Tag-arkiv: personer

Historie

Sophus Falck

Skriv en kommentar

Den første Falck­station: Sophus Falck grundlagde Falcks Redningskorps. Den første station åbnede 3. oktober 1906 i Ny Kongensgade. I dag ses en mindeplade på bygningen, hvor historien om Falck startede.

Allerede inden “Københavns og Frederiksbergs Redningskorps”, det senere Falck, officielt var trådt i funktion, var Sophus Falck og hans mænd i aktion. Det var i forbindelse med oprydningen efter en brand på hjørnet af Sønder Boulevard og Hartmannsgade, den 28. august 1906.

Den 3. oktober 1906 kl. 16.30, årsdagen og tidspunktet for udbruddet af branden på Christiansborg Slot 22 år tidligere, trådte korpset officielt i funktion. Som ung havde Sophus Falck selv oplevet slotsbranden. Han havde deltaget som frivillig og været med til at redde indbo fra de altopslugende flammer.

Mindetavle med tekst og silhuettegning af en bygning og gamle køretøjer.

På åbningsdagen for hans nye redningskorps dannede den første redningsstation i Ny Kongensgade rammen om en brandøvelse. Her viste redderne, hvordan de kunne redde en såret brandmand og medvirke til at begrænse vandskaderne fra brandslukning ­ til glæde for forsikringsselskaberne. Mange københavnere var mødt op for at overvære optrinnet. I 1910 flyttede redningskorpset fra Ny Kongensgade 15 til større lokaler i Ny Kongensgade 9.

Mindetavlen

Mindetavlen sidder på Ny Kongensgade 15. Den blev afsløret 3. Oktober 1991. Teksten på tavlen er:
“MINDEPLADE / SOPHUS FALCK ­ STIFTEREN AF FALCKS REDNINGSKORPS ­ / OPRETTEDE I DENNE BYGNING DEN 3. OKTOBER 1906, / KLOKKEN 16.30 DEN FØRSTE FALCK­STATION UNDER NAVNET / KJØBENHAVNS OG FREDERIKSBERGS REDNINGSTJENESTE / FALCKS REDNINGSKORPS VELFÆRDSTJENESTE / OPSAT 3. OKTOBER 1991”

Litteratur: Falck 1906 – ­2006 af Kurt Jacobsen (Lindhardt og Ringhof, 2006) og Sophus har været der af Søren Mørch (Gad, 2006).

Kilde: Stræderne i København. 2012, februar.

Videnskab

Opfinderen Valdemar Poulsen : På vej mod trådløs samtale

Skriv en kommentar

Mindetavlen fortæller: Valdemar Poulsen opfandt buegeneratoren og telegrafonen og var med til at bane vejen for radioens og båndoptagerens udvikling.

Valdemar Poulsen blev født i ejendommen Landemærket 3 (ved Rundetårn) den 23. november 1869. I dag er der placeret en tavle på 2. sal ved lejligheden, hvor han blev født.

Valdemar Poulsen var ikke noget hit i skolen. Undtagelsen var fysik, hvor han altid hentede et ug. Som 20-årig blev han dog student fra Borgerdydskolen på Christianshavn.

Da hans læretid var overstået, blev han ansat som assistent ved Københavns Telefonselskab. Det var her, han fik idéen til “en elektromagnetisk fonograf” – bedre kendt som en båndoptager.

Fra 1899 begyndte et samarbejde med P. O. Pedersen. Valdemar Poulsen gik i gang med at eksperimentere med elektriske bølger. Arbejdet resulterede i buegeneratoren (også kaldet en buesender), der kunne udsende ensartede bølger. Buesenderen var udviklet til trådløs telegrafi. Det viste sig hurtigt, at den også var anvendelig til transmission af tale og musik.

Opfindelsen fik stor betydning for udviklingen af telegrafi og radiomediet. Et skridt på vej mod nutidens trådløse samfund.

Mindetavlen

Mindetavlens tekst er: “HER FØDTES / OPFINDEREN / VALDEMAR POULSEN / 1869”.

Tavlen er skænket af stenhuggermester Peter Schannong og blev opsat i 1943.

Valdemar Poulsen blev hædret i sin samtid, bl.a. med Videnskabernes Selskabs guldmedalje. Selv om hans opfindelser var vigtige for udviklingen, er han nærmest glemt i dag. Men tavlen er der endnu, så vi ikke helt glemmer den store danske opfinder.

Litteratur:
Foregangsmænd : bind 1 af Poul Müller og Jakob V. Pedersen. Gyldendal, 1970. 139 sider.
Lyd fra fortid til nutid af K. Dannefeldt Bøthner. 1977. 139 sider.

Kilde: Stræderne i København. 2010, november.

Kultur

Komponisten Niels W. Gade

Skriv en kommentar

Fra hjørnet af Gothersgade og Borgergade er der ikke langt ned til restauranten Chicos Cantina. Skjult mellem stedets menukort hænger en mindetavle for komponisten Niels W. Gade.

Niels W. Gade var enebarn. Hans far var snedker og instrumentmager Søren Nielsen Gade. Gade blev født 22. februar 1817. Familien boede i Borgergade, hvor faderen også havde sit instrumentmagerværksted.

Borgergade var dengang en smal gade med 1700-talshuse. Her boede mange handlende og håndværkere. I 1821 fik faderen borgerbrev som musikalsk instrumentmager, og den lille familie flyttede til hjørnet af Nygade og Skovbogade. To år senere flyttede de igen, men de blev i kvarteret.

Allerede som barn viste Gade et talent for musik. Hans skolegang var kort, men i en periode fra han var elleve til fjorten gik han i skole. Inden da havde han læst ABC med sin mor.

Efter påbud fra hans far begyndte Gade en snedkeruddannelse, men efter et halvt år fik han nok af det. Gade begyndte herefter at studere musikteori hos A. P. Berggreen og violinspil hos Frederich Wexschall.

I sit voksenliv blev Niels W. Gade en dominerende skikkelse i det danske musikliv, med en ikke ubetydelig succes i Europa.

Mindetavle med tekst og reliefbillede af husfacade.

Mindetavlen sidder på bygningen Borgergade 2. Over for det sted stod det hus, hvor Niels W. Gade blev født. Teksten på tavlen er: “UDFOR / DETTE / STED I / HUSET / DER LAA / BORGER / GADE 17 / FØDTES / NIELS W / GADE / 22 FEBR / 1817”.

Ejendommen, Borgergade 17 (tidligere nr. 197), blev revet ned i 1942. Mindetavlen blev afsløret 26. september 1946.

Motivet på tavlen er en gengivelse af husfacaden på det hus hvor Niels W. Gade blev født.

Litteratur:
Minder om Niels W. Gade : kendte Mænds og Kvinders Erindringer. Schultz, 1930. 186 sider.
Niels W. Gade : et dansk verdensnavn af Inger Sørensen. Gyldendal, 2002. 429 sider.

Kilde: Stræderne i København. 2011, januar.

Historie

Store Darum Andelsmejeri og Peter Lauritzen Hundebøll

Skriv en kommentar

To copy&paste tekster om Peter Lauritzen Hundebøll.

St. Darum Andelsmejeri

P. L. HundebøllOprettet 1885. – Postadresse: Bramminge. – Jernbanestation: Bramminge (7,2 km). – Telefon: Darum 5. – Mejerikreds: Ribe Amt.

Begyndte 1885 som Fællesmejeri og overgik 1890 til Andelsmejeri. – Beboelsen i Mejeribygningen rummer 6 Værelser, heri Personalets. – 162 Leverandører med 700 Køer. – Kloakvandet udnyttes ved Overrisling. – De to Medarbejdere lønnes med 750 Kr, – Faktor 2. – Flora danica. – Firkantet 15 m høj Skorsten.

Forman: Gaardejer N. P. Kjær, St. Darum, Bramminge, siden 1906. Majeriets Kasserer, Sogneraadsmedlem, Sognevurderingsmand i “Den almindelige Brandforsikring”, Medlem af Hjælpekassens Bestyrelse. – Tidligere Formand: Gaardejer L. Hansen, Gaardejer N. P. Kristensen, Gaardejer N. J. Helle, Gaardejer S. Vejrup, Lærer Nielsen. – Bestyrer: P. L. Hundebøll, født 30 November 1890. Begyndt Uddannelse på Starup i 1905; senere paa Alslev, Oksbøl og Varde Andelsmejeri. Elev paa Ladelund Mælkeriskole og derfra atter til Varde. Bestyrer paa St. Darum siden 1913.

Store Darum Andelsmejeri

Decimal- og Balancevægt. – “Triumph og Flædepasteur fra P. & L. P. – Ringkøler. – Kørneælteren “Hamlet”. – Kedel fra Ludvigsen (Struer) og Marshall Maskine. – Kulsyre-Kølemaskine fra Th. Th. Sabroe. – Flødetønder. – Petroleum. – Kul.

Store Darum Andelsmejeri

Kilde: Danske mejerier : Ill. haandbog for mejeribruget i Danmark : 4. bind. Redigeret af G. Ellbrecht. Selskabet til udgivelse af Nationale haandbøger, 1918. 465 sider.

—

Store Darum Andelsmejeri

Peter Lauritzen hundebøllPost- og Jernbaneadresse: Bramminge. Telefon: St. Darum 5.

Oprettet 1890. Ombygget 1917 under Medvirken af Konstruktør Simon Nielsen, Kroager. Beboelsen er særskilt. Brandforsikring 55.000 Kr. Ejendomsskyld 15.000 Kr.
152 Leverandører med 795 Køer, heraf 3 med over 20 Køer, 132 med 4 Køer eller der under. 2 Jersey Køer.
Reduktaseprøve. Kulfyring. Elektrisk Belysning.
Mejeriet er monteret med Sinus Indvejningsvægt (1926), 2 Buaas Udvejningsvægte, Silkeborg Smørvægt, Diskvægt (alt 1917), Dansk Mejeriers Maskinfabriks Pasteuriseringsapparat (1921), Cimbria Regenerativapparat (1917), Sabroe Kølemaskine (1907), Titan Centrifuge, Hamlet Kærne, D. M. M. Kedel (alt 1917), do. Dampmaskine (1928), 3 Centrifugalpumper (1917).
Der anvendes ¾ fortinnende og ¼ Aluminiums Transportspande.
Der sælges ca. 1200 kg Smør hjemme. Resten til Grossist. Ost produceres ikke.

Store Darum Andelsmejeri

Mejeriet anvender Handelssyre. Fløden syrnes i Bassin. Mejeriet har eget Laboratorium. Der afregnes efter Flødeenheder. Personale: Mejeribestyrer, 1 Mejerist, 1 Elev, 1 Laborant, Leverandørernes 7 Kuske.

Mejeribestyreren føre Regnskaberne. Regnskabsaar: November til November.

FORMAND
Kjær, Niels Peter, f. 10. Nov. 1862 i St. Darum, Søn af Gaardejer Niels Chr. Kjær og Hustru Ingeborg, f. Hansen. Gift 26. Marts 1891 med Karen K., f. Jessen.
Gaardejer 1891-1923, Partikulier 1923. Formand for Store Darum Andelsmejeri 1906, Sogneraadsmedlem og Formand for Hjælpekassen 1913-21, Medlem af Bestyrelsen for Brugsforeningen 1906-10, Vurderingsmand for Landbygningernes alm. Brandforsikring 1906, Tillidsmand for Forsikringsselskabet Danmark 1916.
Adresse: St. Darum pr. Bramminge.

BESTYRER
Hundebøll, Peter Lauritzen, f. 30. Nov. 1890 i Kliting, Søn af Plantør Martin Hundebøll og Hustru Marie, f. Work. Gift 21. April 1915 med Kristine H., f. Lønne Møller.
Elev, Starup A/M 1905-08, Mejerist paa A/M Alslev 1908-10, Oxbøl 1910-11 og Varde 1911-12, paa Ladelund Mælkeriskole 1912-13, Mejeribestyrer paa Store Darum Andelsmejeri 1913. Revisor i St. Darum Brugsforening og Sygekasse 1922.

Store Darum Andelsmejeri

Kilde: Dansk mejeristat : Odense Amt. Svendborg Amt. Tønder Amt. Haderslev Amt. Aabenraa Amt. Sønderborg Amt. Ribe Amt. Redigeret af G. Ellbrecht. Vort Samfund, 1931.

Publiceret på sh.newsun.dk 23.05. 2011