Tag-arkiv: GPX-løb

Ø maraton

Klampenborg. 28. marts 2026.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:40:31
  • Tempo: 05:14 min/km
  • Hastighed: 11,5 km/t

Løbsoversigt : maraton

Vildthusvej.


Ø maraton # 189 – tur til Korsbæk

  • Arrangører: Henriette Lisse
  • Land: Danmark
  • Start: Sauntesvej Parking, Klampenborg
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: asfalt, grus
  • Deltagerantal: 48
  • Sko: Brooks Glycerin 21

Ø maraton

Lønbæk cannonball : fjorden rundt

Roskilde. 14. marts 2026.

Resultat

  • Startnr.: 10
  • Distance: 50 miles
  • Placering samlet: 36 af 89
  • Placering mænd: 33 af 80
  • Placering mænd 55-59: 3 af 9
  • Tid: 08:46:05
  • Tempo: 06:32 min/km
  • Hastighed: 9,2 km/t

Løbsoversigt : ultraløb

I dag er det 5. gang Lønbæk cannonball arrangerer ultraløb rundt om Roskilde Fjord. Jeg har hørt meget godt om løbet, og i år skal det være.

Prolog

Start/mål er i Roskilde, ved Spejderhytten Hjalte Gruppe – ikke langt fra Vikingeskibsmuseet. Herfra går ruten op mod Frederikssund på østsiden af fjorden. Fjorden krydses via Kronprins Frederiks Bro og så går turen retur mod Roskild ned gennem Hornsherred. Til slut venter en fin afslutning gennem Boserup Skov.

Der er ingen rutemarkering på ruten. Løbet er et gpx-løb, hvor deltagerne selv navigere via løbeure eller anden gps-gadget.

Off road – on the route.

Der er syv depoter undervejs med coal, saft, vand, chips, slik m.m. Ved 20 km og 57 km kan deltageren have dropbags liggende.

Jeg har kun en dropbag ved depotet på 57 km. Det er måske lidt et sats. Der er en lidt trail, som kan være fugtige, på de første 20 km. Nogle deltagere benytter det første drop back til at skifte sko – fra trialsko til asfaltsko. Jeg tager hele turen i asfaltsko. Jeg håber, at jeg kan holde balancen på de første 20 km og at mine uldsokker kan holde mine fødder varme.

Distancen er opgjort til 50 miles. Tidsgrænsen er 13½ time. Jeg har ikke taget pandelampe med, så jeg satser på at nå mål en rum tid inden.

Rundt om fjorden

Der er morgenmad i spejderhytten inden start. Jeg har afleveret min dropbag som skal ud til depotet ved 57 km og er gået i gang med morgenmaden – i godt selskab.

Jeg er blandt de tidligst ankomne, så Thomas Lønbæk kommer forbi med startnummer og gps-tracker (til livetracking) imens jeg nyder kaffen.

Kronprins Frederiks Bro.

Jeg får spist færdig og efter løbesbriefing er det tid til start. Vi begiver os afsted fra Havnevej og ned mod Vikingeskibsmuseet – og vider ud af Roskilde.

Første delmål er Kronprins Frederiks Bro, men inden jeg når så langt, skal jeg en tur på stranden med løb på sand, rullesten og andet godt. Det er løbets trail-indslag.

Efter godt 13 kilometer får jeg lavet noget rod med uret. Jeg vælger den hurtige og nemme løsning og genstarter navigationen.

I Nordmark (Jyllinge) er det andet depot – og det første depot hvor deltagerne kan have dropbag liggende. Det har jeg ikke, så jeg er hurtig videre. Jeg spotter et par løbere i helt rene og pæne løbesko. De sko har helt klart ikke været med på strandturen, der også bød på en mudderpøl eller to.

Rundhøj fra stenalderen nær Hellesø.

Vi passer Lille Rørbæk på den videre vej mod Frederikssund og her løber vi nogle kilometer på en gammel. 3600 maraton rute.

Tiden går og kilometerne tikker ind på kontoen. Via Færgevej kommer jeg til Kronprins Frederiks Bro og snart er jeg på vestsiden af Roskilde Fjord. Vi er ikke mere end et par og 30 kilometer inde i løbet, men det føles godt at vende snude sydpå.

I Sæbe finder jeg min dropbag. Jeg skifter tøj fra inderst til yderst på overkroppen, spiser min sammenklapper med paté og fortsætter sydpå.

På turen ned gennem Hornsherred er der mange lange asfaltstræk. En noget anden udfordring ende rullestenene i starte af løbet. Efter 64 kilometer kommer vi til bunden af fjorden og Holbækmotorvejen. Bunden er så at sige nået.

Nu skal vi lidt mod nord og så østover til Boserup Skov. Ved indgangen til skoven ligger det sidste depot – herfra er der 7 kilometer til mål.

En ensom løber i landskabet.

Bliver man ved med at bevæge sig, kommer man også i mål. Det gælder også for mig. Jeg indrømmer gerne, at det niver lidt i benene og at det har det gjort et stykker tid. Men det gør ikke ondt nogle steder på den forkerte måde.

Det er fedt at krydse målstregen og få en lykønskning af arrangøren.

Jeg skifter tøj. Spiser en sandwich og hører et par røverhistorie inden turen går hjem til Ishøj.

Re-entrer Roskilde kommune ved Kattinge Værk.

Tak til Thomas og alle de frivillige for et godt arrangement.


Lønbæk cannonball – Roskilde Fjord 50 miles

  • Arrangører: Thomas Lønbæk
  • Land: Danmark
  • Start: Spejderhytten Hjalte Gruppe, Roskilde.
  • Distance: 50 miles
  • Underlag: asfalt, grus, sand, jord, sten
  • Deltagerantal: 111
  • Sko: Adidas Solar Boost 5

Lønbæk Cannonball

sh løb

Hillerød. 3. oktober 2025.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:40:37
  • Tempo: 06:39 min/km
  • Hastighed: 9 km

Løbsoversigt

I mørket på Skelvej i Gribskov.


sh løb # 23 – Den lille Hillerødrunde

  • Arrangører: Sune Hundebøll
  • Start: Kildedalen, Hillerød
  • Land: Danmark
  • Distance: maraton, halvmaraton
  • Underlag: grus, jord, asfalt
  • Deltagerantal: 4
  • Sko: Adidas Solar Boost 5

sh løb

Humør maraton : for tiende gang

København. 26. september 2025.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:27:04
  • Tempo: 06:20 min/km
  • Hastighed: 9,5 km/t

Løbsoversigt

26. september 1975 var der biografpremiere på den syvende Olsen-banden-film: Olsen-banden på sporet. Derfor løber vi i dag et jubilæumsløb.

Kort om filmen: For en gang sin skyld er et kup gået godt for Olsen-banden. Egon, Benny og Kjeld med familie nyder livet på Mallorca. Men ak, Olsen-bandens bytte stjæles af en anden gruppe forbrydere, og Olsen-banden må retur til Danmark for at hævne sig og skaffe byttet tilbage.
Godsbanen (Amagerbanen) på Amager indgår i Egons plan.

Morgenmøde. Egon har en plan.

Humør maraton på sporet

Dagens maraton starter på Vermlandsgade, hvor lidt af Amagerbanen er bevaret.

Amagerbanen, strækningen fra Amagerbro til Dragør, den blev åbnede i 1907. Persontrafikken blev indstillet allerede i 1939, mens godstransporten fortsatte helt til 1991. Banen var 12 km lang. Mellem Vermlandsgade og Prags Boulevart er der bevaret omkring 1 km af banen med skinner. Mellem Øresundsvej og Skøjtevej er Amagerbanens tracé ombygget til metro og anvendes af M2.

På sporet.

Vi starter med at løbe ud til Dragør hvor Amagerbanen havde endestation, og hvor stationsbygningen stadig eksisterer. I dag anvendes stationsbygningen af en sparekasse. Ruten følger i det omfang det er muligt, den gamle bane og bringer os ud langs metroen til lufthavnen – og videre vest om lufthavnen.

Ved stationen i Dragør vender vi omkring og løbe samme vej tilbage som vi kom. Vi stopper dog ikke, hvor vi startede på Vermlandsgade. I stedet fortsætter vi ind mod København, vi passerer Rådhuset og fortsætter ud ad Vesterbrogade mod Valby. I Valby ender ruten ved Nordisk Films studier, hvor der er mål.

Langs metroen.

Efter målgang er der hjemmebagt kage. What’s not to like!

10. gang

Dagens Humør maraton var det 160. Humør maraton-arrangement. Rigtig mange af Humør maraton-løbene er blevet tidligere afviklet fra Zahlesvej i Ringsted. Dengang var det nok det cannonball i Danmark, der havde det mest overdådige depot. Det sluttede da arrangøren flyttede hjemmefra, i første omgang til en anden adresse i den midtsjællandske provinsby – siden helt til Næstved!

Dragør Station.

Nu om dage arrangeres der ikke Humør maraton så hyppigt mere – og arrangørerne er flyttet til Næstved. I stedet for at have et fast startsted, popper Humør maraton op med løb forskellige steder. I dag løb vi i København, og de seneste to løb er afviklet på henholdsvis Storebælt naturmaraton-ruten fra Slagelse til Korsør og i Næstved.

Nu om dage er det tit basisløb, hvor deltagerne selv medbringer sine forsyninger, der står på programmet. Til gengæld er humøret altid højt uanset vejr og lokalitet.

De sidste meter inden mål.

For mig var i dag, den 10. gang, at jeg deltog i et Humør maraton. Det er lidt en fejl, at jeg har deltaget i så få af de 160 Humør-arrangementer. I starten blev arrangementet i øvrigt afholdt under navnet Fitnessnation Cannonball Run.

Datoer og tider for de 10 Humør maraton

  • 28.07. 2015: 03:43:05 (Fitnessnation Cannonball Run)
  • 04.02. 2018: 03:56:44
  • 24.02. 2018: 03:54:44
  • 26.12. 2018: 03:56:43
  • 10.08. 2019: 04:19:10
  • 27.12. 2020: 03:59:11 (Ishøj)
  • 03.01. 2021: 03:51:24
  • 16.01. 2022: 04:22:50 (Mette # 100)
  • 09.08. 2023: 03:48:25
  • 26.09. 2025: 04:27:04


Humør maraton # 160 – Olsenbanden på sporet : 50 års jubilæum

  • Arrangører: David Bredo
  • Land: Danmark
  • Start: Vermlandsgade, Sønderbro
  • Distance: maraton
  • Underlag: asfalt, grus
  • Deltagerantal: 9
  • Sko: Brooks Glycerin 21

Humør maraton

GUUT : gennem skovene

Nordsjælland. 13. september 2025.

  • Distance: 60 km
  • Placering: 12 af 16
  • Tid: 10:15:00
  • Tempo: 10:15 min/km
  • Hastighed: 5,9 km/t

Løbsoversigt

I dag står den på trailløb. Et lidt anderledes løb kaldet GUUT. Det er et gpx-løb. Det er et a til b løb. Omtrent 10% af ruten er off-tail, resten er stier og grusveje. Alle løbere er forsynet med en gps-tracker og ruten skal følges. Afvigelser fra ruten på over 20 meter er ikke tilladt, og kan give en tidsstraf.

Der er to distancer: 100+ km og 60+ km. 100-kilometerløberne starter i Helsingør. Men i dag er jeg på den korte distance og for os er der start i Gribskov ved Kagerup Station.

Sværhedsgraden er forholdsvis høj, hvilket ses af cut-off-tiderne, der for 60+ km er 12 timer og for 100+ km er maxtiden 20 timer.

GUUT er et lille arrangement med et begrænset deltagerantal. Loftet er 30 løbere på hver af de to distancer. Der er ikke udsolgt.

Den sidste klargøring og røverhistorier inden start.

Vi løber som selvforsynende og bærer selv alt væske og energi fra start. Det er dog tilladt, at købe ind f.eks. på en tankstation. Der er adgang til vand hver 20. kilometer – sådan omtrent.

Da målet er i Bagsværd, kan det ikke undgås, at der er lidt asfalt undervejs. Det er i ganske små mængder, at denne blanding af stenmaterialer og bitumen optræder på ruten.

Sydpå

Klokken 10 får vi lov at løbe. Ruten går overvejende sydpå. Som enten Treebeard siger i Lord of the Rings: “I always like going South, somehow it feels like going downhill.” Håber det også gælder for os i dag.

Jeg har både fyldt væskeblæren i min løbevest og de to soft-bottles, så jeg har rigeligt af væske med. Til at spise, lidt GU-gel, en nøddebar og tørret ananas med chokolade. Og saltsticks. Ekstraudstyret begrænser sig til en pandelampe og en regnjakke.

Vi er kommet af sted – og der er selvfølgelig en del højdemeter på turen.

De første kilometer ned gennem Gribskov går strygende. Selv om vi er få deltagere, ligger vi forholdsvis tæt og jeg følger strømmen gennem skoven. Allerede her er der en del offtrail.

Ved Gadevang har vi dagens første vandtur. Vi krydser tværs hen over Rødedam. Med våde fødder og ben fortsætter vi gennem Gadevang og videre mod Hillerød via Tyske Plantage.

På vej gennem Rødedam. Foto: GUUT/The journey towards.

Afstanden mellem deltagerne er øget og efterhånden som jeg kommer videre ned gennem Store Dyrehave, bliver det klart, at dagens store udfordring er navigation.

Jeg har tidligere løbet lidt gpx-løb, men ikke med offtrail. Jeg er udfordret på synet. Uden briller kan jeg se, hvor jeg løber, og jeg kan vurdere terrænet, men jeg kan ikke se detaljerne på det lille kort på løbeuret. Med briller på kan jeg se koret, men ikke rigtig hvor jeg løber.

Videre kommer jeg. Langsom – og med mange omveje og tilbageløb fra fejlnavigationer.

I Store Dyrehave fristede elverne med et opdækket bord. Hvad de bød på, ventede jeg ikke for at finde ud af.

Det går usædvanligt langsomt. Men de mange offtrail passager gør, at jeg kommer gennem dele af skoven, hvor jeg normalt ikke færdes. Og der er masser af skønne steder på turen, hvor jeg nyder omgivelserne.

Der kommer også stræk, hvor løbet i længere tid følger stier og veje. Her kan jeg løber med lidt mere flow og få en fornemmelse af, at jeg trods alt kommer lidt fremad.

På et tidspunkt får jeg elastik i tre andre løbere. Jeg kommer lidt foran dem, når navigationen er let og jeg bare kan løbe. Til gengæld indhenter de mig hver gang ruten forlader stierne og vi skal offtrail. Med deres hjælp kommer jeg lidt lettere gennem nogle af offtrail-passagerne og det er også rart med lidt selskab.

En af de tre løbere, der gennem længere tid, havde mig i en elastik.

Det sidste stykker med et fedt løbeflow er langs Furesø. Efter det er der ikke lange vej til mål i Bagsværd. Men inden jeg er fremme, er der lige tid til at lave et par navigationfejl mere og i mål, kan jeg konstatere, at jeg har tilbagelagt over 6 kilometer mere end ruten er udmålt til.

Så vidt jeg har kunnet grave mig frem til, står GUUT for “Gentofte Unsupported Ultra Trail”. Og for dem der går op i den slags, giver det iTRA point for gennemførsel af GUUT. 2 point på den korte distance og 4 på 100+ distancen. Det første GUUT-løb blev afviklet i 2011.

Jeg havde i øvrigt igen følelse af at det gik specielt meget nedad.


GUUT – Summer Edition

  • Arrangører: The journey towards v. Stine Raaholt og Mogens Gisselbæk
  • Land: Danmark
  • Start: Helsingør Station / Kagerup Station
  • Distance: 100, 60 km
  • Underlag: jord, grus, asfalt, søbund, skovbund
  • Deltagerantal: 37
  • Sko: Salomon Speedcross 6

Ø maraton : til Operaen

Amager. 24. juni 2025.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:07:57
  • Tempo: 05:53 min/km
  • Hastighed: 10,2 km/t

Løbsoversigt

Sidste sommer lancerede Ø maraton et gpx-løb med start ved Hekla Park, herfra gik turen til Københavns Havn og Ørestad. I dag er der premiere på en ny gpx-tur med Ø maraton. Denne gang skal vi til Operaen.

Oftest løbes Ø maraton i Amager Strandpark på en 5,3 km rundstrækning med start og mål ved Motionsklubben Amagers klubhus. Til dagens løb er startstedet samme sted. Vi løber de første kilometer i Amager Strandpark, men så hører lighederne op.

I nordenden af Amager Strandpark fortsætter vi ad Amager Strandvej i retning mod København. Det er starten på rutens mindst inspirerende stræk, der fortsætter ad Prags Boulevard, Raffinaderivej, Kløvermarken og Forlandet.

Amager Strandpark.

Sightseeing

Via Refshalevej forlader vi Amager, her starter en turistrundtur på Holmen og Christianshavn. Jeg vil ikke liste alt det, vi passerer. Rundstrækningen, der i øvrigt er et halvmaraton langt, hedder Operarunden, så Operaen og den nyanlagte have, Operaparken, ved Operaen er blandt seværdighederne vi ser på turen. Christianshavnsdelen slutter med en længere passage på stien langs Christianshavns Vold.

Operaen.

Den første del af tilbageturen på Amager er den samme som turen ind. Strækningen er ikke blevet mere interessant, men der er kommet gang i et par fodboldkampe på Kløvermarken, så der er lidt mere liv på returløbet.

Christianshavns Vold.

Fra Raffinaderivej løber vi over Prags Boulevard og fortsætter ad Ved Amagerbanen. Ikke mere af det vi allerede løb på vej mod Christianshavn. Vi passerer en masse nybyggeri, der er skudt op i kvarteret bag Amager Strandvej. Du tænker måske, at det er en spændende rejse i ny arkitektur, men det er det ikke. Det er inspirerende som en halvgammel rugbrødsmad med Stryhns leverpostej – uden agurk.

Længe løber vi lige ud langs metroen, der på det sidste stykke på Amager kører over jorden. Inden rundturen er slut, skal vi en tur gennem Kastrup Fort, lidt rundt på Tiøren og Kastrup Lystbådehavn.

Midtdyssen.

Det var en omgang. Et halvmaraton. Efter at have fyldt vandflaskerne i løbevesten, må jeg afsted igen. Når den tur er slut, er der til et helt maraton.


Ø maraton # 175 – Operarunden

  • Arrangører: Henriette Lisse
  • Land: Danmark
  • Start: Amager Strandvej, Amager Strandpark
  • Distance: maraton
  • Underlag: asfalt, brosten, beton, grus
  • Deltagerantal: 13
  • Sko: Adidas Ultraboost Light

Ø maraton

Lønbæk cannonball

Amager. 7. august 2024.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 04:22:19
  • Tempo: 06:13 min/km
  • Hastighed: 9,7 km/t

Løbsoversigt

Efter 4½ kilometer rammer vi Strandparken og er ved at være varme.
Udsigt fra Dragør.
Underlaget er afvekslende. Her sand.
Ved vandposten på Kongelundsfortet.
Ørestad i det fjerne.


Lønbæk cannonball – LNBK Amarmino basic sommeraftensløb

  • Arrangører: Thomas Lønbæk
  • Land: Danmark
  • Start: DR Byen, Ørestad
  • Distance: maraton
  • Underlag: asfalt, beton, grus, sand
  • Deltagerantal: 12
  • Sko: Salomon Spectur

Lønbæk Cannonball