen blev afsløret 26. september 1946.
Motivet på tavlen er en gengivelse af husfacaden på det hus hvor Niels W. Gade blev født.
Litteratur:
Minder om Niels W. Gade : kendte Mænds og Kvinders Erindringer. Schultz, 1930. 186 sider.
Niels W. Gade : et dansk verdensnavn af Inger Sørensen. Gyldendal, 2002. 429 sider.
Kilde: Stræderne i København. 2011, januar.
Ringsted. 3. januar 2021.
Starter løbeåret 2021 med et maraton i Ringsted. Hygge hos Humør maraton. I dag løb i vi Korsevænge-ruten. Ud af Ringsted ad Skellerødvej med et par bløde bakker – og tilbage ad Ringsted Åsti. Det er en flot tur tilbage langs Ringsted Å.
—
Humør maraton # 122
To flotte dysser i den nordligste udkant af Tokkekøb Hegn tæt på Kirkelte, i gåafstand fra parkeringspladsen ved Frederik 7. Vej. Kongedyssen kaldes også Dæmpegårdsdyssen.
Gravmonument fra tidlige bondestenalder. En 45 meter lang og 9 meter bred langhøj med 2 dysser og 51 randsten.
I 1859 foretog Frederiks 7.’s livskytte H. C. Jørgensen en udgravning af den mindste gravkammer – dog uden at finde andet end end enkelte mennesketand.
“På marken vest for gården [Dæmpegård] ligger Dæmpegårdsdyssen eller Kongedyssen som den også kaldes, et 4000 årigt gravsted, opført i den yngre stenalder. Det er en stenomsat langdysse med to gravkamre – for så vidt ligner den mange andre dysser her i landet, men ved sin beliggenhed i skovrydningen indtager den en særstilling. Men sine finbladede birketræer er den en yndefuld majestæt i kanten af den skovkransede ager, og den kønne gule bindingsværksgård er en hyggelig gammel nabo.”
(citat: “Dyssen ved Dæmpegården i Tokkekøb Hegn” af Elise Thorvildsen i: Kultur og folkeminder, årg. 17, 1965.)
Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.
