Tag-arkiv: løbere

Forståelsen af et maraton

Pas på hvad du læser. Da jeg for år tilbage havde besluttet mig for at løbe mit første maraton, kastede jeg mig lystigt over løbelitteraturen.

Jeg læste ikke så meget om træningsprogrammer. Jeg havde fundet den formular jeg ville træne efter og mødte troligt op til Spartas åbne maratontræning ved Østerbro Idrætshus hver søndag morgen.

Men en bog om det at træne til og gennemføre et maraton blev det til, nemlig Bente Klarlund Pedersen og Tor Rønnows Elsk at løbe – med maratonbogen.

Strukturen i Elsk at løbe er bygget over maratonløbet. Først starten 0-5, km, derefter 5-10 km, 10-15 km, 15-21,1 km, 21,1-30, 30-35 km, 35-40 km og endeligt 40-42,195 km.

Løber i gang med Gåsetårn maraton

I bogen skriver Tor om strækket fra halvmaraton til 30 km “… Fysisk begynder man at blive træt og mærket uden dog at være helt udmattet, og mentalt begynder man måske at klynke lidt og miste fokus. At miste fokus vil umiddelbart afspejle sig i løbestilen. Den bliver mere uøkonomisk og tempoet falder. Man kan også begynde at kede sig en smule eller blive utålmodig efter at når frem til de sidste 10 km af løbet, som er de mest spændende rent præstationsmæssigt. (…) Musikken skal hjælpe dig igennem transportstrækningen op til de 30 km.”
(s. 111)

Opfattelsen af km 21,1 til 30 km som noget der bare skulle overstås – som en transportstrækning – satte sig i min egen forståelse af maratonet. Det tog en del løb inden det gik op for mig, at sådan havde jeg det ikke.

I virkeligheden giver Tors kilometerinddeling ikke helt mening. I hvert tilfælde ikke for mig. Jeg oplever mere at der er en start. Der alt efter dagsformen og løbet variere fra de første 3 til 8 km. Her skal kroppen i gang og finde rytmen.
Hvis det er et større løb skal der bruges lidt krudt på at holde tempoet ned og undgå at falde over de mange fødder. Da jeg ikke løber så mange masseløb er det sjældent et problem for mig.

Størstedelen af de 42,195 km er flow – i hvert tilfælde på de gode dage. Her kan jeg løbe og nyde at være i bevægelse. Nogle gange får tankerne lov at vandre. Andre gang går tiden med at nyde omgivelserne – hvis de ellers er tiden værd.

Afslutningen. De sidste 5-7 km defineres af dagsformen. Er benene til det? Er det mentale på plads? Så giver jeg den lidt ekstra her, ellers koncentrere mig om at komme i mål.
Selv om jeg på de fleste maraton løber i et roligt tempo, langt fra min PR, er det en fed følelse at sætte tempoet lidt op på de sidste km. Det giver et lille mentalt boost og en følelsen af, trods alt, at have ydet lidt på dagen.

Hvordan din oplevelser er, vil jeg ikke kloge mig på, men hjertens gerne høre om i kommentarfeltet nedenfor.

Gem

Omfattende bog om løbets historie

Jeg har læst en løbebog. Den handler ikke om det seneste, banebrydende træningsprogram. Men den er god.
Bogen “Løb gennem tiden” af Thor Gotaas en en omfattende bog om løbets og løbernes historie
.

Bogen starter tæt på nutiden med 1700tallets og 1800tallets løbere, der bragte beskeder rundt mellem andelshusene og de europæiske hofferne. Herefter bevæger forfatteren sig længere tilbage i tiden.

Vi kommer forbi Inkarigets løbere der bragte fisk til Inkaen. Og så er det som om at man for tiden ikke kan skrive en bog om løb uden at nævne Dennis Bramble og Daniel Liebermans evalutionsteori, med tesen om langdistanceløbet som en del af jagten, var eksistentielt for at vores fjerne forfædre udviklede sig til det moderne menneske. Her er teorien også med selvom det ligger noget før historisk tid – sådan cirka 2 millioner.

Thor Gotaas kommer hurtig tilbage fra den fjerne fortid og vi havner hos oldtidens græske løbere og nøgne atleter der dystede til de klassiske olympiader. Via Romerriget bevæger vi os frem i tiden.

Forfatteren er norsk og har et europæisk udgangspunkt når han kigger tilbage på løbets historie. Men som med Inkarigets løbere formår han at se ud over det eurocentriske og fortæller f.eks. om løb i Kina og Indien. I Indien havde man budbringersystemet Dak Harkara. Dak = post/brev og harkara = løber. Løberne havde status som helte og der blev skrevet digte til deres om deres bedrifter.

Løb og løbere løber i deres samtid. De mange sider om løb i Europa gennem de sidste 500 år er såled også et billede på forskellen mellem de europæiske lande, deres traditioner. Løbets historie er også historien om Europas politiske og idemæssige udvikling.
Et eksempel er de mange kvindeløb der var almindelige i England gennem flere generationer – også løb på lange distancer. Men med Victoriatidens syn på kvinden som svag var det slut med løb og kapgang for kvinder.

“Løb gennem tiden” er historien om meget andet end løb. Det er også historien om hvordan vi har set os selv som mennesker, med de fordomme der har været til forskellige tider og de fejlslutninger er altid ligge indgroet i et religiøst verdensbilled.
Norden, Skandinavien, Europa fylder meget i “Løb gennem tiden”, men det er stadig det løbende menneskes verdenshistorie.

Thor Gotaas har en levende fortællestil som er læseværdig. Selv i disse 140-tegns-tider bliver de 559 sider overkommelige.

Er du interesseret i løb, sådan ud over træningsprogrammer og almen motion er “Løb gennem tiden” værket – i hvert tilfælde på det danske bogmarked.

Gotaas, Thor
Løb gennem tiden. Don Max, 2015. 559 sider. ISBN: 978-87-93166-97-4.

Bibliotek.dk: Løb gennem tiden
Wikipedia [no]: Thor Gotaas

Inkarigets løbere

I Inkariget var løbere vigtige, så vigtige at de fik samme løn som borgmestre. Løberne blev kaldt chasquis der betyder noget a la “at give og at tage”.

Inkariget havde et veludbygget vejsystem som strakte sig ud til alle egne af riget. Overalt var der rastepladser hvor løberne ventede. Når en trætte løber kom videregav denne beskeden til en fris løber som løb til næste rasteplads.

Løberne bragte kommunikation rundt i riget. Efterretninger kom ind til Cuzco og Inkaen. Ordre og beskeder blev bragt fra centrum til alle rigets afkroge.

Da Inkariget var størst lå dets fjerneste hjørne 1.500 km fra Cuzco. Løberne kunne bruge et besked dertil på frem dage. Det er hurtigere end når PostNord skal bringe et brev fra København til Ringkøbing.