Kategoriarkiv: Historie

Historie

Rimsø-sten

Skriv en kommentar

Rimsø-stenen er en runesten fra slutningen af vikingetiden. Stenen står på en rundhøj ved Rimsø Kirke. Rundhøjen er flad og ikke speciel høj, men vurderet ud fra omkredsen har den været høj engang for længe siden.

Runestenen blev opdaget i kirkens sydmur i 1832. Den blev udtaget af muren i 1875 og rejst på gravhøjen i 1889.

Runesten foran stråtægt gård
Runesten, dateret 900 – 1020 evt.
Runesten, dateret 900 – 1020 evt.
Runesten, dateret 900 – 1020 evt.

Rimsø-stenen er over 2 meter høj og flad. Runerne er placeret på en ene flade side og på stenens smalsider.

Tekst: “Thore, Enrådes broder, rejste denne sten efter sin moder og … [moderens] død er værst for sønnen.”

Tydningen af runerne tvivlsom. Dele af runerne på bredsiden er beskadiget og en del af teksten mangler pga. et brud på stenen.

Danske Runeindskrifter: Rimsø-sten

Historie

To rundhøj i Store Dyrehave

Skriv en kommentar

Store Dyrehave ved Hillerød er mest kendt for sit parforcejagtlandskabet med de otte veje der mødes i midten i en stjerneform. Skoven gemmer også to rundhøje fra oldtiden.

Den ene rundhøj ligger ved Skovdam tæt på Isterødvej. Der går en sti tæt forbi højen, men det kræver at du forlader de brede skovveje at finde højen.

Rundhøj i nåleskov
Rundhøj i nåleskov
Rundhøj i løvskov

Den anden rundhøj ligger i modsatte side af skoven. Tæt ved det sted hvor Tovej rammer Københavnsvej. Den anden rundhøj er ikke så tydelig i landskabet. Jeg havde næppe spottet den i skoven kuperede terræn, hvis ikke jeg vidste højen var der.
Google Maps: 55°54’32.6″N 12°20’50.3″Ø

Historie

Oldtidsminder i Ølstykke Stationsby

Skriv en kommentar

I Ølstykke Stationsby er der tre gravhøje, den ene med en flot jættestue. De ligger alle tre i gåafstand fra S-togstationen.

Hængehøj

Rundhøj ved biblioteket på Rådhus Allé. Rundhøjen er ikke udgravet og er derfor ikke nærmere dateret end oldtiden.

Græsbeklædt rundhøj med småtræer
Hjørne af rundhøj.
En bænk og en genforeningssten foran rundhøj.

Ved højen er der opsat en genforeningssten med teksten “SØNDERJYLLAND 1864 1920”. Højen ligger på en bakke omgivet af træer og krat. En trappe fører fra vejen op til højen og genforeningsstenen. Stenen blev afsløret på Genforeningsdagen 1920 og er opsat på initiativ fra Ølstykke Sangforening.

Rundhøj på Ørnebjerg

Den næste gravhøj stå også på en bakken, kaldet Ørnebjerg. Du finder den ved Udlejre Kirke.

Rundhøj med træer
Store sten foran rundhøj
Små træer foran rundhøj

“Paa Fladen af en høi, beplantet Banke: “Ørnebjerg” med brat Affald til alle Sider ligger en smukt rundet Høi, omtrent 50 Fod i Tværmaal og 6-8 Fod høi. Paa Resten af Bankens Flade ligger en Del store Sten. Paa de runde Sandbanker østlig for Ørnebjerg mindedes man ikke, at der havde ligget Høie.”
(citat: Nationalmuseet, 1875)

Harpagers Høj

Den tredje rundhøj ligger ved Ahornvej. Rundhøjen rummer en imponerende jættestue med 13 bæresten og 3 dæksten samt en gang ind/ud. Højen er omtrent 22 meter i diameter. Rundhøjen blev udgravet i 1834.

Græsbeklædt rundhøj med åbning ind til jættestue.
Græsbeklædt rundhøj
Rundhøj i bypark.
Jættestue
Sten i væg på jættestue
Jættestue

Harpagers Høj / Stuehøj blev restaureret af Nationalmuseet i 2006. Under arbejdet fandt man en flintøkse og to flintdolke fra bondestenalderen. Der dukkede også en ragekniv fra bronzealderen frem.

Harpagers Høj er brugt til begravelse af områdets stormænd igennem en lang periode.

Historie

Af oldtidsminderne i Brødeskov

Skriv en kommentar

Brødeskov er en lille, hyggelig skov syd for Hillerød – øst for Nørre Herlev. I skoven er der flere gravhøje fra oldtiden, hvoraf nogle er seværdige.

Pughøj

Pughøj er en velbevaret og flot rundhøj. Højen har givet navn til den nærliggende Pughøjvej. Højen er ikke udgravet, men er formentlig fra bronzealderen.

“Puge” er et gammeldansk ord for overnaturlige væsner. Ifølge lokal overtro bor en nisse i højen.

Gravhøj i sneklædt skov
Rundhøj, dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t.
Rundhøj. Mellem træerne i baggrunden stråler solen.
Rundhøj, dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t.
Rundhøj i sneklædt skov
Rundhøj, dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t.

Dysse i skoven

Lige udenfor indhegningen til Brødeskov Kaserne ved Lundsbjergvej ligger en rundhøj med en smuk dysse. Anlægget er dateret til stenalderen.

Skovvej og en dysse til venstre for vejen.
Dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Dysse i sneklædt skov.
Dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Dysse med en stor dæksten.
Dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Dysse i sneklædt skov.
Dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Dysse med synligt kammer.
Dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Dysse med rille i dæksten.
Dateret 3950 – 2801 f.v.t.

I den store dæksten er der en øst-vest-vendt rille.

Inde i skoven

Imellem Pughøj og dyssen ved kaserne findes tre fine rundhøje.

Nord for Holtevej ligger en halvanden meter høj rundhøj med en lavning i top.

Oldtidshøj mellem skovens træer
Dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t.
Rundhøj i sneklædt skov.
Dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t.
Rundhøj i sneklædt skov. Bag træerne ses solen.
Dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t.

Nær t-krydset hvor Mosevej rammer Holtevej findes en rundhøj med en stor sten på toppen.

Sneklædt rundhøj med sten på toppen.
Dateret: 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t.
Rundhøj i sneklædt skov.
Dateret: 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t.
Sneklædt sten på toppen af rundhøj.
Dateret: 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t.

Ved Mosevej står en to meter høj rundhøj. Højen har et større gravet hul i den ene side.

Sneklædt rundhøj med udgravning i siden.
Dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t.
Sneklædt skov med rundhøj og lavt hængende sol.
Dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t.
Rundhøj i sneklædt skov.
Dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t.

Ved Hestehavevej

Vest for Hestehavevej findes en rundhøj. Den er ikke stor, men rager omtrent et meter op over terrænet. Højen er synlig fra vejen.

Lav rundhøj i skov.
Dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t.
Rundhøj i sneklædt skov.
Dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t.
Sten ved rundhøj.
Dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t.

Ved Brødeskovvej

Hvor Mosevej møder Brødeskovvej ligger en klejn rundhøj. Højen raver knap en meter op og synes ikke at så meget.
Google Maps: 55°53’36.6″N 12°18’12.5″Ø

Lav rundhøj i sneklædt skov.
Dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t.
Lav rundhøj i skov.
Dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t.
Sneklædt rundhøj.
Dateret 250000 f.v.t. – 1066 e.v.t.

Ikke langt derfra, men på modsatte side af Brødeskovvej ligger en sløjfet stengrav med spredte sten.

Forhøjning i skoven med spredte sten.
Dateret 3950 – 501 f.v.t.
Sten i sneklædt skov.
Dateret 3950 – 501 f.v.t.
Sten i sneklædt skov.
Dateret 3950 – 501 f.v.t.
Historie

Oldtidshøje i Freerslev Hegn

Skriv en kommentar

I Freerslev Hegn vest for Hillerød er en en rund høj og to langhøje. Den ene er et besøg værd.

Tæt ved t-krydset hvor Mellemkysevej rammer Brændevej ligger en seværdige langhøj med flere store randsten.

Længere mod syd i Snævret findes en rundhøj og langhøj. Rundhøjen er knap synlig i landskabet mens langhøjen er nemmere at lokalisere, da der er nogle spredte randsten.
Google Maps (rundhøjen): 55°54’27.6″N 12°12’56.8″Ø

Langhøj med synlige randsten.
To randsten.
To rækker af randsten.
Langhøj med to rækker af randsten.
Randsten.
Dæksten.
Langhøj med spredte randsten. Ikke særlige synlig i landskabet.
Randsten.
Rundhøj. Anes kun som en svag stigning i landskabet.

De to langhøje er fra stenalderen, mens rundhøjen blot er dateret til engang i oldtiden.

Historie

Kongedyssen

Skriv en kommentar

To flotte dysser i den nordligste udkant af Tokkekøb Hegn tæt på Kirkelte, i gåafstand fra parkeringspladsen ved Frederik 7. Vej. Kongedyssen kaldes også Dæmpegårdsdyssen.

Gravmonument fra tidlige bondestenalder. En 45 meter lang og 9 meter bred langhøj med 2 dysser og 51 randsten.

I 1859 foretog Frederiks 7.’s livskytte H. C. Jørgensen en udgravning af den mindste gravkammer – dog uden at finde andet end end enkelte mennesketand.

Landhøj med rendsten.
Langhøj med masser af randsten.
Randsten ved langhøj. På højen ses to dysser
To dysser på langhøj.
Dysse bag randsten.
Den store, at de to dysser på langhøjen
Dysse bag randsten.
Indgravering på randsten.
LD indgraveret i sten.

“På marken vest for gården [Dæmpegård] ligger Dæmpegårdsdyssen eller Kongedyssen som den også kaldes, et 4000 årigt gravsted, opført i den yngre stenalder. Det er en stenomsat langdysse med to gravkamre – for så vidt ligner den mange andre dysser her i landet, men ved sin beliggenhed i skovrydningen indtager den en særstilling. Men sine finbladede birketræer er den en yndefuld majestæt i kanten af den skovkransede ager, og den kønne gule bindingsværksgård er en hyggelig gammel nabo.”
(citat: “Dyssen ved Dæmpegården i Tokkekøb Hegn” af Elise Thorvildsen i: Kultur og folkeminder, årg. 17, 1965.)

Historie

3 runesten i Jægerspris

Skriv en kommentar

I Jægerspris Slotspark står tre runesten. De er blandt de ældste i landet. Oprindeligt stod runestenene på Fyn, men nu er de at finde ved grevinde Danners gravhøj.

Flemløse-stenen 1

Stenen blev iflg. håndskriftet Fynske Antiquiteter 1606 flyttet til Flemløse kirkegård af sognepræst Thomas Nafnsen, der var sognepræst i Flemøse (Flemløse) 1553-1598 fra en høj “tvært over for Lammemose have”. Stenen blev siden kløvet og indsat i kirkegårdsmuren, men udtaget af Frederik VII i 1842 og ført til Frederiksgave senere i 1854 til Jægerspris. Stenen blev fredet i 1982.

Teksten på stenen: “Efter Roulv står denne sten. Han var {nuRa}-gode, sønnerne satte (den) efter. Åver malede (ristede).”

“Gode” i runeteksten er afledt af ordet gud (om hedenske guder). Det er uklart, om goden har været en religiøs eller verdslig titel.

Danske Runeindskrifter: Flemløse-sten 1

Runesten på græsplæne i park.
Runesten, dateret 700 – 800.
Nærbillede af runesten med enkelte runer.
Runesten, dateret 700 – 800.
Runesten foran gravhøj.
Runesten, dateret 700 – 800.
Runesten med teksten Roulv sis
Runesten, dateret 700 – 800.
Runesten på græsplæne i park.
Runesten, dateret 700 – 1100.
Nærbillede af runesten.
Runesten, dateret 700 – 1100.

Flemløse-stenen 2

Runestenen er fundet i Flemløse på Fyn ca. 1840. Runestenen kaldes også Voldtofte-stenen fordi den i omtrent 1840 blev fundet foran porten til gården Voldtofte.

Teksten på stenen: Roulv sis.

Betydningen af “sis” kendes ikke.

Danske Runeindskrifter: Titel: Flemløse-sten 2

Sønderby-stenen

Runesten fundet i et gærde i 1809, derefter glemt og genrundet i 1841 og flyttet til Frederiksgave i 1842 og derfra til Jægerspris.

Betydningen af runerne, ᚦᚾᚢᚱᛁᛡᚦ, kendes ikke. Måske er det et personnavn.

Danske Runeindskrifter: Sønderby-sten

Historie

Rundkørselsrundhøj

2 kommentarer

Korshøj: I udkanten af Rantzausminde findes en rundhøj, hvorom der er anlagt en rundkørsel.

Det er Danmarks eneste gravhøj der står midt i en rundkørsel. Stentrappen på højen er anlagt sidst i 1940’erne.

Rundhøj i rundkørsel, foran højen ses hajtænder og vejskilte.
Udsigt fra gravhøj. I den ene side ses en boligblok og en blind vej. På den anden side ses en høstet mark.
Ujævn trappe bygget af marksten. Trappen fører op at gravhøjens side.

Højen er ikke udgravet, men ud fra dens form og størrelse tyder det på, at den er fra ældre bronzealder.

I 1943 noterede Nationalmuseet at: “Gravhøjen beskadiget ved, at et ridehold fra Gymnastikhøjskolen i Ollerup har redet op over den. Klage fra privatperson modtaget via Danmarks Naturfredningsforening. Sagen påtalt over for højskolen.”

Historie

Dyssekamre i Dyreborg Skov

Skriv en kommentar

I det vestlige hjørne af Dyreborg Skov står et fin lille dyssekammer. På en mark får hundrede meter nord for skoven findes et anden dyssekammer, som ligge lidt gemt under et egetræ.

Lille dysse bag et træ.
Dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Dysse i en skov.
Dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Kammeret i en lille dysse.
Dateret 3950 – 2801 f.v.t.

Det er ren højromantik med dyssekammeret i udkanten af skoven.

Forhøjning på en mark. Under et egetræ kan der ses en dysse
Dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Dysse bag grene med blade.
Dateret 3950 – 2801 f.v.t.
Blik gennem kammeret i dysse - i baggrunden ses himlen.
Dateret 3950 – 2801 f.v.t.

Romantikken følger med ud på marken hvor et dyssekammer ligger skjult under et egetræ.

Historie

Danmarks oldtid

Skriv en kommentar

Det var den danske arkæolog Christian Jürgensen Thomsen (1788 – 1865), der opdelte oldtiden i sten-, bronze- og jernalder. Denne simple model med udgangspunkt i råmaterialet til de skærende redskaber, er siden udbygget og fininddelt. I dag ser den nogenlunde ud som nedenfor.

— Stenalderen: 13000 – 1700 f.v.t.
—- Jægerstenalderen: 13000 – 4000 f.v.t.
—— Kongemosekulturen: 6800 – 5400 f.v.t.
—— Ertebøllekulturen: 5400 – 4000 f.v.t.
—- Bondestenalderen: 4000 – 1700 f.v.t.
—— Tragtbægerkulturen: 4000 – 2800 f.v.t.
—— Enkeltgravskulturen: 2800 – 2400 f.v.t.
—— Dolktid: 2400 – 1700 f.v.t.
— Bronzealderen: 1700 – 500 f.v.t.
—- Ældre bronzealder: 1700 – 1100 f.v.t.
—- Yngre bronzealder: 1100 – 500 f.v.t.
— Jernalderen: 500 f.v.t. – 1050 e.v.t
—- Ældre jernalder: 500 f.v.t. – 400 e.v.t.
—— Førromersk jernalder 500 f.v.t. – 0
—— Romersk jernalder 0 – 400 e.v.t.
—- Yngre jernalder 400 – 1050 e.v.t.
—— Germansk jernalder 400 – 750 e.v.t.
—— Vikingetid (Stålalderen) 750 – 1050 e.v.t.

Oldtiden – fra mennesket komme til det der i dag kaldes Danmark og til slutningen af vikingetiden – strækker sig over Danmarkshistoriens længste periode – fra 13000 f.v.t til 1050 e.v.t.

Der er ingen skriftlige kilder fra størstedelen af oldtiden. Beskrivelser af de nordiske folk dukker op i skriftlige kilde i de sidste århundrede af oldtiden.

Vikingetiden er på grænsen til historiske tid hvor begivenheder kendes gennem troværdige skriftlige kilder.

Det meste vi ved om oldtiden ved vi på grund af arkæologerne arbejde.

Links:
Danmarkshistorien.dk: Oldtid, indtil ca. 800
Danmarkshistorien.dk: Vikingetiden, ca. 800-1050
Nationalmuseet: Oldtid (indtil år 1050)