Kokkedal. 2. marts 2025.
Resultat
—
Kokkedal maraton – fastelavn er mit navn
Merkers. 16. februar 2025.
Resultat
Normalt er vejen til startlinjen noget, der skal overstås. Men til Kristallmarathon begynder eventyret allerede halvanden time inden start. Vi står en tætpakket flok løbere i en elevator, der kører ned i undergrunden i god fart. Min rejsemakker, Henrik fra Maraton PopUp, mig og en masse tyskere.
Langt nede i den massive undergrund gennes vi ud af elevatoren og kommer over i gule minebiler, her placeres vi på lange bænke. Med alle på plads er det af sted, og det i høj fart. Vi kører gennem de smalle og lave gange til Großbunker, som ligger 500 meter under jordoverfladen. I dag er der løbsarrangement i Großbunker, andre dage er der koncerter.
I Großbunker er der sat stole op – én til hver af de 750 deltagere, der enten skal løbe halvmaraton eller maraton. Jeg finder et toilet og kommer af med det, jeg nu skal af med, efter en god kop morgenkaffe. Nu er det bare at vente på, at klokken bliver 10 og vi kan komme i gang med at løbe et maraton dybt nede i undergrunden.
Vi er i Thüriingen. I en nedlagt saltmine, Erlebnis Bergwerk Merkers. Der er ikke udvundet salt fra minen siden 1991. Under 2. Verdenskrig gemte nazisterne guld, kunst og valuta i minen. Det dybeste sted i minen er omtrent 860 meter under jordoverfladen og der er 4600 km tunneler.
Vi løber 500 meter under jordoverfladen. Her er en konstant temperatur på 21°. Det er varmt nok til at løbe i korte rør og singlet, selvom vi er midt i februar.
Saltet, der er hentet op fra minen, stammer fra Zechstein-havet, der dækkede området for 240 millioner år siden . Aflejringer fra Zechstein er udbredt i store dele af Nordtyskland, Danmark og England, og i Merkers er der utallige saltaflejringer.
Alle deltagere skal bære hjelm og pandelampe, hvilket er lovpligtigt for alle, der færdes i tyske miner.
Klokken er 10 og løbet sættes i gang til klapsalver fra løbere og publikum, der har taget turen ned i undergrunden.
Et par løbevenner der har været her tidligere, har sagt, at de ikke rigtigt mærkede de 780 højdemeter, som der er på maratonet. Jeg ved ikke, hvad de har været på. Jeg mærker højdemeterne allerede på første omgang, faktisk allerede på den første kilometer.
Den fjollede leg jeg i dag finder på er, at jeg vil se, om jeg kan løbe hele vejen fra start til slut. Ikke noget med at gå på stigningerne, uanset hvor stejle de er.
13 gange skal jeg rundt i de gange, der lige præcis er brede nok til at de gule minebiler kan køre gennem dem. Der er ikke lige meget lys alle steder, men jeg behøver ikke tænde min pandelampe for at finde rundt.
Legen med at løbe hele tiden går meget godt på de første runder. Efter tre omgange drikker jeg lidt Powerade og efter fem spiser jeg en energi-gel. Jeg begynder at kunne mærke stigningerne i benene. Efter otte omgange drikker jeg lidt Powerade. Efter 10 omgange spiser jeg en energi-gel. Nu kan jeg også mærke nedløbene i benene.
Angående nedløbene. De er sjove. Underlaget er fast. Der er ikke meget, vi kan falde over. Det er bare at give slip og lade sig trække nedad af tyngdekraften. Det sidste nedløb på rundstrækningen, der er lidt længere end de andre, er min favorit. Her kommer der virkelig fart på.
Efter favoritnedløbet er der en lille tur frem og tilbage i en tunnel, inden vi løber mod mål i Großbunker. Jeg holder fast i legen hele vejen og undlader at gå op ad stigningerne. Indsatsen rækker dog ikke til en tid under fire timer. Men det er heller ikke dagens mål.
Efter målgang drikker jeg lidt vand og den alkoholfri øl, som udleveres til alle, der gennemfører løbet. Jeg finder min stol og sætter mig for at vente på min rejsekammerat. Jeg sidder ikke længe, inden Henrik krydser målstregen, og vi begynder at gøre os klar til at komme op til overfladen.
Kristallmarathon er et oplevelsesløb. Og én oplevelse, det får deltageren. Tunnelsyn, helt bogstaveligt. På ruten ses gamle minemaskiner, som et f.eks. gammelt minetog.
Har du klaustrofobiske tendenser, er Kristallmarathon nok ikke det næste løb som skal i sætte kalenderen. Alle andre: Tag af sted.
—
Kristallmarathon # 17
Arrangører: Triathlonverein Barchfeld e.V.
Land: Tyskland
Start: Erlebnis Bergwerk Merkers
Distance: maraton, halvmaraton
Underlag: klippeundergrund
Deltagerantal: 750
Sko: Brooks Glycerin GTS 20
Roskilde. 1. februar 2025.
Resultat
—
Roskilde cannonball maraton # 15
Vestamager. 18. januar 2025.
Resultat
—
PE maraton # 43
Amager. 5. januar 2025.
—
Ø maraton # 170 – søndagsløb
Østerbro. 31. december 2024.
Resultat
Nytårsløbet, tidligere kendt som Änglamark Nytårsløb, afvikles på årets sidste dag og arrangeres af Sparta. Den længste distance Nytårsløbet byder på er halvmaraton. Så jeg sluttede året med et halvmaraton på Østerbro.
Det var 4 omgange på en 5 kilometer rundstrækning i Fælledparken og så en afsluttende epilog på 1,0975 km i Klosterfælleden.
I 2024 blev det til 5 halvmaraton (og 2 løb på 21 km). I alt er jeg oppe på 47 halvmaraton siden mit første halvmaraton, Powerade København halvmaraton, i 2011.
—
Nytårsløbet 2024
Amager. 23. december 2024.
Resultat
Så er det ved at være jul og det kunne ses i dag til Ø maraton i Amager Strandpark, hvor flere mødte op med nissehuer og anden juleudsmykning.
Der var plusgrader, lidt vind og fugtigt – uden at det blev til regn. Jeg løb 50 kilometer på lige knap 5 timer. Det var året sidste ultraløb. I 2024 er det blevet til syv ultraløb.
Med de syv ultraløb, er jeg oppe på 32 ultraløb i alt.
Således opløftet, kunne jeg sætte mig ind i varmen, drikke kaffe og spise romkugler, imens jeg ventede på dagen højdepunkt: Peter Møllebros målgang.
Med dagens løbetur i Amager Strandpark rundede Peter Møllebro de 800 maraton. Det er meget imponerende. Stort tillykke!
—
Ø maraton # 168 – jul på øen
Vestamager. 21. december 2024.
Resultat
Jeg brugte årets korteste dag på et maraton på Amager – og jeg nåede da hjem, inden solen gik ned.
Maratonet var mit 39. maraton i år. Det bliver ikke til flere i 2024, men 39 er også ét maraton mere end sidste år og dermed det højeste antal maraton, jeg har løbet på ét år.
Årets hurtigste var Copenhagen marathon, hvor jeg løb på 03:13:12, hvilket rakte til en personlig bedste tid. Den største maratonoplevelse i 2024 var Hvalsø Cannonball den 2. marts, hvor jeg løb mit maraton nummer 300. Fantastisk dag i skoven med gode venner.
—
PE maraton # 40 – juleløbet
Herstedhøje. 8. december 2024.
Resultat
Mandy og Mia inviterer til mørke-maraton på Vestegnen. Mere præcist i Vestskoven, med start, depot og mål ved Herstedhøje.
Der er start klokken 16:00 og solen gik ned 15:38, men der er stadig meget lys, imens Mandy og Mia fortæller om dagens arrangement.
Vi skal løbe i et ottetal. En omgang rundt om Herstedhøje efterfulgt at en omgang i skoven nord for Herstedhøje. For at samle kilometer til et maraton skal jeg syv gange rundt i ottetallet plus en ekstra omgang i den øverste cirkel i ottetallet.
Efter fællesfoto løber vi afsted mod sydvest ad Tværvej. Vi drejer til højre ad Rovej. Det er stadig forholdvis lyst, men på de efterfølgende omgange er det meget stemningsfuldt at løbe på Rovej i mørket. Der er nedlagt små lys i en linje midt på vejen.
Rovej bliver til Ballerupstien. Ballerupstien ender i et t-kryds med Herstehøjevej, hvor vi drejer til højre og sætter retningen mod Herstedhøje.
Inden vi kommer helt tilbage til Herstedhøje, drejer vi af og følger Tværvej mod nord. Vi løber helt op i den anden ende af Tværvej, hvor den ender i et T-kryds med Hejremosevej, vi drejer til venstre. Vi følger Hejremosevej rundt til den fletter ind i Herstedhøjevej – og denne gang får vi lov at løbe hele vejen til depot ved Herstedhøje.
Den første omgang løb vi samlet, så alle kunne finde rundt på den umakerede ottetalsrundstrækning.
Det var en omgang – videre, af sted ud på den næste. Nu alene.
Selv om det er blevet mørkt efter første omgang, bliver det aldrig rigtig mørkt og jeg finder det ikke nødvendigt at tænde pandelampen. Der er en enkelt gang, hvor der er modtrafik og et par gange, hvor jeg overhaler andre løbere, hvor jeg tænder pandelampen for at gøre opmærksom på, at jeg er på vej. Ellers er der rigeligt med baglys fra Storkøbenhavn til at navigere i Vestskoven.
Det havde ikke været af storhed, hvis arrangørerne lige havde tage cyklen rundt og sat et par markeringsflag, de steder hvor vi skulle dreje. Så kunne alle have sat deres eget tempo fra start, og det er ikke en uoverkommelig opgave.
Og så er der det med medaljer. Dem er der ingen af. Det gør ikke mig det store. Men jeg kender da et par stykker, der ikke stiller op, hvis der ikke er medaljer. Nu er i advaret!
Når det er sagt, så er Mandy og Mias mørke-maraton et fint arrangement. Der er et lille depot med det mest nødvendige. Nu har jeg boet på Vestegnen og har løbet et en del i området omkring Herstedvester, så jeg havde ingen problemer med at finde rundt efter første omgang. Men om det er det samme for deltagere uden lokalkendskab, ved jeg ikke.
At løbe i mørket er noget helt særligt – også selvom det ikke er helt mørkt.
Højdemeter er der ikke så mange af. Og når nu jeg er kørt hele vejen til Herstedhøje for at løbe, er det super ærgerligt ikke at komme nogle gange over den lokale bakkeløbsattraktion.
—
Mandy og Mias mørke-maraton
Kokkedal. 7. december 2024.
Resultat
En lidt trist og fugtig vinterdag. Men det kan Kokkedal jo ikke gøre for. Gert havde lavet en ny rute: én lille prolog og så seks gange rundt på en syv kilometer lang rundstrækning. Masser af cykel/gangstier gennem villakvartererne. Og så en fin tur langs åen på det sidst stræk mod depot/mål.
På ruten var der tagget små opmuntringer på jorden med spray, som “Du er sej” og “Kom så :)”
Efter løbet indfandt dagens højdepunkt sig: Æbleskiver og gløgg.
—
Kokkedal maraton – 2. advent, snemand frost løbet
Denne hjemmeside bruger cookies. Ved at fortsætte med at bruge denne side accepterer du vores brug af cookies.