Det grønne område mellem Vallensbæk Nord/Albertslund og Ishøj benyttes af flere løbsarrangører. I området har jeg f.eks. løbet Green Running, Maraton PopUp og sh løb. En ny løbsarrangør er kommet til: Ole Caffell, der arrangerer cannonball-løbet Vallensbæk maraton. På programmet er maraton og halvmaraton.
Tueholm Sø set fra start/depot/mål.
Starten er ved spisestedet ved Tueholm Søs sydøstlige hjørne. Et område der også bruges som start- og målområde for ALOT Cph 6 hour der afvikles hvert efterår. Her er der toiletter – en udsøgt luksus til et cannonball. Der er parkeringsmuligheder tæt ved, og der er omtrent 2 kilometer til Albertslund St. En overkommelig afstand på cykel såvel som til fods.
Ruten afvikles på velafprøvede stier. I dag skal vi seks gange rundt på en 7,1 km lang rundstrækning. Vi er en lille flok på syv løbere, der er mødt op en fredag morgen, fem af os for at løbe maraton. Inden vi sætter i gang, siger Ole et par ord og tager et fællesfoto.
Ole og Kim på Søholmstien.
Blandt Oles ord er der en besked om, at ruten ikke er markeret for nylig, men at der nok er nogle gamle pile på asfalten. Jeg sætter derfor pris på Oles følgeskab på første runde. Godt nok er runden meget lig Maraton PopUp rundstrækning, men der er en lille forskel.
Det bliver til to hyggelige runder i følgeskab med Ole og Kim. To runder er rigelig tid til et par røverhistorier, men den slags skal man være der for at få.
Bro over Store Vejleå.
På tredje runde glider de to herre fra mig og jeg løber resten af turen i eget selskab. Efter 30 km øjner jeg chancen for at sup 3:50-tid. Jeg sætter tempoet lidt op på de sidste 10 km og kommer i mål lige under de 3:50. Alt i alt en fin dag på Vestegnen.
Henriettes Ø maraton er mest kendt for løbearrangementer i Amager Strandpark, men de sidste par år, er der kommet en andre ruter på programmet. I dag tilføjer vi én ny til Ø maratons repertoire.
Vi mødes nord for København på parkeringspladsen syd for Bellevue Strand. Der står maraton og halvmaraton på programmet – og sommerligt efterårsvejr.
3 · 2 · 1 · Start
Ved morgenandagten præsenteres dagens treenighed; Ingen markering. Intet depot. Masser af godt humør.
Til mit held, er der andre der har downloadet ruten på deres løbeur. Jeg hægter mig på et par af dem. Starten er på Kystvejen, men vi drejer hurtigt fra og løber op ad Strandvejen og forbi Hvidøre.
Ad Hvidørevej, Christiansholms Mose, Klampenborgvej, Christiansholmsvej og Dyrehavevej kommer vi til Bakken. På de første omgange er vi næsten de eneste i den folkelige forlystelsespark, men det ændrer sig efter klokken 11, hvor Bakken åbner – pyntet til Halloween senere på måneden.
På vej gennem Bakken.
På Bakken passerer vi forbi Korsbæk, Tornadoen og Rutschebanen. Vi forlader Bakken ad en af udgangene til Dyrehaven og fortsætter forbi Peter Lieps Hus og løber nordpå.
“Korsbæk er på én og samme tid enormt provinsiel og en by i gryende udvikling, i hvert fald fra den dag, Mads Skjern etablerer Tøjhuset. Vi ser, hvordan klasseskellene så småt begynder at erodere i skikkelse af Agnes Jensen og hendes transformation fra stuepige ti ny matador. Korsbæk er som udgangspunkt en by, der er låst fast i en forældet tankegang med en udpræget victoriansk seksualmoral og nationalkonservativ grundholdning, alt imens verden haster videre med ekspresfart. Men Korsbæk er som stationsby også en transitnøgle, der som serien skrider frem, åbner for forbindelseslinjer til større historiske begivenheder ude i verden.” (citat: “Næste station: Korsbæk” af Niels Wilde i: Matador og filosofien)
Dyrehaven.
Det er hyggeligt at løbe i Dyrehaven. Et par gange hører jeg det dybe brøl fra hjorte i brunst.Vi forlader Dyrehave ad Tårbæk Sit og løber ned i Taarbæk, hvorfra ruten drejer mod syd og vi løber i retning af start/mål/depot.
Seks gange må jeg rundt for at samle kilometer nok til et maraton.
26. september 1975 var der biografpremiere på den syvende Olsen-banden-film: Olsen-banden på sporet. Derfor løber vi i dag et jubilæumsløb.
Kort om filmen: For en gang sin skyld er et kup gået godt for Olsen-banden. Egon, Benny og Kjeld med familie nyder livet på Mallorca. Men ak, Olsen-bandens bytte stjæles af en anden gruppe forbrydere, og Olsen-banden må retur til Danmark for at hævne sig og skaffe byttet tilbage. Godsbanen (Amagerbanen) på Amager indgår i Egons plan.
Morgenmøde. Egon har en plan.
Humør maraton på sporet
Dagens maraton starter på Vermlandsgade, hvor lidt af Amagerbanen er bevaret.
Amagerbanen, strækningen fra Amagerbro til Dragør, den blev åbnede i 1907. Persontrafikken blev indstillet allerede i 1939, mens godstransporten fortsatte helt til 1991. Banen var 12 km lang. Mellem Vermlandsgade og Prags Boulevart er der bevaret omkring 1 km af banen med skinner. Mellem Øresundsvej og Skøjtevej er Amagerbanens tracé ombygget til metro og anvendes af M2.
På sporet.
Vi starter med at løbe ud til Dragør hvor Amagerbanen havde endestation, og hvor stationsbygningen stadig eksisterer. I dag anvendes stationsbygningen af en sparekasse. Ruten følger i det omfang det er muligt, den gamle bane og bringer os ud langs metroen til lufthavnen – og videre vest om lufthavnen.
Ved stationen i Dragør vender vi omkring og løbe samme vej tilbage som vi kom. Vi stopper dog ikke, hvor vi startede på Vermlandsgade. I stedet fortsætter vi ind mod København, vi passerer Rådhuset og fortsætter ud ad Vesterbrogade mod Valby. I Valby ender ruten ved Nordisk Films studier, hvor der er mål.
Langs metroen.
Efter målgang er der hjemmebagt kage. What’s not to like!
10. gang
Dagens Humør maraton var det 160. Humør maraton-arrangement. Rigtig mange af Humør maraton-løbene er blevet tidligere afviklet fra Zahlesvej i Ringsted. Dengang var det nok det cannonball i Danmark, der havde det mest overdådige depot. Det sluttede da arrangøren flyttede hjemmefra, i første omgang til en anden adresse i den midtsjællandske provinsby – siden helt til Næstved!
Dragør Station.
Nu om dage arrangeres der ikke Humør maraton så hyppigt mere – og arrangørerne er flyttet til Næstved. I stedet for at have et fast startsted, popper Humør maraton op med løb forskellige steder. I dag løb vi i København, og de seneste to løb er afviklet på henholdsvis Storebælt naturmaraton-ruten fra Slagelse til Korsør og i Næstved.
Nu om dage er det tit basisløb, hvor deltagerne selv medbringer sine forsyninger, der står på programmet. Til gengæld er humøret altid højt uanset vejr og lokalitet.
De sidste meter inden mål.
For mig var i dag, den 10. gang, at jeg deltog i et Humør maraton. Det er lidt en fejl, at jeg har deltaget i så få af de 160 Humør-arrangementer. I starten blev arrangementet i øvrigt afholdt under navnet Fitnessnation Cannonball Run.
I dag står den på trailløb. Et lidt anderledes løb kaldet GUUT. Det er et gpx-løb. Det er et a til b løb. Omtrent 10% af ruten er off-tail, resten er stier og grusveje. Alle løbere er forsynet med en gps-tracker og ruten skal følges. Afvigelser fra ruten på over 20 meter er ikke tilladt, og kan give en tidsstraf.
Der er to distancer: 100+ km og 60+ km. 100-kilometerløberne starter i Helsingør. Men i dag er jeg på den korte distance og for os er der start i Gribskov ved Kagerup Station.
Sværhedsgraden er forholdsvis høj, hvilket ses af cut-off-tiderne, der for 60+ km er 12 timer og for 100+ km er maxtiden 20 timer.
GUUT er et lille arrangement med et begrænset deltagerantal. Loftet er 30 løbere på hver af de to distancer. Der er ikke udsolgt.
Den sidste klargøring og røverhistorier inden start.
Vi løber som selvforsynende og bærer selv alt væske og energi fra start. Det er dog tilladt, at købe ind f.eks. på en tankstation. Der er adgang til vand hver 20. kilometer – sådan omtrent.
Da målet er i Bagsværd, kan det ikke undgås, at der er lidt asfalt undervejs. Det er i ganske små mængder, at denne blanding af stenmaterialer og bitumen optræder på ruten.
Sydpå
Klokken 10 får vi lov at løbe. Ruten går overvejende sydpå. Som enten Treebeard siger i Lord of the Rings: “I always like going South, somehow it feels like going downhill.” Håber det også gælder for os i dag.
Jeg har både fyldt væskeblæren i min løbevest og de to soft-bottles, så jeg har rigeligt af væske med. Til at spise, lidt GU-gel, en nøddebar og tørret ananas med chokolade. Og saltsticks. Ekstraudstyret begrænser sig til en pandelampe og en regnjakke.
Vi er kommet af sted – og der er selvfølgelig en del højdemeter på turen.
De første kilometer ned gennem Gribskov går strygende. Selv om vi er få deltagere, ligger vi forholdsvis tæt og jeg følger strømmen gennem skoven. Allerede her er der en del offtrail.
Ved Gadevang har vi dagens første vandtur. Vi krydser tværs hen over Rødedam. Med våde fødder og ben fortsætter vi gennem Gadevang og videre mod Hillerød via Tyske Plantage.
På vej gennem Rødedam. Foto: GUUT/The journey towards.
Afstanden mellem deltagerne er øget og efterhånden som jeg kommer videre ned gennem Store Dyrehave, bliver det klart, at dagens store udfordring er navigation.
Jeg har tidligere løbet lidt gpx-løb, men ikke med offtrail. Jeg er udfordret på synet. Uden briller kan jeg se, hvor jeg løber, og jeg kan vurdere terrænet, men jeg kan ikke se detaljerne på det lille kort på løbeuret. Med briller på kan jeg se koret, men ikke rigtig hvor jeg løber.
Videre kommer jeg. Langsom – og med mange omveje og tilbageløb fra fejlnavigationer.
I Store Dyrehave fristede elverne med et opdækket bord. Hvad de bød på, ventede jeg ikke for at finde ud af.
Det går usædvanligt langsomt. Men de mange offtrail passager gør, at jeg kommer gennem dele af skoven, hvor jeg normalt ikke færdes. Og der er masser af skønne steder på turen, hvor jeg nyder omgivelserne.
Der kommer også stræk, hvor løbet i længere tid følger stier og veje. Her kan jeg løber med lidt mere flow og få en fornemmelse af, at jeg trods alt kommer lidt fremad.
På et tidspunkt får jeg elastik i tre andre løbere. Jeg kommer lidt foran dem, når navigationen er let og jeg bare kan løbe. Til gengæld indhenter de mig hver gang ruten forlader stierne og vi skal offtrail. Med deres hjælp kommer jeg lidt lettere gennem nogle af offtrail-passagerne og det er også rart med lidt selskab.
En af de tre løbere, der gennem længere tid, havde mig i en elastik.
Det sidste stykker med et fedt løbeflow er langs Furesø. Efter det er der ikke lange vej til mål i Bagsværd. Men inden jeg er fremme, er der lige tid til at lave et par navigationfejl mere og i mål, kan jeg konstatere, at jeg har tilbagelagt over 6 kilometer mere end ruten er udmålt til.
Så vidt jeg har kunnet grave mig frem til, står GUUT for “Gentofte Unsupported Ultra Trail”. Og for dem der går op i den slags, giver det iTRA point for gennemførsel af GUUT. 2 point på den korte distance og 4 på 100+ distancen. Det første GUUT-løb blev afviklet i 2011.
Jeg havde i øvrigt igen følelse af at det gik specielt meget nedad.
— GUUT – Summer Edition
Arrangører: The journey towards v. Stine Raaholt og Mogens Gisselbæk
Den sidste weekend i august, den sidste weekend i en sommermåned. Det sidste sommermaraton. Det løbes i Borup, hvor Lønbæk cannonball arrangerer sensommermaraton.
Vi mødes ved søbredden af Kimmerslev Sø, nær Kimmerslev Kirke. En vældigt idyllisk lokalitet, hvor der er depot samt start og mål. Som løbsarrangøreren siger, det smukkeste sted på ruten.
Morgenstemning ved Kimmerslev Sø.
Depotet er placeret ved en bænk, start- og målstreg er omtrent 50 længere oppe mod kirken. Slusevej, hvor vi er, er en blind vej, så for hver omgang må vi frem og tilbage. Ned til kirken fra Kimmerslevvej og samme vej op igen.
Blandt meget andet får vi til løbsbriefingen at vide, at vi i dag skal løbe med uret rundt. Altså til højre, når vi første gang kommer op fra Slusevej. Ruten er markeret med lyserøde markeringsflag. Vi er kun 10 deltagere heraf 4 på maratondistancen. Ud over arrangøren er der ikke nogen jeg kender, så det med at hilse på går hurtigt i dag.
En overskuelig skare til morgenbriefing.
3, 2, 1 – så er vi i gang. Vi starter med at løbe ad Kimmerslevvej og videre ad stierne langs Kimmerslev Sø, men hurtigt forlader vi søen og løber videre ad Skrænten i Borup. Videre ad asfalterede stier til Bækgårdsvej – som vi skal op til ad en trappe. Til højre fra Bækgårdsvej og videre ad Møllevej. Tilbage på asfalterede stier i retning mod Kimmerslev Sø. Underlaget skifter til grus og vi løber langs søbredden. Søen er det meste af tiden skjult bag træer og buskads. Ind imellem er der fine kig ud over vandet.
Stien op mod Bækgårdsvej.
Grusstien fører os frem til Fiskervej, som vi følger til Dalbyvej. Vi løber ad cykelstien til rundkørslen, herfra er det videre ad Bækgårdsvej, som her hverken har fortov eller cykelsti. Kort efter at vi løber over Kimmerslev Møllebæk, drejer vi ned ad Dyndetvej og herfra er der ikke langt igen, inden vi atter er på Kimmerslevvej og kan dreje ned ad Slusevej. Vi vender om ved start/mål og forsyner os i depotet.
I dag er en af de dage, hvor vi skal 6 gange rundt for et maraton. Vurderet på denne lørdag, er Borup en noget søvnig by beboet af hundeluftere og et par enkelte løbere. Landskabet omkring Borup er ikke fladt og der er lidt op- og nedløb på ruten. Det er også sådan en dag, hvor jeg har trætte ben fra start til slut. Men i et roligt tempo kommer jeg de 6 gange rundt og kan tage en medalje med hjem fra Borup.
Løbet 100 Meilen Berlin følger i store træk Mauerweg, der blev anlagt mellem 2002 og 2006. Mauerweg er en cykel- og vandrerute, som følger Berlinmurens forløb omkring Vestberlin.
Mauerweg er mange steder anlagt på de tidligere patruljeveje, som blev brugt af toldfunktionærer i Vestberlin eller de grænsekontrolveje, som DDR’s grænsetropper patruljerede på.
PH om Berlin 1962
“Det gamle centrale Berlin er væk. Det ødeste sted er netop ved muren, nogenlunde ved undergrundsstationen Stadtmitte. Her kører ingen mere igennem. Den berømte, engang så blomstrende gade Friedrichstrasse ligner skelettet af en kamel i ørkenen. Efter at muren har afbrudt forbindelsen, er denne øde slette blevet yderste udkant, og de sidste forretninger i ruinerne visner væk. Byen er blevet to byer, sejlet timevis væk fra hinanden ved hjælp af østlige restriktioner. Indbyggerne taler samme sprog, men mener det modsatte med ordene. Tvang er frihed, og frihed er tvang. Fornuft betyder vanvid, og vanvid betyder fornuft. (…) I Øst er individet en værdi for samfundet men ikke i sig selv. Sådan har vi engang selv trællet for kirkens idé. Godt det er slut.” (citat: Poul Henningense. Berlingervers, 1962. Gentrykt i “Gennem gyngende landskaber“, 2015.
