Forståelsen af et maraton

Pas på hvad du læser. Da jeg for år tilbage havde besluttet mig for at løbe mit første maraton, kastede jeg mig lystigt over løbelitteraturen.

Jeg læste ikke så meget om træningsprogrammer. Jeg havde fundet den formular jeg ville træne efter og mødte troligt op til Spartas åbne maratontræning ved Østerbro Idrætshus hver søndag morgen.

Men en bog om det at træne til og gennemføre et maraton blev det til, nemlig Bente Klarlund Pedersen og Tor Rønnows Elsk at løbe – med maratonbogen.

Strukturen i Elsk at løbe er bygget over maratonløbet. Først starten 0-5, km, derefter 5-10 km, 10-15 km, 15-21,1 km, 21,1-30, 30-35 km, 35-40 km og endeligt 40-42,195 km.

Løber i gang med Gåsetårn maraton

I bogen skriver Tor om strækket fra halvmaraton til 30 km “… Fysisk begynder man at blive træt og mærket uden dog at være helt udmattet, og mentalt begynder man måske at klynke lidt og miste fokus. At miste fokus vil umiddelbart afspejle sig i løbestilen. Den bliver mere uøkonomisk og tempoet falder. Man kan også begynde at kede sig en smule eller blive utålmodig efter at når frem til de sidste 10 km af løbet, som er de mest spændende rent præstationsmæssigt. (…) Musikken skal hjælpe dig igennem transportstrækningen op til de 30 km.”
(s. 111)

Opfattelsen af km 21,1 til 30 km som noget der bare skulle overstås – som en transportstrækning – satte sig i min egen forståelse af maratonet. Det tog en del løb inden det gik op for mig, at sådan havde jeg det ikke.

I virkeligheden giver Tors kilometerinddeling ikke helt mening. I hvert tilfælde ikke for mig. Jeg oplever mere at der er en start. Der alt efter dagsformen og løbet variere fra de første 3 til 8 km. Her skal kroppen i gang og finde rytmen.
Hvis det er et større løb skal der bruges lidt krudt på at holde tempoet ned og undgå at falde over de mange fødder. Da jeg ikke løber så mange masseløb er det sjældent et problem for mig.

Størstedelen af de 42,195 km er flow – i hvert tilfælde på de gode dage. Her kan jeg løbe og nyde at være i bevægelse. Nogle gange får tankerne lov at vandre. Andre gang går tiden med at nyde omgivelserne – hvis de ellers er tiden værd.

Afslutningen. De sidste 5-7 km defineres af dagsformen. Er benene til det? Er det mentale på plads? Så giver jeg den lidt ekstra her, ellers koncentrere mig om at komme i mål.
Selv om jeg på de fleste maraton løber i et roligt tempo, langt fra min PR, er det en fed følelse at sætte tempoet lidt op på de sidste km. Det giver et lille mentalt boost og en følelsen af, trods alt, at have ydet lidt på dagen.

Hvordan din oplevelser er, vil jeg ikke kloge mig på, men hjertens gerne høre om i kommentarfeltet nedenfor.

Gem

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *