Tag-arkiv: Roskilde

Roskilde cannonball maraton

Roskilde. 7. januar 2023.

Resultat

  • Distance: maraton
  • Tid: 03:49:21
  • Tempo: 05:26 min/km
  • Hastighed: 11 km/h

Løbsoversigt

Vi har passeret midvinter og dagene bliver længere. Det bemærker jeg ikke til morgen, hvor jeg triller af sted fra Hillerød til Roskilde for at løbe ugens lange tur til Roskilde cannonball maraton (RCM). Det er mørkt. Heldigvis er det ikke så koldt, som det kan være på denne årstid.

Jeg er alene på tur i dag. Mette passer sin datter, der er indlagt på Herlev Hospital. Så er det dejligt at møde op til en masse velkendte ansigter i depotet. Det er et fint felt, der er samlet i dag i Roskilde.

To løbere på en villavej
Et par af de hurtige løbere.

Der er tørvejr fra morgenstunden, hvilket jeg værdsætter. På de første fem dage af januar, er der kommet to tredjedele af en normal januars regn. Metrologerne hos yr.no lover da også regn i dag – dog ikke i de store mængder. Jeg sætter pris på at få lov at starte i tørvejr.

RCM arrangeres af Anne-Marie Lyngbye og Michael Nilsson. Inden vi sendes af sted holder Michael den obligatoriske løbsbriefing og vi stiller alle op til fælles foto.

Månen over en skov.
Morgenmåne.

Tid til start

Vi starter på villavejene i det vestlige Roskilde. Efter at have passeret Østre Ringvej løber vi på kanten af byzonen med by på den ene side og det grønne område omkring Kildemosen på den anden side.

Vi løber i dag “Rute 1”, som ifølge løbets hjemmeside er en “lettere kuperede rute i Himmelev og Trekroner”. Og her er da lidt småbakker. Ruten er ikke flad, men stigningerne er ikke rigtig noget, der er værd at skrive om.

Vi fortsætter gennem Trekroner og området omkring Roskilde Universitetscenter. Tilbageturen mod Roskilde løbes ad cykelstien langs jernbanen. Til slut på omgangen rammer vi igen villavejene.

Ged på et skur.
Ged nær RUC.

I depotet snupper jeg et par vingummier og løber afsted ud på rundstrækningen igen.

Bliver du ved kommer du til sidst i mål

Jeg skal rundt seks gange for at ramme maratondistancen. Regnen kommer på fjerde runde. Et øjeblik bliver nedbøren lidt intenst, men det stilner af igen og jeg løber i mål i støvregn.

Det er en af de dage, hvor det er med at få tørt tøj på i en fart. Kaffen, flødebollen, den fine medalje og det gode selskab i depotet må vente lidt.

Medaljen.

Af en asfalteret købstadsrute, er “Rute 1” en seværdig rundstrækning. Der er både kreaturer, geder og natur på turen. RCM er et af de cannonball-løb du ikke må snyde dig selv for.


Roskilde cannonball marahon # 3

  • Arrangører: Anne-Marie Lyngbye, Michael Nilsson
  • Land: Danmark
  • Start: Nymarksvej, Roskilde
  • Distance: maraton, halvmaraton, runder á 7 km
  • Underlag: asfalt
  • Deltagerantal: 57
  • Sko: Brooks Glycerin 17

Roskilde cannonball maraton

Vikingesporet : Af spor

Roskilde. 22. april 2018.

  • Startnr.: 476
  • Distance: halvmaraton
  • Placering samlet: 67 af 338
  • Placering mænd: 62 af 238
  • Tid: 01:52:33
  • Tempo: 05:21 min/km
  • Hastighed: 11,2 km/t

Løbsoversigt

Sol. Nærmest ingen vind og blå himmel. På med løbeskoene. Der er ingen undskyldning. I dag løber vi Vikingesporet, et halvmaraton trailløb ved Roskilde.


Vikingesporet # 5

  • Arrangører: Trailman
  • Land: Danmark
  • Start: Vikingeskibsmuseet, Roskilde
  • Distance: halvmaraton, 10 km
  • Underlag: grus-, sand, og jordsti
  • Sko: Brooks PureGrit 3
  • Deltagerantal: 603

Vikingesporet Coast Half

Vikingesporet

Roskilde. 23. april 2017.

Resultat

  • Startnr.: 228
  • Distance: halvmaraton
  • Placering samlet: 53 af 321
  • Placering mænd: 49 af 231
  • Tid: 01:54:07
  • Tempo: 05:24 min/km
  • Hastighed: 11,1 km/t
  • Gennemsnitlig puls: 167 bpm

Løbsoversigt

Boserup skov


Vikingesporet # 4 – Danmarks smukkeste halvmarathon

  • Arrangører: Trailman
  • Land: Danmark
  • Start: Vikingeskibsmuseet, Roskilde
  • Distance: halvmaraton, 10 km
  • Underlag: grus-, sand, og jordsti
  • Sko: Salomon S-lab Sense 4 Ultra SG
  • Deltagerantal: 501

Gem

Gem

Vikingesporet : Skovtur i Roskilde

Roskilde. 17. april 2016.

Resultat

  • Startnr.: 164
  • Distance: halvmaraton
  • Placering samlet: 42
  • Placering mænd: 42
  • Tid: 01:43:43
  • Tempo: 04:55 min/km
  • Hastighed: 12,2 km/t

Løbsoversigt

Sidste test inden Hammer Trail: Halvmaraton med masser af mountainbike-spor.

Allerede da jeg gik ud af entredøren i Ishøj, bemærkede jeg at det var en blæsende dag. Og det var ikke anderledes i Roskilde.

Blæsten kølede kroppene ned mens løberne ventede på at komme i gang ved Vikingeskibsmuseet. Endelig blev klokken ti. Afsted. De første tre kilometer langs Roskilde Fjord blev tilbagelagt i modvind, men så nåede vi Boserup Skov.

Da først vi kom ind i skoven var der læ – i hvert tilfælde de fleste steder. Inden afgang havde løbsledelsen opfordrede de langsomme løbere til ikke at trække for langt op i feltet. Så jeg havde holdt mig pænt tilbage.
Hele vejen til Boserup Skov og på de første kilometer i skoven måtte jeg overhale mange løbere. Jeg havde åbenbart overvurderet en del af de andre deltagere.

Størstedelen af løbet afvikles i Boserup Skov. Frem til de syv kilometer løbes nær Kattinge Vig.Inde imellem  kunne vi mærkes vinden på det stræk. Fra de godt syv kilometer løbes løbet længere inde i skoven.
Der er masser af singelspor i skoven. Særligt på sidste halvdel af ruten løbes der meget på mountainbikespor med masser af sving og småstigninger/nedløb. Festlig.
Det hele slutter som det startede. Langs Roskilde Fjord, blot i medvind denne gang.

Vikingesporet


Vikingesporet logoGarmin Virb Vikingesporet # 3 – Danmarks smukkeste halvmarathon

  • Arrangører: Thomas Dupont og Morten Schrøder
  • Land: Danmark
  • Start: Vikingeskibsmuseet, Roskilde
  • Distance: halvmaraton, 10 km
  • Underlag: grus-, sand, og jordsti
  • Sko: Brooks PureGrit 3
  • Deltagerantal: 485

Garmin Virb Vikingesporet