Regionsløb 2026: Opgaven de næste dage er simpel. Løb et maraton i hver af landets regionerne. Da der, frem til 2027, er fem regioner, bliver det til fem maraton på fem dage. I dag starter vi – i Aalborg, Region Nordjylland.
Morgenforberedelser.
Vi mødes ved Vestre Fjordpark hvor der er start, depot og mål. Der er masser af vand og sodavand i depotet. Det er godt, for det bliver en af de lidt varme dage i løbeskoene. Desuden er der chips, slik, banan og ananas.
Henrik byder velkommen til os på den sene start klokken ni. Ole er ikke mødt frem, men støder til selskabet i morgen. Og David er løb med den tidlige start så de kan finde vej. Den tidlige start er for løbere der forventede at bruge mere end 5 timer på dagens maraton.
Langs Limfjorden.
Der optages et startfoto, så er der afgang. Hen ad en grussti. Retningen er vest. Enkelte steder ligger der industrigrunde i vejen, men ellers er de første 4.5 kilometer langs Limfjorden ad mindre stier. Første lystbådehavn, sener strandeng.
Efter de første 4,5 kilometer drejer ruten ind i landet. Det er måske nu jeg skal næven, at rundstrækningen er en kvartmaratonrunde. Underlaget skifter mellem grus og asfalt/fortov. Vi passere Kridtsøen og ender ved Aalborg Skudehavn, hvorfra der ikke er langt til depot.
Nordens Kridtgrav.
Rundturen gennemfører jeg fire gange, så er der til et maraton. Højdemeter er der nærmet ingen af. Derfor er der ingen undskyldning for at gå, og jeg må løbe hele vejen. Resultatet bliver at jeg kommer under fire timer på det første af ugens fem maraton.
Ved rundkørslen Karlslunde Strandvej, Karlslunde Mosevej står en sten. Stenen erindre et slag i 1153, hvor Svend Grate slog venderne.
Svend
Svend Grate (Grathe), søn af Erik Emune og konge af Danmark 1146-1157, eller Danmark er måske så meget sagt.
Gennem hele Svends regeringsperiode var der strid om tronen, hvor flere kongeslægter lå i strid om magten. Knud Magnussen, Svend Grathe og Valdemar 1 ville alle være konge af Danmark.
Gratestenen, juni 2026.
Et forlig, der skulle dele landet mellem de tre konger, skulle besegles i Roskilde i 1157. Men i stedet for fred og forsoning, søgte Svend Grate at dræbe de to rivaler. Knud blev dræbt, mens Valdemar flygtede til Jylland. I oktober samme år mødtes de to konger i kamp på Grathe Hede. Valdemar sejrede og Svend blev dræbt umiddelbart efter slaget.
Men inden da slog Svend venderne ved Karlslunde.
Slaget ved Karlslunde
Samtidig med stridighederne om kongetronen, var kongerne fælles om interessen for korstog og de var alle involverede i krige mod venderne.
I 1153 lagde en vendisk flåde til ved Mosede. Vendernes mål var magtcentre i Roskilde. Venderne troede at Svend Grate var borte for at forhandle med sine rivaler til den danske trone.
Gratestenen, juni 2026.
På vej mod Roskilde stødte vendernes fortrop på en af Svends mænd, rytteren Radulf. Radulf fik lokket den vendiske fortrop væk, så Svend Grate fik tid til at mobilisere og bevæbne sig.
Ved Karlslunde mødtes Svend Grate og Radulf og her brød kampen for alvor ud. Svend Grate og hans mænd sejrede. Venderne flygtede over stok og sten mod Mosede Klint, hvor dele af deres rytteri angiveligt styrtede ud over klinten.
Stenen
Det var Valdemar Mortensen , der tog initiativ til at opstille Grate-stenen i 1925.
Valdemar Mortensen (1870-1957) var lærer ved Karlslunde skole. Han blev uddannet fra Jonstrup Seminarium. Han blev ansat som førstelærer i Karlslunde i september 1902, hvor han kom fra en stilling som lærer på Hillerød Kommuneskole. Ved siden af lærergerningen var V. Mortensen kirkesanger og organist. I 5 år var han formand for Lærerkredsen 3B. V. Mortensen var desuden repræsentant i Historisk Samfund samt medstifter og bestyrelsesmedlem i Roskilde Museum.
Mænd i vandet med stenen. Foto: ukendt/Greve Kommunearkiv, 1925.
Stenen er placeret ved Aktiestykke, Karlslunde Strandvej 83.
“Den aarlige Fest paa Karlslunde Strand fik i Aar sit særlige Præg derved, at dem forleden omtalte store Mindesten for Vendernes Nederlag i 1156 skulde afsløres. Det skete under festlige Former i Aftes, og Programmet gennemførtes til Trods for de temmelig svære Regnbyger. Regnen længtes man jo efter, saa der var ingen, der klagede. Der var da ogsaa samlet flere Hundrede om den med Flag, Guirlander og Roser smykkede Sten da Festen begyndte. Lærer V. Mortensen holdt et tydeligt og interessant Foredrag om Prinsekrigen efter Erik Lams Død 1146. Derefter omtaltes Venderne og deres Tog hertil og Vethemann Forening i Roskilde, der med sine 22 Skibe tog 82 Skibe fra Venderne. Det var blandt andet som Modtræk mod dette Selskabs Arbejde, at Venderne i 1153 landede paa Sjællands Østkyst og gik mod Roskilde. Her mødte Kong Svends Mand, Radulf, dem om opholdt dem til Kongen og hans Mænd kom. Sejren vekslede nogle Gange, men Venderne maatte flygte, forfulgt af Danskerne. Det afgørende Slag stod ved Karlslunde, hvor Venderne blev fuldstændig slaaet, saa de knap var nok til at føre Skibene tilbage. Foredraget paahørtes med stor Opmærksomhed af den store Forsamling.” (…) Derefter fandt selve Afsløringen Sted. Medens alle Mænd blottede Hovederne udtalte Lærer Mortensen: Saa løfter vi paa denne Midsommerdag Dækket for Venderstenen på Karlslunde Strand. (…) Lærer Mortensen gav nogle Oplysninger om Arbejdet med Stenen. Beboernes Arbejde er gjort hel frivilligt, særlig har Fiskerne gjort et stort Arbejde. De fik dem derfor et Hurra, og Læreren fik et ogsaa. Under stenen er indmuret et Dokument, der fortæller om Arbejdet og dets Data. Stenhugger Hansen-Glem, Roskilde, har hugget den særdeles smukke Indskrift, der blev almindelig beundret. (citat: Venderstenens Afsløring i Karlslunde. i: Roskilde Avis. 25. juni 1925)
Venderstenen på en slæde. Foto: ukendt/Greve Kommunearkiv, 1925.
Fiskerne H. Rasmussen og N. Pedersen, smed J. Andersen og tømmer A. Rundqvist hjalp med at fragte den 3000 kg tunge granitsten fra Klintegaardens Strand, en strækning på ca. 1 kilometer.
På denne årets længste dag, er jeg taget i Vestskoven for at løbe Maraton PopUp. Solen skinner smukt fra morgenstunden.
Maraton PopUp har efterhånden en del ruter i Vestskoven. Jeg har mistet overblikket og kan godt spekulere over, om løbsarrangører Henrik selv har det. Et par af ruterne har start i området nær Kroppedals. De fleste har start nær Albertslund, men i dag er starten i den ende af Vestskoven, der er nær Ballerup, hvor Henrik har sammensat en ny rute.
Mikkel er glad, for han er i gang med sit andet maraton på to dage.
Runden er 8,4 kilometer lang, så i dag skal vi kun 5 gange rundt for at samle kilometer nok til et maraton. Som Henrik siger, så er vi over halvvejs allerede efter 3 omgang.
Starten går fra parkeringspladsen ved Reumerts Ege – og hvis du ikke lige ved hvad Reumerts Ege er, så er det 85 egetræer der blev plantet i 1968. Egetræerne var en gave fra skuespilleren Poul Reumerts familie, givet i anledning af hans 85 års fødselsdag.
Forbi Vikingelandsbyen.
Vi kommer hurtigt ind på Kringelstien, der snor sig, eller skal jeg sige kringler sig, gennem skoven. En fin sti, der giver fornemmelsen af at være helt inde i skoven.
Det er i det hele taget en kringlet rute og hvis ikke solen var der til at orientere sig efter, kunne man let miste orienteringen. Vi kommer helt ned til Risby og forbi Vikingelandsbyen, inden vi svinger omkring og løber tilbage til startstedet, hvor vi har vores medbragte depot.
Kvæget har fundet skygge under træet.
Efterhånden som Árvakr og Alsviðr trækker solen højt på himlen, tikker kilometerne ind på uret. Ved middagstid er der nok til at jeg skal stoppe. Ved målgang er der is.
K2 maraton har som regel haft hjemme i Ballerup, men arrangøren har selv hjemme i Stenløse, så det er vel naturligt, at der er begyndt at dukke K2 maraton-arrangementer op i Stenløse. I dag er det 2. gang der løbes K2 maraton i stationsbyen, der ligger mellem Ballerup og Frederikssund.
Det er en morgen med høj luftfugtighed og højtliggende skyer. Tordenvejret som yr.no har lovet fra morgenstunden er udeblevet med lidt regn er faldet i Stenløse tidligere om morgen.
Morgenfriske løbere på Bauneholmvej.
Kim, der arrangerer dagens løb, har i forvejen været rundt på dagens runde og male blå pile som vi skal følge. Det er noget af det vi får at vide til den korte briefing inden start. Noget der bliver gjort opmærksom på, at der er en trappe på rundstrækningen, men at man kan undgå den ved at løbe en lille omvej. Det skaber selvfølgelig en vis forventning.
Rundkørsel Krogholmvej/Agertoftegårdsvej med skulpturen De tre porte af skulptør Peter Hesk.
Af sted kommer vi. Vi starter på en villavej, hvorefter vi drejer til højre og fortsætter langs den lidt større vej, Krogholmvej. Hele rundstrækningen er lige godt 7 kilometer lang. Vi løber mest på cykelstier og de små stier mellem villa- og rækkehusene i Stenløse. Ind imellem er der korte passager på småveje og villaveje. Her og der må vi krydse en vej, langt de fleste steder hvor der er et fodgængerfelt. Og vi slipper helt for lyskryds, selv om vi aldrig rigtig forlader Stenløse/Gammel Ølstykke.
Trappen møder vi lidt efter de 3 kilometer. Men den er skuffen klejn og lige meget hvordan man gør, tænker jeg, at man altid kan gå hurtigere op ad trappen, end man kan løbe den lille omvej.
På 2. omgang kommer der nogle få regndråber, men det bliver ikke rigtig til noget. I stedet begynder det at klare op, og mens de resterende kilometer bliver færre, stiger temperaturen. Det ender som en hæderlig sommerdag i Stenløse.
Da jeg i sin tid hørte, at Hillerøds ambitiøse løbeklub startede et lokalt halvmaraton-arrangement op, var jeg ikke i tvivl om at det skulle jeg have hakket af. Præmierløbet i 2025 passede ikke inde i kalenderen, så det missede jeg.
I mellemtiden er jeg flyttet fra Hillerød og retur til Ishøj, men i år var der hul i kalenderen på den søndag hvor HVRunners arrangerede årets udgave af Hillerød halvmaraton. Så jeg stod klar i startgaden ved Hillerød Vest Skolen.
I Tirsdagsskoven på en søndag.
Alle startende løbere var inddelt i blokke efter forventet sluttid. Forrest var de hurtige kvinder og mænd, som stod og ventede på start, med en intention om at slutte på en tid under 1:40. Jeg stod i den næste gruppe med en forventet sluttid et sted mellem 1:40 og 1:50. Det var det ambitionsniveau jeg kom med på dagen. I næste blok stod løberne der forventede en sluttid mellem 1:50 og 2 timer – og så fremdeles.
Starten gik og den forreste blok blev sendt af sted. Da røven af den sidste løber i den blok var ved at være ud af syne, blev vi sendt af sted.
Det er med god grund, at arrangørerne lavede godt med luft i løbefeltet fra start. De veje vi løb på var ikke afspærret – og selv på en søndag, er der pænt med trafik i Hillerød.
Vi startede i Ullerød, der engang var en landsby, men som i dag er fuldstændig smeltet sammen med Hillerød. Vi passerede Ullerød Brugs, der blev stiftet i 1906 og som er en af de brugsforeninger der stadig holder en høj standard.
Frederiksborg Slot.
Underlaget var asfalt/fortov og sådan er det hele vejen fra start til slut. Vi løb på veje og cykelstier. Undervejs passerede vi gennem Tirsdagsskoven. Vi så det lokale rådhus og Frederiksborg Slot. Det var i det hele taget en fin sightseeingtur. Vi fik set byen og kom gennem lidt af skovene, der er så rigeligt af omkring Hillerød.
Mit løb
Når nu distancen var så kort, der var asfalt hele vejen rundt og jeg havde fået et løbenummer på trøjen, ville det være useriøst, hvis ikke jeg holdet et hæderligt tempo, som minimum var under 04:50 min/km.
Da jeg havde passeret rutens længste stigning i Slotshaven lettede jeg foden fra bremsen og satte Finntroll i ørerne. Det resulterede i en fin tempoforkskel mellem første og anden halvdel af løbet. Da jeg løb langs Strødam Engsø på vej retur til Ullerød, passerede jeg 1:40 fartholdere og deres lille flok. Jeg kunne allerede da give mig selv en thumbs up for en godkendt præstation på dagen.
Mellemtid
kvartmaraton: 49:46
kvartmaraton: 48:02
Farvel til en favorit
Dagens halvmaraton blev sidste tur i mine Adidas Solar Boost sko. Jeg har været glad for Solar Boots-serien og måske særligt 5’eren som jeg har haft to par af. Den har jeg blandt andet løbet Mors 100 miles i.
Jeg kan ikke finde ud af hvilke sko, jeg skal erstatte mine Solar Boost sko med. Har du et godt forslag, så skriv venligst en kommentar nedenfor – og gerne med en begrundelse.
Et par slidte sko og en ny medalje.
Dagens løb, var i øvrigt mit halvmaraton nummer 50.
Den 25. maj 1911 blev den første fodboldkamp spillet i den nybyggede Københavns Idrætspark. Kampen stod mellem et sammensat danske (københavnsk) hold og Shetfield Wednesday.
Den nye idrætspark
Inden Københavns kommune byggede Københavns Idrætspark, var der allerede en aktiv fodboldkultur på fælleden – men anlæggene var primitive.
Allerede i 1904 nedsatte Borgerrepræsentationen et fællesudvalg der skulle kigge på fælledernes fremtidig benyttelse. Årets efter, 1. maj 1905, udbød kommunen en konkurrence for et areal på 55-60 tønder land til idrætsaktiviteter, samt en idrætsplads med tilhørende bygninger på omtrent 12 tønder land.
Der komme 21 forslag, men ingen af de 21 indsendte projekter fandtes værdige til en førsteplads. Det stoppede dog ikke processen.
I 1907 blev der nedsat et udvalg, der skulle finde midler til bygninger af Idrætshuset. Der blev oprettet en fond som indsamlede penge og skaffede yderligere midler ved et partialobligationslån. I 1908 bevilgede Borgerrepræsentationen anlægsmidler og byggegrunde blev udstykket af fælleden.
Et centralt spørgsmål var, hvem der skulle drive anlægget. Løsningen blev en selvejende institution, Københavns Idrætspark, ledet af de københavnske idrætsorganisationer med DIF som paraplyorganisation.
Da anlægget stod færdigt, blev det overdraget vederlagsfrit til institutionen for en periode af 98 år. Den 7. marts 1911 afholdt repræsentantskabet konstituerende møde.
“Af de øvrige Arealer overtoges i Sommerens Løb Banen for kvindelig Idræt og de til Boldklubben af 1893 udlejede Arealer, medens Atletikbanen, “Stadion”, først blev færdig og indgik i Driften i Foraaret 1912; det første Idrætsstævne af holdtes d. 12. Maj samme Aar.” (citat: Københavns Idrætspark. Chr. Christensen, 1924.)
Fodboldbanen med Fælledklubhuset og Tribunen: Kilde: Københavns Idrætspark. Chr. Christensen, 1924.
Åbning
Den første fodboldkamp på den nye Bane fandt sted den 25. maj 1911.
Pressen var på rundtur i Idrætsparken et par dage inden den første kamp. Ved pressefremvisningen var der taler og en rundvisning for de indbudte.
“Pressen var i Gaar indbudt til at se paa den nye Fodboldbane i Idrætsparken paa Nørre Fælled. Borgmester Jensen, Parkens Ingeniører og Arkitekt vista Journalisterne rundt i Klubhuset, efter at Borgmesteren havde givet nogle faa Oplysninger om Parkens Tilblivelse og dens Størrelse. Tilsidst samlede Vørterne deres Gæster i den lille Restaurant om et Glas Vin og et Stikke Kage.” (…) Det er paa sin Plads, at Fodboldbanen først staar færdig. Faa Idrætsgrene her hjemme er populære som Spillet med den store Bold, og mere end noget andet er Fodboldspillet den demokratiske Sport. Klubhuset paa Fodboldbanen er da ogsaa den eneste af Sportsbygningerne derude, som Kommunen selv har bygget. De andre – Tenninhallerne, Husene på Stadion, det store Gymnastikhus – maaa Idrætsforeningerne selv opføre. Ved fælles Hjælp vil det ogsaa lykkes.” (citat: “Idrætsparken” i: Social-Demokraten, 24. maj 1911)
“Fodboldbanen er en Opvisningsbane og benyttes kun til Afholdelse af Kampe af større Betydning. De mange Smaaklubber, der har Lokale i Fælledklubhuset, kan nemlig drive deres Øvelser og spille deres mindre betydende Kampe i den tilstødende Fælledpark, paa hvis aabne Græssletter (over 30 ha) der kan afmærkes indtil 16 Fodboldbaner samtidig, idet Opstillingen af Maal og Vedligeholdelsen besørges af Kommunen.” (citat: “Københavns Idrætspark“. Chr. Christensen, 1924.)
Kampen
Annonce fra avisen “København”, 25. maj 1911.
Det danske hold var sammensat af spillere fra KB, B93, AB og Frem. Åbningskampen på den nye bane stod mod Shetfield Wednesday og dagene efter ventede skotske Glasgow Rangers.
“Under stærk Tilstrømning spilledes i Gaar den første Englænderekamp paa den den nye Bane i Idrætsparken. “Hvor mange Tilskuere var der?” vil Læseren spørge. Vi antager omkring de 6000. Måske var der 7000. Det er vanskeligt at bedømme i de helt nye og ukendte Omgivelser. Kronprinsen, Kronprinsessen og Prins AAge sad paa forreste Række paa “Gulvet” – helt nede ved Banen – og Borgmester Jensen, Overretssagfører J. L. Nathansen og Kand. Gandil gjorde Honnør på Idrætsparkens og Idrættens Vegne.” (citat: “Den dansk-engelsek Fodboldkamp” i: København, 26. maj 1911)
Københavnerholdet starter med solen i ryggen og med at give bolden op. Men der går ikke mere end et minut før englænderens centerforward Mc Lean sender bolden i det danske net. Danskernes reducering kommer hurtig, her med avisens Københavns ord: “… saa farer den lange Niels i Leding. Englænderne har angrebet hans Maal, men han har taget Bolden fra dem, og nu fører han den med højstegen Fod en halv Bane op og forærer den saa til Oskar Nielsen med Anmodning om Viderebesørgelse. Og O.N lader gaa videre til Thufason, og med et fladt, haardt Skud sidder Kuglen i Englands Maal. Da er Halvlegen kun 10 Minutter gammel”.
I løbet af første halvleg score begge hold yderligere et mål hver og stillinger er 2-2 ved halvleg.
Den første kamp i Fællesparken. Kilde: “Aftenbladet”, 26. maj 1911.
Intensitet daler efter halvlegen, Spillerne er trætte – særligt de danske. Kun Oskar Nielsen er godt spillende, men han får sjældent bolden fra sine medspillere. 12 minutter inde i anden halvleg sender Mc Lean en flad bold i mål. Herfra spiller Shetfield Wednesday mest for at holde føringen og resten af kampen er en mat forestilling.
Kampen endte med et nederlag på 2-3 for det sammenbragte københavnerhold.
Efter kampen holdt kronprinsen en tale og uddelte erindringsmedaljer til de to holds spillere. Som protektor for Dansk Idræts Forbund takkede han Københavns kommune for den smukke sportsplads og udbragte et leve for god og ærlig kappestrid. Borgmester Jensen talte efterfølgende og så var den dag i Idrætsparken slut.
Appendix
Københavns Idrætspark blev ombygget i 1955, hvor kapacitet kom op på 50.000 tilskuere. I 1990-1992 blev stadionet totalrenoveret og det blev omdøbt til Parken. Parken ejes i dag af Parken Sport & Entertainment A/S
Med venstre fod i vandkanten: Møn fra havn til havn er et a til b løb. Der er fire forskellige distancer, som alle har mål i Hårbølle Havn. For at det skal gå op, har det fire distancer forskellige startsteder og start tider. Os, der skal løbe den længste distance på 61 kilometer, starter ved Nyordbroen.
Jeg er kørt til Hårbølle Havn i en lejet bil. At kommer hertil er håbløst med offentlig transport. Fra Hårbølle Havn er der arrangeret transport til startstedet ved Nyordbroen på Ulvshale.
Der er afgang fra havnen 08:30. Vi ankommer til startstedet i godt tid. Der er til at få mit startnummer og få det sat fast på trøjen. Og der er tid til at spekulere.
Vi løber i naturen, men de forhindringer som det nu giver.
Løbet i dag er af den slags, hvor jeg har lidt sommerfugle i maven. Jeg har ikke helt overblik over hvad det er jeg står foran. Jeg ved det er 61 kilometer langs kysten. Men jeg har ingen ide om hvor meget af underlaget der er sand, hvor meget der er rullesten eller noget helt tredje. Jeg ved vi skal op og ned af Møns Klint og gennem Klinteskoven, men ved ikke hvor mange højdemeter der omtrent er mellem start og mål. Jeg har ingen idé om hvor lang tid jeg kommer til at bruge på turen. Lad os bare kalde det lidt et eventyr.
Til stranden
Mens sommerfuglene hygger sig, bliver det tid til start. De første tre kilometer er meget civiliserede. Velfriserede stier og grusvej. Lad os bare kalde det en epilog inden det går rigtig går løs.
Så venter stranden, hvor vi løber med venstre fod i vandkanten. Det er konceptet for størstedelen af løbet. Undtagelsen er Møns Klint, det vender vi tilbage til senere.
De første kilometer på stranden er hyggelige. Der er masser af fast sand, som er forholdsvis let at løbe på. Feltet af ultraløbere er endnu ikke spredt ud og humøret er højt.
Rullesten så langt øjet rækker.
Sandet afløses af rullesten. Masser af rullesten hele vejen hen til Møns Klint. Det er hårdt for fødderne at løbe på rullestenene. Og helt usædvanligt får jeg vabler på den ene fod.
Der er masser at nyde. Solen skinner. Naturen er skøn og der er ikke meget vind. Ind i mellem står der nogle lystfiskere lidt ude i vandet og håber at få noget på krogen.
Klinten
Vi rammer Møns Klint og løbet skifter karakter. Vi skal op på klinten og løbe på stien lang klntekanten. Det er på denne passage, at løbets højdemeter er samlet. Jeg ved ikke, hvad det officielle antal højdemeter er, men Garmin påstår at der er 567 opadgående meter. Temperaturen er efterhånden blevet høj, så det er dejligt med skyggen mellem Klinteskovens træ. Og så er der ind imellem en fantastisk udsigt.
I klinteskoven.
Alting har en ende – og det har turen hen over Møns Klint også. Tilbage på stranden – og tilbage til rullestenene.
Skal jeg være helt ærlig, så er jeg faktisk blevet lidt træt af rullesten. Jeg beslutter at jeg herfra går på stenpassagerne og kun løber når underlaget er sand. Det betyder selvfølgelig at sluttiden bliver langsom. Til gengæld kan jeg nyde turen på sydkysten til Hårbølle Havn. Hele turen fra Klinten og til mål skifter underlaget mellem rullesten og sand.
Udsigt fra Møns Klint.
Indhentet
Marathonløberne startede ved indgangen til Møns Klint kort efter at jeg passerede deres startsted. I maratonfeltet der er et par gode løbevenner med.
Mindaugas overhalede mig, hujende af begejstring over løbet, i Klinteskoven. Nu på stranden er det Steens tur til at indhente mig. Vi får elastik i hinanden. Ind imellem er Steen lidt foran, så er jeg forrest – og flere gange følges vi ad. Det er hyggeligt med selskab på kilometerne ind mod Hårbølle Havn.
Fra Møns Klint, er det ret simpelt. Venstre fod i vandkanten hele vejen til mål.
Mere sten
Nu er det sådan, at hvis man bevæger sig fremad, så kommer man også i mål på et tidspunkt. Det sker også i dag. Efter at have fået noteret min tid, får jeg en sten. Det en fint malet med fødder i vandkanten.
Perben server grillpølser så jeg kan få lidt i maven inden turen går hjem til Vestegnen, med min nye sten.
…og når man så kommer i mål, får man en sten.
Hvad med dig. Du skal også en tur til Møn og løbe. Det er ikke nogen nem tur, til gengæld er den skøn. Og du behøver jo ikke kaste dig ud på de 61 kilometer. Mindre kan gøre det.
I dag inviterede Henriette til maraton i Næstved. Her har hun tegnet en rundstrækning, som er et maraton lang.
Vores norske venner fra yr.no lovede tidligere på ugen småregn i dag. De tog heldigvis fejl. Vejret er fint. Sol med pletvise skyer der ind i mellem skygger. En lidt kølig luft, men helt klart t-shirt-vejr.
Vi er en lille flok løbere, der er mødt op ved Gardehusarkaserne. Her er der start og mål. Henriette byder velkommen, fortæller lidt om ruten og optager dagens startfoto. Så er det dokumenteret, at vi var her. Nu er det af sted.
På en 42,195 km lang omgang kommer vi vidt omkring. Vi kommer igennem fire skove, løber langs kanalen ind til Næstved Havn og videre langs Suså til Herlufsholm Kostskole. Det er lykkedes Henriette at lave en meget seværdig og grøn rundstrækning rundt om Næstved.
Der er et transport-stræk på et par kilometer efter 5 km, hvor vi løber på landevejen. Ellers er det stort set kun skovveje, skovstier, grusstier og cykelstier hele vejen rundt – og dermed ikke ret mange trafiklys o.l.
Jeg har ingen ambitioner med i tasken i dag. Det er en stille og roligt tur med rigelig tid til at nyde den sydsjællandske natur.
Sats alt – og dø med løbeskoene på. Foto: Sportograf.
Det var dumt. Når nu jeg godt vidste, at kvaliteten af vinterens træning ikke var af samme kvalitet som sidste år og formen derfor ikke den samme. Hvilket blev bekræftet da jeg tjekkde min tilgængeligt data på Garmin Connect. Hvorfor skulle jeg så hamre af sted i et urimeligt højt tempo fra start?
Straffen kom helt forventeligt efter 30 kilometer. Der var ikke mere tilbage, men man må jo ikke gå på første omgang, så jeg løb viderer med, hvad der nu var af dampe i tanken. Helt urimeligt og mod alt fornuft, forbedrede jeg min PR en lille smugle.
En beskeden PR forbedring på 13 sekunder. Men alt tæller. Foto: Andreas Hundebøll.
